61995J0329

1 Tilnaermelse af lovgivningerne - motorkoeretoejer - EF-typegodkendelsesprocedure - direktiv 70/156 - medlemsstaternes mulighed for at naegte registrering af koeretoejer ledsaget af en gyldig EF-typeattest - betingelser - nationale bestemmelser, hvorefter det som betingelse for registrering af motorkoeretoejer kraeves, at der fremlaegges en national attest, som viser, at de nationale udstoedningsnormer er opfyldt - ikke tilladt

(Raadets direktiv 70/156, art. 7, stk. 1 og 3)

2 Faellesskabsret - fortolkning - institutionernes retsakter - erklaering optaget i protokol - hensyntagen - ikke tilladt uden stoette i selve retsakten

3 Raadets direktiv 70/156 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil, som aendret ved Raadets direktiv 92/53, skal fortolkes saaledes, at det er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter det som betingelse for registrering af motorkoeretoejer, der er forsynet med en gyldig EF-typeattest, kraeves, at der fremlaegges en national attest, som viser, at de nationale udstoedningsnormer er opfyldt.

Det fremgaar nemlig af direktivets artikel 7, stk. 1 og 3, at en medlemsstat kun kan naegte registrering af et koeretoej, der er forsynet med en gyldig EF-typeattest, saafremt den godtgoer, at koeretoejet udgoer en alvorlig fare for faerdselssikkerheden. En i nationale bestemmelser indeholdt hjemmel til at naegte registrering, som er baseret paa miljoebeskyttelseshensyn, opfylder saaledes ikke betingelserne for undtagelsen i den naevnte bestemmelse.

4 En erklaering, der er indeholdt i en moedeprotokol, har en begraenset vaerdi, idet den ikke kan tjene som fortolkningsbidrag med hensyn til en bestemmelse i faellesskabsretten, naar erklaeringens indhold overhovedet ikke omhandles i bestemmelsen, og erklaeringen foelgelig er uden retlig betydning.

I sag C-329/95,

angaaende en anmodning, som Laensraetten i Stockholms laen (Sverige) i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i en forvaltningsretssag anlagt af

VAG Sverige AB

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af Raadets direktiv 70/156/EOEF af 6. februar 1970 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil (EFT 1970 I, s. 82) og af EF-traktatens artikel 30 og 36,

har

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, J.C. Moitinho de Almeida, og dommerne C. Gulmann, D.A.O. Edward, J.-P. Puissochet og M. Wathelet (refererende dommer),

generaladvokat: G. Tesauro

justitssekretaer: assisterende justitssekretaer H. von Holstein,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

- VAG Sverige AB ved ingenioer Ulf Roos og jurist Carl Riben, bistaaet af advokat Francis Herbert, Bruxelles

- den svenske regering ved afdelingschef Lotty Nordling, Handelsafdelingens Retssekretariat, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtiget

- den tyske regering ved afdelingschef Ernst Roeder, Forbundsoekonomiministeriet, som befuldmaegtiget

- den franske regering ved kontorchef Catherine de Salins og fuldmaegtig Régine Loosli-Surrans, begge Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtigede

- Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved Michel Nolin og Knut Simonsson, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der i retsmoedet den 23. januar 1997 er afgivet mundtlige indlaeg af VAG Sverige AB ved advokat Francis Herbert, af den svenske regering ved Lotty Nordling, af den tyske regering ved ekspeditionssekretaer Bernd Kloke, Forbundsoekonomiministeriet, som befuldmaegtiget, af den franske regering ved Régine Loosli-Surrans og af Kommissionen ved Michel Nolin og Knut Simonsson,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 20. februar 1997,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved kendelse af 13. oktober 1995, indgaaet til Domstolen den 19. oktober 1995, har Laensraetten i Stockholms laen i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt tre praejudicielle spoergsmaal vedroerende Raadets direktiv 70/156/EOEF af 6. februar 1970 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil (EFT 1970 I, s. 82, herefter »direktiv 70/156« eller »rammedirektivet«) og EF-traktatens artikel 30 og 36.

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en forvaltningsretssag, som VAG Sverige AB, der er generalagent for koeretoejer af maerkerne Audi og Volkswagen i Sverige, har anlagt til proevelse af Laensstyrelsen i Stockholms laen's afvisning af at registrere et nyt koeretoej af typen Audi A4.

3 Faellesskabsbestemmelserne om motordrevne koeretoejer omfatter dels et rammedirektiv, direktiv 70/156, som fastlaegger en EF-typegodkendelsesprocedure, dels over 40 saakaldte »saerdirektiver«, der harmoniserer de tekniske regler. Bestemmelserne goer det muligt for fabrikanter af koeretoejer af type M1, dvs. koeretoejer til personbefordring med hoejst otte siddepladser foruden foererens plads, hos myndighederne i en medlemsstat at opnaa en godkendelse, der er gyldig i alle medlemsstaterne (»EF-typegodkendelse«) af en model (»koeretoejstype«), hvis den opfylder specifikationerne i de enkelte saerdirektiver. Indtil den 31. december 1995 kunne fabrikanterne vaelge mellem EF-typegodkendelsesordningen og ordningen for national typegodkendelse. EF-typegodkendelsesordningen har siden da vaeret obligatorisk, idet den er traadt i stedet for de nationale procedurer og tekniske normer.

4 I henhold til direktiv 70/156, som paa det for hovedsagen relevante tidspunkt senest aendret ved Raadets direktiv 92/53/EOEF af 18. juni 1992 (EFT L 225, s. 1), indgives ansoegning om EF-typegodkendelse af fabrikanten til den godkendende myndighed i en medlemsstat (artikel 3, stk. 1). For hver type koeretoej, system, komponent eller separat teknisk enhed kan der kun indgives ansoegning i en enkelt medlemsstat (artikel 3, stk. 5). Ansoegningen ledsages af en »informationsmappe« og af de eventuelle typegodkendelsesattester, der maatte vaere opnaaet i henhold til de enkelte saerdirektiver (artikel 3, stk. 1 og 2).

5 Indtil EF-typegodkendelsen udstedes eller naegtes, skal den til hvert saerdirektiv hoerende informationspakke vaere til raadighed for den godkendende myndighed i den paagaeldende medlemsstat (artikel 3, stk. 1). Denne udfylder en typegodkendelsesattest, hvori det attesteres, at den paagaeldende koeretoejstype svarer til specifikationerne i »informationsmappen« og opfylder de tekniske krav i de enkelte saerdirektiver (artikel 4, stk. 1 og 3). Den saaledes udfyldte attest sendes til ansoegeren (artikel 4, stk. 3).

6 Paa grundlag heraf udsteder fabrikanten en typeattest for hvert enkelt koeretoej i serien, hvorved han attesterer, at koeretoejet er i overensstemmelse med den godkendte type (artikel 6, stk. 1).

7 I artikel 7, stk. 1, hedder det: »Medlemsstaterne maa, for saa vidt angaar konstruktion og funktion, kun tillade registrering, salg og ibrugtagning af fabriksnye koeretoejer, hvis de ledsages af en gyldig typeattest.«

8 Artikel 7, stk. 3, bestemmer imidlertid foelgende: »En medlemsstat, der godtgoer, at et koeretoej, en komponent eller en separat teknisk enhed udgoer en alvorlig fare for faerdselssikkerheden, selv om det/den er ledsaget af en gyldig typeattest eller er behoerigt maerket, kan i et tidsrum paa hoejst seks maaneder naegte registrering af saadanne koeretoejer og forbyde salg og ibrugtagning af saadanne koeretoejer, komponenter og separate tekniske enheder paa sit omraade. Den underretter straks de oevrige medlemsstater og Kommissionen herom, idet den begrunder sin beslutning. Bestrider den medlemsstat, der har udstedt den anfaegtede typegodkendelse, den paaberaabte fare for faerdselssikkerheden, bestraeber de involverede medlemsstater sig paa at bilaegge tvisten. Kommissionen holdes underrettet og foretager i givet fald konsultationer for at finde en loesning.«

9 Den 24. maj 1995 naegtede Laensstyrelsen i Stockholms laen registrering af et nyt koeretoej af typen Audi A4. Fabrikanten havde valgt at foelge EF-typegodkendelsesordningen, og koeretoejet var korrekt forsynet med en EF-typeattest. Laensstyrelsen begrundede sin afgoerelse med, at der ikke var fremlagt en national typeattest, som viste, at den motorkategori, det paagaeldende koeretoej tilhoerte, opfyldte kravene i bilavgasfoerordningen (den svenske bekendtgoerelse om bilers udstoedning, herefter »BAF«). I henhold til § 12, stk. 1, nr. 9, i bilregisterkungoerelsen (de svenske bestemmelser om registrering af koeretoejer) er det en betingelse for registrering, at der fremlaegges en saadan national typeattest ud over EF-typeattesten.

10 Kravet om en national attest har forbindelse med det svenske system for kontrol af koeretoejer og fabrikantens ansvar. Enhver fabrikant, som oensker at saelge biler i Sverige, skal forpligte sig til gratis at reparere koeretoejer, der i forbindelse med en officiel kontrol viser sig ikke laengere at opfylde udstoedningsnormerne. Forpligtelsen gaelder dog ikke for personbiler, der er aeldre end fem aar eller har koert over 80 000 km. I tilfaelde af betydelige mangler kan det paalaegges fabrikanten at udskifte bestemte dele af systemet til rensning af udstoedningen for egen regning. I ekstreme tilfaelde kan det paalaegges fabrikanten at kalde samtlige koeretoejer af en bestemt type tilbage (den saakaldte »recall-procedure«). Med henblik paa at sikre haandhaevelsen af disse forpligtelser paalaegger de svenske regler de udenlandske bilfabrikanter at udnaevne en officiel repraesentant i Sverige.

11 Formaalet med den svenske attest og registret over saadanne attester er at henfoere bilerne til en motorkategori, hvilket giver de kompetente myndigheder mulighed for at raade over tilstraekkelige oplysninger om mangelfulde koeretoejer til, at fabrikanten kan goeres ansvarlig.

12 Ansoegningen om den nationale attest skal indgives af fabrikanten ved introduceringen af en ny model, og den gaelder for en »motorkategori«, dvs. for en kategori af koeretoejer med ensartede motorer (BAF, § 2). Fabrikanten vaelger selv, hvilken motorkategori den nye bilmodel skal henfoeres til.

13 De i BAF fastsatte krav anses for opfyldt, saafremt den motorkategori, det paagaeldende koeretoej tilhoerer, har opnaaet en godkendelse fra en myndighed inden for Det Europaeiske OEkonomiske Samarbejdsomraade (BAF, § 6, stk. 2). Naar en koeretoejstype har opnaaet en EF-typegodkendelse, foretager de svenske myndigheder saaledes ikke ogsaa en kontrol med henblik paa konkret at undersoege, om den opfylder de nationale udstoedningsnormer.

14 Udstedelsen af den nationale attest er ikke desto mindre betinget af, at der fremlaegges en saerlig informationsmappe, som i vidt omfang svarer til den, fabrikanten allerede har fremlagt for at opnaa EF-typegodkendelsen, og der skal betales forskellige gebyrer, som i alt beloeber sig til ca. 200 SKR pr. solgt koeretoej.

15 VAG Sverige AB har for Laensraetten i Stockholms laen gjort gaeldende, at den af Laensstyrelsen i Stockholms laen anlagte fortolkning af de svenske bestemmelser er i strid med faellesskabsretten, saerlig rammedirektivet.

16 Laensraetten i Stockholms laen har paa denne baggrund forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»1) Er kravet om en attest i den svenske bilregisterkungoerelse foreneligt med bestemmelserne i Raadets direktiv 70/156/EOEF i den gaeldende udgave?

2) Saafremt spoergsmaal 1 besvares bekraeftende: Er det paagaeldende krav foreneligt med Rom-traktatens artikel 30, eller kan det siges at udgoere en foranstaltning 'med tilsvarende virkning'?

3) Saafremt spoergsmaal 1 besvares bekraeftende, og spoergsmaal 2 besvares med, at foranstaltningen er at betragte som en 'foranstaltning med tilsvarende virkning': Kan det svenske krav om en attest opretholdes med hjemmel i artikel 36?«

Spoergsmaal 1

17 Med sit foerste spoergsmaal oensker den nationale ret reelt at faa oplyst, om direktiv 70/156 skal fortolkes saaledes, at det er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter det som betingelse for registrering af motorkoeretoejer, der er forsynet med en gyldig EF-typeattest, kraeves, at der fremlaegges en national attest, som viser, at de nationale udstoedningsnormer er opfyldt.

18 Det fremgaar af artikel 7, stk. 1 og 3, i direktiv 70/156, at en medlemsstat kun kan naegte registrering af et koeretoej, der er forsynet med en gyldig EF-typeattest, saafremt den godtgoer, at koeretoejet udgoer en alvorlig fare for faerdselssikkerheden. Registrering kan hoejst naegtes i seks maaneder, og den medlemsstat, der traeffer en saadan beslutning, skal straks underrette de oevrige medlemsstater og Kommissionen herom.

19 Bortset fra dette meget detaljeret beskrevne tilfaelde giver bestemmelserne i direktiv 70/156 ingen mulighed for at naegte registrering af nye koeretoejer, der er forsynet med en gyldig EF-typeattest.

20 Nationale bestemmelser som de i hovedsagen omhandlede opfylder ikke betingelserne for undtagelsen i artikel 7, stk. 3. Den i bestemmelserne indeholdte hjemmel til at naegte registrering er nemlig knyttet til miljoebeskyttelseshensyn og ikke til hensyn til faerdselssikkerheden.

21 Den svenske regering har gjort gaeldende, at Den Europaeiske Unions repraesentanter i forbindelse med forhandlingerne vedroerende Kongeriget Sveriges tiltraedelse erklaerede, at Kongeriget Sverige, da der ikke fandtes faellesskabsbestemmelser om fabrikanternes ansvar, kunne opretholde sin ordning i overensstemmelse med direktiverne om produktansvar og produktsikkerhed.

22 Der er imidlertid ingen bestemmelser i akten vedroerende vilkaarene for Kongeriget Norges, Republikken OEstrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltraedelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europaeiske Union (EFT 1994 C 241, s. 21), der fritager Kongeriget Sverige for at overholde direktiv 70/156 eller udskyder direktivets anvendelse for Kongeriget Sveriges vedkommende. Direktivet er saaledes ikke naevnt i bilag XII, som specificerer de overgangsforanstaltninger paa miljoeomraadet, der er omhandlet i tiltraedelsesaktens artikel 112.

23 Endvidere bemaerkes, at de erklaeringer, der er indeholdt i en moedeprotokol, har en begraenset vaerdi, idet de ikke kan tjene som fortolkningsbidrag med hensyn til en bestemmelse i faellesskabsretten, naar erklaeringens indhold overhovedet ikke omhandles i bestemmelsen, og erklaeringen foelgelig er uden retlig betydning (jf. dom af 26.2.1991, sag C-292/89, Antonissen, Sml. I, s. 745, praemis 18).

24 Spoergsmaal 1 maa herefter besvares med, at direktiv 70/156 skal fortolkes saaledes, at det er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter det som betingelse for registrering af motorkoeretoejer, der er forsynet med en gyldig EF-typeattest, kraeves, at der fremlaegges en national attest, som viser, at de nationale udstoedningsnormer er opfyldt.

Spoergsmaal 2 og 3 (traktatens artikel 30 og 36)

25 Paa baggrund af besvarelsen af spoergsmaal 1 bortfalder spoergsmaal 2 og 3.

Sagens omkostninger

26 De udgifter, der er afholdt af den svenske, den tyske og den franske regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Laensraetten i Stockholms laen ved kendelse af 13. oktober 1995, for ret:

Raadets direktiv 70/156/EOEF af 6. februar 1970 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil, som aendret ved Raadets direktiv 92/53/EOEF af 18. juni 1992, skal fortolkes saaledes, at det er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter det som betingelse for registrering af motorkoeretoejer, der er forsynet med en gyldig EF-typeattest, kraeves, at der fremlaegges en national attest, som viser, at de nationale udstoedningsnormer er opfyldt.