Sag C-5/03

Den Hellenske Republik

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»EUGFL – udelukkelse af visse udgifter – frugt og grøntsager – appelsiner – dyrepræmier – kvæg – får og geder«

Forslag til afgørelse fra generaladvokat L.A. Geelhoed fremsat den 14. oktober 2004 

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 7. juli 2005 

Sammendrag af dom

1.     Landbrug – EUGFL – regnskabsafslutning – afslag på at afholde udgifter hidrørende fra uregelmæssigheder ved anvendelsen af fællesskabsordningen – bestridt af den pågældende medlemsstat – bevisbyrde – fordeling mellem Kommissionen og medlemsstaten

(Rådets forordning nr. 729/70)

2.     Landbrug — EUGFL — regnskabsafslutning — afslag på at afholde udgifter hidrørende fra uregelmæssigheder ved anvendelsen af fællesskabsordningen — finansiel korrektion — betingelser — en væsentlig forsømmelse, der udsætter EUGFL for en faktisk risiko for tab

(Rådets forordning nr. 729/70)

1.     På området for finansiering af den fælles landbrugspolitik gennem EUGFL, hvor det påhviler Kommissionen, når den har til hensigt at udelukke visse udgifter fra fællesskabsfinansiering, at bevise, at der foreligger en tilsidesættelse af fællesskabsbestemmelser, er denne ikke forpligtet til at godtgøre, at der er indtrådt et tab eller udtømmende at godtgøre, at de nationale myndigheder har udført en mangelfuld kontrol, eller at de tal, som medlemsstaterne har meddelt, er fejlagtige, men den skal fremlægge et bevis for, at den har en begrundet og rimelig tvivl med hensyn til denne kontrol eller disse tal.

Når Kommissionen har fremlagt sådanne beviser, påhviler det i givet fald medlemsstaten, når denne tilsidesættelse er fastslået, at godtgøre, at Kommissionen har begået en fejl med hensyn til de økonomiske virkninger af tilsidesættelsen. Medlemsstaten kan ikke tilbagevise Kommissionens konstatering uden at støtte sine egne anbringender herom på omstændigheder, som viser, at der foreligger et kontrolsystem, som er pålideligt og funktionsdygtigt. Det påhviler således medlemsstaten så detaljeret og fuldstændigt som muligt at føre bevis for sine kontroller og sine taloplysninger samt, i påkommende tilfælde for, at Kommissionens påstande er forkerte.

Denne lempelse af beviskravet skyldes kompetencefordelingen mellem Fællesskabet og medlemsstaterne på området for den fælles landbrugspolitik og den omstændighed, at forvaltningen af finansieringen gennem EUGFL i første række påhviler de nationale myndigheder, som skal påse, at de fællesskabsretlige regler nøje overholdes.

(jf. præmis 36, 38-40, 46, 47, 62, 75 og 79)

2.     For så vidt angår FEOGA’s regnskabsafslutning gælder det, at det forhold, at en fremgangsmåde kan forbedres, ikke i sig selv gør det berettiget, at der foretages finansiel korrektion. Der skal foreligge en væsentlig forsømmelse i anvendelsen af udtrykkelige fællesskabsbestemmelser, og en sådan forsømmelse skal udsætte EUGFL for en faktisk risiko for tab eller fejl.

(jf. præmis 51)

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling)

7. juli 2005 (*)

»EUGFL – udelukkelse af visse udgifter – frugt og grøntsager – appelsiner – dyrepræmier – kvæg – får og geder«

I sag C-5/03,

angående et annullationssøgsmål i henhold til artikel 230 EF, anlagt den 3. januar 2003,

Den Hellenske Republik, ved S. Charitaki og E. Svolopoulou, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg,

sagsøger,

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, ved Condou-Durande, som befuldmægtiget, bistået af dikigoros N. Korogiannakis, og med valgt adresse i Luxembourg,

sagsøgt,

har

DOMSTOLEN (Tredje Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas (refererende dommer), og dommerne A. Borg Barthet, J.-P. Puissochet, J. Malenovský og U. Lõhmus,

generaladvokat: L.A. Geelhoed

justitssekretær: ekspeditionssekretær L. Hewlett,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 15. september 2004

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 14. oktober 2004,

afsagt følgende

Dom

1       I nærværende sag har Den Hellenske Republik nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2002/881/EF af 5. november 2002 om at udelukke visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, fra EF-finansiering (EFT L 306, s. 26), i det omfang den vedrører finansielle korrektioner for så vidt angår et beløb på 2 438 896,91 EUR for regnskabsårene 1997 til 2001 vedrørende sektoren for frugt og grøntsager, for så vidt angår et beløb på 11 352 868 EUR for regnskabsårene 1999 til 2001 vedrørende dyrepræmier for kvæg og for så vidt angår et beløb på 22 969 271 EUR for regnskabsårene 1998 og 1999 vedrørende dyrepræmier for får og geder.

2       Disse finansielle korrektioner svarer inden for sektoren for frugt og grøntsager til en procentuel korrektion på 3% for så vidt angår forsikringsbidrag og en fast korrektion på 2% vedrørende utilstrækkelig kontrol. Vedrørende sektoren for dyrepræmier for kvæg og sektoren for dyrepræmier for får og geder svarer denne finansielle korrektion til faste korrektioner på henholdsvis 10% og 5%.

 Retsforskrifter

 De generelle fællesskabsbestemmlser om finansiering af den fælles landbrugspolitik

3       Rådets forordning (EØF) nr. 729/70 af 21. april 1970 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (1970 I, s. 196), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1287/95 (EFT L 125, s. 1, herefter »forordning nr. 729/70«), udgør de grundlæggende bestemmelser for sagens genstand for så vidt angår udgifter fra før 1. januar 2000. For udgifter, der ligger efter denne dato, drejer det sig om Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EFT L 160, s. 103).

4       I henhold til artikel 1, stk. 2, litra b), og artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 729/70 såvel som artikel 1, stk. 2, litra b) og artikel 2, stk. 2, i forordning nr. 1258/99 finansierer EUGFL’s »Garantisektion« interventioner til regulering af landbrugsmarkederne inden for rammerne af den fælles markedsordning for landbruget.

5       Ifølge artikel 5, stk. 2, litra c), i forordning nr. 729/70 og artikel 7, stk. 4, i forordning nr. 1258/99 træffer Kommissionen beslutning om, hvilke udgifter der skal udelukkes fra fællesskabsfinansiering, hvis den konstaterer, at disse ikke er afholdt i overensstemmelse med fællesskabsreglerne. Ved vurderingen af, hvilke beløb der skal udelukkes, tager Kommissionen hensyn til overtrædelsens art og grovhed samt til den økonomiske skade, der er påført Fællesskabet.

6       Det forudsættes i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1663/95 af 7. juli 1995 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 729/70 for så vidt angår proceduren for regnskabsafslutning for EUGFL, »Garantisektionen« (EFT L 158, s. 6), at det udbetalende organ foretager betalingen med check.

 Fællesskabsbestemmelserne om frugt og grøntsager: appelsiner

7       Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 omhandler den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (EFT L 297, s. 1).

8       Rådets forordning (EF) nr. 2202/96 af 28. oktober 1996, der etablerer en støtteordning for producenter af visse citrusfrugter (EFT L 297, s. 49), baserer denne ordning på kontrakter mellem producentorganisationer og forarbejdningsvirksomheder såvel som på den kvalitets- og kvantitetskontrol af disse kontrakter, som forestås af de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder.

9       Kommissionens forordning (EF) nr. 1169/97 af 26. juni 1997 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2202/96 (EFT L 169, s. 15) bestemmer i artikel 15, stk. 2, at producentorganisationen senest 15 arbejdsdage efter, at den har modtaget støtten eller forskuddet, via bank- eller girooverførsel fuldt ud udbetaler de modtagne beløb til sine medlemmer.

 Fællesskabsbestemmelserne om dyrepræmier vedrørende kvæg

10     Rådets forordning (EØF) nr. 805/68 af 27. juni 1968 (1968 I, s. 187) omhandler den fælles ordning for oksekød.

11     Rådets direktiv 92/102/EØF af 27. november 1992 om identifikation og registrering af dyr (EFT L 355, s. 32) bestemmer i artikel 11, stk. 1, at medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv for så vidt angår kravene til kvæg, således at disse fra den 1. februar 1993 skal registreres efter gældende nationale regler og identificeres efter de gældende bestemmelser, der fremgår af førnævnte direktiv.

12     Rådets forordning (EF) nr. 820/97 af 21. april 1997 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter (EFT L 117, s. 1), der, i henhold til forordningens niende betragtning, er blevet vedtaget, fordi anvendelsen af direktiv 92/102 ikke havde været fuldt tilfredsstillende, finder ifølge artikel 22, stk. 2, anvendelse fra den 1. juli 1997.

13     Denne forordnings artikel 1, stk. 2, præciserer, at de bestemmelser i direktiv 92/102, der specifikt vedrører kvæg, dog ikke længere er gældende fra den dato, hvor de pågældende dyr skal identificeres i overensstemmelse med denne forordning.

14     Forordningens artikel 3 bestemmer, at ordningen for identifikation og registrering omfatter øremærker, elektroniske databaser, dyrepas og individuelle lister på hver enkelt bedrift. Artikel 4-7 beskriver i detaljen hvert af disse elementer i ordningen.

15     Kommissionens forordning (EF) nr. 2629/97 af 29. december 1997, der indfører gennemførselsbestemmelser til forordning nr. 820/97 for så vidt angår øremærker, bedriftslister og pas i forbindelse med ordningen for identifikation og registrering af kvæg (EFT L 354, s. 19), finder i medfør af artikel 10 anvendelse fra den 1. januar 1998. Den medfører visse præciseringer af bestemmelserne i forordning nr. 820/97.

16     Kommissionens forordning (EF) nr. 2630/97 af 29. december 1997, der fastsætter gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 820/97 for så vidt angår mindstekrav til den kontrol, der skal foretages i forbindelse med ordningen for identifikation og registrering af kvæg (EFT L 354, s. 23), finder i henhold til artikel 6 anvendelse fra den 1. januar 1998. Den opstiller de mindstekrav til kontrollen, der skal foretages i forbindelse med ordningen for identifikation og registrering af kvæg. Særligt følger det af denne forordnings artikel 2, stk. 3, at de bedrifter, der skal kontrolleres, udvælges på grundlag af en risikoanalyse, idet de faktorer, der skal tages hensyn til, er opregnet i stk. 4.

17     Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92 af 27. november 1992 har indført et integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger (EFT L 355, s. 1). Kommissionens forordning (EØF) nr. 3887/92 af 23. december 1992 om gennemførelsesbestemmelser for det integrerede system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger (EFT L 291, s. 36), som med virkning fra den 1. januar 1999 er ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1678/98 af 29. juli 1998 (EFT L 212, s. 23, herefter »forordning nr. 3887/92«), finder i medfør af dennes artikel 1 anvendelse, uden at dette i øvrigt berører anvendelsen af særlige bestemmelser i sektorforordningerne.

18     Artikel 6, stk. 2, i forordning nr. 3887/92 fastsætter en administrativ kontrol, der navnlig skal omfatte krydskontrol af anmeldte dyr, så det undgås, at der ydes dobbelt støtte. Efter den pr. 1. januar 1999 indtrådte ændring, og når den elektroniske database er fuldt operationel i henhold til artikel 5 i forordning nr. 820/97, bestemmer det nye litra b) i førnævnte artikel 6, stk. 2, at der skal foretages krydskontrol for at sikre, at der kun ydes EF-støtte til kvæg, for hvilket ansøgeren behørigt har indberettet fødsler, flytninger og dødsfald til den kompetente myndighed. Samme artikels stk. 4 bestemmer, at det skal fastlægges, hvilke ansøgninger der skal omfattes af kontrol på stedet, hvilket navnlig skal ske på grundlag af en risikoanalyse, der tager hensyn til de opregnede faktorer.

 Fællesskabsbestemmelserne om dyrepræmier vedrørende får og geder

19     Det bemærkes i første betragtning til Kommissionens forordning (EØF) nr. 2700/93 af 30. september 1993 om gennemførelsesbestemmelser for præmien til fåre- og gedekødsproducenter (EFT L 245, s. 99), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 279/94 af 8. februar 1994 (EFT L 37, s. 1, herefter »forordning nr. 2700/93«), at det følger af forordning nr. 3887/92, at støtteansøgningerne samt det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem anvendes for præmieordningen for moderfår og geder fra produktionsåret 1994. 

20     Artikel 1, stk. 3, i forordning nr. 2700/93 fastsætter en periode, for hvilken producenten forpligter sig til på sin bedrift at holde det antal moderfår og/eller geder, som der ansøges om præmie for. Samme bestemmelses andet afsnit bestemmer:

»Inden alle eller en del af de moderfår og/eller geder, som der ansøges om præmie for, sættes i pension i løbet af den periode, hvor de skal holdes, skal de identifikationsmærkes […] og det skal […] i præmieansøgningen angives, hvor […] dyrene vil blive holdt.«  

21     I medfør af samme forordnings artikel 4, stk. 1, sker kontrol på stedet efter bestemmelserne i artikel 6 i forordning nr. 3887/92, og ordningen for permanent registrering af bestandens forskydninger skal forvaltes efter reglerne i artikel 4 i direktiv 92/102.

22     Den oprindelige udformning af artikel 10, stk. 5, i forordning nr. 3887/92, der med virkning fra den 1. januar 1999 blev til artikel 10, stk. 11, bestemmer, at hvis landbrugeren som følge af forhold, der er begrundet i besætningens naturlige livsbetingelser, ikke kan opfylde forpligtelsen til at holde de dyr, der er anmeldt med henblik på præmie, i den periode, hvor han obligatorisk skal holde dem, bevares præmieretten for det antal dyr, der faktisk er præmieberettigede, og som er holdt i den obligatoriske periode, forudsat at landbrugeren skriftligt har underrettet myndighederne senest ti arbejdsdage efter, at nedgangen i husdyrantallet er konstateret.

 Den finansielle korrektion vedrørende frugt og grøntsager

 Den procentuelle korrektion på 3%

 Parternes argumenter

23     Den græske regering anfægter korrektionen på 3%, der svarer til det fradrag, producentorganisationerne har foretaget for forsikringsbidrag, uden hensyn til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 1169/97. De nationale bestemmelser og cirkulærer viser, at græsk ret ikke tillader, at der bortses fra fællesskabsbestemmelser, og at de græske myndigheder hverken har accepteret handlinger i strid med disse eller har indført en praksis vedrørende retsstridig tilbageholdelse af beløbet for forsikringsbidrag. Et lille antal mulige tilsidesættelser, som ikke øjeblikkeligt blev påtalt af myndighederne, udgør et mindre væsentligt forhold, der må ses i sammenhæng med den foreskrevne kontrol, og fandt under ingen omstændigheder sted senere end udgangen af marts måned 1999, der var det tidspunkt, hvor Kommissionens inspektioner blev foretaget.

24     Kommissionen bemærker, at den græske regering hverken anfægter afgiften på 3% af støtten i form af forsikringsbidrag, eller at denne praksis er i strid med artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 1169/97. Overtrædelsen har ikke forbindelse til gennemførelsen af kontroller eller disses karakter, og den kan ikke medtages i den faste korrektion for utilstrækkelig kontrol. Oven i købet har både Kommissionens og Revisionsrettens inspektioner vist, at denne praksis er blevet tolereret af de græske myndigheder frem til i hvert fald den 31. december 2000.

 Domstolens bemærkninger

25     Det følger af ordlyden af artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 1167/97, at »[p]roducentorganisationen udbetaler fuldt ud […] de modtagne beløb til sine medlemmer«.

26     Det ligger for så vidt angår visse producentorganisationer fast, at de modtagne beløb ikke fuldt ud er blevet udbetalt, idet 3% af disse beløb er blevet tilbageholdt som forsikringsbidrag.

27     Det kan således konstateres, at de af producentorganisationerne foretagne udbetalinger ikke har været i overensstemmelse med fællesskabsbestemmelserne. Som følge heraf er det med føje, at Kommissionen har udelukket fællesskabsfinansiering af de beløb, som svarer hertil.

28     Den græske regering gør gældende, at den procentuelle korrektion i hvert tilfælde ikke er blevet foretaget for udgifter efter den 31. marts 1999.

29     Det skal i denne forbindelse bemærkes, at Kommissionen under henvisning til såvel de nationale foranstaltninger foretaget indtil juli 1999 og til kontroller foretaget af fællesskabsinstitutioner i løbet af år 2000 gør gældende, at denne opkrævning fortsatte frem til i hvert fald den 31. december 2000.

30     Den græske regering har ikke fremført noget forhold, der er egnet til at imødegå Kommissionens standpunkt.

31     Når henses til alle de ovenstående betragtninger, kan den argumentation, som den græske regering har påberåbt sig mod, at den procentuelle korrektion på 3% svarer til producentorganisationernes fradrag for forsikringsbidrag, ikke lægges til grund.

 Den faste korrektion på 2%

 Parternes argumenter

32     Den græske regering anfægter den faste korrektion på 2%, idet den gør gældende, at betaling med check ikke indebærer nogen risiko for tab for EUGFL, at det forhold, at en producentorganisation ikke foretog betaling af støttebeløbene til sine medlemmer inden for fristerne, udgør et isoleret tilfælde, der ikke er repræsentativt, at det forhold, at en ladning frugt afvistes på grund af frugtens kvalitet under Kommissionens kontrol, viser, at fællesskabsbestemmelserne anvendes korrekt i stedet for det modsatte, samt at fællesskabsreglerne ikke kræver, at vejesedler skal gemmes, hvorfor Kommissionen ikke kan klandre den græske regering for at have undladt at gemme dem.

33     Kommissionen gør gældende, at den græske regering anerkender, at betalingerne, i strid med artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 1169/97, er foretaget med check og, for så vidt angår fire producenter, at støttebeløbene ikke er blevet betalt inden for de fastsatte frister. Oven i købet er forklaringerne fra de embedsmænd, der havde til opgave at foretage kontrollerne, ifølge hvilke der blev anvendt en margin på 5% for mast frugt og en på 1% for rådden frugt, bestyrket af det forhold, at kun to ladninger er blevet afvist under hele den omhandlede periode, heraf én den dag, hvor Kommissionen foretog inspektion. Under disse omstændigheder udgør vejesedlerne et værdifuldt middel til at vurdere kvaliteten af kontrollerne. Da alle disse omstændigheder samlet set dog kun udgør en lille risiko for tab for EUGFL, er den faste korrektion, der er anvendt, begrænset til 2%.

 Domstolens bemærkninger

34     For så vidt angår de to første anbringender vedrørende producentorganisationerne bemærkes, at det følger af ordlyden af artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 1169/97, at »[p]roducentorganisationen udbetaler senest 15 arbejdsdage efter, at den har modtaget støtten eller forskuddet, via bank- eller girooverførsel fuldt ud de modtagne beløb til sine medlemmer«.

35     Det ligger fast, at betalinger med check fandt sted, og at støttebeløbene, for så vidt angår fire producenter, ikke blev betalt inden for de fastsatte frister.

36     Det kan således konstateres, at de omhandlede udgifter ikke er blevet afholdt i overensstemmelse med fælleskabsbestemmelserne. Som følge heraf er det med føje, at Kommissionen har udelukket fællesskabsfinansiering af disse beløb.

37     For så vidt angår betalingen med check bestrider den græske regering, at der har været risiko for tab for EUGFL, idet man henviser til forordning nr. 1663/95, der tillader betaling med check, når det handler om betalinger fra EUGFL til medlemsstaternes udbetalende organer.

38     Det følger af fast retspraksis, at mens det påhviler Kommissionen at bevise, at der foreligger en tilsidesættelse af fællesskabsbestemmelser, påhviler det i givet fald medlemsstaten, når denne tilsidesættelse er fastslået, at godtgøre, at Kommissionen har begået en fejl med hensyn til de økonomiske virkninger af tilsidesættelsen (jf. i denne retning dom af 12.7.1984, sag 49/83, Luxembourg mod Kommissionen, Sml. s. 2931, præmis 30, og af 7.10.2004, sag C-153/01, Spanien mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 67).

39     Endvidere er Kommissionen ikke forpligtet til at godtgøre, at der er indtrådt et tab, men kan begrænse sig til at fremlægge tungtvejende indicier herfor (jf. dommen i sagen Spanien mod Kommissionen, nævnt ovenfor, præmis 66). Denne lempelse af beviskravet skyldes kompetencefordelingen mellem Fællesskabet og medlemsstaterne på området for den fælles landbrugspolitik (jf. i denne retning dom af 10.11.1993, sag C-48/91, Nederlandene mod Kommissionen, Sml. I, s. 5611, præmis 17, og af 1.10.1998, sag C-238/96, Irland mod Kommissionen, Sml. I, s. 5801, præmis 29).

40     Forvaltningen af finansieringen gennem EUGFL påhviler i første række de nationale myndigheder, som skal påse, at de fællesskabsretlige regler nøje overholdes (jf. dommen i sagen Irland mod Kommissionen, nævnt ovenfor, præmis 30).

41     Som nævnt i denne doms præmis 34-36, er den stedfundne betaling med check i strid med artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 1169/97. Kommissionen gør dels gældende, at denne bestemmelse har til formål at sikre, at de berettigede personligt modtager de støttebeløb, der tilkommer dem, dels at den samme underskrift forekommer for flere personer, hvilket godtgør, at de berettigede ikke personligt har modtaget de omhandlede støttebeløb, og at der var risiko for tab for EUGFL.

42     Den græske regerings henvisning til, at en sådan betalingsmetode er tilladt i andre sammenhænge, er ikke tilstrækkeligt til at svække Kommissionens konstateringer vedrørende sandsynligheden for en risiko for tab for EUGFL.

43     Som følge heraf kan den græske regerings to første anbringender ikke tages til følge.

44     For så vidt angår det tredje og fjerde anbringende vedrørende de forarbejdende virksomheder skal det bemærkes, at de har til formål at godtgøre, at Kommissionen med urette har antaget, at den græske kontrolordning for frugt og grøntsager savnede pålidelighed og effektivitet, og at den har udelukket fællesskabsfinansiering af de omhandlede udgifter.

45     Ved sit tredje anbringende bebrejder den græske regering Kommissionen, at den ikke har lagt en retsstridig godkendelse af en ladning til grund, hvor kvaliteten ikke var i overensstemmelse med de omhandlede bestemmelser, men en afvisning af en sådan ladning i henhold til samme bestemmelser.

46     Som nævnt i denne doms artikel 38, påhviler det Kommissionen at bevise, at der foreligger en tilsidesættelse af fællesskabsbestemmelser (jf. i denne retning endvidere dom af 19.2.1991, sag C-281/89, Italien mod Kommissionen, Sml. I, s. 347, præmis 19, og af 28.10.1999, sag C-253/97, Italien mod Kommissionen, Sml. I, s. 7529, præmis 6).

47     Det følger af fast retspraksis, at Kommissionen ikke er forpligtet til udtømmende at godtgøre, at de nationale myndigheder har udført en mangelfuld kontrol, eller at de tal, som medlemsstaterne har meddelt, er fejlagtige, men Kommissionen skal fremlægge et bevis for, at den har en begrundet og rimelig tvivl med hensyn til denne kontrol eller disse tal (jf. i denne retning dommen i sagen Nederlandene mod Kommissionen, nævnt ovenfor, præmis 17, og dom af 4.3.2004, sag 344/01, Tyskland mod Kommissionen, Sml. I, s. 2081, præmis 58).

48     Det skal således efterprøves, hvorvidt Kommissionen har fremlagt en række overensstemmende forhold, hvoraf denne begrundede og rimelige tvivl fremgår. I denne sag støtter denne begrundede og rimelige tvivl sig for det første på, at kun to ladninger frugt blev afvist i løbet af den omhandlede periode (den anden afvistes nærmere bestemt netop mens to af Kommissionens kontrollører var til stede) og for det andet på forklaringer fra græske embedsmænd, ifølge hvilke der blev anvendt en margin på 5% og 1% for henholdsvis mast og rådden frugt.

49     Som generaladvokaten med føje har anført i punkt 30 i sit forslag til afgørelse, følger det ikke af disse omstændigheder, hvoraf ingen peger i retning af, at der skulle foreligge retsstridige forhold, at der foreligger tvivl om nøjagtigheden og fuldstændigheden af de kontroller, som medlemsstaten har gennemført. Kommissionen har således ikke opfyldt forpligtelsen til at påvise, at der foreligger begrundet og rimelig tvivl vedrørende kontrollerne.

50     Med sit fjerde anbringende anfægter den græske regering, at den omstændighed, at forarbejdningsvirksomhederne ikke har gemt vejesedlerne for perioden 1997/1998, er blevet taget i betragtning ved vurderingen af risikoen for tab for EUGFL, selv om der ikke findes nogen fællesskabsbestemmelse, der giver pålæg herom.

51     Det bemærkes i denne forbindelse, at det forhold, at en fremgangsmåde kan forbedres, ikke i sig selv gør det berettiget, at der foretages finansiel korrektion. Der skal foreligge en væsentlig forsømmelse i anvendelsen af udtrykkelige fællesskabsbestemmelser, og en sådan forsømmelse skal udsætte EUGFL for en faktisk risiko for tab eller fejl (jf. i denne retning dom af 24.2.2005, sag C-318/02, Nederlandene mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 34).

52     I denne sag har Kommissionen hverken oplyst, på hvilken måde den omstændighed, at vejesedlerne ikke er blevet gemt, udgør en sådan væsentlig forsømmelse ved anvendelsen af fællesskabsbestemmelserne, eller påvist, hvorfor det skulle være nødvendigt at gemme vejesedlerne i forhold til den omhandlede kontrol.

53     Det følger af alle de ovenstående betragtninger, at den græske regerings to første anbringender ikke kan tages til følge, men at dens tredje og fjerde anbringende kan tiltrædes.

54     I den forbindelse bemærkes, at det følger af den sammenfattende rapport AGRI-625-2002, punkt B.2.2.3.2, at den faste korrektion på 2% af udgifterne inden for sektoren for frugt og grøntsager for perioderne 1997/1998 og 1998/1999 blev foretaget, fordi der fremgik mangler af flere kontroller. Kun to af de fire sæt bemærkninger, Kommissionen har fremlagt, påviser sådanne mangler. Således er den faste korrektion ikke tilstrækkeligt begrundet.

55     Beslutning 2002/881 må derfor annulleres, i det omfang den udelukker fællesskabsfinansiering af 2% af de udgifter, der er afholdt inden for sektoren for frugt og grøntsager på grund af utilstrækkelig kontrol.

 Den finansielle korrektion vedrørende dyrepræmier for kvæg

 Parternes argumenter

56     Den græske regering anfægter den faste korrektion på 10%, som Kommissionen har foretaget vedrørende dyrepræmier for kvæg, og gør i denne forbindelse tre serier af anbringender gældende.

57     For så vidt angår de alvorlige mangler ved nøglekontrollerne, som Kommissionen har påpeget, nemlig manglende underretning om ændringer i det integrerede system for forvaltning og kontrol, indført ved forordning nr. 1678/98 og nr. 2804/99, databasens ufuldstændighed og manglende krydskontrol, at registeret over kvægbesætninger ikke er i overensstemmelse med forordning nr. 820/97, mangler ved øremærkningen af kvæg, navnlig for så vidt angår nyfødte dyr og udstedelse af dyrepas, der ikke er i overensstemmelse med forordning nr. 820/97, er det den græske regerings opfattelse, at disse fejl ikke er tilstrækkeligt alvorlige til at kunne berettige en fast korrektion på 10%.

58     For så vidt endvidere angår de alvorlige mangler ved de sekundære kontroller med hensyn til manglende fordeling af arbejdsopgaverne, utilstrækkeligt samarbejde mellem de kompetente myndigheders veterinærtjenester, utilstrækkelig kontrol med kollektivbrug, forsinkelsen i behandling af ansøgninger, en risikoanalyse, der ikke er elektronisk, og udeladelser i de statistiske oplysninger, bemærker den græske regering, idet den bestrider, at Kommissionens konstateringer er velfunderede, at det forhold, at visse sekundære kontroller eventuelt ikke er blevet udført, alene kan medføre en fast korrektion på højst 2%.

59     Endelig påberåber den græske regering sig, at Kommissionen har overtrådt sin skønsbeføjelse, idet risikoen for tab for EUGFL ikke havde en sådan karakter, at den berettiger en finansiel korrektion på 10%.

60     Kommissionen begrænser sig hovedsageligt til at bemærke, at den græske regering udtrykkeligt anerkender de kendsgerninger, der ligger til grund for den faste korrektion, eller i hvert fald ikke bestrider disse. For så vidt angår overtrædelsen af dens skønsbeføjelse bemærker Kommissionen, at de kendsgerninger, dens tjenestegrene har fastslået, udgør alvorlige mangler inden for rammerne af organisering og iværksættelse af et system for nøglekontroller, hvilket udsætter EUGFL for en betydelig risiko for tab, idet flere af disse kontroller ikke er blevet gennemført eller gennemført utilstrækkeligt.

 Domstolens bemærkninger

61     For så vidt angår nøglekontrollerne bemærkes i overensstemmelse med, hvad Kommissionen har anført, at den græske regering udtrykkeligt har anerkendt de kendsgerninger, som Kommissionen har fastslået, bortset fra konstateringen af, at der ikke blev foretaget underretning om de ændringer i bestemmelserne, der blev foretaget henholdsvis den 1. januar 1999 og den 1. januar 2000.

62     Det bemærkes, at når Kommissionen har fremlagt bevis for, at den har en begrundet og rimelig tvivl, kan medlemsstaten ikke tilbagevise Kommissionens konstatering uden at støtte sine egne anbringender herom på omstændigheder, som viser, at der foreligger et kontrolsystem, som er pålideligt og funktionsdygtigt. Det påhviler således medlemsstaten så detaljeret og fuldstændigt som muligt at føre bevis for sine kontroller og sine taloplysninger samt, i påkommende tilfælde for, at Kommissionens påstande er forkerte (jf. i denne retning dom af 24.2.2005, sag C-300/02, Grækenland mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 34-36).

63     Den græske regering har endvidere hævdet, dels at de ændringer, den har foretaget, er blevet meddelt i tide gennem årlige informationsseminarer, dels at den omstændighed, at cirkulærerne med detaljeret information om anvendelsen af de omhandlede bestemmelser blev sendt til de regionale myndigheder med en forsinkelse på henholdsvis to og fire måneder, ikke udgjorde en hindring for, at disse bestemmelser blev anvendt i forbindelse med de kontroller, som fandt sted i 1999 og 2000. Denne påstand er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at afkræfte Kommissionens konstatering.

64     For så vidt herefter angår de sekundære kontroller bemærkes, at de omstændigheder, som den græske regering har påberåbt sig med henblik på at bestride Kommissionens anbringender ikke tilstrækkelige til at fjerne den tvivl, som Kommissionen har udtrykt vedrørende de omhandlede kontroller.

65     Den græske regering har alene ved generelle bemærkninger bestridt, at der ikke findes nogen fordeling af arbejdsopgaverne og kontrol med andelsbrug. Den har kun henvist til et enkelt cirkulære med henblik på at påvise et tilstrækkeligt samarbejde mellem de kompetente myndigheders veterinærtjenester. På trods af, at den græske regering medgiver, at ansøgninger er blevet behandlet med forsinkelse, gør den alligevel for så vidt angår risikoanalysen gældende, at denne blev udfærdiget manuelt i god tid. Som anført af generaladvokaten i punkt 53 i forslaget til afgørelse, er den græske regerings anbringender om de fejlagtige statistiske oplysninger vanskelige at forstå og forklarer ikke, hvordan de er blevet efterprøvet og korrigeret. Manglen på pålidelige taloplysninger vedrørende kontrollerne indebærer en stor risiko for tab for EUGFL.

66     Endelig bemærkes for så vidt angår den græske regerings anbringender om, at Kommissionen har overtrådt sin skønsbeføjelse, at disse på baggrund af det ovenfor anførte ikke kan tages til følge, som anført af generaladvokaten i punkt 57 til 59 i forslaget til afgørelse.

67     Idet den græske regering ikke har imødegået Kommissionens anbringender med omstændigheder, der påviser et pålideligt og funktionsdygtigt kontrolsystem, må de alvorlige mangler, som Kommissionen har påtalt i såvel nøglekontrollerne som de sekundære kontroller, lægges til grund.

68     Som følge heraf kan Kommissionen ikke lastes for at have foretaget en korrektion på 10% i overensstemmelse med retningslinjerne i dokument nr. VI/5330/97, idet en eller flere nøglekontroller ikke er blevet gennemført, eller idet de er gennemført så dårligt eller sjældent, at de ikke er egnede til at danne grundlag for stillingtagen til en ansøgning eller til at forhindre fejl, hvorfor det er rimeligt at lægge til grund, at der foreligger en høj risiko for væsentlige tab for EUGFL.

69     Når henses til det ovenstående, kan den græske regerings argumentation mod den for dyrepræmier vedrørende kvæg foretagne faste korrektion på 10% ikke lægges til grund.

 Den finansielle korrektion vedrørende dyrepræmier for får og geder

 Parternes argumenter

70     Den græske regering bestrider den faste korrektion på 5%, som Kommissionen har foretaget vedrørende dyrepræmier for får og geder. Denne korrektion var baseret på korrektionen vedrørende dyrepræmier for årene fra 1995 til 1997, som også udgjorde 5%. Under hensyn til de forbedringer, som er sket i den måde, hvorpå den græske regering har anvendt reglerne i løbet af 1998 og 1999, bør den nedsættes til 2%.

71     Kommissionen begrænser sig hovedsageligt til at bemærke, at den græske regering ikke har bestridt, at de konstateringer, der ligger til grund for den finansielle korrektion, nemlig mangel på registrering af ændringer i dyrebesætningerne, manglen på pålidelige statistikker som følge af kontrollerne, forsinkelser i behandlingen af oplysninger, manglende gennemførelse af en risikoanalyse, upræcis angivelse af, hvor dyrebesætningerne befinder sig, og mundtligt anmeldte tab. På grund af manglen på tydelige forbedringer vedrørende de forhold, der medførte, at der blev foretaget en finansiel korrektion i årene fra 1995 til 1997, er den samme procentsats anvendt ved den finansielle korrektion for 1998 og 1999.

 Domstolens bemærkninger

72     Det skal først bemærkes, at Domstolen i dom af 9. september 2004, Grækenland mod Kommissionen (sag C-332/01, Sml. I, s. 7699, præmis 99 ff.), frifandt Kommissionen for Den Hellenske Republiks påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 11. juli 2001 om at udelukke visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, fra EF-finansiering (EFT L 200, s. 28), for så vidt den vedrørte den faste korrektion på 5%, som blev foretaget vedrørende dyrepræmier for får og geder i 1998 og 1999.

73     Den finansielle korrektion i denne sag er foretaget på grundlag af, at Kommissionen havde fastslået generelle forsømmelser i årene fra 1995 til 1997, og for hvilke Kommissionens tjenestegrene ikke kunne konstatere nogen tydelige forbedringer i 1998 og 1999.

74     Derfor må de beviser, som den græske regering har fremlagt mod Kommissionens konstateringer, undersøges med henblik på at undersøge, om der foreligger eventuelle ændringer i forhold til den situation, som var gældende ved den forudgående finansielle korrektion.

75     Det bemærkes i denne forbindelse, som tidligere anført i denne doms præmis 62, at når Kommissionen har ført bevis for, at der foreligger en begrundet og rimelig tvivl med hensyn til det omhandlede kontrolsystem, påhviler det således medlemsstaten så detaljeret og fuldstændigt som muligt at føre bevis for sine kontroller eller for, at Kommissionens anbringender er fejlagtige.

76     I lighed med, hvad Domstolen antog i dom af 9. september 2004, Grækenland mod Kommissionen, har den græske regering anerkendt, at registreringen af ændringer i dyrebesætningerne for de omhandlede år ikke er blevet gjort færdig, hvilket er i strid med artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 2700/93. Den græske regering har i øvrigt ikke fremført noget forhold, der giver mulighed for at identificere de forbedringer, som den henviser til.

77     Det samme gælder for de mundtligt anmeldte tab, som den græske regering har anerkendt, at dens myndigheder har godkendt i strid med artikel 10, stk. 5, i forordning nr. 3887/92.

78     For så vidt angår manglen på pålidelige statistikker som følge af kontrollerne har generaladvokaten i punkt 66 i sit forslag til afgørelse med føje anført, at den græske regerings henvisning til kontrollanternes gode kvalifikationer ikke udgør tilstrækkeligt bevis for, at dyrene er korrekt optalt.

79     For så vidt angår forsinkelsen med behandling af oplysningerne og risikoanalysen som bestemt i denne forordnings artikel 6, stk. 4, henvises, som sagens parter også har gjort, til konstateringerne vedrørende dyrepræmier for kreaturer (jf. præmis 62 og 65 ovenfor). Således kan en medlemsstat ikke tilbagevise Kommissionens konstateringer uden at underbygge sine egne anbringender med forhold, der påviser eksistensen af et pålideligt og funktionsdygtigt kontrolsystem. Den blotte henvisning til, at en sådan analyse er foretaget manuelt, er ikke tilstrækkeligt i denne henseende (jf. dommen af 9.9.2004 i sagen Grækenland mod Kommissionen, præmis 128 og 129).

80     Vedrørende oplysningerne om, hvor dyrene holdes, skal det – som Domstolen allerede har gjort i samme doms præmisser 133-137 – bemærkes, at det følger af strukturen af og formålet med artikel 5, stk. 1, fjerde led, i forordning nr. 3887/92, at disse oplysninger skal være så tydelige, at kontrolmyndighederne har mulighed for at efterprøve dyrenes præcise opholdssted.

81     Således kan den græske regerings argumentation mod den faste korrektion på 5% af dyrepræmierne for får og geder ikke tages til følge.

82     Når henses til de ovenstående betragtninger under ét, bør beslutning 2002/881 annulleres, i det omfang den udelukker fællesskabsfinansiering af 2% af de udgifter, der er afholdt inden for sektoren for frugt og grøntsager. I øvrigt frifindes Kommissionen.

 Sagens omkostninger

83     I medfør af procesreglementets artikel 69, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. I overensstemmelse med samme reglements artikel 69, stk. 3, kan Domstolen fordele sagens omkostninger eller bestemme, at hver part skal bære sine egne omkostninger, hvis hver af parterne henholdsvis taber eller vinder på et eller flere punkter. Da Den Hellenske Republik har tabt på to ud af tre punkter, bør det pålægges den at betale to tredjedele af Kommissionens omkostninger i overensstemmelse med Kommissionens påstand herom. Den Hellenske Republik har ikke nedlagt påstand om omkostninger, hvorfor parterne i øvrigt bærer egne omkostninger.

På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen (Tredje Afdeling):

1)      Kommissionens beslutning 2002/881/EF af 5. november 2002 om at udelukke visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, fra fællesskabsfinansiering annulleres, i det omfang den udelukker 2% af udgifterne afholdt inden for sektoren for frugt og grøntsager fra fællesskabsfinansiering.

2)      I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

3)      Den Hellenske Republik betaler to tredjedele af Kommissionens omkostninger.

4)      Parterne bærer derudover deres egne omkostninger.

Underskrifter

---

* Processprog: græsk.