61997J0087

1 Frie varebevaegelser - kvantitative restriktioner - foranstaltninger med tilsvarende virkning - nationale foranstaltninger til beskyttelse af oprindelsesbetegnelser registreret i medfoer af forordning nr. 2081/92 - berettigelse

(EF-traktaten, art. 30 og 36; Raadets forordning nr. 2081/92)

2 Landbrug - ensartede lovgivninger - beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler - forordning nr. 2081/92 - beskyttelse af registrerede betegnelser - »antydning« af en registreret betegnelse - begreb - antydning af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Gorgonzola« indeholdt i betegnelsen »Cambozola«

[Raadets forordning nr. 2081/92, art. 13, stk. 1, litra b)]

3 Landbrug - ensartede lovgivninger - beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler - forordning nr. 2081/92 - maerke registreret inden registreringen af en oprindelsesbetegnelse - indehaverens fortsatte brug af maerket - betingelser - maerket »Cambozola« registreret inden oprindelsesbetegnelsen »Gorgonzola« - den nationale rets vurdering - kriterier

(EF-traktaten, art. 30 og 36; Raadets forordning nr. 2081/92, art. 14, stk. 2; Raadets direktiv 89/104)

1 Paa faellesskabsrettens nuvaerende udviklingstrin er princippet om frie varebevaegelser ikke til hinder for, at en medlemsstat traeffer noedvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af oprindelsesbetegnelser, som er registreret efter forordning nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler.

Som Domstolen tidligere har fastslaaet, er traktatens artikel 30 og 36 ikke til hinder for at anvende regler i en bilateral konvention mellem medlemsstater om beskyttelse af herkomstangivelser og oprindelsesbetegnelser, forudsat de beskyttede betegnelser ikke har faaet karakter af artsbetegnelser i oprindelsesstaten, og disse traktatbestemmelser er saa meget desto mindre til hinder for, at medlemsstaterne traeffer noedvendige foranstaltninger i medfoer af forordning nr. 2081/92.

2 Artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler bestemmer, at registrerede betegnelser er beskyttet mod enhver uretmaessig brug, efterligning eller antydning, selv hvis produktets virkelige oprindelse er angivet.

Begrebet »antydning« omfatter det tilfaelde, hvor det udtryk, der anvendes som betegnelse for et produkt, omfatter en del af en beskyttet betegnelse, saaledes at forbrugeren, naar han ser dette produkts navn, i aanden foeres til at taenke paa den vare, som betegnelsen gaelder for. Der kan foreligge en antydning af en beskyttet betegnelse, uden at der er nogen risiko for forveksling af de paagaeldende produkter, selv om de elementer i referencebetegnelsen, som det omtvistede udtryk er en gentagelse af, ikke er omfattet af nogen faellesskabsbeskyttelse.

Hvad angaar en bloed og blaafarvet skimmelost, hvis ydre fremtraeden ikke er uden lighed med »Gorgonzola«-ost, synes det rimeligt at antage, at der foreligger en antydning af en beskyttet betegnelse, naar det udtryk, der anvendes som benaevnelse for dette produkt, ender med de to samme stavelser som den beskyttede betegnelse og indeholder samme antal stavelser som denne, saaledes at der opstaar et klart fonetisk og optisk slaegtskab mellem de to udtryk. Anvendelsen af en betegnelse som »Cambozola« kan derfor kvalificeres som en antydning i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i ovennaevnte bestemmelse af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Gorgonzola«, uden at angivelsen af produktets virkelige oprindelse paa emballagen kan aendre denne kvalifikation.

3 For at muliggoere den fortsatte brug af et maerke, som i overensstemmelse med forordning nr. 2081/92 er registreret inden registreringen af en oprindelsesbetegnelse, og som indeholder en antydning af denne, stiller forordningens artikel 14, stk. 2, som betingelse dels, at maerket er registreret i god tro, dels at det ikke er erklaeret ugyldigt eller rettighederne hertil ikke er fortabt i henhold til de relevante bestemmelser herom i foerste direktiv 89/104 om varemaerker.

Hvad angaar maerket »Cambozola«, som er registreret inden registreringen af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Gorgonzola«, tilkommer det den nationale ret at afgoere, om de ovennaevnte betingelser er opfyldt, idet retten ved vurderingen af, om registreringen af maerket er sket i god tro - hvilket begreb skal vurderes paa grundlag af den nationale og internationale lovgivning som helhed, der gaelder paa tidspunktet for indgivelsen af ansoegningen om registreringen af maerket - navnlig skal tage hensyn til den gaeldende retstilstand paa registreringstidspunktet, og idet en betegnelse som »Cambozola« ikke i sig selv kan karakteriseres som udgoerende en vildledning af forbrugerne.

1 Ved kendelse af 18. juli 1996, indgaaet til Domstolen den 27. februar 1997, har Handelsgericht Wien i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt Domstolen to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af traktatens artikel 30 og 36.

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag mellem Consorzio per la tutela del formaggio Gorgonzola og Kaeserei Champignon Hofmeister GmbH & Co. KG (herefter »Kaeserei Champignon«) og Eduard Bracharz GmbH (herefter »Eduard Bracharz«) vedroerende en paastand om, at der anordnes forbud mod markedsfoering af en skimmelost i OEstrig under betegnelsen »Cambozola« samt at det herfor registrerede varemaerke slettes af registret.

3 Consorzio per la tutela del formaggio Gorgonzola stoettede foerst sit krav paa bestemmelser i international ret og paa oestrigske retsforskrifter.

International ret og nationale retsforskrifter

4 Ifoelge artikel 3 i den internationale konvention om brug af oprindelsesbetegnelser og benaevnelser for ost, der er undertegnet i Stresa den 1. juni 1951 (herefter »Stresa-konventionen«), maa der kun anvendes oprindelsesbetegnelser, der er omfattet af en national ordning vedroerende »oste, som er fremstillet eller modnet i traditionelle regioner i medfoer af en lokal, loyal og konstant saedvane«. Konventionens artikel 1 forbyder anvendelse af betegnelser for oste, som strider mod dette princip. I tillaegsprotokollen til konventionen er betegnelsen »Gorgonzola (Italien)« angivet som en oprindelsesbetegnelse.

5 Stresa-konventionen fandt anvendelse paa oestrigsk omraade fra den 11. juli 1955 og ophoerte med at have virkning dér den 9. februar 1996, efter at den oestrigske regering havde opsagt den ved en note af 30. november 1994.

6 Artikel 2 i overenskomsten mellem den oestrigske og den italienske regering om geografiske oprindelsesbetegnelser og betegnelser for bestemte produkter, undertegnet i Rom den 1. februar 1952, indeholder et forbud mod indfoersel og salg af alle produkter, som - det vaere sig paa selve produktet, dets salgsemballage eller i varemaerket - er forsynet med de betegnelser og de benaevnelser, som er indeholdt i bilaget til overenskomsten, og som kan vildlede offentligheden om disse produkters eller varers oprindelse, art, kendetegn eller saerlige egenskaber. Ved tillaegsprotokollen til overenskomsten undertegnet i Wien den 17. december 1969, blev den i overenskomsten fastsatte beskyttelse udvidet til at gaelde for betegnelsen »Gorgonzola«, men kun for det tilfaelde, at Stresa-konventionen blev ophaevet eller aendret.

7 § 2 i Gesetz gegen den unlauteren Wettbewerb (oestrigsk lov om illoyal konkurrence) indeholder et forbud mod vildledning navnlig vedroerende varernes egenskaber, oprindelse og fremstillingsmetode, og lovens § 9 forbyder uretmaessig brug af forretningskendetegn.

Faellesskabsretten

8 Ifoelge artikel 2 og afsnit A i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 af 12. juni 1996 om registrering af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser efter proceduren i artikel 17 i Raadets forordning (EOEF) nr. 2081/92 (EFT L 148, s. 1) udgoer betegnelsen »Gorgonzola« en beskyttet oprindelsesbetegnelse paa faellesskabsplan fra den 21. juni 1996. Artikel 13 og 14 i Raadets forordning (EOEF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler (EFT L 208, s. 1) fastsaetter betingelser for fortsat brug af et maerke, som kan vaere uforenelig med en oprindelsesbetegnelse, der har vaeret omfattet af en ansoegning om registrering, indgivet efter registreringen af varemaerket.

9 Artikel 13, stk. 1 og 2, i forordning nr. 2081/92 bestemmer:

»1. Registrerede betegnelser er beskyttet mod:

a) enhver direkte eller indirekte kommerciel brug af en registreret betegnelse for produkter, der ikke er omfattet af registreringen, for saa vidt disse produkter kan sammenlignes med de produkter, der er registreret under denne betegnelse, eller for saa vidt anvendelse af betegnelsen indebaerer udnyttelse af den beskyttede betegnelses omdoemme

b) enhver uretmaessig brug, efterligning eller antydning, selv hvis produktets virkelige oprindelse er angivet, eller hvis den beskyttede betegnelse er anvendt i oversaettelse eller ledsaget af udtryk saasom 'art', 'type', 'maade', 'som fremstillet i', 'efterligning' eller lignende

c) enhver anden form for falsk eller vildledende angivelse af produkternes herkomst, oprindelse, art og hovedegenskaber paa pakningen eller emballagen, i reklamerne eller i dokumenterne for de paagaeldende produkter samt anvendelse af emballager, der kan give et fejlagtigt indtryk af oprindelsen

d) enhver anden form for praksis, som kan vildlede offentligheden med hensyn til produktets virkelige oprindelse

...

2. Medlemsstaterne kan dog bibeholde de nationale bestemmelser om tilladelse til anvendelse af udtrykkene i stk. 1, litra b), i en begraenset periode paa maksimalt fem aar efter datoen for offentliggoerelse af denne forordning, dersom:

- produkterne har vaeret lovligt markedsfoert under dette udtryk i mindst fem aar inden datoen for offentliggoerelse af denne forordning

- produktets virkelige oprindelse er klart og tydeligt angivet paa maerkningen.

Denne undtagelse maa dog ikke medfoere, at produkterne frit markedsfoeres paa en medlemsstats omraade, hvor disse udtryk ikke er tilladt.«

10 Samme forordnings artikel 14, stk. 2, bestemmer:

»Under overholdelse af faellesskabsretten kan et maerke, som svarer til en af situationerne i artikel 13, og som er registreret i god tro inden datoen for indgivelse af ansoegningen om registrering af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, fortsat anvendes til trods for registreringen af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, saafremt maerket ikke er erklaeret ugyldigt eller rettighederne dertil ikke er fortabt af de grunde, der er anfoert i henholdsvis artikel 3, stk. 1, litra c) og g), og artikel 12, stk. 2, litra b), i Raadets direktiv 89/104/EOEF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varemaerker.«

11 Artikel 3, stk. 1, i Raadets foerste direktiv 89/104/EOEF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varemaerker (EFT 1989 L 40, s. 1) bestemmer:

»Foelgende tegn og varemaerker udelukkes fra registrering eller kan erklaeres ugyldige, hvis de allerede er blevet registreret:

...

c) varemaerker, som udelukkende bestaar af tegn eller angivelser, der i omsaetningen kan tjene til at betegne varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed, maengde, anvendelse, vaerdi, geografiske oprindelse, tidspunktet for varens fremstilling eller for praestationen af tjenesteydelsen eller andre egenskaber ved disse

...

g) varemaerker, som er egnet til at vildlede offentligheden, f.eks. med hensyn til varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed eller geografiske oprindelse

...«

12 Samme direktivs artikel 12, stk. 2, bestemmer:

»Endvidere kan indehaveren af et varemaerke fortabe sine rettigheder, naar varemaerket efter den dato, paa hvilken det blev registreret:

...

b) som foelge af den brug, der af maerkeindehaveren eller med dennes samtykke goeres af maerket for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, vil kunne vildlede offentligheden, isaer med hensyn til varernes eller tjenesteydelsernes art, beskaffenhed eller geografiske oprindelse.«

De praejudicielle spoergsmaal

13 Ved kendelse af 24. juni 1994 om foreloebige forholdsregler nedlagde Handelsgericht Wien forbud mod, at de sagsoegte i hovedsagen saelger en skimmelost med betegnelsen »Cambozola«, saa laenge hovedsagen verserede. Efter Republikken OEstrigs tiltraedelse af Den Europaeiske Union, opstod der imidlertid det spoergsmaal for Handelsgericht Wien, om de foranstaltninger, som den var blevet anmodet om at traeffe, og som var omhandlet i dens kendelse om foreloebige forholdsregler, var forenelige med faellesskabsbestemmelserne om frie varebevaegelser. Disse foranstaltninger ville saaledes kunne udgoere en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ restriktion i traktatens artikel 30's forstand, men ikke desto mindre vaere begrundet efter traktatens artikel 36, da de var truffet til beskyttelse af en geografisk oprindelsesbetegnelse.

14 Da Handelsgericht Wien var af den opfattelse, at det var noedvendigt at fortolke disse bestemmelser for at afgoere tvisten, besluttede den at udsaette sagen og at forelaegge Domstolen foelgende to praejudicielle spoergsmaal:

»1) Er det paa faellesskabsrettens nuvaerende udviklingstrin foreneligt med principperne om frie varebevaegelser (EF-traktatens artikel 30 og 36), at en ost, som siden 1977 lovligt er blevet fremstillet og betegnet med varemaerket 'Cambozola', og som er blevet bragt i omsaetning i en anden medlemsstat siden 1983, ikke maa bringes i omsaetning i den sidstnaevnte medlemsstat under betegnelsen 'Cambozola' i henhold til en national foranstaltning, der er truffet under paaberaabelse af en international overenskomst til beskyttelse af geografiske oprindelsesbetegnelser og betegnelser for bestemte produkter (hvorefter betegnelsen 'Gorgonzola' er beskyttet) og under paaberaabelse af et nationalt forbud mod vildledning?

2) Har det betydning for besvarelsen af spoergsmaalet, om den med varemaerket 'Cambozola' betegnede ostesort paa emballagen er forsynet med en klart synlig henvisning til produktionslandet ('Deutscher Weichkaese'), naar osten som regel ikke udstilles og saelges til forbrugerne i form af hele oste, men i udskaarne stykker, til dels uden original emballage?«

15 Beskyttelsen af oprindelsesbetegnelsen »Gorgonzola« blev ved forordning nr. 1107/96 overfoert til Faellesskabets omraade med virkning fra den 21. juni 1996, fra hvilken dato registreringen af denne betegnelse fik gyldighed efter forordning nr. 2081/92. De spoergsmaal, som er forelagt Domstolen, skal derfor kun behandles paa grundlag af faellesskabsreglerne om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler.

16 Selv om den forelaeggende ret nemlig formelt set har begraenset sine spoergsmaal til fortolkningen af traktatens artikel 30 og 36, er dette ikke til hinder for, at Domstolen oplyser den nationale ret om alle de momenter, der angaar fortolkningen af faellesskabsretten, og som kan vaere til nytte ved afgoerelsen af den sag, som verserer for denne, uanset om den har henvist til dem i sine spoergsmaal (jf. i denne retning bl.a. dom af 12.12.1990, sag C-241/89, SARPP, Sml. I, s. 4695, praemis 8, og af 2.2.1994, sag C-315/92, Verband Sozialer Wettbewerb, den saakaldte »Clinique«-sag, Sml. I, s. 317, praemis 7).

17 I den foreliggende sag fremgaar det klart af de i hovedsagen nedlagte paastande, at enhver droeftelse af retstilstanden foer ikrafttraedelsen af forordning nr. 1107/96 og den heraf foelgende registrering af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Gorgonzola« er irrelevant for afgoerelsen af den tvist, som verserer for den nationale ret, saaledes som det i oevrigt fremgaar af selve den formulering, den nationale ret har anvendt i sit spoergsmaal til Domstolen, hvori den taler om »faellesskabsrettens nuvaerende udviklingstrin«.

18 Hvad angaar sagsoegeren i hovedsagens argument om, at den beskyttelse, som en medlemsstat meddeler en oprindelsesbetegnelse, fortsat bestaar, efter at betegnelsen er blevet registreret i henhold til forordning nr. 2081/92, for saa vidt som den nationale beskyttelse har en stoerre raekkevidde end EF-beskyttelsen, modsiges dette af selve ordlyden af forordningens artikel 17, stk. 3, hvorefter medlemsstaterne kun kan bibeholde en national beskyttelse af en betegnelse indtil den dato, hvor der traeffes afgoerelse om, at den registreres som en betegnelse, der er beskyttet paa faellesskabsplan (jf. i denne retning dom af 9.6.1998, forenede sager C-129/97 og C-130/97, Chiciak og Fol, Sml. I, s. 3315, praemis 28). For besvarelsen af den forelaeggende rets spoergsmaal har altsaa ud over traktatens regler kun den retlige ordning efter forordning nr. 2081/92 relevans.

19 Med sine spoergsmaal, som behandles under et, spoerger den nationale ret naermere bestemt, om faellesskabsretten er til hinder for nationale foranstaltninger, hvorved det forbydes at saelge en skimmelost under navnet »Cambozola« for at sikre beskyttelsen af oprindelsesbetegnelsen »Gorgonzola«, idet det omhandlede produkts virkelige oprindelse er angivet paa dets emballage.

20 Traktatens artikel 30 og 36, som ikke er til hinder for at anvende regler i en bilateral konvention mellem medlemsstater om beskyttelse af herkomstangivelser og oprindelsesbetegnelser, forudsat de beskyttede betegnelser ikke har faaet karakter af artsbetegnelser i oprindelsesstaten (jf. dom af 10.11.1992, sag C-3/91, Exportur, Sml. I, s. 5529, praemis 39), er saa meget desto mindre til hinder for, at medlemsstaterne traeffer noedvendige foranstaltninger til beskyttelse af betegnelser, som er registreret i medfoer af forordning nr. 2081/92, og som i overensstemmelse med denne forordnings artikel 3 ikke har karakter af artsbetegnelser. For at give den forelaeggende ret en hensigtsmaessig besvarelse af spoergsmaalet, er det foelgelig tilstraekkeligt i denne sag at give den en fortolkning af de bestemmelser i faellesskabsreglerne, som regulerer muligheden for den fortsatte anvendelse af et maerke som »Cambozola«.

21 Artikel 14 i forordning nr. 2081/92 regulerer saerlig forholdet mellem de betegnelser, der er registreret i overensstemmelse med forordningen, og maerkerne. Ganske vist indeholder forordningen artikel 13, stk. 2, mulighed for undtagelsesvis i en periode paa fem aar at opretholde nationale bestemmelser om tilladelse til anvendelse af visse udtryk, men denne bestemmelse har ikke til formaal at muliggoere den fortsatte brug af maerker. I modsaetning til, hvad den oestrigske regering har anfoert, finder artikel 13, stk. 2 - saavel i dens oprindelige affattelse som i affattelsen som foelge af dens aendring ved Raadets forordning (EF) nr. 535/97 af 17. marts 1997 (EFT L 83, s. 3) - saaledes ikke anvendelse paa en situation som den, der foreligger i hovedsagen.

22 Det maa foerst afgoeres, om brugen af et udtryk som »Cambozola« under de i hovedsagen foreliggende omstaendigheder falder ind under en af de situationer, som er omhandlet i artikel 13, stk. 1, i forordning nr. 2081/92.

23 Sagsoegeren i hovedsagen har anfoert, at dette ikke er tilfaeldet, og har navnlig gjort gaeldende, at der ikke foreligger nogen »antydning« i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr. 2081/92, naar der kun er tale om en tankeforbindelse, som i varemaerketvister ikke udgoer en risiko for forveksling (dom af 11.11.1997, sag C-251/95, SABEL, Sml. I, s. 6191), eller naar det omtvistede udtryk blot gentager en del af en beskyttet betegnelse, hvis elementer ikke som saadan nyder faellesskabsbeskyttelse (jf. Chiciak og Fol-dommen, praemis 39).

24 Sagsoegeren i hovedsagen, alle de regeringer, som har indgivet skriftlige indlaeg, og Kommissionen er enige om, at den omhandlede situation er omfattet af artikel 13, stk. 1, i forordning nr. 2081/92; den italienske regering har desuden anfoert, at det tilkommer den nationale ret at traeffe afgoerelse vedroerende anvendelse af denne bestemmelse paa de naermere omstaendigheder, som foreligger i den for den verserende sag.

25 Det bemaerkes, at begrebet »antydning« i artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr. 2081/92 omfatter det tilfaelde, hvor det udtryk, der anvendes som betegnelse for et produkt, omfatter en del af en beskyttet betegnelse, saaledes at forbrugeren, naar han ser dette produkts navn, i aanden foeres til at taenke paa den vare, som betegnelsen gaelder for.

26 I modsaetning til hvad de sagsoegte i hovedsagen har anfoert, kan der, som generaladvokaten har anfoert i punkt 37 og 38 i forslaget til afgoerelse, meget vel foreligge en antydning af en beskyttet betegnelse, uden at der er nogen risiko for forveksling af de paagaeldende produkter, selv om de elementer i referencebetegnelsen, som det omtvistede udtryk er en gentagelse af, ikke er omfattet af nogen faellesskabsbeskyttelse.

27 Hvad angaar en bloed og blaafarvet skimmelost, hvis ydre fremtraeden ikke er uden lighed med »Gorgonzola«-ost, synes det rimeligt at antage, at der foreligger en antydning af en beskyttet betegnelse, naar det udtryk, der anvendes som benaevnelse for dette produkt, ender med de to samme stavelser som den beskyttede betegnelse og indeholder samme antal stavelser som denne, saaledes at der opstaar et klart fonetisk og optisk slaegtskab mellem de to udtryk.

28 I denne forbindelse er det i oevrigt relevant, at den nationale ret tager hensyn til det reklamedokument, der er udgivet af Kaeserei Champignon og fremlagt under sagen af sagsoegeren i hovedsagen, og som synes at vise, at den fonetiske lighed mellem de to betegnelser ikke er tilfaeldig.

29 Artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr. 2081/92 bestemmer desuden udtrykkeligt, at angivelsen af produktets virkelige oprindelse paa emballagen eller paa anden maade ikke har nogen betydning for, hvorledes det skal kvalificeres under hensyn til de begreber, som er anfoert i dette litra.

30 Da anvendelsen af et maerke som »Cambozola« udgoer et saadant tilfaelde, hvor der gaelder en beskyttelse af registrerede betegnelser, maa det undersoeges, om de betingelser, som er fastsat i artikel 14, stk. 2, i forordning nr. 2081/92 for den fortsatte anvendelse af et tidligere registreret maerke er opfyldt.

31 Maerket skal for det foerste vaere registreret i god tro inden datoen for indgivelsen af ansoegningen om registrering af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.

32 Sagsoegeren i hovedsagen har herom anfoert, at de bestemmelser, som fraviger artikel 13, der vedroerer beskyttelsen af betegnelserne, skal fortolkes snaevert, og at registreringen af maerket »Cambozola« i OEstrig ikke er sket i god tro i artikel 14, stk. 2's forstand, da den allerede fra begyndelsen har vaeret ulovlig. I 1983, da maerket »Cambozola« blev registreret i OEstrig, noed betegnelsen »Gorgonzola« nemlig i det vaesentlige en tilsvarende beskyttelse i dette land som den beskyttelse, betegnelsen har haft i henhold til faellesskabsretten siden 1996, selv om den beroede paa et andet retsgrundlag.

33 Ogsaa den italienske regering har anfoert, at de oestrigske myndigheder burde have afslaaet at registrere maerket »Cambozola«, da det allerede fra begyndelsen var i strid med gaeldende regler, hvorfor det ikke kan antages at vaere blevet registreret i god tro.

34 Kommissionen har anfoert, at det alene tilkommer den nationale ret at bedoemme kriteriet om registreringen i god tro, og at den herved foerst skal efterproeve, om registreringen er sket i overensstemmelse med de paa davaerende tidspunkt gaeldende retsregler.

35 Det bemaerkes, at begrebet god tro i artikel 14, stk. 2, i forordning nr. 2081/92 skal vurderes paa grundlag af den nationale og internationale lovgivning som helhed, der gjaldt paa tidspunktet for indgivelsen af ansoegningen om registrering af maerket. Der kan saaledes principielt ikke bestaa nogen formodning for, at maerkets indehaver var i god tro, saafremt de paa dette tidspunkt gaeldende bestemmelser klart var til hinder for, at hans ansoegning lovligt kunne efterkommes.

36 Det tilkommer dog ikke Domstolen ved fortolkningen af forordning nr. 2081/92 at udtale sig om virkningen af de internationale og nationale bestemmelser, som beskyttede oprindelsesbetegnelserne i OEstrig, foer denne beskyttelse blev sikret ved faellesskabsrettens bestemmelser, og dermed heller ikke at forsoege heraf at udlede de subjektive omstaendigheder, hvorunder ansoegningen kan vaere blevet indgivet. Som Kommissionen med rette har anfoert, kan kun den nationale ret, hvor hvem tvisten verserer, foretage denne analyse.

37 For det andet er det en betingelse for, at et maerke, som er registreret i god tro, fortsat kan bruges, at det ikke er erklaeret ugyldigt eller rettighederne hertil ikke er fortabt i henhold til de relevante bestemmelser herom i foerste direktiv 89/104.

38 Sagsoegeren i hovedsagen har i denne forbindelse anfoert, at det omhandlede maerke er egnet til at vildlede forbrugerne med hensyn til arten, beskaffenheden eller den geografiske oprindelse af det produkt, som det betegner, og er ugyldigt efter artikel 3, stk. 1, litra g), i foerste direktiv 89/104.

39 Ogsaa den italienske regering er af den opfattelse, at den omstaendighed, at maerket er egnet til at vildlede forbrugerne, afskaerer Kaeserei Champignon og Eduard Bracharz fra at paaberaabe sig artikel 14, stk. 2, i forordning nr. 2081/92.

40 Kommissionen har gjort gaeldende, at reglerne i artikel 3, stk. 1, litra c) og litra g), og i artikel 12, stk. 2, litra b), i foerste direktiv 89/104 skal fortolkes indskraenkende, da de har karakter af undtagelser fra den eksisterende mangfoldighed af maerketyper, som er indfoert af hensyn til beskyttelsen af den offentlige orden. Heraf slutter Kommissionen, at hverken maerket »Cambozola« eller brugen af dette maerke udgoer en tilstraekkelig praecis henvisning til en faktisk geografisk oprindelse til at kunne vildlede offentligheden eller vildlede den med hensyn til produktets art, beskaffenhed eller geografiske oprindelse. Efter Kommissionens opfattelse er ingen af de hensyn, som er anfoert i artikel 3 og 12 i foerste direktiv 89/104, derfor til hinder for at anvende det paagaeldende maerke.

41 Det bemaerkes, at der ikke i denne sag foreligger det tilfaelde, som er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra c), i foerste direktiv 89/104. Efter de to oevrige relevante bestemmelser i dette direktiv forudsaetter de tilfaelde, hvor maerket afslaas registreret, hvor det erklaeres ugyldigt eller hvor indehaverens rettigheder dertil fortabes, og som forhindrer, at det fortsat kan bruges i henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning nr. 2081/92, at der maa antages at foreligge en effektiv vildledning eller en tilstraekkeligt alvorlig risiko for vildledning af forbrugerne (jf. vedroerende dette begreb Clinique-dommen, samt dom af 6.7.1995, sag C-470/93, Mars, Sml. I, s. 1923, og af 26.11.1996, sag C-313/94, Graffione, Sml. I, s. 6039, praemis 24).

42 Det tilkommer ogsaa paa dette punkt den nationale ret at anvende disse kriterier under hensyn til de omstaendigheder, som foreligger i den for den verserende sag. Selv om udtrykket »Cambozola«, som indeholder en antydning af betegnelsen »Gorgonzola«, ikke i sig selv kan antages at kunne vildlede offentligheden om arten, beskaffenheden eller den geografiske oprindelse af den vare, som det betegner, forudsaetter vurderingen de betingelser, hvorunder det bruges, at der foretages en gennemgang af de faktiske omstaendigheder, som det ikke henhoerer under Domstolens kompetence efter traktatens artikel 177 at foretage (jf. i denne retning Graffione-dommen, praemis 25 og 26).

43 De forelagte spoergsmaal skal derfor besvares med, at paa faellesskabsrettens nuvaerende udviklingstrin er princippet om frie varebevaegelser ikke til hinder for, at en medlemsstat traeffer noedvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af oprindelsesbetegnelser, som er registreret efter forordning nr. 2081/92. Herved kan anvendelsen af en betegnelse som »Cambozola« kvalificeres som en antydning i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i forordningens artikel 13, stk. 1, litra b), af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Gorgonzola«, uden at angivelsen af produktets virkelige oprindelse paa emballagen kan aendre denne kvalifikation. Det tilkommer den nationale ret at afgoere, om betingelserne i artikel 14, stk. 2, i forordning nr. 2081/92 i den foreliggende sag tillader fortsat brug af det tidligere registrerede maerke trods registreringen af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Gorgonzola«, idet retten ved vurderingen af, om registreringen af maerket er sket i god tro, navnlig skal tage hensyn til den gaeldende retstilstand paa registreringstidspunktet, og idet en betegnelse som »Cambozola« ikke i sig selv kan karakteriseres som udgoerende en vildledning af forbrugerne.

Sagens omkostninger

44 De udgifter, der er afholdt af den oestrigske, graeske, franske og italienske regering samt af Kommissionen, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Handelsgericht Wien ved kendelse af 18. juli 1996, for ret:

Paa faellesskabsrettens nuvaerende udviklingstrin er princippet om frie varebevaegelser ikke til hinder for, at en medlemsstat traeffer noedvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af oprindelsesbetegnelser, som er registreret efter Raadets forordning (EOEF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler. Herved kan anvendelsen af en betegnelse som »Cambozola« kvalificeres som en antydning i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i forordningens artikel 13, stk. 1, litra b), af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Gorgonzola«, uden at angivelsen af produktets virkelige oprindelse paa emballagen kan aendre denne kvalifikation. Det tilkommer den nationale ret at afgoere, om betingelserne i artikel 14, stk. 2, i forordning nr. 2081/92 i den foreliggende sag tillader fortsat brug af det tidligere registrerede maerke trods registreringen af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Gorgonzola«, idet retten ved vurderingen af, om registreringen af maerket er sket i god tro, navnlig skal tage hensyn til den gaeldende retstilstand paa registreringstidspunktet, idet en betegnelse som »Cambozola« ikke i sig selv kan karakteriseres som udgoerende en vildledning af forbrugerne.