Vælg de eksperimentelle funktioner, som du ønsker at prøve

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 62013CJ0569

    Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 10. september 2015.
    Bricmate AB mod Tullverket.
    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Förvaltningsrätten i Malmö.
    Præjudiciel forelæggelse – handelspolitik – antidumpingtold på import af keramiske fliser med oprindelse i Kina – gennemførelsesforordning (EU) nr. 917/2011 – gyldighed – forordning (EF) nr. 1225/2009 – artikel 3, stk. 2, 3, 5 og 6, artikel 17, artikel 20, stk. 1 – konstatering af skade og årsagssammenhæng – faktiske vildfarelser og åbenbart urigtige skøn – pligt til at udvise omhu – undersøgelse af oplysninger videregivet af en importør, der er udvalgt til en stikprøve – begrundelsespligt – ret til forsvar.
    Sag C-569/13.

    Samling af Afgørelser – Retten

    ECLI-indikator: ECLI:EU:C:2015:572

    DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling)

    10. september 2015 ( *1 )

    »Præjudiciel forelæggelse — handelspolitik — antidumpingtold på import af keramiske fliser med oprindelse i Kina — gennemførelsesforordning (EU) nr. 917/2011 — gyldighed — forordning (EF) nr. 1225/2009 — artikel 3, stk. 2, 3, 5 og 6, artikel 17, artikel 20, stk. 1 — konstatering af skade og årsagssammenhæng — faktiske vildfarelser og åbenbart urigtige skøn — pligt til at udvise omhu — undersøgelse af oplysninger videregivet af en importør, der er udvalgt til en stikprøve — begrundelsespligt — ret til forsvar«

    I sag C-569/13,

    angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af förvaltningsrätten i Malmø (Sverige) ved afgørelse af 4. november 2013, indgået til Domstolen den 6. november 2013, i sagen:

    Bricmate AB

    mod

    Tullverket,

    har

    DOMSTOLEN (Tredje Afdeling)

    sammensat af afdelingsformanden, M. Ilešič, og dommerne A. Ó Caoimh (refererende dommer), C. Toader, E. Jarašiūnas og C.G. Fernlund,

    generaladvokat: E. Sharpston

    justitssekretær: fuldmægtig C. Strömholm,

    på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 3. december 2014,

    efter at der er afgivet indlæg af:

    Bricmate AB ved advokaterne C. Dackö, U. Käll og M. Johansson

    Rådet for Den Europæiske Union ved S. Boelaert og A. Norberg, som befuldmægtigede, bistået af solicitor B. O’Connor og avocat S. Gubel

    Europa-Kommissionen ved M. França og J. Enegren, som befuldmægtigede,

    og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 21. maj 2015,

    afsagt følgende

    Dom

    1

    Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører gyldigheden af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 917/2011 af 12. september 2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af keramiske fliser med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 238, s. 1).

    2

    Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Bricmate AB (herefter »Bricmate«) og Tullverket (toldforvaltningen) vedrørende Tullverkets opkrævning af en antidumpingtold på Bricmates import af keramiske fliser med oprindelse i Kina.

    EU-retsforskrifter

    Grundforordningen

    3

    Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343, s. 51, herefter »grundforordningen«), foreskriver i artikel 1, stk. 1, at »[e]n antidumpingtold kan opkræves for enhver dumpingvare, når en sådan vare ved overgang til fri omsætning i [Den Europæiske Union] forvolder skade«.

    4

    Forordningens artikel 3 med overskriften »Konstatering af skade« bestemmer i stk. 1-3, 5 og 6 som følger:

    »1.   I denne forordning forstås ved »skade«, når ikke andet er bestemt, væsentlig skade for en erhvervsgren i [Unionen], trussel om væsentlig skade for en erhvervsgren i [Unionen] eller væsentlig forsinkelse i forbindelse med oprettelsen af en sådan erhvervsgren; »skade« fortolkes i overensstemmelse med denne artikel.

    2.   En konstatering af, om der foreligger skade, baseres på positivt bevismateriale og indebærer en objektiv undersøgelse både af:

    a)

    omfanget af dumpingimporten og dennes indvirkning på prisen på samme vare på markedet i [Unionen] og

    b)

    denne indførsels følgevirkninger for den pågældende erhvervsgren i [Unionen].

    3   Med hensyn til omfanget af dumpingimporten fastslås det, om der har været tale om en betydelig stigning i dumpingimporten enten absolut eller i forhold til produktion eller forbrug i [Unionen]. Hvad angår dumpingimportens virkning på priserne tages det i betragtning, om dumpingvarerne udbydes til en væsentlig lavere pris end prisen på samme vare fremstillet af erhvervsgrenen i [Unionen], eller om priserne som følge af en sådan indførsel er blevet trykket betydeligt, eller om prisstigninger, som ellers ville være indtruffet, i væsentlig grad hindres. Hverken en enkelt eller flere af disse faktorer er nødvendigvis udslagsgivende for afgørelsen.

    […]

    5.   Undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten for den pågældende erhvervsgren i [Unionen] skal omfatte en vurdering af alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på denne erhvervsgrens situation, herunder den omstændighed, at en erhvervsgren er inde i en periode, hvor den søger at overvinde virkningerne af tidligere dumping eller subsidier, størrelsen af den aktuelle dumpingmargen, den faktiske og mulige nedgang i salg, fortjeneste, produktion, markedsandel, produktivitet, forrentning af investeret kapital, kapacitetsudnyttelse; faktorer, der påvirker priserne i [Unionen]; faktisk og mulig negativ indvirkning på likviditet, lagerbeholdninger, beskæftigelse, lønninger, vækst og mulighederne for at tilvejebringe kapital eller foretage investeringer. Denne liste er ikke udtømmende, og hverken en eller flere af disse faktorer er nødvendigvis udslagsgivende for afgørelsen.

    6.   Det skal på grundlag af alle de relevante beviser, der er fremlagt i forbindelse med stk. 2, påvises, at dumpingimporten forvolder skade som defineret i denne forordning. Dette indebærer navnlig en påvisning af, at de mængder og/eller priser, der er fastlagt i henhold til stk. 3, er årsag til de følgevirkninger for en erhvervsgren i [Unionen], som er omhandlet i stk. 5, og at følgevirkningerne er væsentlige.«

    5

    Grundforordningens artikel 17 med overskriften »Stikprøver« foreskriver i stk. 1, at »[i] tilfælde, hvor antallet af klagere, eksportører, importører, varetyper eller transaktioner er stort, kan undersøgelsen begrænses til at omfatte et rimeligt antal parter, varer eller transaktioner ved anvendelse af statistisk gyldige stikprøver baseret på oplysninger, der foreligger på tidspunktet for udvælgelsen, eller til den største producerede, solgte eller eksporterede mængde, der kan anses for repræsentativ, og som med rimelighed kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed.«

    6

    Denne artikels stk. 2-4 fastsætter de fremgangsmåder for udvælgelse af stikprøver og beregning af dumpingmargenen, som skal foretages i dette tilfælde.

    7

    Forordningens artikel 20 med overskriften »Fremlæggelse af oplysninger« bestemmer i stk. 1:

    »Klagerne, importørerne og eksportørerne og disses repræsentative sammenslutninger samt repræsentanterne for eksportlandet kan anmode om fremlæggelse af de nærmere oplysninger, der ligger til grund for de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke der er indført midlertidige foranstaltninger. Anmodninger om en sådan fremlæggelse af oplysninger indgives skriftligt umiddelbart efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger, og fremlæggelse af oplysningerne finder sted skriftligt hurtigst muligt herefter.«

    Den midlertidige forordning

    8

    Den 16. marts 2011 vedtog Europa-Kommissionen forordning (EU) nr. 258/2011 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af keramiske fliser med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 70, s. 5, herefter »den midlertidige forordning«).

    9

    Den midlertidige forordnings del B vedrørende den pågældende vare og den samme vare indeholdt 27.-32. betragtning til den midlertidige forordning med overskriften »Samme vare«, som havde følgende ordlyd:

    »(27)

    En part påstod, at den importerede vare fra Kina og den vare, der produceres af EU-erhvervsgrenen, ikke var sammenlignelige.

    (28)

    Der mindes om, at Kommissionen baserede prissammenligningen på varetyper, der adskilles på grundlag af varekontrolnumre baseret på otte egenskaber.

    (29)

    Den pågældende part fremsatte sine argumenter under en høring i tilstedeværelse af høringskonsulenten. I henhold til argumenterne skyldtes den manglende sammenlignelighed de forskellige teknologier, materialer, polering og design, som anvendes til produktion af fliser i Unionen og Kina. Teknologisk avancerede anlæg producerede fliser af høj kvalitet med serigrafi og adskillige farver. Virksomheden forklarede, at der findes forskellige print-teknologier til serigrafi, rotationstryk og inkjetprint.

    (30)

    Til trods for anmodninger om indsendelse af detaljerede oplysninger om alle disse aspekter vedrørende varesammenlignelighed var parten ikke i stand til at begrunde sine påstande. Argumentet om forbedring af sammenligneligheden blev således ikke underbygget af beviser. Desuden erkendte parten selv, at de varetyper, der er omfattet af en tilføjelse af de fire foreslåede kriterier kun ville repræsentere 0,5% af flisemarkedet. Som anført i høringskonsulentens rapport, som indeholdt et resumé af den pågældende virksomheds synspunkter, var de resterende 99,5% af varerne under de samme varekontrolnumre ens.

    (31)

    Parten begrundede, som nævnt ovenfor, ikke, hvorfor virksomheden mente, der skulle indføres yderligere kriterier, eller den mulige indvirkning heraf på priserne. På grund af den ubetydelige markedsandel for den pågældende varetype og partens udtrykkelige erkendelse af, at 99,5% af fliserne var sammenlignelige under det pågældende varekontrolnummer, blev påstanden om at tilføje yderligere kriterier til varekontrolnummer-strukturen foreløbigt afvist.

    (32)

    Det blev konkluderet, at den pågældende vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kina og på hjemmemarkedet i USA, der blev valgt som midlertidigt referenceland, samt varen, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-producenter, havde de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål. Det konkluderes derfor foreløbigt, at disse varer er identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.«

    10

    Den midlertidige forordnings del D om fastsættelse af skaden indeholdt 68.-111. betragtning til forordningen. Navnlig havde 71. og 72. betragtning, som forefindes under denne dels punkt 2 med overskriften »EU-forbruget«, følgende ordlyd:

    »(71)

    EU-forbruget blev fastsat ved at lægge importen baseret på Eurostats oplysninger til EU-producenternes salg på EU-markedet. Tallene vedrørende det samlede salg i Unionen af den pågældende vare blev baseret på efterprøvede data fra både nationale og europæiske sammenslutninger af producenter. Ekstrapoleringerne blev foretaget på grundlag af sammenslutningernes og Prodcoms data [EU’s produktion] for at komme frem til det samlede salg i Unionen.

    (72)

    I den betragtede periode, dvs. mellem 2007 og [undersøgelsesperioden], faldt EU-forbruget med 29%, hvor det største fald var på 13% mellem 2007 og 2008. I [undersøgelsesperioden] faldt forbruget med 8% sammenlignet med 2009.«

    11

    Denne dels punkt 2 indeholdt en tabel 1 med overskriften »Forbrug«, hvoraf følgende fremgik:

    »Mængde (1000 m

    2

    )200720082009[Undersøgelsesperiode]+ Samlet import157232140715115676119689+ EU-produktion solgt på EU-markedet12754861099092992204895140

    Indeks (2007 = 100)

    100

    86

    78

    70

    = Forbruget1432718123980711078801014829

    Indeks (2007 = 100)

    100

    87

    77

    71

    Fald år-til-år– 13%– 11%– 8%«

    12

    Denne del D’s punkt 3 med overskriften »Importen fra Kina« indeholdt et punkt 3.1 med overskriften »Mængde, markedsandel og priser for dumpingimporten af den pågældende vare«. 73.-75. betragtning, som forefindes der, var affattet således:

    »(73)

    Udviklingen i mængder, markedsandele og gennemsnitspriser vedrørende importen fra Kina kan ses nedenfor. Følgende mængde- og pristendenser er baseret på oplysninger fra Eurostat.

    Tabel 2

    Importen fra Kina

    Mængde (1000 m2)

    2007

    2008

    2009

    [Undersøgelsesperiode]

    Udviklingen i importen fra det pågældende land

    68 081

    65 122

    62 120

    66 023

    Indeks (2007 = 100)

    100

    96

    91

    97

    År-til-år-basis

     

    – 4%

    – 5%

    + 6%

    Markedsandel for importen fra det pågældende land

    4,8%

    5,3%

    5,6%

    6,5%

    Importpriser fra det pågældende land (EUR/m2)

    4,7

    4,9

    4,4

    4,5

    Indeks (2007 = 100)

    100

    105

    95

    97

    År-til-år-basis

     

    + 4%

    –10%

    + 2%

    (74)

    Mængden af den samlede import fra Kina faldt med 3% i løbet af den betragtede periode og udgjorde ca. 66 mio. m2 i [undersøgelsesperioden]. Den faldende tendens er som sådan i tråd med den faldende tendens i forbruget, men den er dog langt mindre udtalt og forekom mellem 2007 og 2009. Mellem 2009 og [undersøgelsesperioden] steg importmængden fra Kina med 6%. Set over hele den betragtede periode steg markedsandelen for importen fra Kina således med 35%, fra 4,8% i 2007 til 6,5% i [undersøgelsesperioden].

    (75)

    Priserne på importen fra Kina faldt med 4% i den betragtede periode, fra 4,7 EUR/m2 til 4,5 EUR/m2

    13

    76. og 77. betragtning, som forefindes under punkt 3.2 med overskriften »Prisunderbud«, havde følgende ordlyd:

    »(76)

    For at kunne undersøge prisunderbuddet blev de vejede gennemsnitlige salgspriser for hver varetype, som EU-producenterne solgte til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik, sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser for import fra Kina ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet, fastsat på cif-basis [cost, insurance & freight] med en passende justering for gældende told og omkostninger efter importen og handelsled.

    (77)

    Sammenligningen viste, at importen af den pågældende vare i [undersøgelsesperioden] blev solgt i Unionen til priser, der underbød EU-erhvervsgrenens. Udtrykt i procent af sidstnævnte varierede underbuddet mellem 44% og 57%. Beregningerne blev baseret på data indsendt fra EU-producenterne i stikprøven og eksporterende producenter fra Kina, som indgik i stikprøven.«

    14

    Den midlertidige forordnings del E om årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt (herefter »årsagssammenhængen mellem importen og den lidte skade«), indeholdt et punkt 2 om virkninger af importen fra Kina, hvis 114. og 116. betragtning havde følgende ordlyd:

    »(114)

    Det faldt desuden sammen med et fald i EU-forbruget. Mens mængden af den kinesiske import faldt med 9 procentpoint mellem 2007 og 2009 ligesom det faldende forbrug (dog ikke i samme takt – forbruget faldt med 23 procentpoint i samme periode), steg den kinesiske markedsandel støt siden 2007. Desuden steg den kinesiske import med 6 procentpoint mellem 2009 og [undersøgelsesperioden] til trods for et yderligere fald i forbruget på 6 procentpoint.

    [...]

    (116)

    Den stigende markedsandel for den kinesiske import kombineret med faldende priser og en stigende prisforskel mellem EU-erhvervsgrenens og de kinesiske producenters priser faldt tidsmæssigt sammen med forværringen af EU-erhvervsgrenens situation.«

    15

    I den midlertidige forordnings del F med overskriften »Unionens interesser« forefindes 144.-146. betragtning vedrørende importørernes interesser, som havde følgende ordlyd:

    »(144)

    Undersøgelsen viste dog, at det er muligt for importører og brugere at skifte til varer, der købes fra tredjelande eller fra lande i Unionen. Dette kan gøres ganske nemt, da den undersøgte vare fremstilles i mange lande både i og uden for Unionen (Tyrkiet, De Forenede Arabiske Emirater, Egypten, Sydøstasien, Brasilien mv.).

    (145)

    En importør erklærede, at virksomheden forsøgte at skifte leverandør efter indledningen af undersøgelsen, men dog uden held. På den anden side erklærede en anden importør, at denne proces allerede var undervejs, da undersøgelsen blev indledt, og havde været succesrig. En tredje påstod, at den ville udvide sit udbud til producenter fra andre lande end Kina, og at dette kunne gøres ganske nemt.

    (146)

    Det konkluderes derfor foreløbigt, at indførelsen af foranstaltningerne ikke vil hindre EU-importørerne i a[t] købe lignende varer fra andre leverandører. Målet med antidumpingtolden er desuden ikke at lukke af for visse handelskanaler, men derimod at genskabe rimelige handelsvilkår og modvirke illoyal handelspraksis.«

    Forordning nr. 917/2011

    16

    Efter at have gengivet den administrative procedure, der førte til vedtagelsen af de midlertidige foranstaltninger, i del A, behandler forordning nr. 917/2011 i del B »Den pågældende vare og [den] samme vare«. Denne del omfatter 42.-46. betragtning til denne forordning, som er affattet således:

    »(42)

    Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger gjorde en af de interesserede parter opmærksom på, at KN-koderne for den pågældende vare i forordningen om midlertidige foranstaltninger var blevet ændret i forhold til koderne i indledningsmeddelelsen, og den pågældende part ønskede at vide hvorfor, og om de medførte en ændring af varedækningen.

    (43)

    I den forbindelse skal det understreges, at forskellene mellem KN-koderne i henholdsvis forordningen om midlertidige foranstaltninger og indledningsmeddelelsen ikke hænger sammen med en ændring af varedefinitionen eller undersøgelsens omfang. Disse ændringer ændrer ikke noget ved de typer fliser, der er omfattet af proceduren, men har ene og alene relation til de generelle ændringer af den kombinerede nomenklatur i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 861/2010, som har fundet anvendelse siden den 1. januar 2011 […].

    (44)

    En af de interesserede parter ønskede, at visse keramiske mosaikker skulle udelukkes fra varedækningen. Denne part hævdede, at i tilfælde af indførelse af foranstaltninger vil denne kategori af den pågældende vare blive mindre konkurrencedygtig i forhold til andre varer, som den kan erstattes af, og at der under ingen omstændigheder finder dumping sted inden for dette særlige segment.

    (45)

    For så vidt angår denne påstand viste undersøgelsen, at da keramiske mosaikker og andre typer af keramiske fliser har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber, er der ikke grundlag for en ændring af varedækningen. Påstanden om, at der ikke finder dumping sted inden for dette segment, er der ikke belæg for, og dumping- og skadesanalysen skal afspejle situationen for hele den pågældende vare. Derfor afvises denne påstand.

    (46)

    Med henvisning til ovenstående og til det forhold, at der ikke er modtaget yderligere bemærkninger vedrørende den pågældende vare og samme vare, bekræftes betragtning 25-32 i [den midlertidige] forordning […] hermed.«

    17

    Del D i forordning nr. 917/2011 om konstatering af den skade, EU-erhvervsgrenen har lidt, omfatter 99.-137. betragtning til forordningen.

    18

    Under denne del D indeholder punkt 1 om EU-produktionen og EU-erhvervsgrenen punkt 1.1 med overskriften »Forbruget i Unionen«, hvori 100. betragtning har følgende ordlyd:

    »Da der ikke blev fremsat bemærkninger eller konklusioner vedrørende forbruget i Unionen, bekræftes konklusionerne i betragtning 71 og 72 i forordningen om midlertidig told hermed.«

    19

    Punkt 2 i denne del omhandler importen fra Kina og omfatter bl.a. 107. og 108. betragtning til forordningen. De har følgende ordlyd:

    »(107)

    Med hensyn til udviklingen i pris og mængde for importen fra Kina er det sandt, at variationerne er begrænsede, når de anskues i absolutte termer. Importen fra Kina faldt med 3% i den betragtede periode. Konklusionen vedrørende omfanget af importen fra Kina skal imidlertid ses på baggrund af et samlet fald i forbruget på EU-markedet. Det forhold, at importen fra Kina kun faldt med 3% i denne periode, hvor det samlede forbrug faldt med 29%, havde tydeligvis en indvirkning på deres tilstedeværelse på EU-markedet. Ved at opretholde en stabil import kunne importen fra Kina således vinde markedsandele, mens andre aktører mistede markedsandele.

    (108)

    Hvad angår udviklingen i de kinesiske priser, var de gennemsnitlige importpriser i betragtning 73 i forordningen om midlertidig told baseret på statistikker fra Eurostat. Der er blevet rejst tvivl om nøjagtigheden af de gennemsnitlige importpriser i visse medlemsstater, men de officielle statistikker er ikke blevet ændret. Under alle omstændigheder erindres der om, at tallene fra Eurostat kun blev brugt til at fastslå en generel tendens, og at selv om priserne på importen fra Kina blev opjusteret, ville skadesbilledet som helhed forblive det samme med høje margener for underbud og målprisunderbud. I den forbindelse skal det bemærkes, at der ved beregningen af både skades- og dumpingmargener ikke blev brugt tal fra Eurostat. Der er kun blevet brugt verificerede data fra virksomheder, der er blevet besøgt, til at fastslå størrelsen af margenerne. Så selv om der skulle kunne findes statistiske uoverensstemmelser, vil det ikke få konsekvenser for størrelsen af de oplyste margener.«

    20

    Del E i forordning nr. 917/2011 om årsagssammenhængen mellem importen og den lidte skade omfatter 138.-169. betragtning til forordningen.

    21

    Del F i forordning nr. 917/2011 med overskriften »Unionens interesser« omfatter 5 punkter. Punkt 2 med overskriften »Importørernes interesser« anfører i 174. og 175. betragtning som følger:

    »(174)

    Med hensyn til denne påstand erindres der om, at en stor del af importen ikke bliver påvirket af told, da den ikke er af kinesisk oprindelse. Egenskaberne ved varen, som fremstilles overalt i verden i sammenlignelige kvaliteter, gør, at der kan skiftes fra en vare til en anden, og at der altså er en række alternative muligheder, i modsætning til hvad der hævdes. Selv for importører, som holder sig til import fra Kina, som undersøgelsen viste var dumpingimport og blev solgt til priser, der lå betydeligt under priserne for varer med oprindelse i Unionen, blev det konstateret i undersøgelsen, at importørerne kan pålægge deres salgspriser en avance på over 30%. Det lader formode – sammen med den kendsgerning, at importørerne har haft en fortjeneste på omkring 5%, og at de har kunnet lægge i det mindste en del af de potentielle omkostningsstigninger over på deres kunder — at de vil kunne klare virkningerne af foranstaltningerne.

    (175)

    Endvidere vil indførelsen af foranstaltninger, som det også er konkluderet i betragtning 144 i forordningen om midlertidig told, ikke hindre EU-importørerne i at øge deres importandele med varer uden dumping fra de andre kilder både i Unionen og i andre tredjelande.«

    22

    Artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 917/2011 bestemmer:

    »Der indføres hermed en endelig antidumpingtold på importen af glaserede eller uglaserede keramiske sten og fliser til brolægning, gulvbelægning eller beklædning af vægge, kaminer o.l.; samt glaserede og uglaserede keramiske terninger og lignende varer til mosaikarbejder, også på underlag, som for øjeblikket tariferes under KN-kode 6907 10 00, 6907 90 20, 6907 90 80, 6908 10 00, 6908 90 11, 6908 90 20, 6908 90 31, 6908 90 51, 6908 90 91, 6908 90 93 og 6908 90 99, med oprindelse i Folkerepublikken Kina.«

    Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål

    23

    Den 7. maj 2010 modtog Kommissionen en klage om, at keramiske fliser med oprindelse i Kina var genstand for dumping og dermed forvoldte den pågældende EU-erhvervsgren væsentlig skade.

    24

    Som følge deraf offentliggjorde Kommissionen den 19. juni 2010 en meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af keramiske fliser med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT C 160, s. 20). Undersøgelsen vedrørende dumping og den skade, EU-erhvervsgrenen var blevet påført, omhandlede perioden fra den 1. april 2009 til den 31. marts 2010. Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade for erhvervsgrenen og årsagssammenhæng mellem importen og skaden omfattede perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. marts 2010. Undersøgelsen omfattede alle importerede keramiske fliser henhørende under pos. 6907 og 6908 i den kombinerede nomenklatur, som er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256, s. 1), med senere ændringer (herefter »KN«).

    25

    Bricmate er et svensk selskab, der importerer keramiske fliser med oprindelse i Kina. I forbindelse med antidumpingproceduren blev Bricmate sammen med seks andre selskaber udvalgt til at udgøre en del af stikprøven for uafhængige importører. Den 10. september 2010 fremlagde selskabet i den sammenhæng udførlige oplysninger til Kommissionen som svar på Kommissionens spørgeskema. Efterfølgende supplerede Bricmate disse oplysninger den 10. december 2010.

    26

    Den 16. marts 2011 udstedte Kommissionen den midlertidige forordning. Den 15. april 2011 indgav Bricmate sine bemærkninger til denne forordning til Kommissionen. Kommissionen besvarede disse bemærkninger ved skrivelse af 1. juli 2011 og tilsendte selskabet et dokument med generelle oplysninger, på grundlag af hvilket Kommissionen agtede at foreslå Rådet for Den Europæiske Union at fastsætte endelige antidumpingforanstaltninger.

    27

    Den 11. juli 2011 indgav Bricmate sine bemærkninger vedrørende dette dokument med generelle oplysninger, som selskabet efterfølgende supplerede den 15. juli 2011, efter at høringskonsulenten havde grebet ind. Kommissionen besvarede selskabets bemærkninger ved skrivelse af 27. juli 2011, og selskabet fremsendte sine kommentarer til dette svar den 23. august 2011.

    28

    Den 12. september 2011 vedtog Rådet forordning nr. 917/2011.

    29

    Den 28. november 2011 anlagde Bricmate i henhold til artikel 263, fjerde afsnit, TEUF sag med påstand om annullation af denne forordning ved Den Europæiske Unions Ret. Ved kendelse Bricmate mod Rådet (T-596/11, EU:T:2014:53) afviste Retten dette søgsmål fra realitetsbehandling, for så vidt som sagsøgeren ikke var individuelt berørt af den forordning, selskabet havde nedlagt påstand om annullation af, og for så vidt som forordningen indeholdt gennemførelsesforanstaltninger.

    30

    Tullverket har i tiden fra den 31. oktober 2011 til den 28. maj 2012 udstedt 32 toldansættelser på grundlag af forordning nr. 917/2011, hvorved Bricmates import af keramiske fliser med oprindelse i Kina pålægges antidumpingtold.

    31

    Bricmate har ved det søgsmål, selskabet har anlagt ved den forelæggende ret, nedlagt påstand om annullation af disse toldansættelser, idet selskabet har gjort gældende, at forordning nr. 917/2011 er ugyldig. Selskabet har fremført to anbringender til støtte for sin påstand om forordningens ugyldighed. Det første anbringende består af to led, hvoraf det første vedrører de uregelmæssigheder, som de statistikker fra Eurostat, Kommissionen lagde til grund, angiveligt var behæftet med. Det andet led af dette anbringende vedrører EU-institutionernes angiveligt manglende undersøgelse af de påståede uregelmæssigheder. Det andet anbringende vedrører Kommissionens mangelfulde adfærd i forhold til Bricmate under undersøgelsen.

    32

    Den forelæggende ret har fremhævet, at den ikke kan udelukke, at de af Bricmate fremførte argumenter er begrundede.

    33

    Den forelæggende ret har således med det præjudicielle spørgsmåls litra a) og b) forespurgt, om forordning nr. 917/2011 er ugyldig, fordi de af Kommissionen ved undersøgelsen benyttede statistikker er fejlbehæftede, og fordi Rådet og Kommissionen derfor har lagt en fejlagtig antagelse til grund ved konstateringen af den skade, EU-erhvervsgrenen havde lidt, og ved konstateringen af årsagssammenhængen.

    34

    Med det præjudicielle spørgsmåls litra c) ønsker den forelæggende ret oplyst, om Unionens institutioner, når de i 108. betragtning i forordning nr. 917/2011 har medgivet, at de officielle statistikker ikke er blevet ændret, har tilsidesat deres pligt til at udvise den fornødne omhu og grundforordningens artikel 3, stk. 2 og 6. Den forelæggende ret har i den henseende støttet sig til Bricmates oplysninger om, at selskabet klagede til Kommissionen over fejl i Eurostats statistikker.

    35

    Med det præjudicielle spørgsmåls litra d), e) og f) ønsker den forelæggende ret oplyst, om Kommissionen, idet den ikke tog hensyn til de argumenter, Bricmate fremførte, vedrørende såvel forskelle i produktionsprocesserne for keramiske fliser med oprindelse i Kina og med oprindelse i Europa som udbuddet af disse produkter på EU-markedet, tilsidesatte sin begrundelsespligt i henhold til artikel 296 TEUF og Bricmates ret til forsvar samt grundforordningens artikel 17 og 20, stk. 1.

    36

    Den forelæggende ret har i den henseende oplyst, at Bricmate, som blev udvalgt af Kommissionen til at deltage i stikprøven som uafhængig importør i forbindelse med antidumpingundersøgelsen, har fremhævet vigtigheden af tilskæringsprocessen for keramiske fliser i Kina og anført, at syv typer af fliseserier ikke kunne findes i Unionen. De toldpositioner i KN, der blev anvendt i antidumpingproceduren og ved beregningen af den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, tager imidlertid ikke hensyn til disse forhold. Den forelæggende ret har anført, at EU-institutionerne ikke klart har udtrykt, hvorledes de oplysninger, som Bricmate videregav, er blevet taget i betragtning ved vedtagelsen af den midlertidige forordning og forordning nr. 917/2011, idet selskabets argumenter i øvrigt i et vist omfang er blevet bestridt af institutionerne. Navnlig har den forelæggende ret konstateret, at dels oplysningerne om et begrænset udbud af fliser og de angivelige forskelle vedrørende tilskæringsprocessen, dels Bricmates udtalelser, ikke blev taget i betragtning. Vedrørende dette spørgsmål fremgår det af Rettens dom Gul Ahmed Textile Mills mod Rådet (T-199/04, EU:T:2011:535, præmis 77), at EU-institutionerne, når de anvender stikprøver, skal tage hensyn til oplysningerne vedrørende eksporten fra alle de virksomheder, der indgår i stikprøven. Kommissionen har imidlertid, idet den undlod at tage de oplysninger, Bricmate fremlagde, i betragtning, tilsidesat bestemmelserne vedrørende stikprøver i grundforordningens artikel 17.

    37

    Förvaltningsrätten i Malmö har på den baggrund besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

    »Er [forordning nr. 917/2011] ugyldig af en af de følgende grunde:

    a)

    EU-institutionernes undersøgelse indeholder åbenbare faktiske vildfarelser.

    b)

    EU-institutionernes undersøgelse indeholder åbenbart fejlagtige bedømmelser.

    c)

    Kommissionen har tilsidesat pligten til at udvise omhu samt [grundforordningens] artikel 3, stk. 2 og 6.

    d)

    Kommissionen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til [grundforordningens] artikel 20, stk. 1, og har tilsidesat [Bricmates] ret til forsvar.

    e)

    Kommissionen har i strid med [grundforordningens] artikel 17 undladt at tage hensyn til den information, som [Bricmate] leverede.

    f)

    Kommissionen har ikke opfyldt begrundelsespligten (i henhold til artikel 296 TEUF)?«

    Om anmodningen om genåbning af den mundtlige forhandling

    38

    Efter generaladvokatens fremsættelse af forslag til afgørelse har Bricmate ved dokument indleveret til Domstolens Justitskontor den 17. juni 2015 anmodet om, at retsforhandlingernes mundtlige del genåbnes. Bricmate har til støtte for denne begæring i det væsentlige gjort gældende, at Kommissionen under retsmødet medgav, at den havde kendskab til de omhandlede statistikkers fejlbehæftede karakter under den afsluttede fase af antidumpingundersøgelsen. Dette kendskab udgør et nyt forhold, som ikke har været genstand for drøftelser mellem parterne eller behandlet i forslaget til afgørelse.

    39

    Det bemærkes, at hverken statutten for Den Europæiske Unions Domstol eller Domstolens procesreglement giver mulighed for, at parterne kan afgive indlæg som svar på generaladvokatens forslag til afgørelse (jf. dom Vnuk, C-162/13, EU:C:2014:2146, præmis 30 og den deri nævnte retspraksis).

    40

    Generaladvokaten har i henhold til artikel 252, stk. 2, TEUF til opgave fuldstændig upartisk og uafhængigt offentligt at fremsætte begrundede forslag til afgørelse af de sager, der i overensstemmelse med statutten for Domstolen kræver generaladvokatens deltagelse. Domstolen er hverken bundet af det forslag til afgørelse eller af den begrundelse, som generaladvokaten er fremkommet med (jf. dom Kommissionen mod Parker Hannifin Manufacturing og Parker-Hannifin, C-434/13 P, EU:C:2014:2456, præmis 29 og den deri nævnte retspraksis).

    41

    Uanset dette kan Domstolen i henhold til procesreglementets artikel 83 til enhver tid, efter at have hørt generaladvokaten, ved kendelse bestemme, at retsforhandlingernes mundtlige del skal genåbnes, navnlig hvis den finder, at sagen er utilstrækkeligt oplyst, eller såfremt sagen bør afgøres på grundlag af et argument, som ikke har været drøftet af parterne eller de berørte, som er omfattet af artikel 23 i statutten for Domstolen (dom Nordzucker, C-148/14, EU:C:2015:287, præmis 24).

    42

    Dette er ikke tilfældet i den foreliggende sag. Bricmate har således såvel under den skriftlige del af proceduren som under den mundtlige del deraf fremført alle de faktiske og retlige anbringender, selskabet har gjort gældende til støtte for sine påstande. Hvad navnlig angår det angiveligt nye forhold, som er blevet påberåbt under retsmødet, må det konstateres, at dette blev drøftet under disse faser i proceduren. Domstolen finder således efter at have hørt generaladvokaten, at den er i besiddelse af alle nødvendige oplysninger for at kunne træffe afgørelse, og at disse oplysninger har været genstand for drøftelser under retsforhandlingerne.

    43

    Henset til de ovenstående betragtninger finder Domstolen, at det er ufornødent at anordne en genåbning af retsforhandlingernes mundtlige del.

    Om det præjudicielle spørgsmål

    Om grundforordningens artikel 3, stk. 2 og 6, de faktiske vildfarelser og de åbenbart fejlagtige bedømmelser samt om tilsidesættelse af pligten til at udvise omhu

    44

    Med det præjudicielle spørgsmåls litra a), b) og c) søger den forelæggende ret i det væsentlige oplyst, om forordning nr. 917/2011 er ugyldig, idet EU-institutionerne dels har begået fejl med hensyn til de faktiske omstændigheder og anlagt åbenbart urigtige skøn i forbindelse med antidumpingundersøgelsen, idet de støttede sig til Eurostats fejlbehæftede statistikker til grund ved konstateringen af skaden for EU-erhvervsgrenen og årsagssammenhængen mellem importen og skaden, dels har tilsidesat deres pligt til at udvise omhu samt grundforordningens artikel 3, stk. 2 og 6, da de i 108. betragtning til forordning nr. 917/2011 anførte, at der ikke var blevet foretaget nogen ændringer i de officielle statistikker.

    45

    Hvad navnlig angår de faktiske vildfarelser ønsker den forelæggende ret oplyst, om Unionens institutioner for det første har anlagt et fejlskøn vedrørende importmængderne af varer henhørende under KN-kode 6908 90 99, idet mængden af import fra Kina i forordning nr. 917/2011 blev overvurderet med 1,3 mio. m2 for 2009 og for undersøgelsesperioden. Den forelæggende ret ønsker ligeledes oplyst, om disse institutioner for det andet har begået en fejl vedrørende importen af varer henhørende under KN-kode 6907 90 99, nu KN-kode 6907 90 80, idet denne import er blevet overvurderet med 10% for 2009 og for undersøgelsesperioden.

    46

    Det bemærkes, at det følger af fast retspraksis, at konstateringen af, om der foreligger skade for EU-erhvervsgrenen, kræver, at der foretages en bedømmelse af en række komplicerede økonomiske omstændigheder, og at domstolsprøvelsen af institutionernes skøn således skal begrænses til en kontrol af, at formforskrifterne er overholdt, at de faktiske omstændigheder er materielt rigtige, at der ikke er foretaget en åbenbart urigtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder, og at der ikke foreligger magtfordrejning. Dette gælder bl.a. ved fastlæggelsen af de faktorer, der skader den pågældende EU-erhvervsgren i forbindelse med en antidumpingundersøgelse (jf. domme Ikea Wholesale, C-351/04, EU:C:2007:547, præmis 41, Simon, Evers & Co., C-21/13, EU:C:2014:2154, præmis 29, Valimar, C-374/12, EU:C:2014:2231, præmis 51, og TMK Europe, C-143/14, EU:C:2015:236, præmis 34).

    47

    I den foreliggende sag har Kommissionen for det første med hensyn til importmængden af varer henhørende under KN-kode 6908 90 99 i sine skriftlige bemærkninger medgivet, at angivelsen på 66023000 m2 for importmængden fra Kina under undersøgelsesperioden, som er anført i 73. betragtning til den midlertidige forordning, ikke er korrekt. Kommissionen har nu oplyst, at mængden af denne import udgjorde 64821000 m2. Forordning nr. 917/2011 henviser imidlertid i 108. betragtning til de tal, der er angivet i 73. betragtning til den midlertidige forordning. Det følger deraf, at forordning nr. 917/2011 for undersøgelsesperioden overvurderede importmængden fra Kina med 1202000 m2.

    48

    For det andet hvad angår importen af varer henhørende under KN-kode 6907 90 99 fremgår det af Eurostats statistikker, som Kommissionen har fremlagt for Domstolen, at for 2009 udgjorde den yderligere mængde af disse varer med oprindelse i Kina, som blev indført til Spanien, 881734 m2 og ikke 7373291 m2, som det fremgik af de af Kommissionen anvendte statistikker fra Eurostat, og at den yderligere mængde, der blev indført i november 2009, udgjorde 64940 m2 og ikke 6565771 m2, som det fremgik af de af Kommissionen anvendte statistikker fra Eurostat.

    49

    Det må således fastslås, at Kommissionen har medgivet, at der foreligger væsentlige unøjagtigheder med hensyn til fastlæggelsen af importmængderne.

    50

    Det må derfor undersøges, om disse unøjagtigheder kan medføre, at forordning nr. 917/2011 er ugyldig.

    51

    Bricmate har i den henseende anført, at disse unøjagtigheder drager troværdigheden af flere af de af Unionens institutioner ved den omhandlede antidumpingundersøgelse anvendte makroøkonomiske indikatorer i tvivl, hvilket medførte, at institutionerne anlagde åbenbart fejlagtige skøn. Angivelserne af importmængderne med oprindelse i Kina, af forbruget i Unionen, af markedsandelen for import med oprindelse i Kina, af EU-erhvervsgrenens markedsandel, af gennemsnitspriserne for importen og af forskellene mellem importpriserne og prisniveauet i Unionen er også fejlbehæftede.

    52

    Det bemærkes, at den objektive undersøgelse i forbindelse med konstateringen af, om der foreligger skade for EU-erhvervsgrenen, som er foreskrevet i grundforordningens artikel 3, stk. 2, dels skal omfatte mængden af dumpingimporten og denne imports indvirkning på priserne for tilsvarende produkter på EU-markedet, dels indvirkningen af denne import på EU-erhvervsgrenen.

    53

    Hvad således angår konstateringen af denne mængde eller disse priser foreskriver grundforordningens artikel 3, stk. 3, de faktorer, der skal tages i betragtning ved denne undersøgelse, samtidig med at det præciseres, at en eller flere af disse faktorer ikke nødvendigvis i sig selv er udslagsgivende for afgørelsen (jf. dom Neotype Techmashexport mod Kommissionen og Rådet, C-305/86 og C-160/87, EU:C:1990:295, præmis 50).

    54

    Dette gælder ligeledes for så vidt angår dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen. Det fremgår således af grundforordningens artikel 3, stk. 5, at det påhviler EU-institutionerne at vurdere alle de relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på denne erhvervsgrens situation, idet én eller flere af disse faktorer ikke nødvendigvis er udslagsgivende for afgørelsen. Denne bestemmelse tildeler således disse institutioner en skønsbeføjelse ved undersøgelsen og bedømmelsen af de forskellige oplysninger (jf. i denne retning dom Ikea Wholesale, C-351/04, EU:C:2007:547, præmis 61).

    55

    Hvad endelig angår årsagssammenhængen skal EU-institutionerne i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, påvise, at de mængder og/eller priser, der er fastlagt i henhold til denne artikels stk. 3, er årsag til de følgevirkninger for en EU-erhvervsgren, som er omhandlet i artiklens stk. 5, og at følgevirkningerne er væsentlige.

    56

    Det må således efter en samlet læsning af disse bestemmelser fastslås, at det fremgår af samtlige de relevante faktorer, at EU-institutionerne har påvist, at der foreligger væsentlig skade for EU-erhvervsgrenen.

    57

    I den foreliggende sag fremgår det af 108. betragtning til forordning nr. 917/2011, at selv om de interesserede parter efter fremsendelsen af dokumentet med generelle oplysninger anfægtede nøjagtigheden af de gennemsnitlige importpriser for de omhandlede produkter i visse medlemsstater, konkluderede EU-institutionerne ikke desto mindre, at »skadesbilledet som helhed [ville] forblive det samme med høje margener for underbud og målprisunderbud«.

    58

    Det bemærkes, at selv om de fastslåede faktiske unøjagtigheder påvirkede visse indikatorer, forelå der stadig en væsentlig margen for underbud. Det må således fastslås, at de omhandlede faktiske unøjagtigheder var uden betydning for disse margener. Derudover bør det fremhæves, at andre mikroøkonomiske indikatorer, såsom lagerbeholdningerne, salgspriserne, rentabiliteten, pengestrømmene, investeringsafkastene, lønningerne og produktionsomkostningerne ligeledes blev underbygget af data fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven, og – hvilket er uomtvistet – ikke var berørte af de konstaterede faktiske unøjagtigheder.

    59

    Det må i øvrigt konstateres, at EU-institutionernes anvendelse af korrigerede tal i deres skriftlige indlæg (herefter »de korrigerede tal«) er uden væsentlig betydning for konstateringen af den faktisk påførte skade for EU-erhvervsgrenen og for årsagssammenhængen mellem importen og skaden.

    60

    Det fremgår således af de korrigerede tal, at importmængden med oprindelse i Kina i perioden mellem 2007 og undersøgelsesperioden (herefter »den omhandlede periode«) faldt med 15% og ikke med 3%, som det fremgik af 73. og 74. betragtning til den midlertidige forordning. EU-institutionerne konkluderede imidlertid i 107. betragtning til forordning nr. 917/2011 med rette, at henset til den omstændighed, at forbruget i Unionen var faldet med 29%, hvilket ved anvendelse af de korrigerede tal svarede til 30%, fulgte det af faldet i de kinesiske importmængder, sammenholdt med faldet i forbruget i Unionen, at de kinesiske importører ikke desto mindre havde kunnet forøge deres markedsandel på Unionens marked.

    61

    For så vidt angår den kinesiske imports markedsandel i Unionen har Unionens institutioner medgivet, at den, når de korrigerede tal blev anvendt, steg med 21% og ikke med 35%, således som det fremgik af 73. betragtning til den midlertidige forordning, som vedrørende dette punkt gengives i 107. betragtning til forordning nr. 917/2011. Denne markedsandel må imidlertid ikke desto mindre stadig anses for at være væsentlig, og Unionens institutioner kunne med rette anføre i denne 107. betragtning, at denne markedsandel var stigende.

    62

    Hvad angår EU-erhvervsgrenens markedsandel har Unionens institutioner i deres skriftlige bemærkninger medgivet, at den ikke faldt procentuelt, som det blev angivet i 87. betragtning til den midlertidige forordning, men forblev stabil under den undersøgte periode. Det bemærkes imidlertid, at andre makroøkonomiske indikatorer vedrørende EU-erhvervsgrenen, såsom denne erhvervsgrens produktion, produktionskapaciteten, erhvervsgrenens afsætning, beskæftigelse og arbejdsstyrkens produktivitet var vigende, uden at dette er blevet anfægtet.

    63

    Hvad angår gennemsnitsprisen for den kinesiske import steg denne, når de korrigerede tal anvendes, under den undersøgte periode med 10% og faldt ikke med 3%, som det fremgik af 73. betragtning til den midlertidige forordning. Det bemærkes imidlertid, at forskellen mellem priserne på den kinesiske import og EU-erhvervsgrenens priser, som det fremgik af 115. betragtning til den midlertidige forordning, nåede op på 50% under den undersøgte periode. Selv om denne forskel forblev stabil, som det blev fastslået ved undersøgelsen, er det stadig en væsentlig forskel. Endvidere afslørede undersøgelsen ifølge 113. betragtning til forordning nr. 917/2011 niveauer for underbud på mellem 43,2% og 55,7%. Da disse tal stammer fra de data, som blev indgivet af de selskaber, der indgik i stikprøven, er de ikke berørt af unøjagtighederne vedrørende Eurostats data.

    64

    Under disse omstændigheder må det fastslås, at de korrigerede tal ikke rejser tvivl om den samlede konklusion, som Unionens institutioner nåede til efter undersøgelsen af alle de økonomiske indikatorer, således at det var med rette, at de fastslog, at EU-erhvervsgrenen havde lidt skade, og at der var årsagssammenhæng mellem importen og skaden.

    65

    Bricmate har endelig gjort gældende, at de faktiske unøjagtigheder, som de interesserede parter har henvist til, ikke blev undersøgt eller korrigeret, selv om de blev påberåbt i de bemærkninger, som disse parter indgav og meddelte til EU-institutionerne før vedtagelsen af forordning nr. 917/2011. Disse institutioner har derfor tilsidesat deres pligt til at udvise omhu og bestemmelserne i grundforordningens artikel 3, stk. 2 og 6.

    66

    I den henseende fremgår det for så vidt angår importmængderne henhørende under KN-kode 6908 90 99 af de beviser, der er fremlagt for Domstolen, at da de faktiske unøjagtigheder vedrørende denne mængde var blevet meddelt Kommissionen under antidumpingundersøgelsen, havde denne institution undersøgt virkningen deraf på konstateringen af den skade, EU-erhvervsgrenen var blevet påført. Det fremgår således af punkt 77 i dokumentet med generelle oplysninger af 1. juli 2011, at Kommissionen havde konkluderet, at de konstaterede afvigelser i statistikkerne havde ringe indvirkning på den samlede konstatering af skaden. Den besluttede derfor, at det ikke var nødvendigt eller tjenligt at ændre de ved antidumpingundersøgelsen anvendte data. Det følger heraf, at EU-institutionerne med den fornødne omhu undersøgte de forhold, der fulgte af det anførte om denne unøjagtighed i Eurostats data.

    67

    For så vidt angår unøjagtigheden vedrørende importen af varer henhørende under KN-kode 6907 90 99 må det præciseres, at en anden interesseret part under undersøgelsen oplyste Kommissionen om fejl i Eurostats statistikker vedrørende gennemsnitspriserne for importen fra Kina. Denne institution satte sig således den 9. juni 2011 i forbindelse med Eurostats tjenestegrene for at undersøge, om disse data, herunder dem vedrørende Kongeriget Spanien, var korrekte. Eurostat svarede, at en bekræftelse eller en korrektion af statistikkerne krævede en frist på nogle uger, idet det påhvilede de spanske myndigheder at beslutte den ene eller den anden af disse foranstaltninger. Denne part orienterede ligeledes ved brev modtaget den 15. juli 2011 Kommissionen om uoverensstemmelser vedrørende dataene for Kongeriget Spanien for 2009. Ikke desto mindre fremgår det ikke af de for Domstolen fremlagte sagsakter, at Kommissionen efterprøvede, om henvisningen til unøjagtigheder var begrundet før vedtagelsen af forordning nr. 917/2011.

    68

    Eftersom nøjagtigheden af Eurostats data var anfægtet, påhvilede det imidlertid Kommissionen af egen drift at bedømme denne unøjagtigheds indvirkning på konstateringen af skaden. Denne institution kan i den henseende ikke begrænse sig til at fremsende én enkelt anmodning om oplysninger til Eurostats tjenestegrene og afvente de spanske myndigheders reaktion. Det påhvilede tværtimod Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 2, at fremlægge positivt bevismateriale og foretage en objektiv undersøgelse af dataene vedrørende priserne for importen med oprindelse i Kina. Et manglende svar fra Eurostats tjenestegrene eller en fremsendelse af et ufuldstændigt svar fritager på ingen måde Kommissionen fra at foretage denne bedømmelse. Det må derfor fastslås, at EU-institutionerne ikke med den fornødne omhu undersøgte de data, der er indeholdt i Eurostats statistikker.

    69

    Denne undladelse af at undersøge data vedrørende gennemsnitspriser og importmængder med oprindelse i Kina kan imidlertid ikke afkræfte de konklusioner, som Unionens institutioner nåede til, idet tendenserne for de korrigerede indikatorer for konstateringen af den skade, EU-erhvervsgrenen blev påført, og årsagsforbindelsen mellem importen og skaden på grundlag af de korrigerede tal i det hele forbliver de samme, således som det allerede er anført i denne doms præmis 55 ff. EU-institutionerne kunne således konkludere, at der forelå skade for EU-erhvervsgrenen og årsagssammenhæng mellem importen og skaden.

    70

    Under disse omstændigheder må det dels fastslås, at Unionens institutioner ikke har anlagt noget åbenlyst fejlskøn, dels, at undladelsen af at undersøge data vedrørende priser og importmængder med oprindelse i Kina med omhu ikke kan rejse tvivl om konstateringen af skaden for EU-erhvervsgrenen og årsagssammenhængen mellem importen og skaden.

    Om tilsidesættelse af begrundelsespligten, retten til forsvar, grundforordningens artikel 17 og artikel 20, stk. 1, og de krav, der følger af artikel 296 TEUF

    71

    Den forelæggende ret søger i det væsentlige oplyst, om forordning nr. 917/2011 er ugyldig, for så vidt som Kommissionen, idet den ikke tog hensyn til de argumenter, som Bricmate i sin egenskab af importør, der indgik i stikprøven, fremførte vedrørende dels forskellene i produktionsprocesserne for kinesiske keramiske fliser og keramiske fliser i Unionen, dels det begrænsede udbud af visse typer af keramiske fliser på Unionens marked, tilsidesatte sin begrundelsespligt, Bricmates ret til forsvar, grundforordningens artikel 17 og artikel 20, stk. 1, og de krav, der følger af artikel 296 TEUF.

    72

    Bricmate har gjort gældende, at EU-institutionerne tilsidesatte deres begrundelsespligt, for så vidt som de ikke klart forklarede, hvorledes de oplysninger vedrørende tilskæringsprocessen for keramiske fliser, som selskabet havde videregivet, var blevet taget i betragtning. Selskabet havde navnlig i sit svar på spørgeskemaet af 10. september 2010 fremhævet betydningen af tilskæringsprocessen for keramiske fliser og anført syv typer af fliseserier, som det ikke kunne fremskaffe på EU-markedet. Toldpositionerne i KN for de omhandlede produkter, som blev anvendt i forbindelse med antidumpingproceduren og beregningen af skaden for EU-erhvervsgrenen, tager ikke hensyn til disse forskelle. Ifølge Bricmate havde det været nødvendigt at foretage en justering for at tage hensyn til disse forskelle, hvilket ville have ført til en nedsættelse af skadesmargenen. Derudover kunne EU-erhvervsgrenen efter Bricmates opfattelse ikke levere keramiske fliser i små størrelser.

    73

    Bricmate har, idet selskabet støtter sig til dom Gul Ahmed Textile Mills mod Rådet (T-199/04, EU:T:2011:535, præmis 77), fremhævet, at EU-institutionerne, når de anvender stikprøver, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17 skal tage data vedrørende eksporten fra alle de virksomheder, der indgår i stikprøven, i betragtning. Det samme princip bør ligeledes finde anvendelse på data eller oplysninger indsamlet ved de forskellige virksomheder, der indgår i stikprøver, herunder stikprøven for uafhængige importører.

    74

    Bricmate har ligeledes gjort gældende, at Kommissionen tilsidesatte grundforordningens artikel 20, stk. 1, da den undlod at videregive de væsentligste faktiske omstændigheder og overvejelser, på grundlag af hvilke den midlertidige forordning blev vedtaget. Endvidere tilsidesatte Kommissionen sin begrundelsespligt, idet den afviste Bricmates argumenter om mangel på keramiske fliser i små størrelser på grundlag af andre oplysninger, og tilsidesatte således selskabets ret til forsvar. Kommissionen undlod at oplyse om indholdet af disse andre oplysninger, og Kommissionens svar, som blev modtaget af Bricmate den 27. juli 2011, gav ikke selskabet mulighed for på forhånd at indhente oplysninger, da svaret var forsinket.

    75

    Endelig er det Bricmates opfattelse, at Kommissionen, da den nægtede eksistensen af en alvorlig underforsyning af keramiske fliser i små størrelser på EU-markedet, ignorerede de beviser, som selskabet havde fremsendt til Kommissionen i selskabets skrivelse af 15. april 2011. Ved at se bort fra Bricmates information, som selskabet indgav i sin egenskab af udvalgt importør, overtrådte Kommissionen reglerne om udvælgelse af stikprøver i grundforordningens artikel 17 og anlagde således et åbenbart fejlagtigt skøn.

    76

    Hvad for det første angår en hensyntagen til det af Bricmate anførte om de oplysninger, selskabet videregav vedrørende forskellene i tilskæringsprocessen for keramiske fliser, må det fastslås, at Kommissionen undersøgte dette under den administrative procedure. Kommissionen anførte således i 27. betragtning til den midlertidige forordning, at en part påstod, at de importerede varer fra Kina ikke var sammenlignelige med de varer, der blev produceret af EU-erhvervsgrenen. I 28.-32. betragtning til den midlertidige forordning beskrev Kommissionen den undersøgelse af de omhandlede produkters sammenlignelighed, som den havde foretaget, og som havde ført til, at Kommissionen foreløbigt anså produkterne for at være ens.

    77

    Som det fremgår af 43. betragtning til forordning nr. 917/2011, »[hænger] forskellene mellem KN-koderne i henholdsvis [den midlertidige forordning] og indledningsmeddelelsen ikke […] sammen med en ændring af varedefinitionen eller undersøgelsens omfang. Disse ændringer ændrer ikke noget ved de typer fliser, der er omfattet af proceduren, men har ene og alene relation til de generelle ændringer af [KN]«. Det fremgår derudover af 45. betragtning til forordning nr. 917/2011, at påstanden vedrørende forskellene mellem keramiske mosaikker og andre typer af keramiske fliser blev undersøgt under undersøgelsen, som viste, at de havde de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber. Det følger ligeledes af denne betragtning, at »[der ikke er belæg for påstanden] om, at der ikke finder dumping sted inden for dette segment, […] og [at] dumping- og skadesanalysen skal afspejle situationen for hele den pågældende vare«.

    78

    Hvad for det andet angår den angivelige mangel på keramiske fliser i små størrelser på EU-markedet, hvoraf det skulle følge, at de omhandlede produkter ikke konkurrerer, fordi de ikke befinder sig på de samme segmenter inden for markedet for keramiske fliser, fremgår det af de for Domstolen fremlagte sagsakter, at Kommissionen, som ikke var i besiddelse af nogen beviser for en sådan mangelsituation, behørigt gav Bricmate dette svar i sine skrivelser til selskabet af 1. og 27. juli 2011. Det følger ligeledes af såvel 144.-146. betragtning til den midlertidige forordning som 174. og 175. betragtning til forordning nr. 917/2011, at dette spørgsmål blev analyseret af EU-institutionerne. Det fremgår navnlig af disse sidstnævnte betragtninger, at der kan skiftes fra en vare til en anden blandt de omhandlede produkter, og at EU-importørerne kan anvende et vist antal andre leveringskilder, for så vidt som keramiske fliser som de af dumpingen berørte også produceres i andre lande. Det følger heraf, at de beviser, som Bricmate fremsendte, må anses for at være blevet behørigt undersøgt.

    79

    Under disse omstændigheder har EU-institutionerne hverken tilsidesat deres begrundelsespligt eller grundforordningens artikel 17 og artikel 20, stk. 1, eller Bricmates ret til forsvar.

    80

    Henset til samtlige ovenstående bemærkninger, skal det forelagte spørgsmål besvares med, at gennemgangen heraf intet har frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af forordning nr. 917/2011.

    Sagens omkostninger

    81

    Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

     

    På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tredje Afdeling) for ret:

     

    Undersøgelsen af det præjudicielle spørgsmål har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 917/2011 af 12. september 2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af keramiske fliser med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

     

    Underskrifter


    ( *1 ) – Processprog: svensk.

    Op