61997J0230

1 Fri bevaegelighed for personer - etableringsfrihed - koerekort - statsborger fra et tredjeland, der er indehaver af et koerekort af EF-model - tilsidesaettelse af pligten til at ombytte et koerekort, der er udstedt af oprindelsesmedlemsstaten, med et koerekort fra vaertsmedlemsstaten - sidestilling med koersel uden foererret - strafsanktioner - lovlighed

(EF-traktaten, art. 48 og 52; Raadets direktiv 80/1263, art. 8, stk. 1, foerste afsnit)

2 Fri bevaegelighed for personer - etableringsfrihed - koerekort - statsborger fra et tredjeland, der er indehaver af et koerekort af EF-model - tilsidesaettelse af pligten til at ombytte koerekortet i medfoer af direktiv 80/1263 - strafsanktioner - direktiv 91/439 - direkte virkning af artikel 1, stk. 2, og artikel 8, stk. 1 - raekkevidde - princip i national ret om tilbagevirkende gyldighed af den mildere straffelov - virkning

(Raadets direktiv 80/1263, art. 8, stk. 1, foerste afsnit, og Raadets direktiv 91/439, art. 1, stk. 2, og art. 8, stk. 1)

1 Selv om medlemsstaterne i tilfaelde af tilsidesaettelse af pligten til at ombytte et koerekort i medfoer af artikel 8, stk. 1, foerste afsnit, i foerste direktiv 80/1263 om indfoerelse af et EF-koerekort ikke kan anvende en straf, der staar i et saadant misforhold til lovovertraedelsens grovhed, at den kommer til at udgoere en hindring for arbejdskraftens frie bevaegelighed, naar henses til den betydning, retten til at foere et motorkoeretoej har for den faktiske adgang til at udoeve selvstaendig eller loennet beskaeftigelse, er denne begraensning, der goeres i medlemsstaternes kompetence til at fastsaette strafsanktioner paa omraadet, begrundet med hensynet til den frie bevaegelighed for personer, der er indfoert ved traktaten. En statsborger fra et tredjeland kan ikke paaberaabe sig reglerne vedroerende den frie bevaegelighed for personer, som kun finder anvendelse paa statsborgere i en EF-medlemsstat, der oensker at etablere sig i en anden medlemsstat, eller for personer med statsborgerskab i den paagaeldende medlemsstat, hvis situation er af en saadan art, at der bestaar tilknytningsmomenter til forhold, som faellesskabsretten tilsigter at regulere.

Foelgelig er hverken bestemmelserne i foerste direktiv 80/1263 eller bestemmelserne i traktaten til hinder for, at koersel med et motorkoeretoej, som foretages af en statsborger fra et tredjeland, der er indehaver af et koerekort af EF-model, som er udstedt af en medlemsstat, og den paagaeldende, som efter at have taget bopael i en anden medlemsstat kunne have ombyttet dette med et koerekort udstedt af vaertsstaten, dog ikke har gennemfoert denne formalitet inden for den fastsatte frist paa et aar, i den sidstnaevnte stat sidestilles med koersel uden foererret og derfor straffes med frihedsstraf eller boede.

2 Bestemmelserne i artikel 1, stk. 2, og artikel 8, stk. 1, i direktiv 91/439 om koerekort paalaegger medlemsstaterne klare og praecise forpligtelser, som henholdsvis vedroerer den gensidige anerkendelse af koerekort af EF-model og forbuddet mod at kraeve ombytning af koerekort, der er udstedt af en anden medlemsstat, uden hensyntagen til indehaverens nationalitet, idet staterne, som bestemmelserne er rettet til, ikke raader over noget skoen med hensyn til de foranstaltninger, der skal traeffes for at efterkomme disse krav. Den direkte virkning, som derfor maa tillaegges disse bestemmelser, medfoerer, at private har ret til at paaberaabe sig bestemmelserne for de nationale domstole.

Det foelger heraf, at en statsborger fra et tredjeland, der er indehaver af et gyldigt koerekort af EF-model, som er udstedt af en medlemsstat, og som har taget bopael i en anden medlemsstat, hvor han dog ikke har ombyttet sit koerekort inden for den frist paa et aar, der var foreskrevet i artikel 8, stk. 1, foerste afsnit, i direktiv 80/1263, er berettiget til direkte at paaberaabe sig artikel 1, stk. 2, og artikel 8, stk. 1, i direktiv 91/439, saaledes at han i den medlemsstat, hvor han har taget ny bopael, ikke kan idoemmes frihedsstraf eller boede for koersel uden foererret. Faellesskabsretten er ikke til hinder for, at en domstol i en medlemsstat paa grund af det i visse medlemsstaters nationale ret anerkendte princip om, at en mildere straffelov har tilbagevirkende gyldighed, anvender disse bestemmelser i direktiv 91/439, selv om overtraedelsen har fundet sted foer den fastsatte dato for gennemfoerelsen af dette direktiv.

1 Ved dom af 17. juni 1997, indgaaet til Domstolen den 24. juni 1997, har Hof van Cassatie i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt tre praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 8, stk. 1, i Raadets foerste direktiv 80/1263/EOEF af 4. december 1980 om indfoerelse af et EF-koerekort (EFT L 375, s. 1) samt af artikel 1, stk. 2, og artikel 8, stk. 1, i Raadets direktiv 91/439/EOEF af 29. juli 1991 om koerekort (EFT L 237, s. 1).

2 Disse spoergsmaal er blevet rejst under en straffesag, som anklagemyndigheden har indledt mod Ibiyinka Awoyemi, der er tiltalt for at have foert et motorkoeretoej paa offentlig vej i Belgien uden at vaere indehaver af et gyldigt koerekort.

Koerekortdirektiverne

3 En foerste harmonisering vedroerende koerekort blev gennemfoert ved udstedelsen af direktiv 80/1263, der, saaledes som det anfoeres i dets foerste betragtning, har til formaal at bidrage til at forbedre faerdselssikkerheden paa vejene og lette trafikken for personer, som bosaetter sig i en anden medlemsstat end den, hvor de har bestaaet en koereproeve, eller som flytter inden for Faellesskabet.

4 Med henblik herpaa blev der ved direktiv 80/1263 foretaget en tilnaermelse af de nationale regler paa omraadet, navnlig for saa vidt angaar de nationale ordninger om udstedelse af koerekort, koeretoejskategorier og gyldighedsbetingelser for koerekort. Der indfoertes ligeledes et koerekort af EF-model og en ordning om medlemsstaternes gensidige anerkendelse af koerekort samt om ombytning af koerekort, naar indehaverne skifter bopael eller arbejdssted fra en medlemsstat til en anden.

5 Ifoelge direktivets artikel 6, stk. 1, er udstedelse af koerekort betinget af for det foerste, at den paagaeldende bestaar en praktisk og en teoretisk proeve og opfylder laegelige minimumskrav, og for det andet, at den paagaeldende har bopael i den medlemsstat, der udsteder koerekortet, saafremt dette kraeves i den paagaeldende medlemsstats lovgivning.

6 Direktivets artikel 8, stk. 1, lyder:

»Medlemsstaterne foreskriver, at saafremt indehaveren af et gyldigt nationalt koerekort eller et koerekort af EF-model, der er udstedt af en medlemsstat, tager bopael i en anden medlemsstat, forbliver vedkommendes koerekort gyldigt dér i hoejst det aar, der foelger efter det tidspunkt, hvor vedkommende har taget bopael. I dette tidsrum udsteder den stat, hvor indehaveren har taget bopael, paa hans anmodning og mod, at han afleverer sit koerekort, et koerekort (EF-model) for den eller de samme kategorier uden at kraeve de i artikel 6 omhandlede betingelser opfyldt. Denne medlemsstat kan dog naegte at ombytte koerekortet, saafremt de nationale regler, herunder de medicinske forskrifter, forbyder udstedelse af koerekortet.

Inden ombytningen skal ansoegeren fremlaegge en erklaering til bekraeftelse af, at hans koerekort er gyldigt. Det paahviler den medlemsstat, der foretager ombytningen, om fornoedent at kontrollere rigtigheden af denne erklaering. Den medlemsstat, som foretager ombytningen, tilbagesender det gamle koerekort til myndighederne i den medlemsstat, der har udstedt det.«

7 Ved direktiv 91/439 er der dels gennemfoert en naeste etape i harmoniseringen af de nationale regler, navnlig vedroerende betingelserne for udstedelse af koerekort og koeretoejskategorier, dels har direktivet ophaevet forpligtelsen til at ombytte koerekortet, naar der tages bopael i en anden medlemsstat, hvilken forpligtelse ifoelge direktivets niende betragtning er en hindring for den frie bevaegelighed for personer, og ikke kan accepteres i betragtning af de fremskridt, der er naaet inden for rammerne af den europaeiske integration.

8 Artikel 1, stk. 2, i dette direktiv bestemmer:

»De koerekort, som medlemsstaterne udsteder, anerkendes gensidigt.«

9 Direktivets artikel 8, stk. 1, lyder:

»Naar indehaveren af et gyldigt koerekort udstedt i en medlemsstat faar saedvanlig bopael i en anden medlemsstat, kan han anmode om at faa sit koerekort ombyttet med et tilsvarende koerekort; den medlemsstat, der foretager ombytningen, skal om fornoedent kontrollere, at det hidtidige koerekort er gyldigt.«

10 Det bestemmes i samme artikels stk. 6:

»Naar en medlemsstat ombytter et koerekort udstedt af et tredjeland med et koerekort efter EF-modellen, skal der i sidstnaevnte koerekort ske en paategning herom samt om enhver senere fornyelse eller ombytning heraf.

Ombytning kan kun ske, hvis det koerekort, der er udstedt af et tredjeland, afleveres til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der foretager ombytningen. Hvis indehaveren af et saadant koerekort flytter til en anden medlemsstat, kan denne anden medlemsstat undlade at anvende artikel 1, stk. 2, i dette direktiv.«

11 Artikel 12, stk. 1, i direktiv 91/439 bestemmer:

»Medlemsstaterne vedtager efter samraad med Kommissionen inden den 1. juli 1994 de love og administrative bestemmelser, der er noedvendige for at tilpasse sig dette direktiv fra den 1. juli 1996.«

12 Direktivets artikel 13 bestemmer:

»Direktiv 80/1263/EOEF ophaeves pr. 1. juli 1996.«

Nationale bestemmelser

13 I Belgien bestemmer artikel 2 i kongelig anordning af 6. maj 1988 (Moniteur belge af 28.9.1988, s. 13631) foelgende:

»Stk. 1. Et belgisk koerekort kan udstedes til:

1) personer, som er indskrevet i befolkningsregisteret eller i registeret over udlaendinge i en belgisk kommune, og som er i besiddelse af et af foelgende i Belgien udstedte dokumenter:

a) et identitetskort for belgiere eller for udlaendinge

b) et bevis for indskrivning i registeret over udlaendinge

c) et opholdsbevis for statsborgere i en medlemsstat i Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab

d) en bekraeftelse paa optagelse paa en hoejere uddannelse

2) personer, som er i besiddelse af et af foelgende i Belgien udstedte dokumenter:

a) et identitetskort for medlemmer af det diplomatiske korps

b) et identitetskort for medlemmer af det konsulaere korps

c) et saerligt identitetskort.

Stk. 2. De i stk. 1, nr. 1, naevnte personer maa kun foere motorkoeretoej, saafremt de er i besiddelse af et belgisk koerekort. De kan dog foere motorkoeretoej et aar fra den dato, hvor den paagaeldende indskrives i befolkningsregisteret eller i registeret over udlaendinge i en belgisk kommune, saafremt de er i besiddelse af et gyldigt udenlandsk nationalt koerekort, der er udstedt i en medlemsstat i Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab. Andre foerere af motorkoeretoej skal vaere i besiddelse af og medfoere et belgisk koerekort eller et udenlandsk nationalt/internationalt koerekort paa de betingelser, der finder anvendelse i international landevejstrafik.

...«

Hovedsagen

14 Ibiyinka Awoyemi, der er nigeriansk statsborger, boede i en vis periode i Det Forenede Kongerige, hvor han var indehaver af et koerekort af EF-model med gyldighed fra den 11. april 1990 til den 26. januar 2003.

15 Han har siden den 1. december 1990 vaeret lovligt bosiddende i Belgien.

16 Den 27. juli 1993 blev Awoyemi kontrolleret af politiet i Ostende (Belgien), og det blev herved fastslaaet, at han foerte et motorkoeretoej uden at vaere i besiddelse af et belgisk koerekort.

17 Selv om Awoyemi henviste til sit koerekort af EF-model, der var gyldigt paa tidspunktet for de faktiske omstaendigheder, blev han den 4. januar 1995 ved Correctionele rechtbank, Brugge (Belgien), idoemt en boede paa 2 000 BEF for at have foert et koeretoej paa offentlig vej i Belgien uden at vaere indehaver af et gyldigt koerekort i overensstemmelse med forskrifterne i artikel 2 i den tidligere naevnte kongelige anordning af 6. maj 1988. Retten anfoerte for det foerste, at tiltalte var bosiddende i Belgien uden at vaere indehaver af et belgisk koerekort, og paa gerningstidspunktet var for det andet den frist paa et aar udloebet, der regnes fra indskrivningen af tiltalte i registeret over udlaendinge i Belgien, og hvorunder han havde ret til at foere motorkoeretoej, saafremt han var i besiddelse af et gyldigt koerekort, der var udstedt af en af medlemsstaterne i Det Europaeiske Faellesskab.

18 Awoyemi har anfaegtet denne dom ved en kassationsappel.

19 Det fremgaar af forelaeggelsesdommens grunde, at Hof van Cassatie for det foerste har lagt til grund, at den tidligere naevnte kongelige anordning af 6. maj 1988 bl.a. blev udstedt med henblik paa gennemfoerelsen af artikel 8, stk. 1, foerste afsnit, i direktiv 80/1263. Kassationsretten har herefter henvist til dom af 29. februar 1996, sag C-193/94, Skanavi og Chryssanthakopoulos (Sml. I, s. 929), idet den dog herved bemaerker, at denne dom blev afsagt vedroerende en sag angaaende statsborgere fra en medlemsstat i Det Europaeiske Faellesskab, mens naervaerende sag vedroerer en statsborger fra et tredjeland, der er indehaver af et koerekort, som er udstedt af en anden medlemsstat end den paagaeldendes vaertsmedlemsstat. Retten bemaerker endelig, at direktiv 80/1263 med virkning fra den 1. juli 1996 er blevet ophaevet ved direktiv 91/439, hvis artikel 1, stk. 2, bestemmer, at de koerekort, som medlemsstaterne udsteder, anerkendes gensidigt, og hvis artikel 8, stk. 1, indfoerer en fri valgmulighed i stedet for pligten til inden et aar at ombytte et gyldigt koerekort, der er udstedt af en medlemsstat, saafremt indehaveren flytter til en anden medlemsstat. Ifoelge den forelaeggende ret synes disse bestemmelser at have direkte virkning, men det fremgaar ikke af direktiv 91/439, hvorvidt det kan finde anvendelse paa overtraedelser, der er begaaet, mens direktiv 80/1263 var gaeldende.

20 Idet Hof van Cassatie fandt, at sagens udfald saaledes afhang af fortolkningen af faellesskabsretten, har den udsat sagen og forelagt Domstolen foelgende tre praejudicielle spoergsmaal:

»1) Er bestemmelserne i Raadets foerste direktiv 80/1263/EOEF af 4. december 1980 om indfoerelse af et EF-koerekort, navnlig dets artikel 8, til hinder for, at koersel med motorkoeretoej, som foretages af en person, der ikke er borger i Den Europaeiske Union, men som dog er indehaver af et af en medlemsstat udstedt nationalt koerekort eller et koerekort af EF-model, og som kunne have ombyttet dette med et koerekort udstedt af vaertsstaten, men som ikke har foretaget denne ombytning inden for den fastsatte frist, sidestilles med koersel uden foererret, der straffes med frihedsstraf eller boede?

2) Skal artikel 1, stk. 2, i Raadets direktiv 91/439/EOEF af 29. juli 1991 om koerekort, hvorefter de koerekort, som medlemsstaterne udsteder, anerkendes gensidigt, og den i direktivets artikel 8, stk. 1, indeholdte ret til ombytning forstaas saaledes, at ogsaa naar der ikke foreligger en national bestemmelse herom, kan en foerer, som ikke er borger i Den Europaeiske Union, men som er i besiddelse af et af en medlemsstat udstedt nationalt koerekort eller et koerekort af EF-model, og som tager bopael i en anden medlemsstat fra den 1. juli 1996, paaberaabe sig disse bestemmelser for en retsinstans?

3) Saafremt det andet spoergsmaal besvares bekraeftende, har da artikel 1, stk. 2, og artikel 8, stk. 1, i Raadets direktiv 91/439/EOEF af 29. juli 1991 om koerekort tilbagevirkende gyldighed, saaledes at de er til hinder for, at koersel med motorkoeretoej, som foretages af en person, der ikke er borger i Den Europaeiske Union, men som er indehaver af et af en medlemsstat udstedt nationalt koerekort eller et koerekort af EF-model, og som kunne have ombyttet dette med et koerekort udstedt af vaertsstaten, men som den 27. juli 1993 ikke havde gjort dette inden for den fastsatte frist, sidestilles med koersel uden foererret, der straffes med frihedsstraf eller boede?«

Det foerste spoergsmaal

21 Det fremgaar af forelaeggelsesdommens grunde, at den nationale ret med det foerste spoergsmaal naermere bestemt anmoder Domstolen om at fastslaa, om bestemmelserne i direktiv 80/1263 eller bestemmelserne i traktaten er til hinder for, at koersel med motorkoeretoej, som foretages af en statsborger fra et tredjeland, der er indehaver af et koerekort af EF-model, som er udstedt af en medlemsstat, og den paagaeldende, som efter at have taget bopael i en anden medlemsstat kunne have ombyttet dette med et koerekort udstedt af vaertsstaten, dog ikke har gennemfoert denne formalitet inden for den fastsatte frist paa et aar, i den sidstnaevnte stat sidestilles med koersel uden foererret, og derfor straffes med frihedsstraf eller boede.

22 Det skal indledningsvis fastslaas, at direktiv 80/1263, saaledes som generaladvokaten har anfoert i punkt 21 i forslaget til afgoerelse, ikke alene finder anvendelse paa medlemsstaternes statsborgere, men paa indehaverne af et koerekort, der er udstedt af en medlemsstat, uden at nationaliteten har betydning.

23 Det foelger heraf, at en person, der befinder sig i samme situation som Awoyemi, og som er indehaver af et koerekort af EF-model, der er udstedt af de kompetente myndigheder i Det Forenede Kongerige, og som var gyldigt paa tidspunktet for det i sagen omhandlede forhold, er omfattet af dette direktivs personelle anvendelsesomraade.

24 Direktivet indeholder imidlertid ingen bestemmelse om de sanktioner, der skal paalaegges i tilfaelde af overtraedelse af forpligtelsen til at ombytte koerekortet, som er foreskrevet i direktivets artikel 8, stk. 1, foerste afsnit.

25 Da det paagaeldende omraade ikke er reguleret i faellesskabsretten, har medlemsstaterne foelgelig fortsat kompetence til at paalaegge sanktioner, saafremt forpligtelsen ikke overholdes (jf. Skanavi og Chryssanthakopoulos-dommen, a.st., praemis 36).

26 Det fremgaar ganske vist af fast retspraksis, at medlemsstaterne ikke paa det paagaeldende omraade kan anvende en straf, der staar i et saadant misforhold til lovovertraedelsens grovhed, at den kommer til at udgoere en hindring for arbejdskraftens frie bevaegelighed, naar henses til den betydning, retten til at foere motorkoeretoej har for den faktiske adgang til at udoeve selvstaendig eller loennet beskaeftigelse, navnlig for saa vidt angaar adgangen til at udoeve visse aktiviteter eller saerlige hverv (jf. Skanavi og Chryssanthakopoulos-dommen, a.st., praemis 36 og 38).

27 En person som Awoyemi kan imidlertid ikke stoette ret paa denne praksis.

28 Det fremgaar nemlig af praemis 36-39 i Skanavi og Chryssanthakopoulos-dommen, at den begraensning, der goeres i medlemsstaternes kompetence til at fastsaette strafsanktioner i tilfaelde af overtraedelse af forpligtelsen til at ombytte koerekortet, er begrundet i hensynet til den frie bevaegelighed for personer, der er indfoert ved traktaten.

29 En statsborger fra et tredjeland, der befinder sig i samme situation som Awoyemi, kan ikke paaberaabe sig reglerne vedroerende den frie bevaegelighed for personer, som efter fast praksis kun finder anvendelse paa statsborgere i en EF-medlemsstat, der oensker at etablere sig i en anden medlemsstat, eller for personer med statsborgerskab i den paagaeldende medlemsstat, hvis situation er af en saadan art, at der bestaar tilknytningsmomenter til forhold, som faellesskabsretten tilsigter at regulere (jf. f.eks. dom af 25.6.1992, sag C-147/91, Ferrer Laderer, Sml. I, s. 4097, praemis 7).

30 Under disse omstaendigheder er retsstillingen for en saadan person med statsborgerskab i et tredjeland for saa vidt angaar de sanktioner, som han kan blive paalagt i tilfaelde af manglende overholdelse af forpligtelsen til at ombytte koerekortet som fastsat i artikel 8, stk. 1, foerste afsnit, i direktiv 80/1263, hverken omfattet af bestemmelserne i dette direktiv eller af traktatens bestemmelser vedroerende den frie bevaegelighed for personer.

31 Det foerste spoergsmaal skal herefter besvares saaledes, at hverken bestemmelserne i direktiv 80/1263 eller bestemmelserne i traktaten er til hinder for, at koersel med motorkoeretoej, som foretages af en statsborger fra et tredjeland, der er indehaver af et koerekort af EF-model, som er udstedt af en medlemsstat, og den paagaeldende, som efter at have taget bopael i en anden medlemsstat kunne have ombyttet dette med et koerekort udstedt af vaertsstaten, dog ikke har gennemfoert denne formalitet inden for den fastsatte frist paa et aar, i den sidstnaevnte stat sidestilles med koersel uden foererret og derfor straffes med frihedsstraf eller boede.

Det andet og det tredje spoergsmaal

32 Med det andet og det tredje spoergsmaal, som skal behandles sammen, spoerger den forelaeggende ret naermere bestemt, om en statsborger fra et tredjeland, der er indehaver af et gyldigt koerekort af EF-model, som er udstedt af en medlemsstat, og som har taget bopael i en anden medlemsstat, hvor han dog ikke har ombyttet sit koerekort inden for den frist paa et aar, der var foreskrevet i artikel 8, stk. 1, foerste afsnit, i direktiv 80/1263, er berettiget til direkte at paaberaabe sig artikel 1, stk. 2, og artikel 8, stk. 1, i direktiv 91/439, saaledes at han i den medlemsstat, hvor han har taget ny bopael, ikke kan idoemmes frihedsstraf eller boede for koersel uden foererret, saafremt denne overtraedelse har fundet sted foer det fastsatte tidspunkt for gennemfoerelsen af direktiv 91/439.

33 Det skal indledningsvis bemaerkes, at ifoelge artikel 12 og 13 i direktiv 91/439 udloeb fristen for gennemfoerelse af direktivet den 1. juli 1994, og direktivet skulle foerst finde anvendelse i medlemsstaterne fra den 1. juli 1996, pr. hvilken dato direktiv 80/1263 blev ophaevet.

34 Forpligtelsen til at ombytte koerekortet, som var fastsat i artikel 8, stk. 1, foerste afsnit, i direktiv 80/1263, gjaldt foelgelig indtil den 1. juli 1996, idet bestemmelserne i direktiv 91/439 ikke har tilbagevirkende gyldighed (jf. i denne retning Skanavi og Chryssanthakopoulos-dommen, a.st., praemis 28).

35 Da det i hovedsagen omhandlede forhold fandt sted den 27. juli 1993, har Det Forenede Kongeriges regering og Kommissionen udtrykt tvivl med hensyn til, om en fortolkning af direktiv 91/439 er relevant for afgoerelsen af den sag, der verserer for den forelaeggende ret.

36 Det fremgaar imidlertid af forelaeggelsesdommen, at den nationale ret har fundet det noedvendigt at forelaegge Domstolen spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 1, stk. 2, og artikel 8, stk. 1, i direktiv 91/439 med den begrundelse, at der efter omstaendighederne for retten kan vaere anledning til at anvende det i rettens nationale retsorden kendte princip om, at den mildere straffelov har tilbagevirkende gyldighed, saaledes at de nationale bestemmelser, der var gaeldende, da de paagaeldende strafbare forhold blev begaaet, ikke kan finde anvendelse, saafremt den nationale ret maatte fastslaas at vaere uforenelig med faellesskabsretten, og saafremt de relevante faellesskabsretlige bestemmelser kunne paaberaabes direkte af en privat person.

37 De forelagte spoergsmaal maa derfor besvares, idet det tilkommer den nationale ret at afgoere, om det er noedvendigt at indhente en praejudiciel afgoerelse for at kunne afsige dom i hovedsagen, og om de spoergsmaal, som den forelaegger Domstolen, er relevante (jf. i denne retning dom af 23.2.1995, forenede sager C-358/93 og C-416/93, Bordessa m.fl., Sml. I, s. 361, praemis 10, af 14.12.1995, forenede sager C-163/94, C-165/94 og C-250/94, Sanz de Lera m.fl., Sml. I, s. 4821, praemis 15, af 26.9.1996, sag C-341/94, Allain, Sml. I, s. 4631, praemis 13, og Skanavi og Chryssanthakopoulos-dommen, a.st., praemis 18).

38 Faellesskabsretten er ikke til hinder for, at den forelaeggende ret i overensstemmelse med et princip i national strafferet tager hensyn til de mere lempelige bestemmelser i direktiv 91/439 ved anvendelsen af national ret, selv om faellesskabsretten, saaledes som Kommissionen har anfoert i sit skriftlige indlaeg, ikke indeholder nogen forpligtelse hertil.

39 Med henblik paa afgoerelsen af, om de ovennaevnte bestemmelser i direktiv 91/439 har direkte virkning, skal det bemaerkes, at ifoelge Domstolens faste praksis kan private i alle tilfaelde, hvor bestemmelser i et direktiv ud fra et indholdsmaessigt synspunkt fremstaar som ubetingede og tilstraekkeligt praecise, paaberaabe sig dem over for staten, naar denne enten undlader at gennemfoere direktivet i national ret inden for de fastsatte frister eller gennemfoerer det ukorrekt (jf. f.eks. dom af 8.10.1987, sag 80/86, Kolpinghuis Nijmegen, Sml. s. 3969, praemis 7).

40 Det fremgaar herved for det foerste af selve ordlyden af det andet spoergsmaal, der er stillet af den forelaeggende ret, at artikel 1, stk. 2, og artikel 8, stk. 1, i direktiv 91/439 ikke er blevet gennemfoert i den paagaeldende nationale retsorden inden for den fastsatte frist og ikke er blevet gjort anvendelige i denne retsorden fra den 1. juli 1996 som foreskrevet i direktivets artikel 12.

41 Hvad dernaest angaar spoergsmaalet om, hvorvidt bestemmelserne i det naevnte direktiv er tilstraekkeligt praecise og ubetingede til, at en privat kan stoette ret paa dem for en national domstol, skal det for det foerste bemaerkes, at artikel 1, stk. 2, bestemmer, at de koerekort, som medlemsstaterne udsteder, uden nogen formaliteter skal anerkendes gensidigt (jf. Skanavi og Chryssanthakopoulos-dommen, a.st., praemis 26), og for det andet, at artikel 8, stk. 1, indfoerer en fri valgmulighed i stedet for den forpligtelse, som en person, der er indehaver af et gyldigt koerekort, der er udstedt af en medlemsstat, og som har taget bopael i en anden medlemsstat, havde til at udskifte koerekortet inden for en frist paa et aar i medfoer af artikel 8, stk. 1, foerste afsnit, i direktiv 80/1263, idet denne forpligtelse i niende betragtning til direktiv 91/439 betegnes som en hindring for den frie bevaegelighed for personer.

42 Som generaladvokaten har understreget i punkt 37-41 i forslaget til afgoerelse, paalaegger disse bestemmelser saaledes medlemsstaterne klare og praecise forpligtelser, som henholdsvis vedroerer den gensidige anerkendelse af koerekort af EF-model og forbuddet mod at kraeve ombytning af koerekort, der er udstedt af en anden medlemsstat, uden hensyntagen til indehaverens nationalitet, idet staterne, som bestemmelserne er rettet til, ikke raader over noget skoen med hensyn til de foranstaltninger, der skal traeffes for at efterkomme disse krav.

43 Den direkte virkning, som derfor maa tillaegges artikel 1, stk. 2, og artikel 8, stk. 1, i direktiv 91/439, medfoerer, at private har ret til at paaberaabe sig disse bestemmelser for de nationale domstole.

44 Det ville alene forholde sig anderledes, saafremt den paagaeldende havde erhvervet koerekortet i den foerste medlemsstat ved ombytning af et koerekort udstedt af et tredjeland. Det fremgaar nemlig af artikel 8, stk. 6, i direktiv 91/439, at de oevrige medlemsstater ikke er forpligtet til at anerkende et saadant koerekort, og at direktivet i denne situation saaledes ikke paalaegger en ubetinget forpligtelse. Der foreligger imidlertid i sagen ingen oplysninger om, hvorledes Awoyemi erhvervede koerekortet af EF-model i Det Forenede Kongerige.

45 Under hensyn til det anfoerte skal det andet og det tredje praejudicielle spoergsmaal besvares saaledes, at en statsborger fra et tredjeland, der er indehaver af et gyldigt koerekort af EF-model, som er udstedt af en medlemsstat, og som har taget bopael i en anden medlemsstat, hvor han dog ikke har ombyttet sit koerekort inden for den frist paa et aar, der var foreskrevet i artikel 8, stk. 1, foerste afsnit, i direktiv 80/1263, er berettiget til direkte at paaberaabe sig artikel 1, stk. 2, og artikel 8, stk. 1, i direktiv 91/439, saaledes at han i den medlemsstat, hvor han har taget ny bopael, ikke kan idoemmes frihedsstraf eller boede for koersel uden foererret. Faellesskabsretten er ikke til hinder for, at en domstol i en saadan medlemsstat paa grund af det i visse medlemsstaters nationale ret anerkendte princip om, at en mildere straffelov har tilbagevirkende gyldighed, anvender disse bestemmelser i direktiv 91/439, selv om overtraedelsen har fundet sted foer den fastsatte dato for gennemfoerelsen af dette direktiv.

Sagens omkostninger

46 De udgifter, der er afholdt af Det Forenede Kongeriges regering og af Kommissionen, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

(Anden Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Belgiens Hof van Cassatie ved dom af 17. juni 1997, for ret:

1) Hverken bestemmelserne i Raadets foerste direktiv 80/1263/EOEF af 4. december 1980 om indfoerelse af et EF-koerekort eller bestemmelserne i EF-traktaten er til hinder for, at koersel med motorkoeretoej, som foretages af en statsborger fra et tredjeland, der er indehaver af et koerekort af EF-model, som er udstedt af en medlemsstat, og den paagaeldende, som efter at have taget bopael i en anden medlemsstat kunne have ombyttet dette med et koerekort udstedt af vaertsstaten, dog ikke har gennemfoert denne formalitet inden for den fastsatte frist paa et aar, i den sidstnaevnte stat sidestilles med koersel uden foererret og derfor straffes med frihedsstraf eller boede.

2) En statsborger fra et tredjeland, der er indehaver af et gyldigt koerekort af EF-model, som er udstedt af en medlemsstat, og som har taget bopael i en anden medlemsstat, hvor han dog ikke har ombyttet sit koerekort inden for den frist paa et aar, der var foreskrevet i artikel 8, stk. 1, foerste afsnit, i direktiv 80/1263, er berettiget til direkte at paaberaabe sig artikel 1, stk. 2, og artikel 8, stk. 1, i Raadets direktiv 91/439/EOEF af 29. juli 1991 om koerekort, saaledes at han i den medlemsstat, hvor han har taget ny bopael, ikke kan idoemmes frihedsstraf eller boede for koersel uden foererret. Faellesskabsretten er ikke til hinder for, at en domstol i en saadan medlemsstat paa grund af det i visse medlemsstaters nationale ret anerkendte princip om, at en mildere straffelov har tilbagevirkende gyldighed, anvender disse bestemmelser i direktiv 91/439, selv om overtraedelsen har fundet sted foer den fastsatte dato for gennemfoerelsen af dette direktiv.