1

I sin stævning har Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber nedlagt påstand om, at det fastlås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5, punkt A, stk. 1, litra a), nr. i) og ii), artikel 5, punkt A, stk. 2, litra b), artikel 5, punkt A, stk. 2, litra d), nr. i), første led, artikel 8 og 9 samt artikel 18, stk. 2, i Rådets direktiv 91/628/EØF af 19. november 1991 om beskyttelse af dyr under transport og om ændring af direktiv 90/425/EØF og 91/496/EØF (EFT L 340, s. 17), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 806/2003 af 14. april 2003 (EUT L 122, s. 1, herefter »direktiv 91/628«) samt kapitel VII, punkt 48, nr. 7, litra b), i bilaget til samme direktiv, og siden den 5. januar 2007 artikel 5, stk. 4, artikel 6, stk. 1, artikel 13, stk. 3 og 4, artikel 15, stk. 1, artikel 25 og 26 samt artikel 27, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97 (EUT 2005 L 3, s. 1), samt artikel 3, artikel 5, stk. 1, litra d), artikel 6, stk. 1, og artikel 8 i Rådets direktiv 93/119/EF af 22. december 1993 om beskyttelse af dyr på slagte- eller aflivningstidspunktet (EFT L 340, s. 1) som ændret ved forordning nr. 1/2005 (herefter direktiv »93/119«), idet den ikke har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for,

2

Artikel 5, punkt A, stk.1, litra a), nr. i) og ii), i direktiv 91/628 bestemmer:

»Medlemsstaterne drager omsorg for

3

Følgende fremgår af det nævnte direktivs artikel 5, punkt A, stk. 2, litra b),

»Medlemsstaterne drager omsorg for,

[…]

4

Samme direktivs artikel 5, punkt A, stk. 2, litra d), nr. i), første led, bestemmer:

»Medlemsstaterne drager omsorg for

[…]

5

Artikel 8 i direktiv 91/628 bestemmer:

»Medlemsstaterne drager under overholdelse af de i direktiv 90/425/EØF fastsatte principper og kontrolbestemmelser omsorg for, at de kompetente myndigheder kontrollerer, at kravene i dette direktiv er opfyldt ved ikke-diskriminerende kontrol af:

Disse inspektioner skal foretages på en passende prøve af dyr, som hvert år transporteres inden for hver enkelt medlemsstat, og kan foretages samtidig med anden kontrol.

Den kompetente myndighed i hver medlemsstat forelægger Kommissionen en årlig rapport med angivelse af det antal inspektioner, der er foretaget i det forudgående kalenderår for hvert enkelt af litra a), b), c) og d), herunder nærmere enkeltheder om alle konstaterede overtrædelser og de foranstaltninger, den kompetente myndighed har truffet som følge heraf.

Der kan ligeledes foretages kontrol under dyrenes transport på den pågældende medlemsstats område, når de kompetente myndigheder ligger inde med oplysninger, som tyder på, at der er sket en overtrædelse.

Der kan ligeledes foretages kontrol under dyrenes transport på den pågældende medlemsstats område, når de kompetente myndigheder ligger inde med oplysninger, som tyder på, at der er sket en overtrædelse.

Denne artikel berører ikke den kontrol, der foretages under de inspektioner, som på ikke-diskriminerende vis gennemføres af de myndigheder, der har ansvaret for den generelle anvendelse af lovene i en medlemsstat.«

6

Artikel 9, stk. 1, i direktiv 91/628 bestemmer:

»Hvis det under transporten konstateres, at bestemmelserne i dette direktiv ikke overholdes eller ikke er blevet overholdt, skal den kompetente myndighed på det sted, hvor en sådan konstatering er gjort, kræve, at de for transportmidlet ansvarlige træffer enhver foranstaltning, som den kompetente myndighed finder nødvendig for at sikre de pågældende dyrs velfærd.

Afhængigt af omstændighederne kan disse foranstaltninger omfatte:

7

Samme direktivs artikel 18, stk. 2, bestemmer:

»I tilfælde af gentagne overtrædelser af dette direktiv eller en overtrædelse, som har medført alvorlige lidelser for dyrene, skal den pågældende medlemsstat, uden at dette berører de øvrige fastsatte sanktioner, træffe de nødvendige foranstaltninger til at skride ind mod de konstaterede overtrædelser, eventuelt ved suspension eller inddragelse af den autorisation, der er omhandlet i artikel 5, punkt A, stk. 1, litra a), nr. ii).

Ved gennemførelsen i deres nationale lovgivning skal medlemsstaterne fastsætte, hvilke foranstaltninger der skal træffes i tilfælde af, at der er konstateret overtrædelser.«

8

Punkt 48 i bilaget til direktiv 91/628, der har overskriften »Vandings- og fodringshyppighed og forsendelsestider og hvileperioder«, omfatter nr. 7, litra b), som bestemmer:

»Ved transport med skib i fast direkte rutefart mellem to forskellige steder i Fællesskabet ved hjælp af køretøjer, der indskibes uden aflæsning af dyrene, skal dyrene have en hvileperiode på 12 timer efter aflæsning i bestemmelseshavnen eller i umiddelbar nærhed heraf, medmindre det med søtransporten er muligt at lade transporten indgå i den generelle model i punkt 2-4 [i det nævnte punkt 48].«

9

Artikel 3 i direktiv 93/119 bestemmer:

»Dyrene skal skånes for undgåelig ophidselse, smerte og lidelse under flytning, opstaldning, immobilisering, bedøvelse, slagtning og aflivning.«

10

Samme direktivs artikel 5, stk. 1, litra d), bestemmer:

»Hovdyr, drøvtyggere, svin, kaniner og fjerkræ tilført til slagtning på slagterier skal:

[…]

11

Samme direktivs artikel 6, stk. 1, bestemmer:

»Instrumenter, immobiliseringsanordninger, apparatur og anlæg til bedøvelse eller aflivning skal udformes, konstrueres, vedligeholdes og anvendes således, at bedøvelsen eller aflivningen foregår hurtigt og effektivt efter dette direktivs bestemmelser. Den kompetente myndighed kontrollerer, at instrumenter, immobiliseringsanordninger og apparatur til bedøvelse eller aflivning er i overensstemmelse med ovennævnte principper, og kontrollerer regelmæssigt, at de er i god stand og tjener formålet.«

12

Artikel 8 i direktiv 93/119 bestemmer:

»Den kompetente myndighed foretager kontrollen og tilsynet med slagterierne og skal til enhver tid have fri adgang til alle dele af slagterierne for at sikre sig, at bestemmelserne i dette direktiv overholdes. Kontrollen og tilsynet kan imidlertid gennemføres i forbindelse med kontrolbesøg med andet formål.«

13

Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinærkontor under Generaldirektoratet for »Sundhed og Forbrugerbeskyttelse« (herefter »FVO«) har siden 1998 aflagt en række kontrolbesøg i Grækenland for at kontrollere, hvor effektivt Fællesskabets lovgivning om beskyttelse af dyr, navnlig under transport og på slagtetidspunktet, er blevet gennemført.

14

Under flere af disse kontrolbesøg gennemført i perioden 1998-2006 har FVO konstateret, at den nævnte fællesskabslovgivning ikke blev overholdt. Kommissionen baserer sig navnlig på kontrolbesøg nr. 8729/2002 af 18.-20. november 2002, kontrolbesøg nr. 9002/2003 af 13.-17. januar 2003, kontrolbesøg nr. 9176/2003 af 21.-25. juli 2003, kontrolbesøg nr. 9211/2003 af 15.-19. september 2003 og kontrolbesøg nr. 7273/2004 af 4.-8. oktober 2004.

15

Den 13. juli 2005 fremsendte Kommissionen en åbningsskrivelse til Den Hellenske Republik vedrørende en utilstrækkelig anvendelse og gennemførelse af flere bestemmelser i direktiv 91/628 og 93/119 samt artikel 10 EF. Den Hellenske Republik besvarede åbningsskrivelsen ved skrivelse af 20. september 2005.

16

Efter en længere informationsudveksling og efter at Kommissionen havde gennemført kontrolbesøg nr. 8042/2006 fra den 21. februar til den 1. marts 2006 sendte denne den 4. juli 2006 en begrundet udtalelse, hvori den opfordrede Den Hellenske Republik til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme nævnte udtalelse inden for en frist af to måneder fra modtagelsen heraf. Medlemsstaten besvarede denne udtalelse den 8. september 2006.

17

FVO gennemførte fra den 4. til den 15. september 2006 kontrolbesøg nr. 8167/2006 for at kontrollere, om fællesskabsbestemmelserne vedrørende dyrevelfærd blev overholdt og bekræftede i sin rapport de tilsidesættelser og mangler, som tidligere var blevet konstateret på dette område.

18

Kommissionen besluttede under disse forhold at anlægge denne sag.

19

Den Hellenske Republik har anfægtet den helhedsvurdering, som Kommissionen har anlagt i søgsmålet. Det er Den Hellenske Republiks opfattelse, at det nævnte søgsmål, som i sin helhed er upræcist, ikke kan antages til realitetsbehandling.

20

Den Hellenske Republik har generelt anført, at Kommissionen ikke har påberåbt sig præcise faktiske omstændigheder og ikke har fremlagt nogen beviser, som gør det muligt at konstatere situationen for hver påstået tilsidesættelse ved udløbet af den frist, som er fastsat i den begrundede udtalelse. Ifølge denne medlemsstat burde Kommissionen, for at det er muligt at foretage en retslig bedømmelse af de omhandlede faktiske omstændigheder under overholdelse af dens ret til forsvar, have angivet en række konkrete faktiske omstændigheder, som på grund af deres karakter kan tages til bevis for, dels at der er sket en overtrædelse af den påberåbte fællesskabsret, dels at denne overtrædelse fortsat består i det mindste til udløbet af den frist, som er fastsat i den begrundede udtalelse.

21

Kommissionen er derimod af den opfattelse, at den under en enkel procedure som helhed kan behandle spørgsmålet om overholdelsen af fællesskabsbestemmelserne om beskyttelse af dyr under transport og på slagtningstidspunktet. Der er intet til hinder for, at den påberåber sig flere anbringender, som ikke er baseret på enkeltstående faktiske omstændigheder, men derimod på et stort antal tilfælde konstateret af FVO, som viser, at der er tale om en struktureret og almen tilsidesættelse af de forpligtelser, som påhviler Den Hellenske Republik på området for beskyttelse af dyr under transport og på slagtningstidspunktet.

22

Ifølge Kommissionen skal søgsmålet med påstand om, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til bestemmelserne i direktiv 93/119 og 91/628 samt siden den 5. januar 2007, dvs. efter udløber af fristen fastsat i den begrundede udtalelse, bestemmelserne i forordning nr. 1/2005, antages til realitetsbehandling.

23

Hvad angår den af Kommissionen anlagte helhedsvurdering bemærkes for det første, at EF-traktaten med forbehold af Kommissionens forpligtelse til at løfte den bevisbyrde, der påhviler den inden for rammerne af den i artikel 226 EF fastsatte procedure, ikke indeholder nogen regel, som er til hinder for, at et væsentligt antal situationer, på grundlag af hvilke Kommissionen mener, at en medlemsstat gentagne gange og over længere tid har tilsidesat forpligtelser, som påhviler den i henhold til fællesskabsretten, behandles samlet (dom af 26.4.2007, sag C-135/05, Kommissionen mod Italien, Sml. I, s. 3475, præmis 20).

24

Det bemærkes dernæst, at det følger af fast retspraksis, at selv om den gældende nationale lovgivning i sig selv er forenelig med fællesskabsretten, kan et traktatbrud udspringe af en eksisterende administrativ praksis, som tilsidesætter fællesskabsretten, når den administrative praksis frembyder en vis grad af fasthed og almenhed (jf. navnlig dom af 12.5.2005, sag C-278/03, Kommissionen mod Italien, Sml. I, s. 3747, præmis 13, og dommen af 26.4.2007 i sagen Kommissionen mod Italien, præmis 21).

25

Endelig bemærkes, at Domstolen allerede har realitetsbehandlet søgsmål anlagt af Kommissionen under lignende omstændigheder, herunder navnlig den sag, som gav anledning til dom af 6. oktober 2005, Kommissionen mod Grækenland (sag C-502/03), hvor sidstnævnte netop påberåbte sig denne medlemsstats strukturerede og almene overtrædelse af artikel 4, 8 og 9 i Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald (EFT L 194, s. 39), som ændret ved Rådets direktiv 91/156/EØF af 18. marts 1991 (EFT L 78, s. 32), eller den sag, som gav anledning til dom af 29. marts 2007, Kommissionen mod Frankrig (sag C-423/05), hvor en overtrædelse af samme bestemmelser samt artikel 14 i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (EFT L 182, s. 1) ligeledes blev påberåbt. Der er intet til hinder for, at denne tilgang kan overføres til området for dyrebeskyttelse.

26

Den af Kommissionen anlagte helhedsvurdering i forbindelse med søgsmålet kan derfor antages til realitetsbehandling.

27

Hvad for det første angår formaliteten for så vidt angår anbringenderne vedrørende bestemmelserne i forordning nr. 1/2005, som har ophævet og erstattet direktiv 91/628 med virkning fra den 5. januar 2007, dvs. efter udløbet af den frist, som er fastsat i den begrundede udtalelse, bemærkes, at spørgsmålet, om der foreligger et traktatbrud under en i medfør af artikel 226 EF anlagt sag, ifølge fast praksis skal behandles i lyset af den fællesskabslovgivning, der var gældende på tidspunktet for udløbet af den frist, som Kommissionen har givet den pågældende medlemsstat til at rette sig efter den begrundede udtalelse (jf. bl.a. dom af 10.9.1996, sag C-61/94, Kommissionen mod Tyskland, Sml. I, s. 3989, præmis 42, og af 5.10.2006, sag C-377/03, Kommissionen mod Belgien, Sml. I, s. 9733, præmis 33).

28

Selv om — som Domstolen allerede har fastslået, og som generaladvokaten har anført i punkt 35 i forslaget til afgørelse — påstandene i stævningen i princippet ikke kan udvides i forhold til de overtrædelser, der er angivet i den begrundede udtalelses konklusion og i åbningsskrivelsen, står det dog fast, at Kommissionen har adgang til at få en traktatbrudspåstand prøvet for så vidt angår forpligtelser, der har deres oprindelse i en — senere ændret eller ophævet — fællesskabsretsakts oprindelige affattelse, når disse fortsat består i henhold til nye bestemmelser (jf. i denne retning dom af 9.11.1999, sag C-365/97, Kommissionen mod Italien, Sml. I, s. 7773, præmis 36, og af 12.6.2003, sag C-363/00, Kommissionen mod Italien, Sml. I, s. 5767, præmis 22). Sagens genstand kan derimod ikke udvides til også at omfatte forpligtelser i henhold til nye bestemmelser, der ikke findes tilsvarende i vedkommende retsakts oprindelige affattelse, idet dette ville være en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter med hensyn til traktatbrudsprocedurens lovlighed (jf. i denne retning dommen af 12.6.2003 i sagen Kommissionen mod Italien, præmis 22).

29

Det følger heraf, at påstandene i Kommissionens stævning vedrørende Den Hellenske Republiks overtrædelse af sine forpligtelser i henhold til forordning nr. 1/2005 i princippet kan antages til realitetsbehandling, forudsat at forpligtelserne i forordning nr. 1/2006 svarer til de forpligtelser, som følger af direktiv 91/628.

30

Det bemærkes imidlertid, at Kommissionen som svar på et spørgsmål fremsat under den mundtlige forhandling har præciseret, at dette traktatbrudsøgsmål skal fortolkes således, at det i realiteten kun vedrører bestemmelserne i direktiv 91/268 og ikke bestemmelserne i forordning nr. 1/2005, som er blevet påberåbt med henblik på at vise, at de hellenske myndigheders praksis frembød en vis grad af fasthed.

31

Det er under disse betingelser nødvendigt at begrænse Domstolens bedømmelse til spørgsmålet om klagepunkterne vedrørende bestemmelserne i direktiv 91/628.

32

Indledningsvis bemærkes, at det under en traktatbrudssag i henhold til artikel 226 EF påhviler Kommissionen at godtgøre, at det påståede traktatbrud foreligger. Det er Kommissionen, som skal fremføre de omstændigheder, som er nødvendige for, at Domstolen kan efterprøve, om der foreligger et traktatbrud, og Kommissionen kan ikke påberåbe sig nogen formodning herfor (jf. i denne retning dom af 25.5.1982, sag 96/81, Kommissionen mod Nederlandene, Sml. s. 1791, præmis 6, og dommen af 26.4.2007 i sagen Kommissionen mod Italien, præmis 26).

33

Når Kommissionen har givet oplysninger, der fyldestgørende beviser, at bestemte forhold foreligger på den sagsøgte medlemsstats område, påhviler det den pågældende medlemsstat konkret og detaljeret at anfægte de således fremlagte oplysninger og følgerne heraf (jf. i denne retning dom af 22.9.1988, sag 272/86, Kommissionen mod Grækenland, Sml. s. 4875, præmis 21, og dommen af 9.11.1999 i sagen Kommissionen mod Italien, præmis 84 og 86).

34

I denne sag baserer Kommissionen sig på konstateringer foretaget under kontrolbesøg nr. 8729/2002, nr. 9002/2003, nr. 9176/2003, nr. 9211/2003, nr. 7273/2004, nr. 8042/2006 og nr. 8167/2006 for at bevise, at søgsmålet bør antages til realitetsbehandling.

35

Det må følgelig for hvert klagepunkt undersøges, om de nævnte konstateringer i overensstemmelse med den retspraksis, som er nævnt i denne doms præmis 32, kan bevise, at der foreligger en tilsidesættelse af de forpligtelser, som følger af fællesskabsretten.

36

På grundlag af de af FVO foretagne konstateringer under kontrolbesøg nr. 7273/2004 og nr. 8042/2006 er det Kommissionens vurdering, at Den Hellenske Republik ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for, at enhver dyretransportvirksomhed er autoriseret af den kompetente myndighed og er blevet registreret, således at denne myndighed hurtigt kan identificere denne i tilfælde af en tilsidesættelse af kravene til beskyttelse af dyr under transport.

37

Kommissionen har understreget, at FVO’s inspektører under kontrolbesøg nr. 7273/2004 fastslog, at visse transportvirksomheder ikke var i besiddelse af en autorisation, eller at deres autorisation var udløbet. Det fremgår endvidere af kontrolbesøg nr. 8042/2006, at reglerne om transportvirksomheders autorisation og identificering trods visse forbedringer ikke var overholdt i tilstrækkelig grad. Kommissionen har påpeget, at der ganske vist findes lister over transportvirksomhederne, men at de ikke altid er ajourført. Kommissionen har endvidere anført, at listerne over transportvirksomheder er ufuldstændige, idet de ikke indeholder oplysninger om lastefladen.

38

Den Hellenske Republik har i det væsentlige gjort gældende, at den omstændighed, at man har fundet en ikke gyldig autorisation under kontrolbesøg nr. 7273/2004, som udgør et isoleret tilfælde, ikke kan begrunde en vurdering, hvorefter ordningen i sig selv må anses for utilstrækkelig, så meget desto mere, når den nævnte autorisation allerede var blevet identificeret på forhånd af den kompetente nationale myndighed.

39

Denne medlemsstat har desuden anført, at direktiv 91/628 ikke fastsætter, at registrene over transportvirksomheder skal omfatte oplysninger om sidstnævntes skriftlige tilsagn om at opfylde kravene i det nævnte direktiv eller med hensyn til stedet, hvor dyrene lastes. Det er Kommissionens opfattelse, at ordlyden af artikel 5, punkt A, stk. 1, litra a), nr. i) og ii), i direktiv 91/628 modsiger dette argument.

40

Den Hellenske Republik har ligeledes anført, at den har truffet foranstaltninger med henblik på at sikre, at fællesskabsretten overholdes. Ifølge Den Hellenske Republik skal den omstændighed, at de regionale myndigheder er blevet informeret om fællesskabsinspektørernes henstillinger samt afholdelsen af kurser for førere og ledsagere af dyrene, men også for dyrlæger, anses for en positiv foranstaltning, som viser, at de hellenske myndigheder til stadighed sørger for at anvende fællesskabslovgivningen korrekt.

41

Kommissionen har heroverfor imidlertid gjort gældende, at selv om afholdelsen af sådanne kurser udgør en positiv foranstaltning, kan afholdelsen af sådanne kurser imidlertid ikke erstatte officielle kontroller ved de nationale myndigheder i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen.

42

Hvad angår argumentet om, at listerne over transportvirksomheder er ufuldstændige, fordi de ikke indeholder oplysninger om lastefladen, bemærkes, at det intetsteds af ordlyden af artikel 5, punkt A, stk. 1, litra a), i direktiv 91/628 fremgår, at der kan stilles krav om sådanne oplysninger.

43

Dette argument kan derfor ikke tages til følge.

44

Hvad angår argumentet om, at listerne over transportvirksomheder ikke altid er ajourført, bemærkes, at dette argument på grund af dets upræcise natur ikke stemmer overens med den retspraksis, som er nævnt i denne doms præmis 32, hvorefter det påhviler Kommissionen at godtgøre, at det påståede traktatbrud foreligger, og at fremføre de omstændigheder, som er nødvendige for, at Domstolen kan efterprøve, om der foreligger et traktatbrud.

45

I mangel af præciseringer navnlig vedrørende antallet af de omhandlede lister eller det samlede antal kontrollerede lister er den omstændighed, at visse af listerne over transportvirksomheder ikke er ajourført, ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis for, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5, punkt A, stk.1, litra a), i direktiv 91/628.

46

Under alle omstændigheder — hvilket generaladvokaten har anført i punkt 54 i forslaget til afgørelse — synes det udelukket at kunne konstateres, at de hellenske myndigheder har udviklet en administrativ praksis, som frembyder en vis grad af fasthed og almenhed, når det bevismateriale, som Kommissionen har påberåbt sig til støtte for dette klagepunkt, vedrører konstateringer foretaget i løbet af 2006 og ikke over en længere periode, i løbet af hvilken en sådan praksis har udviklet sig.

47

Hvad angår argumentet om, at visse transportvirksomheder ikke var i besiddelse af en autorisation, eller at den autorisation, som de var blevet givet, var udløbet, bemærkes, at dette argument ikke kan tages til følge, eftersom det heller ikke er i overensstemmelse med den retspraksis, som er nævnt i denne doms præmis 32.

48

Kommissionen har således ingen præcise oplysninger hverken hvad angår antallet af transportvirksomheder, som ikke råder over en autorisation, eller hvis autorisation er udløbet, eller hvad angår antallet af transportvirksomheder, som har været genstand for kontroller.

49

Det følger heraf, at Kommissionens argument ikke er egnet til at føre bevis for, at der findes en administrativ praksis, som frembyder en vis grad af fasthed og almenhed, og som er i strid med Den Hellenske Republiks forpligtelser i henhold til artikel 5, punkt A, stk. 1, litra a), i direktiv 91/628.

50

Henset hertil, skal klagepunktet vedrørende en tilsidesættelse af artikel 5, punkt A, stk. 1, litra a), nr. i) og ii), i direktiv 91/628 forkastes.

51

Kommissionen har foreholdt Den Hellenske Republik ikke at have truffet de nødvendige foranstaltninger for, at de kompetente myndigheder gennemfører de krævede kontroller af ruteplanerne og dermed at have undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 5, punkt A, stk. 2, litra b), artikel 5, punkt A, stk. 2, litra d), nr. i), første led, artikel 8, stk. 1, litra b) og d), og artikel 9 i direktiv 91/628.

52

Kommissionen har anført, inspektørerne fra FVO under kontrolbesøg nr. 9002/2003 og nr. 7273/2004 konstaterede mangler vedrørende visse ruteplaner, som ikke var blevet opdaget af den kompetente græske myndighed. Navnlig var transporttiderne i de fleste ruteplaner, som var blevet kontrolleret, og som ledsagede slagtedyr, som blev transporteret fra andre medlemsstater, usammenhængende og urealistiske.

53

Den Hellenske Republik har imidlertid anført, at et cirkulære fra 2003 (herefter »cirkulæret fra 2003«) havde resulteret i indførslen af en passende ordning for inspektion og kontrol af de oplysninger, som var indeholdt i ruteplanerne. Den Hellenske Republik har desuden anført, at eftersom disse ruteplaner er blevet udarbejdet af de kompetente myndigheder i andre medlemsstater, tilkommer det ikke de kompetente myndigheder i bestemmelseslandet at vurdere gyldigheden af de oplysninger, som er indeholdt i disse planer og af de kriterier, som er blevet anvendt af den myndighed, som har givet tilladelse til denne ruteplan. Ifølge Den Hellenske Republik er det kun overholdelsen af disse planer, som kan kontrolleres.

54

Kommissionen har hertil anført, at i modsætning til hvad denne medlemsstat hævder, er formålet med en kontrol af ruteplanerne i deres egenskab af ledsagedokumenter at overholde kravene i direktiv 91/628. Det er følgelig nødvendigt ikke blot at kontrollere, om der foreligger en ruteplan eller at kontrollere de oplysninger, som den indeholder, men også at kontrollere transportens lovlighed i forhold til bestemmelserne om dyrevelfærd.

55

Kommissionen har understreget, at denne opfattelse navnlig bekræftes af artikel 9, stk. 1, i direktiv 91/628, som fastsætter de foranstaltninger, som træffes, hvis det konstateres, at betingelserne i dette direktiv ikke overholdes under en dyretransport. Det er efter Kommissionens mening således klart, at en kontrol af de oplysninger, som fremgår af ruteplanerne, ikke i sig selv udgør en kontrol, som opfylder kravene i direktiv 91/628.

56

Hvad angår Den Hellenske Republiks argument vedrørende den ordning, som blev indført ved cirkulæret fra 2003, er det Kommissionens opfattelse, at dette argument modsiges af et stort antal konstateringer foretaget på stedet af FVO’s inspektører, hvoraf fremgår, at kontrollen ikke er blevet udført på tilfredsstillende måde.

57

Dette klagepunkt er opdelt i tre led.

58

Hvad angår det led i klagepunktet, som vedrører en tilsidesættelse af artikel 5, punkt A, stk. 2, litra b), i direktiv 91/628, hvorefter medlemsstaterne har pligt til at sørge for, at transportvirksomhederne opstiller en ruteplan, fremgår det ikke af sagsakterne for Domstolen, at Kommissionen er fremkommet med oplysninger, der kan bevise, at transportvirksomhederne ikke havde opstillet ruteplaner, som de er forpligtet til i medfør af artikel 5, punkt A, stk. 2, litra b), i direktiv 91/628.

59

Eftersom Kommissionen ikke for Domstolen har fremlagt de oplysninger, som er nødvendige for at kunne kontrollere, om der foreligger et traktatbrud i denne henseende i overensstemmelse med den retspraksis, som er nævnt i denne doms præmis 32, må dette led af klagepunktet forkastes.

60

Hvad angår det led af klagepunktet, som vedrører en tilsidesættelse af artikel 5, punkt A, stk. 2, litra d), nr. i), første led, og artikel 8, stk. 1, litra b) og d), i direktiv 91/628, bemærkes for det første, at det følger af den nævnte artikel 5, punkt A, stk. 2, litra d), nr. i), første led, at medlemsstaterne har pligt til at sikre, at transportvirksomhedernes ruteplaner indeholder alle de oplysninger, som er angivet i kapitel VIII i bilaget til direktiv 91/628, og at disse oplysninger er korrekte og passende. Det bemærkes for det andet, at det følger af artikel 8, stk. 1, litra b) og d), i direktiv 91/628, at medlemsstaterne har pligt til at kontrollere transportmidlerne og dyrene ved deres ankomst til bestemmelsesstedet samt til at kontrollere de oplysninger, som fremgår af ledsagedokumenterne.

61

I denne sag fremgår det navnlig af det bevismateriale, som Kommissionen har fremlagt, at den dokumentation, som ledsagede dyrene under en transport inden for Den Hellenske Republiks område, ikke omfattede afgangstidspunktet, og at FVO’s inspektører konstaterede uregelmæssigheder i de dokumenter, som de kompetente nationale myndigheder allerede havde kontrolleret. Kommissionen har herved præciseret, at kopier af sundhedscertifikater og ruteplaner, der ledsagede dyr, som kom fra Spanien, Frankrig og Nederlandene, og som skulle slagtes i Den Hellenske Republik, var usammenhængende, og at der manglede vigtige oplysninger. Ifølge de af FVO foretagne konstateringer var de transporttider, som var angivet i de fleste køreplaner, desuden usammenhængende og urealistiske. Som eksempel har Kommissionen nævnt en ruteplan, hvori hvilestedet mellem en station i Syditalien og bestemmelsesstedet i Den Hellenske Republik ikke var oplyst.

62

Desuden fremgår det navnlig af rapporten fra kontrolbesøg nr. 8042/2006, at den nationale kompetente myndighed i præfekturet Kilkis havde oplyst, at den ikke havde foretaget nogen kontrol af ruteplanerne, og at de kompetente lokale myndigheder i præfekturet Thesprotia havde beholdt de originale ruteplaner i stedet for at give dem tilbage til transportvirksomhederne, som skulle returnere dem til den kompetente myndighed på oprindelsesstedet. I Patras havde de kompetente nationale myndigheder desuden kun kontrolleret ruteplanerne indtil havnen og ikke for resten af transporten til det endelige bestemmelsessted, og de kompetente nationale myndigheder havde således ikke opdaget, at overfarten for transporter til øerne Lesvos og Chios varede i længere tid end tilladt.

63

Det følger af samtlige de af Kommissionen foretagne præciseringer, at modsat den kontrolordning, som er indført for ruteplaner som følge af cirkulæret af 2003, blev der ikke gennemført kontroller i alle præfekturer. De kompetente myndigheder kunne således ikke foretage de krævede kontroller af transportmidlerne som omhandlet i artikel 8, stk. 1, litra b) og d), i direktiv 91/628. Når der blev gennemført kontroller, følger det desuden af de samme præciseringer, at der ved adskillige lejligheder fandtes betydelige uregelmæssigheder hvad angik ruteplanerne, som de kompetente myndigheder ikke altid havde konstateret.

64

Det må derfor konkluderes, at det bevismateriale, som Kommissionen har fremlagt til støtte for sine klagepunkter vedrørende årene 2003 og 2006, viser, i overensstemmelse med den retspraksis, som er nævnt i denne doms præmis 32, at Den Hellenske Republik ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 5, punkt A, stk. 2, litra d), nr. i) første led, og artikel 8, stk. 1, litra b), og d), i direktiv 91/628.

65

Den Hellenske Republiks argument, hvorefter de kompetente hellenske myndigheder, hvis de kompetente myndigheder i andre medlemsstater har oprettet ruteplaner, kun kan kontrollere, om ruteplanerne er blevet fulgt, og ikke de oplysninger, som fremgår deraf, ændrer ikke denne konklusion.

66

Som Kommissionen med rette har anført, tilsigter kontrollen af ruteplanerne at sikre, at kravene i direktiv 91/628 overholdes. Kontrollen kan derfor ikke begrænses til en kontrol af, om der findes en ruteplan, eller en kontrol af de oplysninger, som fremgår heraf, men må ligeledes omfatte en undersøgelse af, om dyretransporten er i overensstemmelse med fællesskabsbestemmelserne om beskyttelse af dyr under transport.

67

Under disse omstændigheder er en kontrol, som kun omfatter de oplysninger, som er nævnt i ruteplanerne, ikke tilstrækkelig med henblik på opfyldelse af de forpligtelser, som følger af direktiv 91/628.

68

Det følger heraf, at det led af klagepunktet, som vedrører en tilsidesættelse af artikel 5, punkt A, stk. 2, litra d), nr. i), første led, og artikel 8, stk. 1, litra b) og d), i direktiv 91/628 er begrundet.

69

Hvad angår det led af klagepunktet, som vedrører en tilsidesættelse af artikel 9 i direktiv 91/628, som pålægger medlemsstaterne at træffe enhver foranstaltning, som den kompetente myndighed finder nødvendig for at sikre de pågældende dyrs velfærd i tilfælde af uregelmæssigheder, bemærkes, at Kommissionen ikke har fremlagt nogen oplysninger til bevis for, at de kompetente myndigheder ikke har handlet korrekt ved konstateringen af, at bestemmelserne i direktiv 91/628 ikke var blevet overholdt.

70

Denne del af klagepunktet kan derfor ikke tages til følge.

71

Kommissionen foreholder Den Hellenske Republik, at den ikke i græske færgehavne eller i umiddelbar nærhed heraf har sørget for, at der findes faciliteter, hvor dyrene kan hvile sig i 12 timer, efter at de er aflæsset fra færgen, hvis overfarten varer i mere end 29 timer.

72

Kommissionen har navnlig understreget, at det i havnen i Igoumenitsa er blevet konstateret, at der fandtes faciliteter, men at de ikke kunne anvendes, fordi der ikke forelå nogen autorisation fra de kompetente myndigheder.

73

Den Hellenske Republik har for det første anført, at Kommissionen ikke har nævnt noget konkret tilfælde, hvor transporttiden har oversteget 29 timer. Den Hellenske Republik har dernæst anført, at nr. 7, litra b), i punkt 48 i bilaget til direktiv 91/628 ikke pålægger medlemsstaterne at indrette faciliteter eller passende mellemstationer for at muliggøre en hviletid på mindst 12 timer for dyrene, idet denne forpligtelse udelukkende påhviler transportvirksomhederne. Endelig er det denne medlemsstats opfattelse, at der under alle omstændigheder ikke består nogen forpligtelse til at indrette sådanne faciliteter, eftersom ingen overfart mellem en græsk færgehavn og en færgehavn i en anden medlemsstat har varet mere end 29 timer. Den Hellenske Republik har herved anført, at overfarten mellem Bari (Italien) og Igoumenitsa, som er den største græske transithavn, ikke varer mere end 10 eller 11 timer, og at overfarten mellem Bari og Patras ikke varer over 15 timer.

74

Kommissionen har imidlertid bestridt samtlige disse argumenter. Kommissionen har for det første anført, at det klart fremgår af ordlyden af nævnte nr. 7, litra b), at medlemsstaterne har pligt til at indrette faciliteter til dyrene. Desuden er det Kommissionens opfattelse, at den af Den Hellenske Republik anlagte hypotese, hvorefter der ikke er nogen overfart mellem en græsk færgehavn og en færgehavn i en anden medlemsstat, som varer mere end 29 timer, ikke svarer til virkeligheden.

75

Det bemærkes, at det følger af kapitel VII, punkt 48, nr. 7, litra b), i bilaget til direktiv 91/628, at dyrene ved transport med skib i fast direkte rutefart mellem to forskellige steder i Fællesskabet ved hjælp af køretøjer, der indskibes uden aflæsning af dyrene, i princippet skal have en hvileperiode på 12 timer efter aflæsning i bestemmelseshavnen eller i umiddelbar nærhed heraf (jf. herved dom af 9.10.2008, sag C-277/06, Interboves, Sml. I, s. 7433, præmis 27).

76

Selv om denne bestemmelse ikke udtrykkeligt fastsætter, at medlemsstaterne har pligt til at sikre, at der i havnene findes hvilefaciliteter for dyrene, er en sådan forpligtelse uadskilleligt forbundet med kravet om, at dyrene har en hviletid på 12 timer efter aflæsning i bestemmelseshavnen eller i umiddelbar nærhed heraf. Det ville nemlig være umuligt for transportvirksomhederne at overholde en hviletid på 12 timer, dersom medlemsstaterne ikke sørgede for, at der var faciliteter til rådighed med henblik herpå.

77

Det må således konstateres, at der påhvilede Den Hellenske Republik en forpligtelse til at indrette sådanne faciliteter i de græske havne eller i umiddelbar nærhed heraf.

78

Det er i denne sag ubestridt, at der ved udløbet af den frist, som var fastsat i den begrundede udtalelse, ikke fandtes hvilefaciliteter for dyrene i hovedparten af de græske havne.

79

Det må således konkluderes, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til kapitel VII, punkt 48, nr. 7, litra b), i bilaget til direktiv 91/628, idet den ikke har truffet passende foranstaltninger med henblik på i færgehavne eller i umiddelbar nærhed heraf at indrette faciliteter, som gør det muligt for dyrene at hvile sig efter aflæsning fra færgerne.

80

Det af Den Hellenske Republik fremførte argument, hvorefter der ikke bestod nogen forpligtelse til at indrette sådanne faciliteter, eftersom der ikke var nogen overfart mellem en græsk færgehavn og en færgehavn i en anden medlemsstat, som varede mere end 29 timer, ændrer ikke denne konklusion.

81

Det bemærkes herved, at Domstolen i Interboves-dommen præciserede, at den såkaldte »14+1+14«-regel som omhandlet i punkt 48, nr. 4, litra d), i bilaget til direktiv 91/628 skal forstås således, at den fastsætter en maksimal forsendelsestid på 28 timer, afbrudt af en hvileperiode på mindst 1 time. Det er således denne varighed på 28 timer, der skal tages hensyn til.

82

Selv om varigheden af overfarten mellem Bari og den største græske transithavn ikke overstiger 10 eller 11 timer, kan det ikke udelukkes, at dyr bliver transporteret fra andre havne i Fællesskabet, hvilket indebærer en overfart, som varer længere. Desuden, som generaladvokaten med rette har anført i punkt 97 og 98 i forslaget til afgørelse, er det muligt, at der i særlige tilfælde fastsat i direktiv 91/628 også opstilles krav om, at dyrene skal kunne hvile, selv om overfarten varer under 28 timer.

83

Henset hertil må klagepunktet vedrørende en tilsidesættelse af kapitel VII, punkt 48, nr. 7, litra b), i bilaget til direktiv 91/628 anses for begrundet.

84

Kommissionen har anført, at det følger af inspektionsrapporterne fra kontrolbesøg nr. 9211/2003, nr. 7273/2004 og nr. 8042/2006, at Den Hellenske Republik ikke har truffet foranstaltninger for, at der i tilstrækkelig grad i Grækenland gennemføres kontroller af transportmidler og dyr med henblik på at forhindre ulovlige vejtransporter af dyr.

85

Kommissionen har navnlig understreget, at visse græske præfekturer, heriblandt præfekturerne i Achaïe, Kilkis og Serres, ikke har planlagt at gennemføre sådanne kontroller, enten fordi de mangler personale, eller fordi kontrollerne allerede er blevet gennemført i græske havne. Det fremgår desuden af inspektionsrapporten fra kontrolbesøg nr. 9211/2003, at der kun foretages kontrol i havne og ved grænseovergange i de græske præfekturer, og at der på intet tidspunkt foretages kontrol under transporten. Kommissionen har endvidere oplyst, at pilotprogrammet med gennemførelse af flere kontroller, som allerede er blevet påberåbt af Den Hellenske Republik under den administrative procedure, ikke omfatter visse præfekturer, herunder Thessalien, hvor der var konstateret uregelmæssigheder under kontrolbesøg nr. 9211/2003.

86

Den Hellenske Republik har anført, at artikel 8 i direktiv 91/628 skal fortolkes således, at denne bestemmelse kun kan anses for overtrådt, hvis det godtgøres, at der slet ikke er foretaget kontroller af beskyttelsen af dyr under transport.

87

Det er under alle omstændigheder denne medlemsstats opfattelse, at anvendelsen af et pilotprogram, hvor blandede teams har foretaget inspektioner i bestemte præfekturer, iværksat sanktioner over for transportvirksomhederne og indledt forskellige procedurer for gensidig bistand med bestemte medlemsstater, viser, at de hellenske myndigheder foretager de kontroller, der kræves efter fællesskabsbestemmelserne.

88

Kommissionen har heroverfor anført, at kontrollen af transportmidler og dyr skal være passende, tilstrækkelig og effektiv for at overholde fællesskabsbestemmelserne. Ifølge Kommissionen var de kontroller, som de hellenske myndigheder har foretaget af ruteplanerne, ikke effektive og passende med henblik på at forhindre ulovlige vejtransporter af dyr.

89

Det bemærkes, at i henhold til artikel 8, stk. 1, litra a), i direktiv 91/628 skal medlemsstaterne sørge for, at de kompetente myndigheder kontrollerer overholdelsen af kravene i dette direktiv ved ikke-diskriminerende kontrol af transportmidler og dyr under vejtransporten. Artikel 8, stk. 2, præciserer, at disse kontroller skal foretages på en passende prøve af dyr, der transporteres på den pågældende medlemsstats område hvert år.

90

Det bemærkes herved, at det følger af det bevismateriale, som Kommissionen har fremlagt vedrørende årene 2003-2006, dels at flere præfekturer ikke foretog kontroller af transportmidler, dels at når sådanne kontroller, når de blev gennemført, kun fandt sted i havne og ved grænseovergange og ikke under vejtransport som krævet i henhold til artikel 8 i direktiv 91/628.

91

Det må således konkluderes, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 8 i direktiv 91/628, idet den ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at kontroller af transportmidler og dyr under vejtransport blev gennemført.

92

Den Hellenske Republiks argument, hvorefter anvendelsen af pilotprogrammet, hvor blandede teams har foretaget inspektioner i bestemte præfekturer, iværksat sanktioner over for transportvirksomhederne og indledt forskellige procedurer for gensidig bistand med bestemte medlemsstater, viser, at de hellenske myndigheder foretager de kontroller, der kræves efter fællesskabsbestemmelserne, ændrer ikke denne konklusion.

93

Det må således konstateres, at selve den omstændighed, at et sådant program findes, ikke har gjort det muligt at sikre, at de nødvendige kontroller gennemføres.

94

Det følger heraf, at klagepunktet vedrørende en tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra a), i direktiv 91/628 er begrundet.

95

Kommissionen foreholder på grundlag af kontrolbesøg nr. 9002/2003 og nr. 9211/2003 Den Hellenske Republik, at den ikke har truffet passende foranstaltninger, for at personer, der begår gentagne eller alvorlige overtrædelser af bestemmelserne om beskyttelse af dyr under transport, pålægges sanktioner, som er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

96

Den Hellenske Republik har imidlertid gjort gældende, at Kommissionen ikke har støttet sine argumenter på konkrete omstændigheder. Hvorledes det end forholder sig, har Den Hellenske Republik anført, at de kompetente myndigheder pålægger sanktioner, som er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, hvilket dokumenteres ved den liste over administrative bøder, der er nævnt i svarskriftets punkt 18.

97

Det bemærkes herved, at medlemsstaterne i medfør af artikel 18, stk. 2, i direktiv 91/628 i tilfælde af gentagne overtrædelser af dette direktiv eller en overtrædelse, som har medført alvorlige lidelser for dyrene, skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at skride ind mod de konstaterede overtrædelser.

98

Kommissionen har til støtte for, at den ordning, som Den Hellenske Republik har indført, ikke er effektiv, anført, at den grundlæggende kontrol er beskeden, at der ikke gives særlig mange skriftlige advarsler, og at procedurerne for fuldbyrdelse af sanktioner er problematiske. Det fremgår navnlig af FVO’s inspektionsrapport nr. 9211/2003, at der i 2002 blev givet ni mundtlige advarsler, 16 skriftlige advarsler og en administrativ bøde i forbindelse med i alt 26 overtrædelser. I øvrigt blev ingen autorisationer suspenderet eller inddraget i 2001 og 2002. Det fremgår desuden af den nævnte rapport, at det blev foreslået at tildele fire bøder på 3000 EUR for overtrædelser begået i et af præfekturerne, men at bøderne ikke blev pålagt.

99

Som generaladvokaten imidlertid med rette har anført i punkt 141 i forslaget til afgørelse, er de konstateringer, som fremgår af disse rapporter, unøjagtige og generelle og kan derfor ikke godtgøre, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 18, stk. 2, i direktiv 91/628.

100

Kommissionen har således ikke fremlagt noget bevismateriale hvad angår en gentagelse af overtrædelserne eller hvad angår omfanget af de lidelser, som dyrene udsættes for ved sådanne overtrædelser. Det kan i mangel af et sådant bevismateriale ikke konkluderes, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 18, stk. 2, i direktiv 91/628.

101

Under disse omstændigheder må klagepunktet vedrørende tilsidesættelse af artikel 18, stk. 2, i direktiv 91/628 forkastes.

102

Kommissionen har gjort gældende, at Den Hellenske Republik ikke har truffet passende foranstaltninger med henblik på at sikre, at bestemmelserne om bedøvelse af dyrene på slagtningstidspunktet overholdes.

103

Kommissionen har anført, at FVO under kontrolbesøg nr. 9002/2003 og nr. 7273/2004 konstaterede, at overvågningen med bedøvelse af svin og kvæg i visse af de besøgte slagterier var utilstrækkelig, og at det derfor var muligt, at alle dyr ikke var blevet bedøvet på effektiv måde, hvilket er i strid med direktiv 93/119. Det blev ligeledes konstateret, at intervallerne mellem bedøvelse og afblødning var for lange, hvilket var i strid med samme direktivs bilag D, stk. 1, således at dyrene kunne være kommet til bevidsthed under udførelsen af sidstnævnte.

104

Kommissionen har desuden anført, at FVO under kontrolbesøg nr. 8042/2006 igen konstaterede mangler med hensyn til bedøvelse af dyrene. Navnlig fandt FVO’s inspektører, at bedøvelsesudstyret ikke blev vedligeholdt, at bedøvelsesudstyret ikke fungerede, at der ikke forelå passende støtte, og at intervallerne mellem bedøvelse og afblødning var for lange.

105

Den Hellenske Republik har igen anført, at Kommissionen baserer sine påstande på rene mistanker og sandsynlighedsbetragtninger uden at nævne konkrete tilfælde.

106

Medlemsstaten har anført, at de konstaterede mangler under alle omstændigheder er minimale og vedrører enkeltstående tilfælde, for hvilke der er blevet pålagt sanktioner. Medlemsstaten har desuden anført, at en løbende afholdelse af kurser og videresendelse af oplysninger til navnlig dyrlæger gør det muligt at overkomme sådanne mangler.

107

Kommissionen har i replikken i det væsentlige anført, at det — i modsætning til, hvad der tilsyneladende er Den Hellenske Republiks opfattelse — ikke er afgørende, om Kommissionen kunne konstatere, at dyrene var helt bedøvede på de slagterier, som blev kontrolleret. Spørgsmålet er derimod, om det udstyr, der er nødvendigt for bedøvelse og aflivning, anvendes på hurtig og effektiv vis med henblik på eventuelt at undgå, at dyrene lider, i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/119.

108

Det bemærkes, at artikel 3, artikel 5, stk. 1, litra d), og artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/119 tilsigter at begrænse ophidselse, smerte og lidelse hos dyr, som skal anvendes til menneskeføde. Navnlig kræver dette direktivs artikel 3, at dyrene skånes for undgåelig lidelse før og efter slagtning. Direktiv 93/119 indeholder i henholdsvis artikel 5, stk. 1, litra d), og artikel 6, stk. 1, krav om, at de afblødes hurtigt og effektivt, og at anlæg til bedøvelse eller aflivning skal udformes, vedligeholdes og anvendes på effektiv vis.

109

I denne sag fremgår det af det bevismateriale, som Kommissionen har fremlagt, og som er gengivet i punkt 153-155 i generaladvokatens forslag til afgørelse, at selv om udstyret til bedøvelse af dyrene og vedligholdelsen af dette udstyr på de tre slagterier, som FVO’s inspektører besøgte under kontrolbesøg nr. 9002/2003, i det væsentlige opfyldte fællesskabsbestemmelserne, blev det på et af disse slagterier konstateret, at svin ikke var blevet ordentligt bedøvet med det elektriske bedøvelsesudstyr. Der viste sig også at være problemer med selve bedøvelsen af dyrene. På et af slagterierne tog det en hel time at tøjre, bedøve og afbløde tre køer. Intervallet mellem bedøvelsen og slagtningen af to stykker kvæg var desuden på 120 sekunder, hvilket er tilstrækkeligt til, at dyrene kommer til bevidsthed. I forbindelse med slagtning af får gik der også så lang tid (37 sekunder) mellem bedøvelsen og slagtningen, at dyrene kunne nå at vågne igen.

110

Det fremgår desuden af inspektionsrapport nr. 7273/2004, at der på et slagteri i præfekturet Fthiotida manglede vandingsanlæg til dyrene i de midlertidige opstaldningsområder, og at underlaget heller ikke var jævnt. På et andet af de besøgte slagterier manglede der strøm til elektrisk bedøvelse af dyrene. I præfekturet Trikala besøgte FVO’s inspektører et slagteri, hvor svinene ikke blev bedøvet tilstrækkelig effektivt, og hvor intervallet mellem bedøvelsen og slagtningen var for langt. Det konstateredes ligeledes, at bedøvelsen af kvæg ikke var effektiv, og at der manglede reserveapparatur til bedøvelse.

111

Det følger således af samtlige de anførte præciseringer, at der er blevet konstateret forskellige uregelmæssigheder i slagterier i flere præfekturer i Den Hellenske Republik. Disse uregelmæssigheder vedrører først og fremmest proceduren for bedøvelse af dyr, dernæst forpligtelsen til at afbløde dyrene hurtigt og effektivt og endelig forpligtelsen til at sørge for, at anlæg til bedøvelse og aflivning vedligeholdes og anvendes effektivt.

112

Det må således konkluderes, at det bevismateriale, som Kommissionen har fremlagt vedrørende årene 2003-2006 i overensstemmelse med den retspraksis, som er nævnt i denne doms præmis 32, viser, at Den Hellenske Republik ikke har truffet de foranstaltninger, som er nødvendige for at opfylde dens forpligtelser i henhold til artikel 3, artikel 5, stk. 1, litra d), og artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/119.

113

Den Hellenske Republiks argument, hvorefter Kommissionen ikke har nævnt noget konkret tilfælde med hensyn til dyr, hvor der er sket en overtrædelse af fællesskabsbestemmelserne, eller dens argument, hvorefter denne medlemsstat har rådet bod på de af Kommissionen påberåbte uregelmæssigheder ved at organisere kurser for dyrlæger, ændrer ikke denne konklusion.

114

Det bemærkes således, som Kommissionen har anført, at spørgsmålet ikke er, om institutionen kunne konstatere, at dyrene var blevet helt bedøvet på de slagterier, som blev kontrolleret, og om den kunne nævne konkrete tilfælde, som viste, at de ikke var blevet bedøvet. Kommissionens opgave består i at afgøre, om det udstyr, som er nødvendigt for bedøvelse og aflivning, anvendes hurtigt og effektivt med henblik på at begrænse lidelse hos dyrene i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 93/119. Det bør endvidere understreges, at selv om tilrettelæggelsen af uddannelsesseminarer for dyrlæger udgør et positivt tiltag, forholdet det sig ikke desto mindre således, at en sådan tilrettelæggelse ikke i sig selv kan sikre, at fællesskabsbestemmelserne om beskyttelse af dyr på slagtningstidspunktet overholdes.

115

Henset hertil må klagepunktet vedrørende en tilsidesættelse af artikel 3, artikel 5, stk. 1, litra d), og artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/119 anses for begrundet.

116

Kommissionen har anført, at på grundlag af de inspektioner, under hvilke der er blevet konstateret betydelige uregelmæssigheder på slagterierne, har Den Hellenske Republik ikke truffet de nødvendige foranstaltninger for, at der føres passende kontrol og tilsyn med slagterier.

117

Kommissionen foreholder navnlig denne medlemsstat, at den ikke fuldt ud har gennemført den handlingsplan, som den havde annonceret. Ifølge den nævnte plan skulle alle slagterier i alle græske præfekturer kontrolleres på ny inden udgangen af 2001. Kommissionen har desuden understreget, at de græske myndigheder ikke i tilstrækkelig grad har samarbejdet med FVO’s inspektører med den begrundelse, at der ikke var adgang til visse slagterier, som skulle kontrolleres, på grund af strejker, som var blevet annonceret kun en dag før kontrolbesøget.

118

Den Hellenske Republik har i svarskriftet anført, at det er svært for Den Hellenske Republik præcist at bedømme, hvori det traktatbrud, som den foreholdes, består.

119

Under alle omstændigheder er det denne medlemsstats opfattelse, at den ikke kan foreholdes at have tilsidesat artikel 8 i direktiv 93/119, eftersom der gennemføres passende kontroller af kompetente dyrlæger, organiseres kurser, og alle slagterier reevalueres.

120

I henhold til artikel 8 i direktiv 93/119 varetager den kompetente myndighed kontrollen og tilsynet med slagterierne, og den skal til enhver tid have fri adgang til alle dele af slagterierne for at sikre sig, at bestemmelserne i dette direktiv overholdes.

121

Det bemærkes, at selv om Den Hellenske Republik har hævdet, at de kompetente myndigheder har gennemført de påkrævede kontroller, har denne medlemsstat ikke bestridt, at handlingsplanen, hvorefter alle græske slagterier skal kontrolleres på ny inden udgangen af 2001, ikke fuldt ud var blevet gennemført på den fastsatte dato. Den nævnte medlemsstat har heller ikke bestridt det faktum, at de forskellige frister, som de kompetente myndigheder er pålagt med henblik på at gennemføre kontrollerne og fremlægge resultaterne af disse kontroller, gang på gang er blevet udsat, og at fristen sidst er blevet fastsat til den 30. juli 2005. Desuden fremgår det af kontrolbesøg nr. 7273/2004, at ministeriet for landdistriktsudvikling og fødevarer har anført, at de kompetente myndigheder kun havde foretaget kontroller af slagterier i 38 ud af 54 præfekturer.

122

Det må således konkluderes, at Den Hellenske Republik ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for, at der føres passende kontrol og tilsyn med slagterier, som den har pligt til i henhold til artikel 8 i direktiv 93/119.

123

Det følger heraf, at klagepunktet vedrørende en tilsidesættelse af artikel 8 i direktiv 91/119 er begrundet.

124

Henset til samtlige disse betragtninger må det konkluderes, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5, punkt A, stk. 2, litra d), nr. i), første led, og artikel 8 i direktiv 91/628 og kapitel VII, punkt 48, nr. 7, litra b), i bilaget til samme direktiv samt artikel 3, artikel 5, stk. 1, litra d), artikel 6, stk. 1, og artikel 8 i direktiv 93/119, idet den ikke har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for,

125

Ifølge procesreglementets artikel 69, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Ifølge artikel 69, stk. 3, kan Domstolen fordele sagens omkostninger eller bestemme, at hver part skal bære sine egne omkostninger, bl.a. hvis hver af parterne henholdsvis taber eller vinder på et eller flere punkter.

126

I det foreliggende tilfælde har Den Hellenske Republik tabt sagen hvad angår to ud af de tre påberåbte klagepunkter, og Den Hellenske Republik bør derfor pålægges at betale to tredjedele af sagens omkostninger, mens Kommissionen betaler en tredjedel heraf.

På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen (Tredje Afdeling):