—

Distillerie Smeets Hasselt NV ved advocaat J. Verbist

—

den belgiske regering ved J.-C. Halleux, som befuldmægtiget

—

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved S. Schønberg og M. van Beek, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 217, stk. 1, og artikel 221, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1, herefter »toldkodeksen«).

2

Anmodningen er blevet indgivet under en sag mellem for det første Distillerie Smeets Hasselt NV mod Belgische Staat, Louis De Vos, Bollen, Mathay & Co. BVBA som likvidatorer for Transterminal Logistics NV, Daniel Van den Langenbergh og Firma De Vos NV, for det andet mellem Belgische Staat og Bollen, Mathay & Co. BVBA som likvidator for Transterminal Logistics NV, og for det tredje mellem Louis De Vos og Belgische Staat vedrørende efteropkrævning af importtold.

3

Toldkodeksens artikel 217 bestemmer:

»1.   Ethvert importafgifts- eller eksportafgiftsbeløb, der udgør en toldskyld — i det følgende benævnt »afgiftsbeløb« — skal beregnes af toldmyndighederne, så snart de har de fornødne oplysninger, og indskrives af disse myndigheder i regnskabsregistrene eller på anden måde (bogføring).

[…]

2.   De praktiske regler for bogføringen af afgiftsbeløbene fastlægges af medlemsstaterne. Disse regler kan være forskellige, afhængigt af om toldmyndighederne på baggrund af forholdene omkring toldskyldens opståen har sikkerhed for, at de nævnte beløb betales.«

4

Toldkodeksens artikel 221, stk. 1, bestemmer følgende:

»Så snart afgiftsbeløbet er bogført, underrettes debitor efter en passende fremgangsmåde om beløbets størrelse.«

5

Fastsættelse og underretning om skyldige afgifter i tilfælde af overtrædelser af toldbestemmelserne er reguleret i artikel 267-272 i den generelle lov om told og afgifter, som koordineret ved kongelig anordning af 18. juli 1977 (Belgisch Staatsblad af , s. 11425) og stadfæstet ved lov af om told og afgifter (Belgisch Staatsblad af12.8.1978, s. 9013, herefter »AWDA«).

6

AWDA’s artikel 267 bestemmer:

»Når forbrydelser, svig eller lovovertrædelser konstateres ved rapport, skal disse overtrædelser straks eller hurtigst muligt noteres af mindst to personer, der har kompetence hertil, og hvoraf en skal være udpeget eller befuldmægtiget af told- og punktafgiftsmyndighederne.«

7

AWDA’s artikel 268 bestemmer:

»Rapporten skal indeholde en kortfattet og nøjagtig beretning om konklusionerne og grundlaget for sigtelserne med angivelse af personer, deres beskæftigelse, datoen og stedet, under overholdelse af kravene i artikel 176 i de heri nævnte særlige tilfælde.«

8

AWDA’s artikel 270 bestemmer:

»Inden for fem dage efter udfærdigelsen af den i artikel 267 omhandlede rapport forelægges den forinden chefen for den person, der har udfærdiget rapporten, og en genpart tilsendes overtræderne. Såfremt overtræderne nægter at modtage meddelelsen, eller de er ukendte, sker forkyndelse for borgmesteren i den kommune, hvor overtrædelse er sket, eller for dennes stedfortræder.«

9

AWDA’s artikel 271 bestemmer:

»Sigtede, der er til stede ved sigtelsen, inviteres til at være til stede ved udfærdigelsen af rapporten og til, hvis de ønsker det, at underskrive rapporten og straks modtage en genpart heraf. I tilfælde af udeblivelse tilsendes den sigtede en genpart af rapporten ved anbefalet brev.«

10

AWDA’s artikel 272 bestemmer:

»Embedsmændenes rapporter om deres handlinger og embedsaktiviteter skal anses for korrekte, indtil det modsatte er bevist. Unøjagtigheder, der ikke vedrører de faktiske omstændigheder, men alene anvendelsen af loven, fratager ikke rapporten dens retskraft, men korrigeres i stævningen. Når rapporten er udfærdiget af en enkelt embedsmand, kan den ikke i sig selv udgøre et bevis.«

11

Hovedsagen, således om den er beskrevet af den forelæggende ret, vedrører svigagtig afslutning af forskellige partier med ethylalkohol, der befandt sig under proceduren for aktiv forædling i henhold til de relevante bestemmelser i toldkodeksen. Disse partier blev udskiftet med andre varepartier, i dette tilfælde vand, hvorved de blev unddraget toldproceduren.

12

Ved dom af 26. september 2006 pålagde hof van beroep te Antwerpen (Antwerpens appelret) bl.a. Destillerie Smeets Hasselt NV og Louis De Vos solidarisk hæftelse for betaling af de som følge af denne svig skyldige afgifter.

13

Distillerie Smeets Hasselt NV har for den forelæggende ret, for hvilken der er indbragt kassationsappel af denne dom, navnlig gjort gældende, at appelretten i henhold til toldkodeksens artikel 217, stk. 1, og artikel 221, stk. 1, ikke kunne anse den rapport, der i henhold til gældende national ret var udfærdiget af kontrolembedsmændene, for et »regnskabsregister« eller »anden måde« som omhandlet i EF-toldkodeksens artikel 217, stk. 1.

14

På denne baggrund har Hof van Cassatie (kassationsdomstol) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Skal [toldkodeksens] artikel 217, stk. 1, og artikel 221, stk. 1, fortolkes således, at bogføring af en toldskyld også retsgyldigt kan foretages ved, at det beløb [der følger af toldskylden] i henhold til AWDA optages i en rapport, der udfærdiges af kontrolembedsmændene og ikke af personer, der har kompetence til at bogføre sådanne beløb, og at en sådan rapport kan anses for et regnskabsregister eller anden måde som omhandlet i […] toldkodeksens artikel 217, stk. 1?«

15

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har gjort gældende, at anmodningen om præjudiciel afgørelse ikke kan antages til realitetsbehandling, idet den ikke er tilstrækkelig begrundet.

16

Det skal herved bemærkes, at det ifølge fast retspraksis er påkrævet for at opnå en fortolkning af fællesskabsretten, som den nationale ret kan bruge, at denne giver en beskrivelse af de faktiske og retlige omstændigheder, som danner baggrund for de forelagte spørgsmål, eller i det mindste forklarer de faktiske antagelser, som spørgsmålet beror på (jf. bl.a. dom af 21.9.1999, sag C-67/96, Albany, Sml. I, s. 5751, præmis 39, af , forenede sager C-51/96 og C-191/97, Deliège, Sml. I, s. 2549, præmis 30, og af , sag C-506/04, Wilson, Sml. I, s. 8613, præmis 38).

17

De i forelæggelsesbeslutningerne indeholdte oplysninger skal ikke blot sætte Domstolen i stand til at give formålstjenlige svar, men også give medlemsstaternes regeringer samt andre berørte parter mulighed for at afgive indlæg i henhold til artikel 23 i Domstolens statut. Domstolen skal drage omsorg for, at denne mulighed sikres, henset til, at det i henhold til denne bestemmelse kun er forelæggelsesbeslutningerne, der meddeles de pågældende parter (jf. bl.a. Albany-dommen, præmis 40, dom af 12.4.2005, sag C-145/03, Keller, Sml. I, s. 2529, præmis 30, og Wilson-dommen, præmis 39).

18

I det foreliggende tilfælde er forelæggelsesafgørelsen tilstrækkelig detaljeret til at give medlemsstaternes regeringer samt andre berørte parter mulighed for at afgive indlæg. Det fremgår endvidere af de indlæg, der er afgivet af den belgiske regering og Kommissionen, at disse på en formålstjenlig måde har kunnet tage stilling til det forelagte spørgsmål.

19

Dernæst finder Domstolen sig tilstrækkeligt oplyst ved oplysningerne i forelæggelsesafgørelsen og i de indlæg, der er afgivet for den, til at kunne give et formålstjenligt svar.

20

Af det ovenstående fremgår det, at Domstolen skal besvare det forelagte spørgsmål.

21

Med sit spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst, om indskrivningen af det afgiftsbeløb, som udgør en toldskyld, i en rapport, på grundlag af hvilken de nationale myndigheder konstaterer overtrædelser af AWDA, kan udgøre bogføring af afgiftsbeløbet som omhandlet i toldkodeksens artikel 217 og 221.

22

Med henblik på besvarelsen af dette spørgsmål bemærkes, at det følger af toldkodeksens artikel 217, stk. 1, første afsnit, at bogføring består i toldmyndighedernes indskrivning af de importafgifts- eller eksportafgiftsbeløb, der udgør en toldskyld i regnskabsregistrene eller på anden måde.

23

I henhold til toldkodeksens artikel 217, stk. 2, tilkommer det medlemsstaterne at fastsætte de praktiske regler for bogføringen, som kan være forskellige, afhængigt af, om toldmyndighederne på baggrund af forholdene omkring toldskyldens opståen har sikkerhed for, at de nævnte beløb betales.

24

Det skal herved bemærkes, at når opkrævningen af et afgiftsbeløb, således som det er tilfældet i hovedsagen, vedrører en toldskyld, der er opstået, efter at de kompetente nationale myndigheder har konstateret svig i forhold til den gældende toldlovgivning, er udfaldet af en sådan opkrævning i sig selv uvis, og myndighederne har derfor ingen sikkerhed for, at de omhandlede beløb betales.

25

Det må derfor fastslås, at medlemsstaterne, henset til den skønsbeføjelse, som de ifølge toldkodeksens artikel 217, stk. 2, har, kan bestemme, at bogføringen af det afgiftsbeløb, der udgør en toldskyld, er foretaget ved indskrivning af beløbet i den rapport, der er udfærdiget til brug for de kompetente toldmyndigheders konstatering af en overtrædelse af den gældende toldlovgivning, såsom de myndigheder, der er omhandlet i AWDA’s artikel 267.

26

Under disse omstændigheder skal det forelagte spørgsmål besvares med, at toldkodeksens artikel 217 skal fortolkes således, at medlemsstaterne kan bestemme, at bogføringen af det afgiftsbeløb, der udgør en toldskyld, er foretaget ved indskrivning af beløbet i den rapport, der er udfærdiget af de kompetente toldmyndigheder, og hvori der konstateres en overtrædelse af den gældende toldlovgivning.

27

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Anden Afdeling) for ret:

Artikel 217 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks skal fortolkes således, at medlemsstaterne kan bestemme, at bogføringen af det afgiftsbeløb, der udgør en toldskyld, er foretaget ved indskrivning af beløbet i den rapport, der er udfærdiget af de kompetente toldmyndigheder, og hvori der konstateres en overtrædelse af den gældende toldlovgivning.