Brug anførselstegn for at søge efter en nøjagtig ordlyd. Tilføj en stjerne (*) efter et søgeord for at finde variationer af det (f.eks. transp* eller 32019R*). Indsæt et spørgsmålstegn (?) i stedet for et bogstav i et søgeord for at finde variationer af det (f.eks. vil en søgning på sa?en give hittene sagen, salen og saven).
Judgment of the Court (Grand Chamber) of 7 September 2004.#Landelijke Vereniging tot Behoud van de Waddenzee and Nederlandse Vereniging tot Bescherming van Vogels v Staatssecretaris van Landbouw, Natuurbeheer en Visserij.#Reference for a preliminary ruling: Raad van State - Netherlands.#Directive 92/43/EEC -Conservation of natural habitats and of wild flora and fauna - Concept of "plan' or "project' - Assessment of the implications of certain plans or projects for the protected site.#Case C-127/02.
Domstolens Dom (Store Afdeling) af 7. september 2004. Landelijke Vereniging tot Behoud van de Waddenzee og Nederlandse Vereniging tot Bescherming van Vogels mod Staatssecretaris van Landbouw, Natuurbeheer en Visserij. Anmodning om præjudiciel afgørelse: Raad van State - Nederlandene. Direktiv 92/43/EØF - bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter - begreberne 'plan' eller 'projekt' - vurdering af visse planers eller projekters indvirkning på en beskyttet lokalitet. Sag C-127/02.
Domstolens Dom (Store Afdeling) af 7. september 2004. Landelijke Vereniging tot Behoud van de Waddenzee og Nederlandse Vereniging tot Bescherming van Vogels mod Staatssecretaris van Landbouw, Natuurbeheer en Visserij. Anmodning om præjudiciel afgørelse: Raad van State - Nederlandene. Direktiv 92/43/EØF - bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter - begreberne 'plan' eller 'projekt' - vurdering af visse planers eller projekters indvirkning på en beskyttet lokalitet. Sag C-127/02.
Staatssecretaris van Landbouw, Natuurbeheer en Visserij
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State)
»Direktiv 92/43/EØF – bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter – begreberne »plan« eller »projekt« – vurdering af visse planers eller projekters indvirkning på en beskyttet lokalitet«
Sammendrag af dom
1. Miljø – bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter – direktiv 92/43 – begrebet »plan« eller »projekt« på den beskyttede
lokalitet – mekanisk fiskeri efter hjertemuslinger – omfattet – betingelser
(Rådets direktiv 92/43, art. 6, stk. 3)
2. Miljø – bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter – direktiv 92/43 – bestemmelser, der henholdsvis fastsætter en procedure
for tilladelse til en plan eller et projekt på den beskyttede lokalitet og en forpligtelse til generel beskyttelse – samtidig
anvendelse – ulovlig
(Rådets direktiv 92/43, art. 6, stk. 2 og 3)
3. Miljø – bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter – direktiv 92/43 – tilladelse til en plan eller et projekt på den
beskyttede lokalitet – betingelser – vurdering med hensyn til deres virkninger – identificering af aspekter, der kan påvirke
bevaringsmålsætningen for lokaliteten
(Rådets direktiv 92/43, art. 6, stk. 3, første punktum)
4. Miljø – bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter – direktiv 92/43 – manglende gennemførelse – efterprøvelse ved den
nationale ret af lovligheden af en tilladelse til en plan eller et projekt på den beskyttede lokalitet – lovlig
(Rådets direktiv 92/43, art. 6, stk. 3)
1. En aktivitet som mekanisk fiskeri efter hjertemuslinger, som har været udøvet i mange år, men som der gives tilladelse til
hvert år for en begrænset periode, hvorved der hver gang på ny tages stilling dels til muligheden for at udøve denne aktivitet,
dels til den lokalitet, hvor aktiviteten kan udøves, er omfattet af begreberne »plan« eller »projekt« i den forstand, hvori
udtrykkene er anvendt i artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.
(jf. præmis 29 og domskonkl. 1)
2. Artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter indfører for de beskyttede lokaliteter
en fremgangsmåde, der ved hjælp af en forudgående kontrol skal sikre, at en plan eller et projekt, der ikke er direkte forbundet
med eller nødvendig for den pågældende lokalitets forvaltning, men kan påvirke lokaliteten væsentligt, kun tillades af de
kompetente nationale myndigheder, for så vidt som den/det ikke skader lokalitetens integritet, mens direktivets artikel 6,
stk. 2, fastsætter en forpligtelse til generel beskyttelse, der består i at undgå forringelse samt forstyrrelser, der kan
få væsentlige virkninger med hensyn til direktivets målsætninger, og kan ikke anvendes samtidigt med artiklens stk. 3.
(jf. præmis 38 og domskonkl. 2)
3. Artikel 6, stk. 3, første punktum, i direktiv 92/43 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter skal fortolkes således,
at alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for den beskyttede lokalitets forvaltning,
vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne lokalitet, såfremt
det på baggrund af objektive kriterier ikke kan udelukkes, bl.a. under hensyntagen til samme lokalitets særlige kendetegn
og miljømæssige vilkår, at planen eller projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke
lokaliteten væsentligt. En sådan vurdering af disse virkninger indebærer, at alle de aspekter af en plan eller projekt, som
i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke bevaringsmålsætningen for lokaliteten, skal
identificeres før godkendelsen af planen eller projektet under hensyn til den bedste videnskabelige viden på området.
De kompetente nationale myndigheder giver kun tilladelse til en plan eller et projekt på betingelse af, at de, ud fra konklusionen
på vurderingen af planen eller projektets virkninger på den omhandlede lokalitet under hensyn til bevaringsmålsætningen for
denne, har opnået vished for, at planen eller projektet ikke har skadelige virkninger for den pågældende lokalitet. Det forholder
sig således, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger.
(jf. præmis 45, 49 og 61 samt domskonkl. 3 og 4)
4. En national ret kan, når den skal tage stilling til lovligheden af en tilladelse til en plan eller et projekt i henhold til
artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, efterprøve, om de grænser, der er
fastsat i denne bestemmelse for de kompetente nationale myndigheders skøn, er blevet overholdt, selv om bestemmelsen ikke
er blevet gennemført i den pågældende medlemsstats lovgivning til trods for udløbet af den herfor fastsatte frist. Således
ville den effektive virkning af direktiv 92/43 afsvækkes, såfremt de retsundergivne i et sådant tilfælde var forhindret i
at påberåbe sig den under retssager og de nationale domstole i at tage den i betragtning.
(jf. præmis 66 og 70 samt domskonkl. 5)
DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 7. september 2004(1)
I sag C-127/02,
angående anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF,
indgivet af Raad van State (Nederlandene) ved afgørelse af 27. marts 2002, indgået til Domstolen den 8. april 2002, i sagen:
Landelijke Vereniging tot Behoud van de Waddenzee,Nederlandse Vereniging tot Bescherming van Vogels
mod
Staatssecretaris van Landbouw, Natuurbeheer en Visserij,
procesdeltager:Coöperatieve Producentenorganisatie van de Nederlandse Kokkelvisserij UA,
har
DOMSTOLEN (Store Afdeling),
sammensat af præsidenten, V. Skouris, afdelingsformændene P. Jann, C.W.A. Timmermans, C. Gulmann (refererende dommer), J.-P.
Puissochet og J.N. Cunha Rodrigues, samt dommerne R. Schintgen, S. von Bahr og R. Silva de Lapuerta,
generaladvokat: J. Kokott justitssekretær: ekspeditionssekretær M.-F. Contet,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 18. november 2003,efter at der er afgivet indlæg af:
–
Landelijke Vereniging tot Behoud van de Waddenzee ved advocaat C.A.M. Rombouts
–
Nederlandse Vereniging tot Bescherming van Vogels ved advocaat A.J. Durville
–
Coöperatieve Producentenorganisatie van de Nederlandse Kokkelvisserij UA ved advocaat G. van der Wal
–
den nederlandske regering ved H.G. Sevenster og N.A.J. Bel, som befuldmægtigede
–
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved G. Valero Jordana, som befuldmægtiget, bistået af avocat J. Stuyck,
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 29. januar 2004,
afsagt følgende
Dom
1
Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 6 i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring
af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206, s. 7, herefter »habitatdirektivet«).
2
Anmodningen er blevet indgivet under en sag anlagt af Landelijke Vereniging tot Behoud van de Waddenzee (national forening
for bevaring af Waddenzee (Vadehavet), herefter »Waddenvereniging«) og Nederlandse Vereniging tot Bescherming van Vogels (nederlandsk
forening for beskyttelse af fugle, herefter »Vogelbeschermingsvereniging«) mod Staatssecretaris van Landbouw, Natuurbeheer
en Visserij (statssekretæren for landbrug, naturforvaltning og fiskeri, herefter »statssekretæren«) vedrørende tilladelser,
som statssekretæren har tildelt Coöperatieve Producentenorganisatie van de Nederlandse Kokkelvisserij UA (kooperativ producentorginisation
for det nederlandske muslingefiskeri, herefter »PO Kokkelvisserij«) til mekanisk optagning af hjertemuslinger i Waddenzees
særligt beskyttede område (herefter »SBO«), udlagt i medfør af artikel 4 i Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om
beskyttelse af vilde fugle (EFT L 103, s. 1, herefter »fugledirektivet«).
Retsforskrifter
Fugledirektivet
3
Fugledirektivets artikel 4, stk. 1 og 2, pålægger medlemsstaterne at udlægge de områder, der opfylder de ornitologiske kriterier,
som er fastsat ved disse bestemmelser, som SBO.
4
Fugledirektivets artikel 4, stk. 4, har følgende ordlyd:
»Medlemsstaterne træffer egnede foranstaltninger med henblik på i de i stk. 1 og 2 nævnte beskyttede områder at undgå forurening
eller forringelse af levestederne samt forstyrrelse af fuglene, i det omfang en sådan forurening, forringelse eller forstyrrelse
har væsentlig betydning for formålet med denne artikel. Medlemsstaterne bestræber sig på at undgå forurening eller forringelse
af levesteder også uden for disse beskyttede områder.«
Habitatdirektivet
5
Habitatdirektivets artikel 6 bestemmer følgende:
»1. For de særlige bevaringsområder iværksætter medlemsstaterne de nødvendige bevaringsforanstaltninger, hvilket i givet fald
kan indebære hensigtsmæssige forvaltningsplaner, som er specifikke for lokaliteterne eller integreret i andre udviklingsplaner,
samt de relevante retsakter, administrative bestemmelser eller aftaler, der opfylder de økologiske behov for naturtyperne
i bilag I og de arter i bilag II, der findes på lokaliteterne.
2. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i de
særlige bevaringsområder samt forstyrrelser af de arter, for hvilke områderne er udpeget, for så vidt disse forstyrrelser
har betydelige konsekvenser for dette direktivs målsætninger.
3. Alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, men som i sig
selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med hensyn til
deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. På baggrund af konklusionerne af vurderingen
af virkningerne på lokaliteten, og med forbehold af stk. 4, giver de kompetente nationale myndigheder først deres tilslutning
til en plan eller et projekt, når de har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og når de – hvis det
anses for nødvendigt – har hørt offentligheden.
4. Hvis en plan eller et projekt, på trods af at virkningerne på lokaliteten vurderes negativt, alligevel skal gennemføres af
bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes
nogen alternativ løsning, træffer medlemsstaten alle nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at den globale
sammenhæng i Natura 2000 beskyttes. Medlemsstaten underretter Kommissionen om, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes.
Hvis der er tale om en lokalitet med en prioriteret naturtype og/eller en prioriteret art, kan der alene henvises til hensynet
til menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller, efter udtalelse
fra Kommissionen, andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.«
6
Habitatdirektivets artikel 7 bestemmer, at »[f]orpligtelserne i artikel 6, stk. 2, 3 og 4, i nærværende direktiv træder i
stedet for forpligtelserne i fugledirektivets artikel 4, stk. 4, første punktum [...], for så vidt angår de områder, der er
udlagt som særligt beskyttede efter artikel 4, stk. 1, eller tilsvarende anerkendt efter artikel 4, stk. 2, deri, fra datoen
for nærværende direktivs iværksættelse eller fra den dato, hvor en medlemsstat har udlagt eller anerkendt områderne efter
[fugledirektivet], hvis denne dato er senere.«
De nationale bestemmelser
7
Ifølge artikel 12, stk. 1, i Natuurbeschermingswet (den nederlandske naturbeskyttelseslov) er det forbudt uden tilladelse
fra ministeren for landbrug, naturforvaltning og fiskeri (herefter »ministeren«) eller i strid med betingelser i en sådan
tilladelse at udføre, lade udføre eller tåle handlinger, som er skadelige for naturskønheden eller for et fredet områdes naturvidenskabelige
betydning, eller som skæmmer et fredet område. Ifølge denne bestemmelses stk. 2 anses i alle tilfælde handlinger, som gør
indgreb i de i fredningsbestemmelserne nævnte væsentlige kendetegn ved et fredet naturområde, for at være skadelige for naturskønheden
eller for et fredet områdes naturvidenskabelige betydning.
8
Det fremgår af bekendtgørelsen af 17. november 1993 vedrørende udpegning af Waddenzee som statsligt naturområde, og af begrundelsen
for denne bekendtgørelse, der udgør en integrerende del heraf, at tilladelses- og tilbagekaldelsespraksis i henhold til Natuurbeschermingswet
er knyttet til den praksis, der føres inden for rammerne af Planologische Kernbeslissing Waddenzee (kerneafgørelsen om planlægningen
for Waddenzee, herefter »PKB-Waddenzee«). På denne måde skabes der ifølge begrundelsen en hensigtsmæssig ramme for kontrol
– ved anvendelse af procedurerne i henhold til Natuurbeschermingswet – af muligvis skadelige aktiviteter i forhold til hovedformålet
med PKB-Waddenzee, nemlig en varig beskyttelse og udvikling af Waddenzee som naturområde, og specielt af fouragerings-, yngle-
og rasteområder for de fugle, der benytter dette område. Der er mulighed for menneskelige aktiviteter med økonomisk betydning
på området, såfremt de er tilstrækkeligt afvejet i forhold til hovedformålet. De nævnte aktiviteter i Waddenzee skal derfor
prøves i forhold til det nævnte formål og den nævnte praksis og afvejes i forhold hertil.
9
Afsnittet om forvaltning af kystfiskeri i PKB-Waddenzee er uddybet yderligere i regeringsbeslutningen af 21. januar 1993,
noten om udvikling af hav- og kystfiskeri »Vissen naar evenwicht« (herefter »udviklingsnoten«). Beslutningen fastlægger politikken
for skaldyrfiskeri i bl.a. Waddenzee for årene 1993-2003 og indebærer et antal begrænsende foranstaltninger for fiskeriet
efter hjertemuslinger. En række områder i det statslige naturområde er permanent lukket for fiskeri efter hjertemuslinger,
mens der i fødefattige år ligeledes er forbeholdt fugle 60% af deres gennemsnitlige fødebehov i form af hjertemuslinger og
blåmuslinger. Grunden til, at der ikke forbeholdes 100% af det gennemsnitlige fødebehov for fuglene, er, at de også kan bruge
alternative fødekilder (keglesnegle, venusmuslinger, strandkrabber).
10
Ifølge PKB-Waddenzee følger det af forsigtighedsprincippet, at når det på grundlag af de bedste opnåelige oplysninger viser
sig, at der er åbenbar tvivl om, hvorvidt eventuelle væsentlige negative følger for økosystemet ville udeblive, skal tvivlen
komme bevaringen af Waddenzee til gode. Det fremgår af forelæggelseskendelsen, at de fleste af de foreliggende og konsulterede
videnskabelige undersøgelser ikke entydigt peger på, at der foreligger væsentlige negative følger for økosystemet i Waddenzee
i forbindelse med mekanisk fiskeri efter hjertemuslinger.
Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål
11
Ved afgørelser af 1. juli 1999 og af 7. juli 2000 (herefter »de i hovedsagen anfægtede afgørelser«) tildelte statssekretæren
PO Kokkelvisserij betingede tilladelser til mekanisk optagning af hjertemuslinger i SBO i Waddenzee for perioderne henholdsvis
fra den 16. august til den 25. november 1999 og fra den 14. august til den 30. november 2000.
12
Waddenvereniging og Vogelbeschermingsvereniging anfægtede afgørelserne for statssekretæren, der ved afgørelser af 23. december
1999 og af 19. februar 2001 fandt, at klagerne over de i hovedsagen anfægtede afgørelser var ugrundede, hvorefter de afvistes.
13
De pågældende foreninger for naturbeskyttelse anlagde sag til prøvelse af afgørelserne om afvisning for Raad van State. De
gjorde i det væsentlige gældende, at hjertemuslingefiskeri, som tilladt ved de i hovedsagen anfægtede afgørelser, tilføjer
geomorfologien, floraen og faunaen på Waddenzees bund varig skade. De anførte ligeledes, at det pågældende fiskeri gør indgreb
i skaldyrædende fugles forråd af føde med den følge, at bestanden går tilbage, navnlig bestanden af strandskader og edderfugle.
Waddenvereniging og Vogelbeschermingsvereniging gjorde endvidere gældende, at de pågældende afgørelser var i modstrid med
habitatdirektivet og fugledirektivet.
14
Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt habitatdirektivets artikel 6, stk. 2-4, var korrekt gennemført i nederlandsk ret, udtalte
Raad van State, at artikel 12 i Natuurbeschermingswet, selv om bestemmelsen ikke udtrykkeligt tilsigter at gennemføre forpligtelserne
i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, kan fortolkes i overensstemmelse med denne bestemmelse. Ligesom med hensyn
til habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, indeholdt Natuurbeschermingswet heller ingen gennemførelsesbestemmelser til direktivets
artikel 6, stk. 3 og 4. Der fandtes heller ikke almengyldige bestemmelser, der var gældende for Waddenzee på anden måde, og
som havde til formål at gennemføre stk. 3 og 4.
15
Den forelæggende ret påpegede ligeledes, at ifølge Waddenvereniging og Vogelbeschermingsvereniging er der, i betragtning af
udvidelsen af hjertemuslingefiskeri i SBO i Waddenzee, tale om »en plan eller et projekt«, som skal »vurderes« i henhold til
habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, hvorimod den pågældende aktivitet ifølge statssekretæren henhører under direktivets
artikel 6, stk. 2, for så vidt som den har eksisteret i adskillige år uden at blive intensiveret.
16
Med hensyn til forholdet mellem stk. 2 og 3 i habitatdirektivets artikel 6 gjorde Waddenvereniging og Vogelbeschermingsvereniging
gældende, at selv om den aktivitet, som der var givet tilladelse til, måtte betegnes som en »plan« eller et »projekt« som
omhandlet i artiklens stk. 3, skulle aktiviteten alligevel prøves på grundlag af artiklens stk. 2. Det burde derfor undersøges,
om artikel 6, stk. 3, skulle anses for en mere specifik udformning af bestemmelserne i artikel 6, stk. 2, – således at begge
stykker bør finde anvendelse kumulativt – eller anses for en bestemmelse, der havde en særskilt og selvstændig rækkevidde
i den forstand, at stk. 2 vedrørte bestående brug og stk. 3 omhandlede nye planer eller projekter.
17
Raad van State var ligeledes i tvivl om, under hvilke betingelser der skulle foretages en »vurdering« med hensyn til en plan
eller et projekts virkninger på den pågældende lokalitet. Den forelæggende ret ønskede desuden oplyst, på grundlag af hvilke
kriterier det skal vurderes, om der er tale om »passende foranstaltninger«, eller om en »vurdering«, bl.a. i betragtning af
reglen i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 om, at de kompetente myndigheder først giver deres tilslutning til en plan eller
et projekt, når de har sikret sig, at den/det ikke skader den pågældende lokalitets integritet.
18
Endelig fandt den forelæggende ret det nødvendigt at få oplyst, om habitatdirektivets artikel 6, stk. 2 og 3, har direkte
virkning.
19
Under disse omstændigheder har Raad van State besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle
spørgsmål:
»1)
a)
Skal begreberne »en plan eller et projekt« i artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af
naturtyper samt vilde dyr og planter fortolkes således, at de også omfatter en aktivitet, som allerede har været udøvet i
mange år, men som der i princippet gives tilladelse til hvert år for en begrænset periode, hvorved der hver gang på ny tages
stilling til, om, og i bekræftende fald, i hvilke dele af lokaliteten, aktiviteten må udøves?
2)
a)
Såfremt det følger af svaret på spørgsmål 1, at der er tale om »en plan eller et projekt« som omhandlet i habitatdirektivets
artikel 6, stk. 3: Skal habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, da anses for en mere specifik udformning af bestemmelserne i
stk. 2 eller som en bestemmelse med en særskilt, selvstændig betydning i den forstand, at for eksempel:
3)
a)
Skal habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, fortolkes således, at der allerede er tale om »en plan eller et projekt«, hvis
en bestemt aktivitet kan påvirke den pågældende lokalitet (og der dermed skal foretages en »vurdering« af, om denne påvirkning
er »væsentlig«), eller betyder denne bestemmelse, at det først er nødvendigt at foretage en »vurdering«, såfremt der er (tilstrækkeligt)
grundlag for at antage, at »en plan eller et projekt« kan påvirke lokaliteten væsentligt?
b)
På grundlag af hvilke kriterier skal det vurderes, om en plan eller et projekt som omhandlet i habitatdirektivets artikel
6, stk. 3, som ikke har direkte forbindelse med eller er nødvendig for forvaltningen af lokaliteten, i sig selv eller i forbindelse
med andre planer eller projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt?
4)
a)
På grundlag af hvilke kriterier skal det ved anvendelsen af habitatdirektivets artikel 6 afgøres, om der er tale om »passende
foranstaltninger« som omhandlet i bestemmelsens stk. 2, henholdsvis om en »vurdering« i forbindelse med den krævede sikkerhed,
før der gives tilslutning til en plan eller et projekt som omhandlet i stk. 3?
b)
Har begreberne »passende foranstaltninger« henholdsvis »vurdering« en selvstændig betydning, eller skal der ved afgørelsen
heraf også tages hensyn til artikel 174, stk. 2, EF, navnlig det i dette stykke nævnte forsigtighedsprincip?
c)
Såfremt der skal tages hensyn til det i artikel 174, stk. 2, EF nævnte forsigtighedsprincip: Indebærer dette, at en bestemt
aktivitet, som det her omhandlede fiskeri af hjertemuslinger, kan tillades, såfremt der ikke er åbenbar tvivl om, at en eventuel
væsentlig påvirkning af den pågældende lokalitet ikke sker, eller kan den kun tillades, såfremt der ikke er tvivl om, at en
sådan påvirkning ikke sker, henholdsvis såfremt det med sikkerhed kan fastslås, at den ikke sker?
5)
Har habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, henholdsvis stk. 3, direkte virkning i den forstand, at borgerne kan påberåbe sig
disse bestemmelser for de nationale domstole, og at disse domstole, som det bl.a. er fastslået i Peterbroeck-sagen [dom af
14.12.1995, sag C-312/93, Sml. I, s. 4599], skal sikre den retsbeskyttelse, som følger for borgerne af den direkte virkning?«
20
Ved kendelse af 28. april 2004 afvistes PO Kokkelvisserijs anmodning om tilladelse til at indgive skriftlige indlæg, efter
at generaladvokaten havde fremsat forslag til afgørelse, eller om på anden måde at få mulighed for at tage stilling til dette
forslag.
Om de præjudicielle spørgsmålDet første spørgsmål Spørgsmål 1 a)
21
Med spørgsmål 1 a) ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om mekanisk fiskeri efter hjertemuslinger, som har
været udøvet i mange år, men som der gives tilladelse til hvert år for en begrænset periode, hvorved der hver gang på ny tages
stilling dels til muligheden for at udøve denne aktivitet, dels til den lokalitet, hvor aktiviteten kan udøves, er omfattet
af begreberne »plan« eller »projekt«, som er indeholdt i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.
22
Det anføres i tiende betragtning til habitatdirektivet, at »alle planer eller projekter, der kan påvirke bevaringsmålsætningen
for en sådan lokalitet væsentligt, som er udpeget eller i fremtiden vil blive det, må tages op til passende vurdering«. Denne
betragtning kommer til udtryk i direktivets artikel 6, stk. 3, der bl.a. bestemmer, at der ikke kan gives tilladelse til en
plan eller et projekt, som kan påvirke den omhandlede lokalitet væsentligt, uden en forudgående vurdering af deres virkninger
på lokaliteten.
23
Habitatdirektivet definerer ikke begreberne »plan« og »projekt«.
24
Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet
(EFT L 175, s. 40) – i hvis sjette betragtning det anføres, at tilladelse til projekter, som kan forventes at få betydelige
indvirkninger på miljøet, først bør gives efter forudgående vurdering af de betydelige virkninger, disse projekter kan forventes
at få på miljøet – definerer derimod i artikel 1, stk. 2, begrebet projekt på følgende måde:
»–
gennemførelse af anlægsarbejder eller andre installationer eller arbejder
–
andre indgreb i det naturlige miljø eller i landskaber, herunder sådanne, der tager sigte på udnyttelse af ressourcer i undergrunden.«
25
En aktivitet som mekanisk fiskeri efter hjertemuslinger er omfattet af begrebet »projekt«, således som det er defineret i
artikel 1, stk. 2, andet led, i direktiv 85/337.
26
En sådan definition af begrebet »projekt« er relevant med henblik på at klarlægge begrebet plan eller projekt i habitatdirektivets
forstand, der, som det fremgår af det ovenfor anførte, ligesom direktiv 85/337 tilsigter at undgå, at aktiviteter, der kan
skade miljøet, tillades uden forudgående vurdering af deres indvirkninger herpå.
27
En aktivitet som mekanisk fiskeri efter hjertemuslinger er følgelig omfattet af begreberne plan eller projekt, der er indeholdt
i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.
28
Den omstændighed, at den pågældende aktivitet har været udøvet periodisk i mange år på den omhandlede lokalitet, og at udøvelsen
heraf kræver, at der hvert år opnås en tilladelse, som hver gang forudsætter en fornyet vurdering dels af muligheden for at
udøve denne aktivitet, dels af den lokalitet, hvor aktiviteten kan udøves, er ikke i sig selv en hindring for, at aktiviteten
ved hver anmodning kan anses for at være en særskilt plan eller et særskilt projekt i habitatdirektivets forstand.
29
Det første spørgsmål, litra a), skal derfor besvares med, at mekanisk fiskeri efter hjertemuslinger, som har været udøvet
i mange år, men som der gives tilladelse til hvert år for en begrænset periode, hvorved der hver gang på ny tages stilling
dels til muligheden for at udøve denne aktivitet, dels til den lokalitet, hvor aktiviteten kan udøves, er omfattet af begreberne
»plan« eller »projekt« i den forstand, hvori udtrykkene er anvendt i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.
Spørgsmål 1 b)
30
Henset til besvarelsen af spørgsmål 1 a), er det ufornødent at besvare spørgsmål 1 b).
Det andet spørgsmål
31
Med det andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, hvilken sammenhæng der er mellem stk. 2 og stk. 3
i habitatdirektivets artikel 6.
32
Det bemærkes, at habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, sammenholdt med direktivets artikel 7, pålægger medlemsstaterne at
træffe passende foranstaltninger for at undgå forringelse af levesteder i SBO’erne samt væsentlige forstyrrelser af de arter,
for hvilke disse områder er udpeget.
33
Det bestemmes i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at de kompetente nationale myndigheder først giver tilladelse til en
plan eller et projekt, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendig for lokalitetens forvaltning, men kan påvirke lokaliteten
væsentligt, når de ved hjælp af en vurdering af planen eller projektets virkning på lokaliteten har sikret sig, at den/det
ikke skader lokalitetens integritet.
34
Den sidstnævnte bestemmelse indfører således en fremgangsmåde, der ved hjælp af en forudgående kontrol skal sikre, at en plan
eller et projekt, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendig for den pågældende lokalitets forvaltning, men kan påvirke
lokaliteten væsentligt, kun tillades, for så vidt som den/det ikke skader lokalitetens integritet.
35
Den omstændighed, at der er givet tilladelse til en plan eller et projekt i henhold til fremgangsmåden i habitatdirektivets
artikel 6, stk. 3, overflødiggør – med hensyn til indgriben på den beskyttede lokalitet, der er omhandlet i planen eller projektet
– en samtidig anvendelse af den generelle beskyttelsesnorm, der er fastsat i artikel 6, stk. 2.
36
En tilladelse til en plan eller et projekt, der er meddelt i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, forudsætter
nemlig nødvendigvis, at planen eller projektet er blevet anset for ikke at kunne skade den omhandlede lokalitets integritet
og følgelig for heller ikke at være egnet til at forårsage forringelse eller væsentlig forstyrrelse i artikel 6, stk. 2’s
forstand.
37
Det kan dog ikke udelukkes, at en sådan plan eller et sådant projekt, selv uden enhver fejl fra de kompetente nationale myndigheders
side, senere viser sig at kunne forårsage sådanne forringelser eller forstyrrelser. Under disse omstændigheder gør anvendelsen
af habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, det muligt at opfylde hovedmålsætningen om bevaring og beskyttelse af kvaliteten
af miljøet, herunder bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, som den er formuleret i første betragtning til direktivet.
38
Det andet spørgsmål skal derfor besvares med, at habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, indfører en fremgangsmåde, der ved
hjælp af en forudgående kontrol skal sikre, at en plan eller et projekt, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendig
for den pågældende lokalitets forvaltning, men som kan påvirke lokaliteten væsentligt, kun tillades, for så vidt som den/det
ikke skader lokalitetens integritet, mens direktivets artikel 6, stk. 2, fastsætter en forpligtelse til generel beskyttelse,
der består i at undgå forringelse samt forstyrrelser, der kan få væsentlige virkninger med hensyn til direktivets målsætninger
og kan ikke anvendes samtidigt med artiklens stk. 3.
Det tredje spørgsmål Spørgsmål 3 a)
39
Det bemærkes, at det fremgår af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, første punktum, at alle planer eller projekter, der
ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre
planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under
hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne.
40
Kravet om en vurdering af en plan eller et projekts virkninger er således underlagt den betingelse, at planen eller projektet
skal kunne påvirke den omhandlede lokalitet væsentligt.
41
Følgelig forudsætter udløsningen af den mekanisme for beskyttelse af miljøet, der er fastsat i habitatdirektivets artikel
6, stk. 3, ikke vished for – således som det i øvrigt fremgår af den fortolkningsvejledning for artiklen, som Kommissionen
har udarbejdet, med titlen »Forvaltning af Natura 2000-områder. Habitatdirektivets artikel 6, 92/43/EØF« – at den påtænkte
plan eller det påtænkte projekt påvirker den omhandlede lokalitet væsentligt, men er et resultat af den blotte sandsynlighed
for, at en sådan virkning knytter sig til den pågældende plan eller det pågældende projekt.
42
Med hensyn til artikel 2, stk. 1, i direktiv 85/337, hvis ordlyd i det væsentlige svarer til ordlyden af habitatdirektivets
artikel 6, stk. 3, og hvori det bestemmes, at »[m]edlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på, at
projekter, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet, undergives en vurdering af denne indvirkning, inden der gives tilladelse«,
har Domstolen fastslået, at disse projekter er sådanne, som risikerer at få væsentlig indvirkning på miljøet (jf. i denne
retning dom af 29.4.2004, sag C-117/02, Kommissionen mod Portugal, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 85).
43
Det følger heraf, at habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, første punktum, gør kravet om en vurdering med hensyn til en plan
eller et projekts virkninger betinget af, at der er en sandsynlighed eller en risiko for, at planen eller projektet påvirker
den omhandlede lokalitet væsentligt.
44
Navnlig under hensyn til forsigtighedsprincippet, som er et af grundlagene for den politik om et højt beskyttelsesniveau,
der føres af Fællesskabet inden for miljøområdet i henhold til artikel 174, stk. 2, første afsnit, EF, og i lyset af hvilket
habitatdirektivet skal fortolkes, er der følgelig en risiko for, at det ikke på baggrund af objektive kriterier kan udelukkes,
at en plan eller et projekt kan påvirke den omhandlede lokalitet væsentligt (jf. analogt bl.a. dom af 5.5.1998, sag C-180/96,
Det Forenede Kongerige mod Kommissionen, Sml. I, s. 2265, præmis 50, 105 og 107). En sådan fortolkning af den betingelse,
som gælder for vurderingen af en plan eller et projekts virkninger på en bestemt lokalitet, som indebærer, at der i tilfælde
af tvivl med hensyn til, om der er væsentlige virkninger, skal foretages en sådan vurdering, gør det muligt effektivt at undgå,
at der bliver givet tilladelse til planer eller projekter, der kan skade den omhandlede lokalitets integritet, og bidrager
således til at realisere habitatdirektivets hovedformål i henhold til direktivets tredje betragtning og til dets artikel 2,
stk. 1, nemlig at sikre den biologiske diversitet ved at bevare naturtyperne samt de vilde dyr og planter.
45
Herefter skal spørgsmål 3 a) besvares med, at habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, første punktum, skal fortolkes således,
at alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, vurderes
med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne lokalitet, såfremt det på
baggrund af objektive kriterier ikke kan udelukkes, at planen eller projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer
og projekter kan påvirke den pågældende lokalitet væsentligt.
Spørgsmål 3 b)
46
Som det fremgår af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, første punktum, sammenholdt med tiende betragtning til direktivet,
hænger væsentligheden af den virkning, som en plan eller et projekt, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendig for
lokalitetens forvaltning, har på en lokalitet, sammen med bevaringsmålsætningen for lokaliteten.
47
Når en sådan plan eller et sådant projekt ikke risikerer at skade bevaringsmålsætningen for en lokalitet, selv om den/det
har en virkning derpå, kan planen eller projektet ikke anses for at kunne påvirke den omhandlede lokalitet væsentligt.
48
Når en sådan plan eller et sådant projekt omvendt risikerer at skade bevaringsmålsætningen for den omhandlede lokalitet, skal
planen eller projektet nødvendigvis anses for at kunne påvirke lokaliteten væsentligt. I forbindelse med bedømmelsen af de
forventede virkninger, der er forbundet med planen eller projektet, skal væsentligheden af virkningerne, som nærmere anført
af Kommissionen, bl.a. fastlægges i lyset af den i planen eller projektet omhandlede lokalitets særlige kendetegn og miljømæssige
vilkår.
49
Følgelig skal spørgsmål 3 b) besvares med, at det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, første punktum, at når en
plan eller et projekt, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendig for en lokalitets forvaltning, risikerer at skade
bevaringsmålsætningen for lokaliteten, skal planen eller projektet anses for at kunne påvirke denne lokalitet væsentligt.
Bedømmelsen af nævnte risiko skal foretages i lyset af den i en sådan plan eller et sådant projekt omhandlede lokalitets særlige
kendetegn og miljømæssige vilkår.
Det fjerde spørgsmål
50
Med spørgsmål 4 a)-c) anmoder den forelæggende ret nærmere bestemt Domstolen om at præcisere, på den ene side begreberne henholdsvis
»passende foranstaltninger« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, samt »vurdering«,
jf. artiklens stk. 3, og på den anden side under hvilke betingelser der kan gives tilladelse til en aktivitet som mekanisk
fiskeri efter hjertemuslinger.
51
På baggrund af den sammenhæng, hvori tvisten i hovedsagen indgår, samt det ovenfor anførte, navnlig besvarelsen af de to første
spørgsmål, er det ikke nødvendigt, således som generaladvokaten har anført i punkt 116 i forslaget til afgørelse, at besvare
det fjerde spørgsmål for så vidt angår habitatdirektivets artikel 6, stk. 2.
52
Hvad angår begrebet »vurdering«, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, bemærkes, at det ikke fastlægger nogen særlig metode
til gennemførelse af en sådan vurdering.
53
Det fremgår dog af bestemmelsens ordlyd, at vurderingen af virkningerne på den lokalitet, der er omhandlet i planen eller
projektet, skal gå forud for godkendelsen af planen eller projektet og skal tage hensyn til den kumulative virkning, der følger
af kombinationen af denne plan eller dette projekt med andre planer og projekter under hensyn til bevaringsmålsætningen for
den pågældende lokalitet.
54
En sådan vurdering forudsætter derfor, at alle de aspekter af en plan eller et projekt, som i sig selv eller i forbindelse
med andre planer og projekter ville kunne påvirke den nævnte målsætning, skal identificeres under hensyn til den bedste videnskabelige
viden på området. Denne målsætning kan, som det fremgår af habitatdirektivets artikel 3 og 4, og særligt af sidstnævnte bestemmelses
stk. 4, bestemmes bl.a. i lyset af lokaliteternes betydning for opretholdelse eller genopretning af en gunstig bevaringsstatus
for en naturtype i bilag I til direktivet eller en art i bilag II til direktivet og for sammenhængen i Natura 2000, samt af
den fare for forringelse eller ødelæggelse, som lokaliteterne er udsat for.
55
Vedrørende spørgsmålet om, under hvilke betingelser der kan gives tilladelse til en aktivitet som mekanisk fiskeri efter hjertemuslinger,
bemærkes, at under hensyn til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, og til besvarelsen af det første spørgsmål, påhviler det
de kompetente nationale myndigheder først at tillade en plan eller et projekt, når de ud fra konklusionen på vurderingen af
en sådan plan eller et sådant projekts virkninger på den omhandlede lokalitet har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens
integritet.
56
Følgelig kan der kun gives tilladelse til den omhandlede plan eller det omhandlede projekt på betingelse af, at de kompetente
nationale myndigheder har opnået vished for, at planen eller projektet ikke har skadelige virkninger for den omhandlede lokalitets
integritet.
57
Ligeledes skal den kompetente myndighed afvise at give tilladelse hertil, såfremt der er usikkerhed om, hvorvidt der er skadelige
virkninger for lokalitetens integritet forbundet med den påtænkte plan eller det påtænkte projekt.
58
Det skal i den sammenhæng fastslås, at forsigtighedsprincippet er indeholdt i det kriterium for at opnå tilladelse, der er
fastsat i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, andet punktum (jf. dom af 5.5.1998, sag C-157/96, National Farmers’ Union
m.fl., Sml. I, s. 2211, præmis 63), og kriteriet giver mulighed for effektivt at forebygge beskadigelser af beskyttede lokaliteters
integritet, der skyldes påtænkte planer eller projekter. Et kriterium for at opnå tilladelse, der var mindre strengt end det
her omhandlede, ville ikke lige så effektivt kunne sikre realiseringen af målsætningen om beskyttelse af de lokaliteter, som
bestemmelsen vedrører.
59
Ifølge habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, giver de kompetente nationale myndigheder således kun tilladelse til en aktivitet
som mekanisk fiskeri efter hjertemuslinger på betingelse af, at de, ud fra konklusionen på vurderingen af denne aktivitets
virkninger på den omhandlede lokalitet under hensyn til bevaringsmålsætningen for denne, har opnået vished for, at aktiviteten
ikke har skadelige virkninger for denne lokalitets integritet. Dette er tilfældet, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt
uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger (jf. analogt dom af 9.9.2003, sag C-236/01, Monsanto Agricoltura
Italia m.fl., Sml. I, s. 8105, præmis 106 og 113).
60
I modsat fald vil der eventuelt kunne gives tilladelse til mekanisk fiskeri efter hjertemuslinger i medfør af habitatdirektivets
artikel 6, stk. 4, for så vidt som de betingelser, der er fastsat i bestemmelsen, er opfyldt.
61
Heraf følger, at det fjerde spørgsmål skal besvares med, at en vurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3,
af en plan eller et projekts virkninger på den omhandlede lokalitet indebærer, at alle de aspekter af en plan eller et projekt,
som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke bevaringsmålsætningen for lokaliteten,
skal identificeres før godkendelsen heraf under hensyn til den bedste videnskabelige viden på området. De kompetente nationale
myndigheder giver kun tilladelse til en aktivitet som mekanisk fiskeri efter hjertemuslinger på betingelse af, at de, ud fra
konklusionen på vurderingen af denne aktivitets virkninger på den omhandlede lokalitet under hensyn til bevaringsmålsætningen
for denne, har opnået vished for, at aktiviteten ikke har skadelige virkninger for den pågældende lokalitets integritet. Det
forholder sig således, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne
virkninger.
Det femte spørgsmål
62
Under hensyn til konstateringen i denne doms præmis 51 er det i det foreliggende tilfælde ufornødent at tage stilling til
det femte spørgsmål, for så vidt som det vedrører habitatdirektivets artikel 6, stk. 2.
63
Herefter skal spørgsmålet kun undersøges, for så vidt som det angår habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.
64
Med det femte spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om en national ret, når den skal tage stilling
til lovligheden af en tilladelse til en plan eller et projekt i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, kan efterprøve,
om de grænser, der er fastsat i denne bestemmelse for de kompetente nationale myndigheders skøn, er blevet overholdt, selv
om bestemmelsen ikke er blevet gennemført i den pågældende medlemsstats lovgivning til trods for udløbet af den herfor fastsatte
frist.
65
Det bemærkes, at forpligtelsen for en medlemsstat til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at nå det ved et direktiv
foreskrevne resultat er en bindende forpligtelse, som følger af artikel 249, stk. 3, EF og af direktivet selv. Denne forpligtelse
til at træffe alle almindelige eller særlige foranstaltninger påhviler alle medlemsstaternes myndigheder, herunder også domstolene
inden for rammerne af deres kompetence (jf. dom af 24.10.1996, sag C-72/95, Kraaijeveld m.fl., Sml. I, s. 5403, præmis 55).
66
Hvad angår borgernes ret til at påberåbe sig et direktiv og de nationale domstoles ret til at tage det i betragtning, vil
det være uforeneligt med den bindende virkning, som artikel 249 EF tillægger direktivet, principielt at udelukke, at den forpligtelse,
som det pålægger, kan påberåbes af de berørte personer. Især i de tilfælde, hvor fællesskabsmyndighederne ved et direktiv
har pålagt medlemsstaterne at følge en bestemt fremgangsmåde, vil den effektive virkning af en sådan retsakt afsvækkes, såfremt
de borgerne var forhindret i at påberåbe sig den under retssager og de nationale domstole i at tage den i betragtning som
en del af fællesskabsretten for at efterprøve, om den nationale lovgiver under udøvelse af det valg, som tilkommer vedkommende
med hensyn til form og midler for direktivets gennemførelse, har holdt sig inden for de i direktivet afstukne grænser for
skønnet (jf. Kraaijeveld m.fl.-dommen, præmis 56). Det forholder sig på samme måde, når det i et tilfælde, hvor den relevante
bestemmelse i det omhandlede direktiv ikke er gennemført i national ret, drejer sig om at efterprøve, om den nationale myndighed,
der har truffet den anfægtede afgørelse, har holdt sig inden for de i bestemmelsen afstukne grænser for skønnet.
67
Hvad nærmere bestemt angår de grænser for skønnet, der er afstukket i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, så fremgår det
af denne bestemmelse, at i et tilfælde som det, der foreligger i hovedsagen, giver de kompetente nationale myndigheder kun
tilladelse til en aktivitet som mekanisk fiskeri efter hjertemuslinger på betingelse af, at de, ud fra konklusionen på vurderingen
af denne aktivitets virkninger på den omhandlede lokalitet under hensyn til bevaringsmålsætningen for denne, har opnået vished
for, at aktiviteten ikke har skadelige virkninger for denne lokalitets integritet, og at dette er tilfældet, når det ud fra
et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger (jf. denne doms præmis 59).
68
Følgelig er en sådan betingelse ikke overholdt i et tilfælde, hvor de nationale myndigheder giver tilladelse til den pågældende
aktivitet, når der foreligger uvished om, hvorvidt der er skadelige virkninger for den omhandlede lokalitet.
69
Det følger heraf, at habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, kan tages i betragtning af den nationale ret, med henblik på at
efterprøve, om den nationale myndighed, der har givet en tilladelse til en plan eller et projekt, har holdt sig inden for
de grænser for skønnet, der er afstukket i den pågældende bestemmelse.
70
Det femte spørgsmål skal derfor besvares med, at en national ret, når den skal tage stilling til lovligheden af en tilladelse
til en plan eller et projekt i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, kan efterprøve, om de grænser, der er fastsat
i denne bestemmelse for de kompetente nationale myndigheders skøn, er blevet overholdt, selv om bestemmelsen ikke er blevet
gennemført i den pågældende medlemsstats lovgivning til trods for udløbet af den herfor fastsatte frist.
Sagens omkostninger
71
Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer
det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt
i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Store Afdeling) for ret:
1)
Mekanisk fiskeri efter hjertemuslinger, som har været udøvet i mange år, men som der gives tilladelse til hvert år for en
begrænset periode, hvorved der hver gang på ny tages stilling dels til muligheden for at udøve denne aktivitet, dels til den
lokalitet, hvor aktiviteten kan udøves, er omfattet af begreberne »plan« eller »projekt« i den forstand, hvori udtrykkene
er anvendt i artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.
2)
Artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43 indfører en fremgangsmåde, der ved hjælp af en forudgående kontrol skal sikre, at en plan
eller et projekt, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendig for den pågældende lokalitets forvaltning, men som kan
påvirke lokaliteten væsentligt, kun tillades, for så vidt som den/det ikke skader lokalitetens integritet, mens direktivets
artikel 6, stk. 2, fastsætter en forpligtelse til generel beskyttelse, der består i at undgå forringelse samt forstyrrelser,
der kan få væsentlige virkninger med hensyn til direktivets målsætninger og kan ikke anvendes samtidigt med artiklens stk. 3.
3)
a)
Artikel 6, stk. 3, første punktum, i direktiv 92/43 skal fortolkes således, at alle planer eller projekter, der ikke er direkte
forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under
hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne lokalitet, såfremt det på baggrund af objektive kriterier ikke kan udelukkes,
at planen eller projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke den pågældende lokalitet
væsentligt.
b) Det følger af artikel 6, stk. 3, første punktum, i direktiv 92/43, at når en plan eller et projekt, der ikke er direkte forbundet
med eller nødvendig for en lokalitets forvaltning, risikerer at skade bevaringsmålsætningen for lokaliteten, skal planen eller
projektet anses for at kunne påvirke denne lokalitet væsentligt. Bedømmelsen af den nævnte risiko skal foretages i lyset af
den i en sådan plan eller et sådant projekt omhandlet lokalitets særlige kendetegn og miljømæssige vilkår.
4) En vurdering i henhold til artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43 af en plan eller et projekts virkninger på den omhandlede lokalitet
indebærer, at alle de aspekter af en plan eller et projekt, som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter
vil kunne påvirke bevaringsmålsætningen for lokaliteten, skal identificeres før godkendelsen heraf under hensyn til den bedste
videnskabelige viden på området. De kompetente nationale myndigheder giver kun tilladelse til en aktivitet som mekanisk fiskeri
efter hjertemuslinger på betingelse af, at de, ud fra konklusionen på vurderingen af denne aktivitets virkninger på den omhandlede
lokalitet under hensyn til bevaringsmålsætningen for denne, har opnået vished for, at aktiviteten ikke har skadelige virkninger
for den pågældende lokalitets integritet. Det forholder sig således, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig
tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger.5) En national ret kan, når den skal tage stilling til lovligheden af en tilladelse til en plan eller et projekt i henhold til
artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43 efterprøve, om de grænser, der er fastsat i denne bestemmelse for de kompetente nationale
myndigheders skøn, er blevet overholdt, selv om bestemmelsen ikke er blevet gennemført i den pågældende medlemsstats lovgivning
til trods for udløbet af den herfor fastsatte frist.
Underskrifter