–

L. Šenfelde, som selvmøder,

–

den lettiske regering først ved K. Pommere, V. Soņeca og L. Juškeviča, samt E. Bārdiņš, derefter ved K. Pommere og E. Bārdiņš, som befuldmægtigede,

–

Europa-Kommissionen ved M. Kaduczak og A. Sauka, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 19, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT 2013, L 347, s. 487, og berigtigelse i EUT 2016, L 130, s. 1).

2

Denne anmodning er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Līga Šenfelde, der ejer en bedrift, og Lauku atbalsta dienests (tjeneste til støtte for landdistrikter, Letland) vedrørende en afgørelse, hvorved hun fik afslag på at kumulere støtte til bedrifts- og erhvervsudvikling.

3

3., 7. og 17. betragtning til forordning 1305/2013 har følgende ordlyd:

[…]

[…]

4

I artikel 2, stk. 1, litra n), i forordning nr. 1305/2013 defineres en »ung landbruger« som en landbruger, som er højst 40 år på det tidspunkt, hvor ansøgningen indsendes, har tilstrækkelige faglige kvalifikationer og kompetencer, og som for første gang etablerer sig på en landbrugsbedrift som driftsleder.

5

Under overskriften »EU-prioriteter for udvikling af landdistrikterne« bestemmer nævnte forordnings artikel 5 følgende i stk. 1, nr. 2), litra a):

»Virkeliggørelsen af målene for udvikling af landdistrikterne, som bidrager til Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, forfølges gennem følgende seks EU-prioriteter for udvikling af landdistrikterne […]:

[…]

6

Artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 1305/2013 fastsætter:

»[Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL’s)] indsats i medlemsstaterne foregår via landdistriktsudviklingsprogrammer. Med disse programmer gennemføres en strategi med henblik på at opfylde EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne gennem en række foranstaltninger, der er fastlagt i afsnit III. Der vil blive ansøgt om støtte fra ELFUL til gennemførelse af prioriteterne for udvikling af landdistrikterne, der forfølges gennem EU-prioriteter.«

7

Denne forordnings artikel 13 har følgende ordlyd:

»Hver foranstaltning til udvikling af landdistrikterne programmeres til at bidrage konkret til gennemførelsen af en eller flere af EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne. Bilag VI indeholder en vejledende liste over de foranstaltninger, der er af særlig relevans for EU-prioriteterne.«

8

Nævnte forordnings artikel 19 med overskriften »Bedrifts- og erhvervsudvikling« bestemmer:

»1.   Støtte under denne foranstaltning omfatter:

[…]

2.   Støtte i henhold til stk. 1, litra a), nr. i), ydes til unge landbrugere.

[…]

Støtte i henhold til stk. 1, litra a), nr. iii), ydes til små bedrifter som defineret af medlemsstaterne.

[…]

4.   Støtte i henhold til stk. 1, litra a), er betinget af, at der forelægges en forretningsplan. Gennemførelsen af forretningsplanen skal påbegyndes senest ni måneder fra datoen for beslutningen om at yde støtte.

For unge landbrugere, der modtager støtte i henhold til stk. 1, litra a), nr. i), skal det af forretningsplanen fremgå, at den unge landbruger overholder artikel 9 i forordning (EU) nr. 1307/2013 vedrørende aktive landbrugere inden for 18 måneder efter datoen for virksomhedsetablering.

Medlemsstaterne definerer øvre og nedre tærskler for landbrugsbedrifters adgang til støtte i henhold til stk. 1, litra a), nr. i) og iii). Den nedre tærskel for støtte i henhold til stk. 1, litra a), nr. i), skal være højere end den øvre tærskel for støtte i henhold til stk. 1, litra a), nr. iii). Støtte er begrænset til bedrifter, der falder ind under definitionen af mikrovirksomheder og små virksomheder.

5.   Støtte i henhold til stk. 1, litra a), betales som et fast beløb i mindst to rater over en periode på højst fem år. Raterne kan være degressive. Betalingen af den sidste rate i henhold til stk. 1, litra a), nr. i) og ii), er betinget af, at forretningsplanen gennemføres korrekt.

6.   Den maksimale støtte i henhold til stk. 1, litra a), er fastlagt i bilag II. Medlemsstaterne fastsætter størrelsen af støtten i henhold til stk. 1, litra a), nr. i) og ii), idet der også tages hensyn til den socioøkonomiske situation i programområdet.

[…]«

9

Bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 808/2014 af 17. juli 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af forordning nr. 1305/2013 (EUT 2014, L 227 s. 18) indeholder en del 5 om koder for foranstaltninger og delforanstaltninger. Denne del fastsætter i medfør af artikel 19 i forordning nr. 1305/2013, under kode 6, foranstaltningen med overskriften »Bedrifts- og erhvervsudvikling«. Delforanstaltninger med henblik på programmering svarende til denne foranstaltning omfatter under kode 6.1 foranstaltningen med overskriften »Støtte til virksomhedsetablering til unge landbrugere« og under kode 6.3 foranstaltningen med overskriften »Igangsætningsstøtte til virksomheder til udvikling af små bedrifter«.

10

I henhold til artikel 5, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 807/2014 af 11. marts 2014 om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om indførelse af overgangsbestemmelser (EUT 2014, L 227, s. 1) skal medlemsstaterne definere de tærskler, der er omhandlet i artikel 19, stk. 4, tredje afsnit, i forordning nr. 1305/2013, i forhold til bedriftens kapacitet målt i standard output som fastsat i artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1242/2008 af 8. december 2008 om opstilling af en fællesskabsklassifikation af landbrugsbedrifter (EUT 2008, L 335, s. 3) eller tilsvarende.

11

Det følger af punkt 99 i EU-retningslinjerne for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter 2014-2020 (EUT 2014, C 204, s. 1), at »[d]er kan ydes støtte sideløbende under flere støtteordninger, eller den kan kumuleres med ad hoc-støtte, forudsat at det samlede beløb i statsstøtte til en aktivitet eller et projekt holdes inden for rammerne af de støttelofter, der er fastsat i disse retningslinjer«.

12

Disse retningslinjers punkt 184 bestemmer, at »[d]et maksimale støttebeløb [højst må] udgøre 70000 EUR pr. ung landbruger og 15000 EUR pr. lille bedrift[, og ved] fastsættelsen af støttens størrelse skal medlemsstaterne også tage hensyn til den socioøkonomiske situation i det pågældende område«.

13

Punkt 1 ministerrådets dekret nr. 292 af 9.6.2015 om bestemmelser vedrørende proceduren for tildeling af national støtte og støtte fra Den Europæiske Union under delforanstaltningen »Støtte til virksomhedsetablering gennem udvikling af små landbrugsbedrifter« inden for rammerne af foranstaltningen »Udvikling af landbrugsbedrifter og erhvervsmæssig virksomhed«) (Latvijas Vēstnesis, 2015, nr. 126) bestemmer:

»Disse bestemmelser fastsætter proceduren for tildeling af national støtte og støtte fra Den Europæiske Union under delforanstaltningen »Støtte til virksomhedsetablering gennem udvikling af små landbrugsbedrifter« inden for rammerne af foranstaltningen »Udvikling af landbrugsbedrifter og erhvervsmæssig virksomhed« i form af en engangsbetaling.«

14

Dekretets punkt 20 fastsætter:

»Inden for en programmeringsperiode kan støtteansøgeren kun modtage den i disse bestemmelser nævnte støtte én gang.«

15

Sagsøgeren i hovedsagen ejer en landbrugsbedrift og anmodede som led i et første projekt den 5. oktober 2015 om tildeling af støtte til virksomhedsetablering til udvikling af små landbrugsbedrifter.

16

Ved afgørelse af 15. januar 2016 imødekom tjenesten til støtte for landdistrikter denne ansøgning.

17

Den 27. juli 2016 overtog sagsøgeren i hovedsagen den landbrugsbedrift, som hendes forældre hidtil havde drevet.

18

Den 23. august 2016 indgav hun som led i et andet projekt en ansøgning om finansiering til virksomhedsetablering til unge landbrugere, samtidig med at hun fortsatte den virksomhed, for hvilke den første støtte var blevet tildelt.

19

Den 8. november 2016 gav tjenesten til støtte for landdistrikter afslag på denne anden ansøgning i henhold til artikel 19, stk. 4, i forordning nr. 1305/2013.

20

Denne tjeneste fandt, at en ansøger som led i en og samme foranstaltning kan modtage enten støtte til udvikling af små landbrugsbedrifter eller støtte til unge landbrugere. Tjenesten fandt ligeledes, at national lovgivning ikke gjorde det muligt først at ansøge om støtte til udvikling af små landbrugsbedrifter og derefter om støtte til unge landbrugere, da en sådan ansøgning hverken opfylder kravet om, at der skal være tale om den første etablering, eller om overtagelse af bedriften vedrørende sidstnævnte støtte.

21

Sagsøgeren i hovedsagen anfægtede herefter afslaget for tjenesten til støtte for landdistrikter. Ved afgørelse af 6. januar 2017 stadfæstede tjenesten afslaget, idet den herved gentog, at der var forbud mod kumulering af de forskellige former for støtte, som fastsættes i denne forordning.

22

Tjenesten blev herefter frifundet i sagerne anlagt af sagsøgeren i hovedsagen til prøvelse af dette afslag ved henholdsvis administratīvā rajona tiesa (distriktsdomstol i forvaltningsretlige sager, Letland) og ved Administratīvā apgabaltiesa (appeldomstol i forvaltningsretlige sager, Letland).

23

Disse retsinstanser vurderede bl.a., at det fremgik af de beskrevne formål i projekterne fra sagsøgeren i hovedsagen, at det andet projekt udgjorde en fortsættelse af forfølgelsen af formålet med det første projekt. Tildeling af to gange støtte til samme formål er i strid med reglen om engangsbetaling og kan ikke anses for en forholdsmæssig anvendelse af midlerne. Desuden mister en landbruger sin status som »ung landbruger«, når vedkommende har modtaget den støtte til udvikling af små landbrugsbedrifter, som er fastsat i artikel 19, stk. 1, litra a), nr. iii), i forordning nr. 1305/2013.

24

Den 23. november 2017 har sagsøgeren i hovedsagen iværksat kassationsappel for Augstākā tiesa (Senāts) (øverste domstol, Letland), idet hun bl.a. har gjort gældende, at bestemmelserne i forordning nr. 1305/2013 er blevet fortolket urigtigt.

25

Hun har i denne forbindelse anført, at de to former for støtte er fastsat i forskellige bestemmelser, og at reglen om, at det i medfør af denne forordning kun er muligt at modtage støtte én gang, kun gælder for hver enkelt delforanstaltning individuelt og ikke kumuleringen heraf.

26

Den forelæggende ret nærer følgelig tvivl om, hvorvidt den nationale lovgivning om forbud mod udbetaling af den i artikel 19, stk. 1, litra a), nr. i), i forordning nr. 1305/2013 omhandlede støtte til en landbruger, som allerede er blevet tildelt den i artikel 19, stk. 1, litra a), nr. iii), omhandlede støtte, er lovlig.

27

På denne baggrund har Augstākā tiesa (Senāts) (øverste domstol) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Skal artikel 19, stk. 1, litra a), i [forordning nr. 1305/2013], sammenholdt med andre bestemmelser heri og EU-retningslinjerne for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter 2014-2020, fortolkes således, at:

28

Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 19, stk. 1, i forordning nr. 1305/2013 skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for, at en landbruger, som har modtaget støtte til virksomhedsetablering til udvikling af små landbrugsbedrifter i henhold til artikel 19, stk. 1, litra a), nr. iii), kan kumulere denne støtte med støtte til virksomhedsetablering til unge landbrugere i henhold til artikel 19, stk. 1, litra a), nr. i).

29

Som det fremgår af denne forordnings artikel 19, stk. 1, litra a), omfatter støtte under foranstaltningen »Bedrifts- og erhvervsudvikling« tre former for støtte til virksomhedsetablering, herunder støtte til unge landbrugere og støtte til udvikling af små landbrugsbedrifter.

30

Bilag I til gennemførelsesforordning nr. 808/2014 anfører i del 5 om koder for foranstaltninger og delforanstaltninger koden for støtten under foranstaltningen »Bedrifts- og erhvervsudvikling«, der foreskrives i artikel 19 i forordning nr. 1305/2013, og koderne for henholdsvis delforanstaltningerne »Støtte til virksomhedsetablering til unge landbrugere« og »Igangsætningsstøtte til virksomheder til udvikling af små bedrifter«, som er omhandlet i hovedsagen.

31

Artikel 19, stk. 2, i forordning nr. 1305/2013 bestemmer, at støtte i henhold til denne artikels stk. 1, litra a), nr. i), ydes til unge landbrugere, og at støtte i henhold til bestemmelsens stk. 1, litra a), nr. iii), ydes til små bedrifter som defineret af medlemsstaterne.

32

Selv om denne bestemmelse således overlader det til medlemsstaterne at definere begrebet »små landbrugsbedrifter«, definerer artikel 2, stk. 1, litra n), i forordning nr. 1305/2013 »ung landbruger« i denne forordnings forstand som »en landbruger, som er højst 40 år på det tidspunkt, hvor ansøgningen indsendes, har tilstrækkelige faglige kvalifikationer og kompetencer, og som for første gang etablerer sig på en landbrugsbedrift som driftsleder«.

33

Selv om ordlyden af nævnte forordnings artikel 19, stk. 1, litra a), bl.a. vedrører tildeling af de to omhandlede former for støtte, skal det bemærkes, at denne bestemmelse hverken fastlægger en rækkefølge for tildeling af denne støtte eller udtrykkeligt udelukker en kumuleret tildeling heraf.

34

Artikel 19, stk. 4, første afsnit, i forordning nr. 1305/2013 bestemmer, at tildelingen af den af denne artikels stk. 1, litra a), omhandlede støtte, herunder de to former for støtte, der er omhandlet i hovedsagen, forudsætter, at der gennemføres en forretningsplan, og fastsætter betingelserne for gennemførelsen af denne plan.

35

Desuden fastsætter nævnte forordnings artikel 19, stk. 4, tredje afsnit, at medlemsstaterne definerer de øvre og nedre tærskler for landbrugsbedrifternes adgang til støtte i henhold til stk. 1, litra a), nr. i) og iii). Det fastsættes i denne bestemmelse, at den nedre tærskel for støtte i henhold til stk. 1, litra a), nr. i), skal være højere end den øvre tærskel for støtte i henhold til stk. 1, litra a), nr. iii), og at denne støtte er begrænset til bedrifter, der falder ind under definitionen af mikrovirksomheder og små virksomheder.

36

Det skal i denne henseende bemærkes, som det fremgår af artikel 19, stk. 8, i forordning nr. 1305/2013, at Kommissionen er tillagt beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, bl.a. ved fastlæggelsen af de i artikel, 19, stk. 4, omhandlede tærskler. Artikel 5, stk. 2, i delegeret forordning nr. 807/2014 præciserer, at medlemsstaterne skal definere de tærskler, der er omhandlet i tredje afsnit i denne artikel 19, stk. 4, i forhold til bedriftens kapacitet målt i standard output eller tilsvarende.

37

Det skal fastslås, dels at artikel 19, stk. 4, i forordning nr. 1305/2013 ikke udtrykkeligt berører spørgsmål om kumulering af støtte, der tildeles i medfør af forordningens artikel 19, stk. 1, litra a), nr. i) og iii), dels at fastsættelsen af tærsklerne for denne støtte, såsom den i stk. 4 omhandlede støtte, ikke er til hinder for, at den pågældende støtte kan kumuleres, når den maksimale tildelte støtte som omhandlet i artikel 19, stk. 6, er overholdt.

38

Det kan nemlig ikke udelukkes, at støttemodtageren efter at have fået støtte til virksomhedsetablering til udviklingen af en lille landbrugsbedrift oplever et øget produktionspotentiale, som eventuelt skyldes tildelingen af den første støtte, hvorfor vedkommende beslutter at etablere sig som »ung landbruger« som omhandlet i denne forordnings artikel 2, stk. 1, litra n).

39

Egenskaben af modtager af en sådan støtte udelukker således ikke, at vedkommende kan påberåbe sig at være »ung landbruger« i denne bestemmelses forstand, idet bestemmelsen kun fastsætter kriterier for alder og kompetence, samt om, at vedkommende for første gang etablerer sig som leder på en landbrugsbedrift. Det følger heraf, at en landbruger som sagsøgeren i hovedsagen kan kvalificeres som »ung landbruger« i nævnte bestemmelses forstand, selv om vedkommende allerede har modtaget den støtte til udvikling af små landbrugsbedrifter, der er fastsat i denne forordnings artikel 19, stk. 1, litra a), nr. iii).

40

Kriteriet om for første gang at etablere sig på en landbrugsbedrift indebærer ikke nødvendigvis, at den landbrugsbedrift, som den »ung[e] landbruger« etablerer sig på for første gang, er en ny bedrift, idet dette kriterium ligeledes kan være opfyldt, når denne »ung[e] landbruger« ønsker at fortsætte udviklingen af en tidligere bedrift.

41

Muligheden for at kumulere de to former for støtte, der er omhandlet i hovedsagen, styrkes endvidere af den omstændighed, at forordning nr. 1305/2013 ikke har foreskrevet engangsbetaling af støtte til unge landbrugere, men har foreskrevet betaling i rater, idet muligheden for en sådan betaling i rater er udtrykkeligt fastsat i denne forordnings artikel 19, stk. 5, og i øvrigt afspejles i 17. betragtning til denne forordning.

42

Som generaladvokaten har anført i punkt 75 i forslaget til afgørelse, ville den omstændighed, at en ung landbruger gives mulighed for at søge om støtte til unge landbrugere, også efter at den pågældende har modtaget støtte til udvikling af en lille landbrugsbedrift, idet det allerede modtagne beløb modregnes i det beløb, der modtages i medfør af den første støtte, i øvrigt tage hensyn til de unge landbrugeres virkelighed og være i overensstemmelse med såvel formålet med forordning nr. 1305/2013 som med EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne.

43

Behovet for at tilskynde landbrugere, der er ved at etablere sig, til at udvide og udvikle deres bedrifter og til følgelig at ændre deres oprindelige forretningsplaner bidrager nemlig til gennemførelsen af formålet med denne forordning, dvs. udvikling af landdistrikterne, som det afspejles i tredje betragtning til denne forordning, samt til nødvendigheden af at fremme udviklingen af de små bedrifter, der kan være økonomisk levedygtige, som det præciseres i 17. betragtning til nævnte forordning.

44

Det skal endvidere bemærkes, at forordning nr. 1305/2013 opstiller både de mål, som politikken for udvikling af landdistrikterne skal bidrage til, og de relevante EU-prioriteter herfor samt definerer de foranstaltninger, der skal vedtages for at gennemføre denne politik. Denne forordnings artikel 5 nævner nemlig seks prioriteter for udvikling af landdistrikterne, hvoraf denne artikels nr. 2) navnlig omtaler styrkelse af bedrifternes levedygtighed og konkurrenceevne for alle typer landbrug samt generationsfornyelse, idet der lægges særlig vægt på bl.a. forbedring af alle landbrugs økonomiske resultater og lettelse af omstruktureringen og moderniseringen af disse bedrifter (jf. i denne retning dom af 8.7.2021, Région wallonne (Støtte til unge landbrugere), C-830/19, EU:C:2021:552, præmis 34).

45

Det behov for at tilskynde landbrugere, der er ved at etablere sig, til at udvide og udvikle deres bedrifter, som er fremhævet i nærværende doms præmis 43, indgår ligeledes i rammerne for EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne.

46

Som det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, havde sagsøgeren i hovedsagen i det foreliggende tilfælde i sin forretningsplan om støtten til unge landbrugere netop udtrykt ønske om at videreføre det påbegyndte projekt ved at udvikle sin bedrift ved udvidelse af dyreholdet herpå.

47

Når dette er sagt, skal det bemærkes, at artikel 19, stk. 6, i forordning nr. 1305/2013 fastsætter en grænse for de beløb, som unge landbrugere kan opnå i medfør af den støtte, der er fastsat i denne artikels stk. 1, litra a), idet denne bestemmelse fastsætter den »maksimale« støtte, der kan tildeles i medfør heraf.

48

Det følger af punkt 99 i EU-retningslinjerne for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter 2014-2020, at der kan ydes støtte sideløbende under flere støtteordninger, eller den kan kumuleres med ad hoc-støtte, forudsat at det samlede beløb i statsstøtte til en aktivitet eller et projekt holdes inden for rammerne af de støttelofter, der er fastsat i disse retningslinjer.

49

I denne henseende præciserer disse retningslinjers punkt 184, at det maksimale støttebeløb højst må udgøre 70000 EUR pr. ung landbruger og 15000 EUR pr. lille bedrift, og at medlemsstaterne skal fastsætte størrelsen af støtten til unge landbrugere under hensyn til den socioøkonomiske situation i det pågældende område.

50

Som generaladvokaten har anført i punkt 82 i forslaget til afgørelse, og som det er anført i nærværende doms præmis 37, skal det beløb, der modtages i form af støtte til virksomhedsetablering til udvikling af en lille landbrugsbedrift, følgelig modregnes i det beløb, der modtages i form af støtte til virksomhedsetablering til unge landbrugere, således at det maksimale støttebeløb pr. ung landbruger i henhold til artikel 19, stk. 6, i og bilag II til forordning nr. 1305/2013 ikke overskrides.

51

Henset til ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at artikel 19, stk. 1, i forordning nr. 1305/2013 skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for, at en landbruger, som har modtaget støtte til virksomhedsetablering til udvikling af små landbrugsbedrifter i henhold til artikel 19, stk. 1, litra a), nr. iii), kan kumulere denne støtte med støtte til virksomhedsetablering til unge landbrugere i henhold til artikel 19, stk. 1, litra a), nr. i), forudsat at det maksimale tildelte støttebeløb som omhandlet i artikel 19, stk. 6, overholdes.

52

Med det andet og det tredje spørgsmål, som skal behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 19, stk. 1, i forordning nr. 1305/2013 skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national lovgivning, hvorefter tildelingen af støtte til virksomhedsetablering til udvikling af små landbrugsbedrifter i henhold til artikel 19, stk. 1, litra a), nr. iii), udelukker, at der kan modtages støtte til virksomhedsetablering til unge landbrugere i henhold til artikel 19, stk. 1, litra a), nr. i).

53

Den forelæggende rets tvivl inden for rammerne af disse spørgsmål vedrører nærmere bestemt medlemsstaternes skønsbeføjelser med hensyn til oprettelsen af en ordning for tildeling af disse to former for støtte til virksomhedsetablering.

54

I denne henseende skal det bemærkes, at medlemsstaterne skal gennemføre forordning nr. 1305/2013 med deres programmer for støtte til udvikling af landdistrikterne. Som det fremgår af denne forordnings artikel 6, og som det afspejles i syvende betragtning hertil, handler ELFUL i disse stater nemlig gennem de nævnte programmer.

55

Hver medlemsstat bør således udarbejde enten et nationalt program for udvikling af landdistrikterne for hele sit område eller et sæt regionale programmer eller både et nationalt program og et sæt regionale programmer, idet disse programmer skal gennemføre en strategi til opfyldelse af EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne.

56

Det følger heraf, at forordning nr. 1305/2013 overlader medlemsstaterne en skønsbeføjelse med hensyn til gennemførelsen af den heri fastsatte støtte.

57

Som det fremgår af denne forordnings artikel 1, fastsætter forordningen nemlig regler om programmering, netværkssamarbejde, forvaltning, overvågning og evaluering på grundlag af en »ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne og Kommissionen« samt regler for at sikre koordinationen af ELFUL med andre EU-instrumenter.

58

Medlemsstaternes skønsbeføjelse i denne henseende kan bl.a. vedrøre kriterierne for udvælgelse af projekter for at føre tilsyn med den bedst mulige udnyttelse af de finansielle midler til udvikling af landdistrikterne og for at målrette foranstaltningerne i medfør af disse programmer for udvikling af landdistrikterne i overensstemmelse med EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne og med henblik på at sikre ligebehandling af ansøgerne.

59

Denne skønsbeføjelse kan ligeledes vedrøre tilrettelæggelsen af de nationale programmer for udvikling af landdistrikterne samt gennemførelsen af denne forordnings forskrifter, navnlig hvad angår størrelsen af de støtteberettigede bedrifter som omhandlet i nævnte forordnings artikel 19, stk. 2, tredje afsnit, eller støttens størrelse, som det fremgår af denne artikels stk. 6.

60

Det følger endvidere af artikel 13 i forordning nr. 1305/2013, at hver foranstaltning til udvikling af landdistrikterne programmeres til at bidrage konkret til gennemførelsen af en eller flere af EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne. Det skal bemærkes, som det præciseres i ordlyden af denne artikel, at listen over foranstaltningerne, som fremgår af bilag VI til nævnte forordning, og som er af særlig relevans for EU-prioriteterne, kun er vejledende.

61

Det følger heraf, som Kommissionen har anført i sine skriftlige bemærkninger, at medlemsstaterne principielt kan vælge, hvad de vil inkludere i deres programmer for udvikling af landdistrikterne. De har således mulighed for at fastsætte begrænsninger for tildelingen af støtte til virksomhedsetablering i henhold til denne forordnings artikel 19, stk. 1, litra a), idet de kan fastsætte et forbud mod at udbetale den af nævnte forordnings artikel 19, stk. 1, litra a), nr. i), omhandlede støtte til en landbruger, som allerede har modtaget støtte i henhold til artikel 19, stk. 1, litra a), nr. iii).

62

Henset til ovenstående bemærkninger skal det andet og det tredje spørgsmål besvares med, at artikel 19, stk. 1, i forordning nr. 1305/2013 skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter tildelingen af støtte til virksomhedsetablering til udvikling af små landbrugsbedrifter i henhold til artikel 19, stk. 1, litra a), nr. iii), udelukker, at der kan gives støtte til virksomhedsetablering til unge landbrugere i henhold til artikel 19, stk. 1, litra a), nr. i).

63

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Sjette Afdeling) for ret: