—

Emil Milev, som selvmøder, og ved advokati S. Barborski og B. Mutafchiev

—

Europa-Kommissionen ved V. Soloveytchik, R. Troosters og V. Bozhilova, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 3 og 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/343 af 9. marts 2016 om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager (EUT 2016, L 65, s. 1).

2

Anmodningen er blevet indgivet under en straffesag mod Emil Milev vedrørende opretholdelse af varetægtsfængslingen af sidstnævnte.

3

Under overskriften »Ret til frihed og sikkerhed« fastsætter artikel 5 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950 (herefter »EMRK«), følgende:

»1.   Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed. Ingen må berøves friheden undtagen i følgende tilfælde og i overensstemmelse med den ved lov foreskrevne fremgangsmåde:

[...]

[...]

4.   Enhver, der berøves friheden ved anholdelse eller forvaring, skal være berettiget til at tage skridt til, at der af en domstol træffes hurtig afgørelse om lovligheden af hans forvaring, og at hans løsladelse beordres, hvis forvaringen ikke er retmæssig.

[...]«

4

EMRK’s artikel 6, som har overskriften »Ret til retfærdig rettergang«, bestemmer følgende i stk. 1:

»Enhver skal, når der skal træffes afgørelse enten i en strid om hans borgerlige rettigheder og forpligtelser eller angående en mod ham rettet anklage for en forbrydelse, være berettiget til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig tid for en ved lov oprettet uafhængig og upartisk domstol […].«

5

Artikel 3 i direktiv 2016/343 med overskriften »Uskyldsformodning« har følgende ordlyd:

»Medlemsstaterne sikrer, at mistænkte og tiltalte anses for uskyldige, indtil deres skyld er bevist i overensstemmelse med loven.«

6

Dette direktivs artikel 6 med overskriften »Bevisbyrde« bestemmer:

»1.   Medlemsstaterne sikrer, at bevisbyrden for at fastslå mistænktes og tiltaltes skyld påhviler anklagemyndigheden. Dette berører ikke dommerens eller den kompetente domstols eventuelle forpligtelse til at søge efter både belastende og diskulperende beviser og forsvarets ret til at fremlægge bevismateriale i overensstemmelse med den gældende nationale ret.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at enhver tvivl om skyldsspørgsmålet kommer den mistænkte eller tiltalte til gode, herunder når domstolen bedømmer, hvorvidt den pågældende person bør frifindes.«

7

I henhold til direktivets artikel 14, stk. 1, skal medlemsstaterne sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. april 2018 og straks underrette Kommissionen herom.

8

Direktiv 2016/343 trådte i henhold til artikel 15 i kraft den 31. marts 2016, dvs. på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

9

Nakazatelno protsesualen kodeks (strafferetsplejeloven, herefter »NPK«) bestemmer i artikel 63, som har overskriften »Varetægtsfængsling«, følgende:

»(1)   Foranstaltningen »varetægtsfængsling« kan træffes, når der er begrundet mistanke om, at den sigtede har begået en lovovertrædelse, som straffes med »frihedsberøvelse« eller en anden strengere straf, og det fremgår af bevismaterialet i sagen, at der er en reel fare for, at den sigtede flygter eller begår en overtrædelse.

[...]«

10

NPK’s artikel 64 vedrørende vedtagelse af tvangsforanstaltningen »varetægtsfængsling« før hovedforhandlingen bestemmer:

»(1)   Før hovedforhandlingen træffer den kompetente ret i første instans afgørelse om tvangsforanstaltningen »varetægtsfængsling« efter anmodning fra anklageren.

[...]

(4)   Retten vedtager tvangsforanstaltningen »varetægtsfængsling«, når de i artikel 63, stk. 1, omhandlede betingelser er opfyldt, og, hvis dette ikke er tilfældet, kan retten træffe afgørelse om ikke at vedtage tvangsforanstaltninger eller at vedtage en mildere foranstaltning.

[...]«

11

NPK’s artikel 65, som har overskriften »Domstolskontrol med varetægtsfængslingen før hovedforhandlingen«, bestemmer følgende:

»(1)   På ethvert tidspunkt før hovedforhandlingen kan den sigtede eller dennes forsvarer anmode om ændring af tvangsforanstaltningen »varetægtsfængsling«.

[...]

(4)   Retten vurderer alle omstændigheder vedrørende lovligheden af frihedsberøvelsen og træffer afgørelse ved kendelse, som meddeles parterne under retsmødet.

[...]«

12

NPK’s artikel 256 med overskriften »Forberedelse til retsmødet« har følgende ordlyd:

»(1)   Den refererende dommer træffer i forbindelse med forberedelsen af retsmødet afgørelse om:

[...]

[...]

(3)   I tilfælde af en anmodning vedrørende tvangsforanstaltningen »varetægtsfængsling« fremlægger den refererende dommer en sagsrapport i offentligt retsmøde under tilstedeværelse af anklageren, den sigtede og dennes forsvarer. Ved vedtagelsen af kendelsen undersøger retten, om de betingelser, der giver anledning til ændring eller annullation af tvangsforanstaltningen, er opfyldt, uden at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der er begrundet mistanke om, at der er begået en lovovertrædelse.

[...]«

13

NPK’s artikel 270, som har overskriften »Afgørelser om tvangsforanstaltningen og andre retslige kontrolforanstaltninger under hovedforhandlingen«, har følgende ordlyd:

»(1)   Spørgsmålet om ændring af tvangsforanstaltningen kan rejses på ethvert tidspunkt under hovedforhandlingen. Såfremt omstændighederne ændrer sig, kan der indgives en ny anmodning vedrørende tvangsforanstaltningen til den kompetente retsinstans.

(2)   Retten træffer afgørelse ved kendelse i offentligt retsmøde, uden at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der er begrundet mistanke om, at den tiltalte har begået en lovovertrædelse.

[...]

(4)   Den i stk. 2 og 3 omhandlede kendelse kan gøres til genstand for appel under de omstændigheder, som er fastsat i kapitel 22.«

14

I forbindelse med en straffesag indledt i 2013 er Emil Milev tiltalt for flere lovovertrædelser, herunder ledelse af en organiseret og bevæbnet kriminel gruppe, bortførelse, væbnede røverier og drabsforsøg, som kan straffes fra tre års fængsel til livsvarigt fængsel uden mulighed for strafforvandling. Han har været varetægtsfængslet siden den 24. november 2013.

15

Procedurens hovedforhandling er indledt den 8. juni 2015. Siden denne dato har Spetsializiran nakazatelen sad (særlig domstol i straffesager, Bulgarien) 15 gange taget stilling til anmodninger om ophævelse af denne varetægtsfængsling fra Emil Milev.

16

I henhold til NPK’s artikel 270, stk. 2, træffer denne ret afgørelse om sådanne anmodninger uden at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der er begrundet mistanke om, at den tiltalte har begået en lovovertrædelse.

17

Spetsializiran nakazatelen sad (særlig domstol i straffesager) er af den opfattelse, at den nationale straffeproceslovgivning er i strid med de krav, der følger af EMRK. Mens denne nationale ret således forbyder dommeren under sagens hovedforhandling ved domstolskontrollen med varetægtsfængslingsforanstaltningen at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der er begrundet mistanke om, at den tiltalte har begået de lovovertrædelser, som han er tiltalt for, kan en frihedsberøvelse af en tiltalt i henhold til EMRK’s artikel 5, stk. 1, litra c), og stk. 4, derimod alene opretholdes, »når der er begrundet mistanke om, at han har foretaget en retsstridig handling«.

18

Under disse omstændigheder har Spetsializiran nakazatelen sad (særlig domstol i straffesager) henvendt sig til Varhoven kasatsionen sad (øverste kassationsdomstol, Bulgarien). I en udtalelse afsagt i plenum den 7. april 2016, har denne domstols afdeling for straffesager bekræftet, at der er en konflikt mellem national straffeprocesret og EMRK, som har givet anledning til adskillige domfældelser af Republikken Bulgarien fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, idet den første af disse domfældelser fandt sted i 1999 (jf. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 25.3.1999, Nikolova mod Bulgarien (Storkammer), CE:ECHR:1999:0325JUD003119596).

19

Varhoven kasatsionen sad (øverste kassationsdomstol) har i denne udtalelse ligeledes for det første anført, at løsningen med at overlade beføjelsen til at træffe afgørelse om grundene til at opretholde varetægtsfængslingen til en anden sammensætning af retten i første instans end den, der har truffet afgørelse om varetægtsfængsling, eller til en anden ret, støder mod såvel retlige som praktiske forhindringer. For det andet har nævnte domstol fundet, at den omstændighed, at den ret, der skal træffe afgørelse i sagen, under hovedforhandlingen ligeledes tager stilling til, om der foreligger begrundet mistanke om, at den tiltalte har begået den lovovertrædelse, han er tiltalt for, kan gå imod kravet om dommerens upartiskhed knæsat ved EMRK’s artikel 6, stk. 1.

20

Under disse omstændigheder har Varhoven kasatsionen sad (øverste kassationsdomstol) – idet den er af den opfattelse, at bestemmelserne i national straffeprocesret i alle tilfælde risikerer at gå mod bestemmelserne i EMRK og samtidig har fremhævet nødvendigheden af en lovændring for at bringe den ovennævnte modstrid til ophør – i udtalelsen af 7. april 2016 anført, at »[d]et synes indlysende, at vi ikke er i stand til at foreslå nogen løsning på problemet; det er klart vores opfattelse, at den enkelte kollegialret skal vurdere, om den giver forrang til EMRK eller til den nationale lov, og om den i denne forbindelse er i stand til at træffe afgørelse«. Denne domstol har ligeledes anført i udtalelsen, at det er blevet besluttet at fremsende udtalelsen til justitsministeriet med henblik på fremsættelse af en lovændring.

21

Ifølge Spetsializiran nakazatelen sad (særlig domstol i straffesager) har udtalelsen af 7. april 2016 samme værdi som en fortolkende dom, og dens præmisser er således bindende for alle nationale retsinstanser. Retten er imidlertid i tvivl om disse præmissers forenelighed med artikel 3 og 6 i direktiv 2016/343. I betragtning af, at gennemførelsesfristen for dette direktiv endnu ikke er udløbet, har retten imidlertid anført, at i henhold til Domstolens praksis skal de kompetente nationale organer, herunder retsinstanser, afholde sig fra at træffe foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af det i direktivet foreskrevne resultat i alvorlig fare.

22

På denne baggrund har Spetsializiran nakazatelen sad (særlig domstol i straffesager) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Er en national retspraksis – navnlig en bindende udtalelse fra Varhoven [kasatsionen] sad (øverste kassationsdomstol) (afgivet efter vedtagelsen af direktiv 2016/343, men før udløbet af dets gennemførelsesfrist), i henhold til hvilken Varhoven [kasatsionen] sad (øverste kassationsdomstol), efter at have fundet, at der er en konflikt mellem EMRK’s artikel 5, stk. 4, sammenholdt med samme artikels stk. 5, litra c), og den nationale lovgivning (NPK’s artikel 270, stk. 2) vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt det skal tages i betragtning, om der foreligger en begrundet mistanke om, at der er begået en forbrydelse (i forbindelse med efterprøvelsen af en forlængelse af tvangsforanstaltningen»varetægtsfængsling« under straffesagens hovedforhandling), har tildelt de domstole, som påkender sagens realitet, friheden til at bestemme, om EMRK skal overholdes – forenelig med artikel 3 og 6 i direktiv 2016/343 (om uskyldsformodningen og bevis i straffesager)?«

23

Den forelæggende ret har anmodet om, at nærværende anmodning om præjudiciel afgørelse undergives den præjudicielle hasteprocedure, der er fastsat i artikel 107 i Domstolens procesreglement.

24

Til støtte for denne anmodning har retten anført, at Emil Milev har været varetægtsfængslet siden den 24. november 2013. Retten er endvidere af den opfattelse, at i tilfælde af en benægtende besvarelse af det præjudicielle spørgsmål skal Emil Milev straks løslades, hvis den nationale ret, som skal træffe afgørelse om opretholdelsen af hans varetægtsfængsling, skulle komme frem til, at der ikke foreligger begrundet mistanke om, at han har begået de lovovertrædelser, som han er tiltalt for.

25

I denne henseende skal det for det første fremhæves, at nærværende præjudicielle forelæggelse vedrører fortolkningen af direktiv 2016/343, der henhører under de bestemmelser, som er indeholdt i EUF-traktatens tredje del, afsnit V, om området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Den kan derfor undergives den præjudicielle hasteprocedure.

26

Hvad for det andet angår kriteriet om den hastende karakter skal der i henhold til Domstolens praksis tages hensyn til den omstændighed, at den i hovedsagen omhandlede person på nuværende tidspunkt er frihedsberøvet, og at hans fortsatte frihedsberøvelse afhænger af løsningen af tvisten i hovedsagen (dom af 28.7.2016, JZ, C-294/16 PPU, EU:C:2016:610, præmis 29 og den deri nævnte retspraksis). Det fremgår i det foreliggende tilfælde af de af den forelæggende ret fremlagte oplysninger, som er gengivet i denne doms præmis 17-20, at Emil Milev er varetægtsfængslet, og at den løsning, der vil blive anvendt i proceduren i hovedsagen, kan føre den forelæggende ret til at bringe denne frihedsberøvelse til ophør (jf. i denne retning dom af 16.7.2015, Lanigan, C-237/15 PPU, EU:C:2015:474, præmis 24).

27

Under disse omstændigheder har Domstolens Fjerde Afdeling den 17. august 2016 efter forslag fra den refererende dommer og efter at have hørt generaladvokaten besluttet at efterkomme den forelæggende rets anmodning om, at den præjudicielle forelæggelse undergives den præjudicielle hasteprocedure.

28

Med det præjudicielle spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 3 og 6 i direktiv 2016/343 skal fortolkes således, at de er til hinder for udtalelsen af 7. april 2016 afsagt af Varhoven kasatsionen sad (øverste kassationsdomstol) i starten af perioden for gennemførelse af det pågældende direktiv, hvorved de nationale retsinstanser, som skal træffe afgørelse i en procedure indledt til prøvelse af en afgørelse om varetægtsfængsling, gives mulighed for at afgøre, om opretholdelsen af en tiltalts varetægtsfængsling under straffesagens hovedforhandling skal være underlagt domstolskontrol for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der er begrundet mistanke om, at den pågældende har begået den lovovertrædelse, som han er tiltalt for.

29

Det skal først bemærkes, at i henhold til artikel 15 i direktiv 2016/343 er direktivet trådt i kraft den 31. marts 2016, og i henhold til direktivets artikel 14, stk. 1, udløber gennemførelsesperioden for direktivet den 1. april 2018.

30

Da denne frist navnlig er fastsat under hensyn til, at medlemsstaterne skal have den nødvendige tid til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger, kan medlemsstaterne ikke kritiseres for, at de ikke har gennemført direktivet i national ret, før fristen er udløbet (jf. dom af 18.12.1997, Inter-Environnement Wallonie, C-129/96, EU:C:1997:628, præmis 43, og af 15.10.2009, Hochtief og Linde-Kca-Dresden, C-138/08, EU:C:2009:627, præmis 25).

31

Det følger ikke desto mindre heraf, at medlemsstaterne, mens fristen for gennemførelse af et direktiv løber, skal afholde sig fra at træffe foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af det i direktivet foreskrevne resultat i alvorlig fare (jf. dom af 18.12.1997, Inter-Environnement Wallonie, C-129/96, EU:C:1997:628, præmis 45, og af 2.6.2016, Pizzo, C-27/15, EU:C:2016:404, præmis 32). Det er herved ikke afgørende, om sådanne bestemmelser i national ret, der er vedtaget efter det pågældende direktivs ikrafttræden, har til formål at gennemføre direktivet eller ej (jf. dom af 4.7.2006, Adeneler m.fl., C-212/04, EU:C:2006:443, præmis 121).

32

Det følger heraf, at medlemsstaternes myndigheder og nationale retsinstanser fra tidspunktet for direktivets ikrafttræden i videst muligt omfang skal afholde sig fra at fortolke national ret således, at virkeliggørelsen af det mål, som direktivet tilstræber, bringes i alvorlig fare efter udløbet af gennemførelsesfristen (jf. i denne retning dom af 4.7.2006, Adeneler m.fl., C-212/04, EU:C:2006:443, præmis 122 og 123).

33

Den forelæggende ret har således rejst tvivl om, hvorvidt udtalelsen fra Varhoven kasatsionen sad (øverste kassationsdomstol) af 7. april 2016 kan udgøre en fortolkningsforanstaltning af national ret, som risikerer at bringe virkeliggørelsen af det mål, som direktiv 2016/343 tilstræber, i alvorlig fare.

34

Som det fremgår af selve ordlyden af denne udtalelse, bemærkes i denne forbindelse, at den ikke pålægger de nationale retsinstanser, som skal træffe afgørelse i procedurer indledt til prøvelse af foranstaltninger om opretholdelse af varetægtsfængsling under straffesagens hovedforhandling, at træffe en bestemt afgørelse. Det fremgår derimod af forelæggelsesafgørelsen, at den pågældende udtalelse overlader retsinstanserne et valg mellem at anvende EMRK’s bestemmelser, således som disse er fortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, eller at anvende bestemmelserne i national straffeprocesret.

35

Det følger heraf, at udtalelsen fra Varhoven kasatsionen sad (øverste kassationsdomstol) af 7. april 2016 ikke bringer virkeliggørelsen af de mål, som direktiv 2016/343 tilstræber, i alvorlig fare efter udløbet af gennemførelsesfristen.

36

Henset til ovenstående bemærkninger skal det præjudicielle spørgsmål besvares med, at udtalelsen af 7. april 2016 afsagt af Varhoven kasatsionen sad (øverste kassationsdomstol) i starten af perioden for gennemførelse af direktiv 2016/343, hvorved de nationale retsinstanser, som skal træffe afgørelse i en procedure indledt til prøvelse af en afgørelse om varetægtsfængsling, gives mulighed for at afgøre, om opretholdelsen af en tiltalts varetægtsfængsling under straffesagens hovedforhandling ligeledes skal være underlagt domstolskontrol vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der er begrundet mistanke om, at den pågældende har begået den lovovertrædelse, som han er tiltalt for, ikke bringer de mål, som dette direktiv tilstræber, i alvorlig fare efter udløbet af gennemførelsesfristen.

37

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Fjerde Afdeling) for ret:

Udtalelsen af 7. april 2016 afsagt af Varhoven kasatsionen sad (øverste kassationsdomstol, Bulgarien) i starten af perioden for gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/343 af 9. marts 2016 om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager, hvorved de nationale retsinstanser, som skal træffe afgørelse i en procedure indledt til prøvelse af en afgørelse om varetægtsfængsling, gives mulighed for at afgøre, om opretholdelsen af en tiltalts varetægtsfængsling under straffesagens hovedforhandling ligeledes skal være underlagt domstolskontrol vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der er begrundet mistanke om, at den pågældende har begået den lovovertrædelse, som han er tiltalt for, bringer ikke de mål, som dette direktiv tilstræber, i alvorlig fare efter udløbet af gennemførelsesfristen.