Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex
Dokument 62010CO0272
Order of the Court (Sixth Chamber) of 18 January 2011.#Souzana Berkizi-Nikolakaki v Anotato Symvoulio epilogis prosopikou (ASEP) and Aristoteleio Panepistimio Thessalonikis.#Reference for a preliminary ruling: Dioikitiko Efeteio Thessalonikis - Greece.#Article 104(3) of the Rules of Procedure - Social policy - Article 155(2) TFEU - Directive 1999/70/EC - Clause 8 of the framework agreement on fixed-term work - Fixed-term employment contracts in the public sector - Successive contracts - Abuse - Penalties - Conversion into an employment contract of indefinite duration - Detailed procedural rules - Time-limit - Principles of equivalence and effectiveness - Reduction in the general level of protection afforded to workers.#Case C-272/10.
Kendelse afsagt af Domstolens Sjette Afdeling den 18. januar 2011.
Souzana Berkizi-Nikolakaki mod Anotato Symvoulio epilogis prosopikou (ASEP) og Aristoteleio Panepistimio Thessalonikis.
Anmodning om præjudiciel afgørelse: Dioikitiko Efeteio Thessalonikis - Grækenland.
Procesreglementets artikel 104, stk. 3 - socialpolitik - artikel 155, stk. 2, TEUF - direktiv 1999/70/EF - § 8 i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse - tidsbegrænsede ansættelseskontrakter i den offentlige sektor - flere på hinanden følgende kontrakter - misbrug - sanktioner - konvertering til en tidsubegrænset kontrakt - processuelle regler - præklusionsfrist - ækvivalens- og effektivitetsprincippet - sænkning af det generelle niveau for beskyttelse af arbejdstagerne.
Sag C-272/10.
Kendelse afsagt af Domstolens Sjette Afdeling den 18. januar 2011.
Souzana Berkizi-Nikolakaki mod Anotato Symvoulio epilogis prosopikou (ASEP) og Aristoteleio Panepistimio Thessalonikis.
Anmodning om præjudiciel afgørelse: Dioikitiko Efeteio Thessalonikis - Grækenland.
Procesreglementets artikel 104, stk. 3 - socialpolitik - artikel 155, stk. 2, TEUF - direktiv 1999/70/EF - § 8 i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse - tidsbegrænsede ansættelseskontrakter i den offentlige sektor - flere på hinanden følgende kontrakter - misbrug - sanktioner - konvertering til en tidsubegrænset kontrakt - processuelle regler - præklusionsfrist - ækvivalens- og effektivitetsprincippet - sænkning af det generelle niveau for beskyttelse af arbejdstagerne.
Sag C-272/10.
Samling af Afgørelser 2011 I-00003*
ECLI-indikator: ECLI:EU:C:2011:19
Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 18. januar 2011 – Berkizi-Nikolakaki mod Anotato Symvoulio epilogis prosopikou og Aristoteleio Panepistimio Thessalonikis
(Sag C-272/10)
»Procesreglementets artikel 104, stk. 3 – socialpolitik – artikel 155, stk. 2, TEUF – direktiv 1999/70/EF – § 8 i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse – tidsbegrænsede ansættelseskontrakter i den offentlige sektor – flere på hinanden følgende kontrakter – misbrug – sanktioner – konvertering til en tidsubegrænset kontrakt – processuelle regler – præklusionsfrist – ækvivalens- og effektivitetsprincippet – sænkning af det generelle niveau for beskyttelse af arbejdstagerne«
1. Socialpolitik – rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP – direktiv 1999/70 – foranstaltninger, der har til formål at forhindre misbrug ved anvendelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsende ansættelseskonter (art. 155, stk. 2, TEUF; Rådets direktiv 1999/70, bilag) (jf. præmis 32, 33, 37, 38, 44, 45, 48, 49 og 51-61 samt domskonkl. 1)
2. Socialpolitik – rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP – direktiv 1999/70 – forbud mod forringelse af det generelle niveau for arbejdstagerbeskyttelse på det område, som er dækket af aftalen (Rådets direktiv 1999/70, bilag, § 8, stk. 3) (jf. præmis 69, 74, 76 og 77 samt domskonkl. 2)
Angående
| Anmodning om præjudiciel afgørelse – Dioikitiko Efeteio Thessalonikis – fortolkning af § 8, stk. 3, i bilaget til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP (EFT L 175, s. 43) – national lovgivning, der indfører en præklusiv frist for konvertering af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter til tidsubegrænsede ansættelseskontrakter. |
Konklusion
|
1) |
Artikel 155, stk. 2, TEUF og rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der blev indgået den 18. marts 1999, og som er opført som bilag til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som artikel 11, stk. 2, i præsidentdekret nr. 164/2004, der fastsætter særlige bestemmelser vedrørende arbejdstagere, der ansættes på grundlag af tidsbegrænsede kontrakter i den offentlige sektor, hvorefter en arbejdstager, som vil konvertere flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, som kan anses for misbrug, til én tidsubegrænset kontrakt, skal indgive en ansøgning til den kompetente myndighed inden udløbet af en præklusiv frist på to måneder fra ikrafttrædelse af dette dekret, såfremt denne frist – hvilket det tilkommer den forelæggende ret at kontrollere – ikke er mindre fordelagtig end den frist, der finder anvendelse på lignende nationale situationer vedrørende arbejdsretlige spørgsmål, og ikke i praksis gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der tillægges i henhold til EU-retten. |
|
2) |
§ 8, stk. 3, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning som artikel 11, stk. 2, i præsidentdekret nr. 164/2004, hvorefter en arbejdstager, som vil konvertere flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, som kan anses for misbrug, til én tidsubegrænset kontrakt, skal indgive en ansøgning til den kompetente myndighed inden udløbet af en præklusiv frist på to måneder fra ikrafttrædelse af dette dekret, mens de tilsvarende frister, som er foreskrevet i den tilsvarende nationale lovgivning før denne dato, er blevet forlænget, da denne lovgivning ikke påvirker det generelle niveau for beskyttelse af arbejdstagere i tidsbegrænsede ansættelsesforhold. |