61997J0129

1 Landbrug - ensartede lovgivninger - beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler - forordning nr. 2081/92 - medlemsstaternes kompetence til at indfoere bestemmelser om fravigelser - betingelser - udtrykkelig bestemmelse - aendring af en registreret betegnelse uden iagttagelse af den faellesskabsretlige procedure - retsstridigt

(Raadets forordning nr. 2081/92, art. 17)

2 Landbrug - ensartede lovgivninger - beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler - sammensat betegnelse registreret efter den forenklede procedure - manglende angivelse om en begraensning af beskyttelsen - beskyttelse udstraekkende sig til samtlige dele af betegnelsen - ingen tvingende slutning

(Raadets forordning nr. 2081/92, art. 17; Kommissionens forordning nr. 1107/96)

1 For saa vidt medlemsstaterne ved den ordning, der blev indfoert ved forordning nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler, har en kompetence til at indfoere, i hvert fald foreloebige bestemmelser, der fraviger forordningens, udspringer denne kompetence af udtrykkelige regler. En aendring af en del af en varespecifikation som f.eks. det paagaeldende produkts betegnelse, dvs. den registrerede oprindelsesbetegnelse, kan foelgelig kun gennemfoeres i overensstemmelse med de i forordningen fastsatte faellesskabsretlige vilkaar og procedurer.

Hvad angaar en oprindelsesbetegnelse, som en medlemsstat har anmodet om registrering af i medfoer af den forenklede procedure i henhold til artikel 17 - der angaar betegnelser, som allerede eksisterede ved forordningens ikrafttraedelse - kan medlemsstaten foelgelig ikke efter dette tidspunkt ved nationale bestemmelser aendre betegnelsen og yde den beskyttelse paa nationalt plan.

2 For en »sammensat« oprindelsesbetegnelse, der er blevet registreret i henhold til den forenklede procedure i artikel 17 i forordning nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler, gaelder det, at en manglende angivelse vedroerende denne betegnelse i en fodnote i bilaget til forordning nr. 1107/96, om, at anmodningen om registrering ikke omfatter en af delene af betegnelsen, ikke noedvendigvis medfoerer, at hver af disse nyder beskyttelse.

Sidstnaevnte forordning indeholder saaledes intet til stoette for, at noget saadant skulle have vaeret formaalet med fremgangsmaaden med henvisninger i fodnoter. Spoergsmaal om, hvorvidt og i hvilket omfang de forskellige dele af en betegnelse skal ydes beskyttelse, herunder navnlig spoergsmaal om, hvorvidt der kan vaere tale om en artsbetegnelse eller om en del af en betegnelse, som nyder beskyttelse, beror endvidere i henhold til den ved forordning nr. 2081/92 indfoerte beskyttelsesordning paa et skoen, som det tilkommer den paagaeldende nationale ret at udoeve paa grundlag af en detaljeret undersoegelse af de faktiske omstaendigheder, som fremgaar af de oplysninger, de beroerte parter har fremlagt for retten.

1 Ved afgoerelser af 26. februar 1997, indgaaet til Domstolen den 1. april 1997, har Tribunal de grande instance de Dijon i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af Raadets forordning (EOEF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler (EFT L 208, s. 1, herefter »1992-forordningen«) og Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 af 12. juni 1996 om registrering af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser efter proceduren i artikel 17 i forordning nr. 2081/92 (EFT L 148, s. 1, herefter »1996-forordningen«).

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under nogle straffesager mod Yvon Chiciak og Jean-Pierre Fol, hvori disse er tiltalt for i strid med de gaeldende nationale bestemmelser at have bragt oste i handelen under anvendelse af en beskyttet oprindelsesbetegnelse.

3 1992-forordningen, der traadte i kraft den 25. juli 1993, fastlaegger regler for beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for landbrugsprodukter til konsum og for levnedsmidler. I syvende betragtning til forordningen anfoeres foelgende: »den nationale praksis med hensyn til anvendelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser er ... varierende; det er noedvendigt at indfoere en EF-holdning hertil; et saet EF-regler med en beskyttelsesordning vil nemlig goere det muligt for de geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelserne at udvikle sig, fordi saadanne regler i kraft af den ensartethed, som de vil medfoere, vil sikre lige konkurrencevilkaar for producenterne af produkter med saadanne betegnelser og styrke produktets vaerdi for forbrugerne.« I tolvte betragtning hedder det, at »de geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelserne boer registreres paa faellesskabsplan for at opnaa beskyttelse i alle medlemsstater ...«

4 1992-forordningens artikel 2, stk. 2, litra a), indeholder foelgende bestemmelse:

»I denne forordning forstaas ved:

a) oprindelsesbetegnelse: navnet paa et omraade, et bestemt sted eller i undtagelsestilfaelde et land, der betegner et landbrugsprodukt eller et levnedsmiddel:

- som har oprindelse i dette omraade, dette bestemte sted eller dette land, og

- hvis egenskaber eller andre kendetegn hovedsageligt eller fuldstaendigt kan tilskrives det geografiske miljoe med dets naturbetingede og menneskelige faktorer, og som er fremstillet, forarbejdet og tilvirket i det afgraensede geografiske omraade.«

5 Forordningens artikel 4-7 fastlaegger en registreringsprocedure (den saakaldte »normale« procedure).

6 1992-forordningens artikel 4, stk. 1, indeholder foelgende bestemmelse: »For at en beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) eller en beskyttet geografisk betegnelse (BGB) kan benyttes for et landbrugsprodukt eller et levnedsmiddel, skal dette vaere omfattet af en varespecifikation.« I henhold til artikel 4, stk. 2, skal varespecifikationen bl.a. omfatte »navnet paa landbrugsproduktet eller levnedsmidlet med oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse«.

7 Ifoelge 1992-forordningens artikel 5, stk. 4, skal en registreringsansoegning stiles til den medlemsstat, hvor det geografiske omraade er beliggende. I henhold til artikel 5, stk. 5, kontrollerer medlemsstaten, om ansoegningen er berettiget, og fremsender den til Kommissionen tillige med bl.a. varespecifikationen. I henhold til artikel 6, stk. 1, 2 og 3, kontrollerer Kommissionen inden seks maaneder ved en formel undersoegelse, om registreringsansoegningen indeholder alle de i artikel 4 naevnte oplysninger. Hvis Kommissionen drager den konklusion, at betegnelsen opfylder betingelserne for beskyttelse, offentliggoer den en meddelelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende. Modtager Kommissionen ingen indsigelser i henhold til artikel 7 fra nogen medlemsstat eller nogen beroert fysisk eller juridisk person, indfoerer den betegnelsen i et register benaevnt »Register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser«.

8 I henhold til 1992-forordningens artikel 8 maa angivelserne »BOB« og »BGB« kun forekomme paa landbrugsprodukter og levnedsmidler, der omfattes af forordningen.

9 1992-forordningens artikel 9 indeholder foelgende bestemmelser:

»Den paagaeldende medlemsstat kan anmode om aendring af en varespecifikation, navnlig for at tage hensyn til de seneste videnskabelige og tekniske resultater eller for at foretage en ny geografisk afgraensning.

Fremgangsmaaden i artikel 6 finder tilsvarende anvendelse.

Kommissionen kan dog efter fremgangsmaaden i artikel 15 beslutte ikke at anvende fremgangsmaaden i artikel 6, saafremt der er tale om en mindre aendring.«

10 1992-forordningens artikel 13, stk. 1, bestemmer:

»Registrerede betegnelser er beskyttet mod:

a) enhver direkte eller indirekte kommerciel brug af en registreret betegnelse for produkter, der ikke er omfattet af registreringen, for saa vidt disse produkter kan sammenlignes med de produkter, der er registreret under denne betegnelse, eller for saa vidt anvendelse af betegnelsen indebaerer udnyttelse af den beskyttede betegnelses omdoemme

b) enhver uretmaessig brug, efterligning eller antydning, selv hvis produktets virkelige oprindelse er angivet, eller hvis den beskyttede betegnelse er anvendt i oversaettelse eller ledsaget af udtryk saasom 'art', 'type', 'maade', 'som fremstillet i', 'efterligning' eller lignende

c) enhver anden form for falsk eller vildledende angivelse af produkternes herkomst, oprindelse, art og hovedegenskaber paa pakningen eller emballagen, i reklamerne eller i dokumenterne for de paagaeldende produkter samt anvendelse af emballager, der kan give et fejlagtigt indtryk af oprindelsen

d) enhver anden form for praksis, som kan vildlede offentligheden med hensyn til produktets virkelige oprindelse.

Naar der i en registreret betegnelse indgaar navnet paa et landbrugsprodukt eller levnedsmiddel, der betragtes som en artsbetegnelse, er anvendelse af denne artsbetegnelse paa de tilsvarende landbrugsprodukter eller levnedsmidler ikke i strid med litra a) og b) i foerste afsnit.«

11 1992-forordningens artikel 17, der fastlaegger den saakaldte »forenklede« registreringsprocedure og angaar registrering af betegnelser, som allerede eksisterede paa tidspunktet for forordningens ikrafttraedelse, indeholder foelgende bestemmelser:

»1. Inden seks maaneder efter datoen for denne forordnings ikrafttraeden underretter medlemsstaterne Kommissionen om, hvilke ved lov beskyttede betegnelser eller, i de medlemsstater, hvor der ikke findes nogen beskyttelsesordning, hvilke haevdvundne betegnelser de oensker at registrere i henhold til forordningen.

2. Kommissionen registrerer efter fremgangsmaaden i artikel 15 de i stk. 1 omhandlede betegnelser, som omfattes af artikel 2 og 4. Artikel 7 finder ikke anvendelse. Artsbetegnelser registreres dog ikke.

3. Medlemsstaterne kan bibeholde den nationale beskyttelse af de betegnelser, der er meddelt i henhold til stk. 1, indtil den dato, hvor der traeffes afgoerelse om registreringen.«

12 Bilaget til 1996-forordningen opregner de betegnelser, der er registreret som beskyttede geografiske betegnelser (BGB) eller som beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB) efter 1992-forordningens artikel 17. Blandt disse betegnelser er »Époisses de Bourgogne (BOB)«.

13 1992-forordningen er blevet aendret ved Raadets forordning (EF) nr. 535/97 af 17. marts 1997 (EFT L 83, s. 3, herefter »1997-forordningen«), idet der herved bl.a. blev indsat foelgende bestemmelser efter foerste afsnit i artikel 5, stk. 5:

»Efter den dato, hvor en medlemsstat saaledes har fremsendt en ansoegning vedroerende en betegnelse, kan den kun midlertidigt indfoere en national beskyttelse samt om noedvendigt en tilpasningsperiode for denne betegnelse; begge dele kan ligeledes indfoeres midlertidigt paa samme vilkaar i forbindelse med en ansoegning om aendring af varespecifikationen.

Den midlertidige nationale beskyttelse ophoerer fra den dato, hvor der er truffet afgoerelse om registrering i henhold til denne forordning ...

...

De foranstaltninger, medlemsstaterne traeffer i medfoer af andet afsnit, har kun retsvirkninger paa nationalt plan og maa ikke beroere handelen inden for Faellesskabet.«

14 Ved det franske dekret af 14. maj 1991 om oprindelsesbetegnelsen »Époisses de Bourgogne« (JORF, s. 6593, herefter »1991-dekretet«) blev denne betegnelse indfoert, og der blev fastlagt regler om, hvilke oste der kan vaere omfattet af betegnelsen. Den franske regering anmodede om registrering af betegnelsen efter den forenklede procedure i 1992-forordningens artikel 17, og Kommissionen registrerede betegnelsen ved 1996-forordningen.

15 Ved dekret af 14. april 1995 om den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Époisses« (JORF, s. 6271, herefter »1995-dekretet«) blev 1991-dekretet aendret, saaledes at betegnelsen »Époisses de Bourgogne« i samtlige bestemmelser blev aendret til »Époisses«. Den franske regering har i sit indlaeg oplyst, at den ved skrivelse af 25. april 1997 i medfoer af 1992-forordningens artikel 9 anmodede Kommissionen om en aendring af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Époisses de Bourgogne«.

16 Yvon Chiciak og Jean-Pierre Fol er osteproducenter, og der blev rejst tiltale mod dem, fordi de havde »anvendt betegnelsen 'Époisses', en beskyttet oprindelsesbetegnelse, der er indfoert ved 1995-dekretet og forbeholdt oste, hvis karakteristika er fastlagt i 1991-dekretet om oprindelsesbetegnelsen 'Époisses de Bourgogne'«. De tiltalte i hovedsagerne bestred ikke, at de af dem fremstillede produkter ikke opfyldte kravene i henhold til 1991-dekretet. De gjorde dog navnlig gaeldende, at de lovligt kunne betegne deres oste »Époisses«, idet 1995-dekretet maatte antages at stride mod 1992-forordningen. Denne forbeholder Kommissionen en eksklusiv kompetence til at beskytte oprindelsesbetegnelser og forbyder medlemsstaterne at lovgive paa omraadet. De havde ikke handlet i strid med 1991-dekretet, og den betegnelse, der blev registreret ved 1996-forordningen efter de franske myndigheders anmodning, var »Époisses de Bourgogne« og ikke »Époisses«.

17 Syndicat de défense de l'Époisses og Association nationale d'appellation d'origine laitière française imoedegik anbringendet om, at 1995-dekretet er retsstridigt. Disse procesdeltagere gjorde gaeldende, at betegnelsen »Époisses« nyder beskyttelse paa lige fod med betegnelsen »Époisses de Bourgogne«. De henviste herved navnlig til 1996-forordningen, hvis bilag opregner de produkter, der er blevet registreret som omfattet af beskyttede oprindelsesbetegnelser. De i bilaget opregnede produkter omfatter bl.a. Époisses de Bourgogne, Camembert de Normandie og Chabichou du Poitou. Hvad f.eks. angaar de to sidstnaevnte oste fremgaar det udtrykkeligt af nogle fodnoter, at der ikke er blevet anmodet om beskyttelse af betegnelserne »Chabichou« og »Camembert«. Modsaetningsvis maatte det fremgaa af den manglende angivelse herom, at den del af betegnelsen »Époisses de Bourgogne«, som »Époisses« udgoer, nyder beskyttelse som saadan.

18 Den nationale ret har herefter udsat sagerne og forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»1) Udelukker forordning nr. 2081/92 af 14. juli 1992, at medlemsstaterne fra dens ikrafttraedelse har nogen form for residualkompetence til at aendre en allerede eksisterende oprindelsesbetegnelse?

2) Udgoer de angivelser, der fremgaar af fodnoterne i bilaget til forordning nr. 1107/96 af 12. juni 1996, en udtoemmende liste over de dele af betegnelser, der omfatter flere ord, som ikke nyder beskyttelse?«

19 Ved kendelse af 10. april 1997 har Domstolens praesident truffet bestemmelse om forening af de to sager med henblik paa den skriftlige forhandling, den mundtlige forhandling og domsafsigelsen.

Det foerste spoergsmaal

20 Med det foerste spoergsmaal oensker den nationale ret naermere bestemt oplyst, hvorvidt 1992-forordningen skal fortolkes saaledes, at en medlemsstat efter forordningens ikrafttraedelse ved nationale bestemmelser kan aendre en oprindelsesbetegnelse, som den har anmodet om registrering af i medfoer af artikel 17, og yde den beskyttelse paa nationalt plan.

21 Chiciak og Fol, den graeske regering og Kommissionen har gjort gaeldende, at 1992-forordningen har eksklusive retsvirkninger, saaledes at den efter sin ikrafttraedelse udelukker enhver kompetence for medlemsstaterne til at indfoere nye geografiske betegnelser og til at aendre betegnelser, der er blevet registreret i overensstemmelse med forordningen.

22 Den italienske og den tyske regering har gjort gaeldende, at formaalet med 1992-forordningen er at skabe en effektiv beskyttelse paa faellesskabsplan. Det er imidlertid hverken i strid med denne maalsaetning eller efter denne udelukket, at der indfoeres komplementaere nationale bestemmelser, hvorved der ydes en beskyttelse af mindre vidtraekkende omfang.

23 Den franske regering har, stoettet af Syndicat de défense de l'Époisses, gjort gaeldende, at 1992-forordningen har til formaal paa faellesskabsplan at sikre en beskyttelse af oprindelsesbetegnelser, hvorved medlemsstaterne dog ikke er blevet frataget deres kompetence med hensyn til forvaltningen af de paagaeldende betegnelser. Den franske regering anfoerer navnlig, at naar den nationale beskyttelse af betegnelser i henhold til 1997-forordningen udtrykkeligt kan opretholdes indtil registreringen paa faellesskabsplan, maa dette noedvendigvis forudsaette, at en saadan national kompetence har bestaaet siden ikrafttraedelsen af 1992-forordningen. Enhver medlemsstat er foelgelig befoejet til at beskytte visse dele af betegnelser indtil afslutningen af Faellesskabets registreringsprocedure.

24 Som generaladvokaten har anfoert i punkt 4 i forslaget til afgoerelse, er det herved tilstraekkeligt at undersoege, hvorvidt en medlemsstat, der i medfoer af 1992-forordningens artikel 17 har anmodet om registrering af en oprindelsesbetegnelse, som var beskyttet ved forordningens ikrafttraedelse, har kompetence til at aendre den uden at iagttage den i forordningen fastlagte procedure vedroerende dette spoergsmaal.

25 Det bemaerkes, at 1992-forordningen ifoelge syvende og tolvte betragtning har til formaal at sikre en ensartet beskyttelse i Faellesskabet af de geografiske betegnelser, der er i overensstemmelse med forordningen. Endvidere bemaerkes, at denne ensartede beskyttelse udspringer af en registrering i overensstemmelse med de i forordningen fastlagte saerlige regler.

26 Ved 1992-forordningen er der saaledes blevet indfoert en forpligtelse til registrering paa faellesskabsplan af geografiske betegnelser, saaledes at dette er en forudsaetning for, at disse kan nyde beskyttelse i samtlige medlemsstater, og ved forordningen er der sket en fastlaeggelse af de faellesskabsretlige regler, som herefter regulerer spoergsmaalet om denne beskyttelse, der foerst opnaas efter afslutningen af en obligatorisk procedure med meddelelse, kontrol og registrering.

27 De franske myndigheder anmodede inden for den i forordningen fastsatte frist paa seks maaneder om registrering af oprindelsesbetegnelsen »Époisses de Bourgogne«, der var beskyttet i henhold til 1991-dekretet, naermere bestemt efter den »forenklede« procedure i 1992-forordningens artikel 17, hvilket bl.a. indebar, at registreringen skete uden gennemfoerelse af den fremgangsmaade med mulighed for at rejse indsigelse, der er fastlagt i 1992-forordningens artikel 7 som et led i den »normale« registreringsprocedure.

28 En medlemsstat, der har gjort brug af registreringsproceduren i artikel 17, kan i henhold til artikel 17, stk. 3, bibeholde den nationale beskyttelse af den paagaeldende betegnelse indtil den dato, hvor der traeffes afgoerelse om registreringen.

29 Den ved 1992-forordningen indfoerte ensartede beskyttelse af oprindelsesbetegnelser forudsaetter, at en medlemsstat, som skoenner, at der boer gennemfoeres en aendring af en oprindelsesbetegnelse, for hvilken der er blevet indgivet anmodning om registrering i overensstemmelse med forordningen, iagttager de med henblik herpaa indfoerte procedurer.

30 En aendring af en del af en varespecifikation som f.eks. produktets betegnelse, dvs. den registrerede oprindelsesbetegnelse, kan foelgelig kun gennemfoeres i overensstemmelse med de i 1992-forordningen fastsatte faellesskabsretlige vilkaar og procedurer, og navnlig kun under iagttagelse af den procedure, der er foreskrevet i forordningens artikel 9, som henviser til fremgangsmaaden i artikel 6.

31 Den franske regering har dog gjort gaeldende, at i hvert fald saa laenge der ikke er blevet truffet nogen afgoerelse vedroerende anmodningen om registrering, maa den paagaeldende medlemsstat efter ordningen i henhold til forordningen kunne traeffe bestemmelse om en national beskyttelse af foreloebig art. Dette stoettes af den ved 1997-forordningen indsatte nye bestemmelse i 1992-forordningens artikel 5, hvorefter en medlemsstat, der har anmodet om en registrering, »midlertidigt [kan] indfoere en national beskyttelse ... for denne betegnelse«, idet en saadan beskyttelse ogsaa kan indfoeres »i forbindelse med en ansoegning om aendring af varespecifikationen«.

32 Det bemaerkes herom, at den ved 1997-forordningen indsatte nye bestemmelse i 1992-forordningens artikel 5 ikke finder anvendelse paa registreringsproceduren i henhold til artikel 17, men at en kompetence som den, den franske regering goer gaeldende bestaar, foer ikrafttraedelsen af 1997-forordningen ikke havde noget grundlag i 1992-forordningen. I modsaetning til, hvad den franske regering anfoerer, fremgaar det netop af 1997-forordningen, at for saa vidt medlemsstaterne efter den ved 1992-forordningen indfoerte ordning har en kompetence til at indfoere, i hvert fald foreloebige, bestemmelser, der fraviger forordningens, udspringer denne kompetence af udtrykkelige regler.

33 Det foerste spoergsmaal skal herefter besvares med, at 1992-forordningen skal fortolkes saaledes, at en medlemsstat efter forordningens ikrafttraedelse ikke ved nationale bestemmelser kan aendre en oprindelsesbetegnelse, som den har anmodet om registrering af i medfoer af artikel 17, og yde den beskyttelse paa nationalt plan.

Det andet spoergsmaal

34 Det fremgaar af de omstaendigheder, hvorunder det andet spoergsmaal er blevet forelagt, og af de af den forelaeggende ret givne oplysninger, at det med dette spoergsmaal naermere bestemt oenskes oplyst, om det for en »sammensat« oprindelsesbetegnelse gaelder, at en manglende angivelse vedroerende denne i en fodnote i bilaget til 1996-forordningen, om, at anmodningen om registrering ikke omfatter en af delene af betegnelsen, medfoerer, at hver af disse dele nyder beskyttelse.

35 Den franske regering og Kommissionen har herom i det vaesentlige gjort gaeldende, at hvad angaar sammensatte betegnelser er hovedreglen, som fremgaar af 1992-forordningens artikel 13, den, at er der ikke tale om en artsbetegnelse eller en almindelig betegnelse, gaelder beskyttelsen ikke alene betegnelsen som helhed, men ogsaa de enkelte dele, som den bestaar af. Saafremt retsstillingen i forbindelse med sammensatte betegnelser var den, at kun den samlede betegnelse noed beskyttelse, ville dette medfoere, at det ikke var muligt fuldt ud at sikre det i 1992-forordningens artikel 13 foreskrevne beskyttelsesniveau. Under droeftelserne vedroerende 1996-forordningen blev det princip opstillet, at der skulle vaere en udtrykkelig angivelse af de dele af sammensatte betegnelser, som ikke nyder beskyttelse. Dette foregriber ikke spoergsmaalet om, hvorvidt en del af den paagaeldende betegnelse har karakter af en artsbetegnelse. I det foreliggende tilfaelde indebaerer den omstaendighed, at der ikke er nogen henvisning i en fodnote, at beskyttelsen ikke alene omfatter betegnelsen som helhed, men ogsaa de enkelte dele, som den bestaar af.

36 Dette kan ikke tiltraedes. Naar det i 1996-forordningen blev fundet noedvendigt i visse tilfaelde at angive i fodnoter, at der ikke var blevet anmodet om beskyttelse af en del af en betegnelse, maa det heraf udledes, at de beroerte for saa vidt angaar den paagaeldende del af betegnelsen ikke kan stoette ret paa 1992-forordningen. I oevrigt indeholder 1996-forordningen intet, paa grundlag af hvilket det er muligt at faa kendskab til, hvorfor de paagaeldende medlemsstater havde besluttet ikke at anmode om en beskyttelse, det vaere sig fordi der var tale om en del af en betegnelse, som havde faaet karakter af en artsbetegnelse, fordi den paagaeldende del af betegnelsen ikke noed beskyttelse paa nationalt plan paa tidspunktet for fremsaettelsen af anmodningen i medfoer af 1992-forordningens artikel 17, eller af andre grunde. Det hedder saaledes blot i ottende betragtning til 1996-forordningen, at »visse medlemsstater har meddelt, at der ikke var anmodet om beskyttelse af vise dele af betegnelser, og ... der boer tages hensyn hertil«.

37 Der kan vaere grundlag for den antagelse, at det foelger af 1992-forordningens artikel 13, at den ved denne bestemmelse tillagte beskyttelse, naar der ikke foreligger saerlige omstaendigheder, som peger i modsat retning, ikke alene omfatter den paagaeldende sammensatte betegnelse som saadan, men ogsaa dennes enkelte dele, for saa vidt der ikke er tale om en artsbetegnelse eller en almindelig betegnelse, men bestemmelsen giver ikke tilstraekkeligt grundlag for at fortolke 1996-forordningen saaledes, at foreligger der ikke en henvisning i en fodnote, nyder de enkelte dele, som den paagaeldende betegnelse bestaar af, beskyttelse.

38 1996-forordningen - der blev udstedt af Kommissionen efter komitéproceduren i henhold til 1992-forordningens artikel 15 - indeholder intet til stoette for, at dette skulle have vaeret formaalet med fremgangsmaaden med henvisninger i fodnoter. Det bemaerkes endvidere, at spoergsmaal om, hvorvidt og i hvilket omfang de forskellige dele af en betegnelse skal ydes beskyttelse, herunder navnlig spoergsmaal om, hvorvidt der kan vaere tale om en artsbetegnelse eller om en del af en betegnelse, som nyder beskyttelse mod de i 1992-forordningens artikel 13 omhandlede former for praksis, i henhold til den ved denne forordning indfoerte beskyttelsesordning beror paa et skoen, som det tilkommer den paagaeldende nationale ret at udoeve paa grundlag af en detaljeret undersoegelse af de faktiske omstaendigheder, som fremgaar af de oplysninger, de beroerte parter har fremlagt for retten.

39 Det andet spoergsmaal skal derfor besvares med, at det for en »sammensat« oprindelsesbetegnelse gaelder, at en manglende angivelse vedroerende denne i en fodnote i bilaget til 1996-forordningen, om, at anmodningen om registrering ikke omfatter en af delene af betegnelsen, ikke noedvendigvis medfoerer, at hver af disse dele nyder beskyttelse.

Sagsomkostningerne

40 41 De udgifter, der er afholdt af den franske regering, den tyske regering, den graeske regering, den italienske regering og Kommissionen, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagernes behandling i forhold til hovedsagernes parter udgoer et led i de sager, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagsomkostningerne.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Tribunal de grande instance de Dijon ved afgoerelser af 26. februar 1997, for ret:

1) Raadets forordning (EOEF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler skal fortolkes saaledes, at en medlemsstat efter forordningens ikrafttraedelse ikke ved nationale bestemmelser kan aendre en oprindelsesbetegnelse, som den har anmodet om registrering af i medfoer af artikel 17, og yde den beskyttelse paa nationalt plan.

2) For en »sammensat« oprindelsesbetegnelse gaelder det, at en manglende angivelse vedroerende denne i en fodnote i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 af 12. juni 1996 om registrering af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser efter proceduren i artikel 17 i forordning nr. 2081/92, om, at anmodningen om registrering ikke omfatter en af delene af betegnelsen, ikke noedvendigvis medfoerer, at hver af disse dele nyder beskyttelse.