61994J0246

++++

De Europaeiske Faellesskabers egne indtaegter ° told ° toldskyld ° direktiv 79/623 ° artikel 2, litra d) ° direkte virkning ° anvendelighed ved tilsidesaettelse af forordning nr. 612/77

[Kommissionens forordning nr. 612/77; Raadets direktiv 79/623, art. 2, litra d)]

Artikel 2, litra d), i direktiv 79/623 ° om det tidspunkt, hvor der opstaar toldskyld ved indfoersel, saafremt en af de forpligtelser, der opstaar ved anvendelse af den toldprocedure, som varerne er undergivet, misligholdes, eller en af betingelserne for, at den paagaeldende toldprocedure tillades, ikke opfyldes, medmindre det godtgoeres, at misligholdelsen ikke har haft egentlige foelger for det rette forloeb af den paagaeldende toldprocedure ° har direkte virkning og giver borgerne rettigheder, som de kan goere gaeldende over for en medlemsstat, der ikke har gennemfoert direktivet i national ret, og som de nationale domstole skal beskytte. Denne bestemmelse er nemlig ubetinget og tilstraekkelig praecis til at kunne paaberaabes ved de nationale domstole, idet det heraf klart fremgaar, at den paagaeldende retsundergivne har adgang til at godtgoere, at den af ham begaaede misligholdelse ikke har haft egentlige foelger for det rette forloeb af den valgte toldprocedure, hvilket medfoerer, at de kompetente nationale myndigheder har en ubetinget og utvetydig forpligtelse til at vurdere de beviser, der herved fremlaegges.

Den paagaeldende bestemmelse finder ligeledes anvendelse ved tilsidesaettelse af forordning nr. 612/77 om fastsaettelse af gennemfoerelsesbestemmelser for den saerlige importordning for visse ungtyre, bestemt til opfedning, som aendret ved forordning nr. 1384/77. Bestemmelserne i denne forordning, der er udstedt af Kommissionen paa grundlag af en delegation af lovgivningskompetence paa et specifikt omraade, kan ikke medfoere, at de almengyldige bestemmelser i direktiv 79/623, navnlig artikel 2, litra d), bliver virkningsloese.

I de forenede sager C-246/94, C-247/94, C-248/94 og C-249/94,

angaaende anmodninger, som Corte suprema di cassazione i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i de for naevnte ret verserende sager,

Cooperativa Agricola Zootecnica s. Antonio m.fl.

mod

Amministrazione delle Finanze dello Stato,

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af Raadets direktiv 79/623/EOEF af 25. juni 1979 om harmonisering af de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser om toldskyld (EFT L 179, s. 31) og af Kommissionens forordning (EOEF) nr. 612/77 af 24. marts 1977 om fastsaettelse af gennemfoerelsesbestemmelser for den saerlige importordning for visse ungtyre, bestemt til opfedning (EFT L 77, s. 18), som aendret ved Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1384/77 af 27. juni 1977 (EFT L 157, s. 16), samt om gyldigheden af Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1121/87 af 23. april 1987 om aendring af forordning (EOEF) nr. 612/77 og (EOEF) nr. 1136/79 for saa vidt angaar frigivelse af sikkerhed i forbindelse med visse saerlige importordninger inden for oksekoedssektoren (EFT L 109, s. 12),

har

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, C.N. Kakouris (refererende dommer), og dommerne G. Hirsch og G.F. Mancini,

generaladvokat: P. Léger

justitssekretaer: assisterende justitssekretaer H. von Holstein,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

° Cooperativa Agricola Zootecnica s. Antonio og Cooperativa Lomellina di Cerealicoltori Srl ved advokat Nicola Muscolo, Triest

° den italienske regering ved professor Umberto Leanza, chef for Udenrigsministeriets Servizio del contenzioso diplomatico, som befuldmaegtiget, bistaaet af avvocato dello Stato Ivo Maria Braguglia

° Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved juridisk konsulent Eugenio de March og Antonio Aresu, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der i retsmoedet den 14. december 1995 er afgivet mundtlige indlaeg af sagsoegte i sag C-249/94, Bruno Cavicchi, ved advokat Giampaolo Gei, Triest, af den italienske regering ved avvocato dello Stato Danilo del Gaizo og af Kommissionen ved Antonio Aresu,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 7. marts 1996,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved fire kendelser af 2. maj 1994, indgaaet til Domstolen den 12. september 1994, har Corte suprema di cassazione i henhold til EF-traktatens artikel 177 forelagt tre praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af Raadets direktiv 79/623/EOEF af 25. juni 1979 om harmonisering af de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser om toldskyld (EFT L 179, s. 31) og af Kommissionens forordning (EOEF) nr. 612/77 af 24. marts 1977 om fastsaettelse af gennemfoerelsesbestemmelser for den saerlige importordning for visse ungtyre, bestemt til opfedning (EFT L 77, s. 18), som aendret ved Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1384/77 af 27. juni 1977 (EFT L 157, s. 16), samt om gyldigheden af Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1121/87 af 23. april 1987 om aendring af forordning (EOEF) nr. 612/77 og (EOEF) nr. 1136/79 for saa vidt angaar frigivelse af sikkerhed i forbindelse med visse saerlige importordninger inden for oksekoedssektoren (EFT L 109, s. 12).

2 Disse spoergsmaal er blevet rejst under retssager mellem tre italienske landbrugsbedrifter og de italienske toldmyndigheder vedroerende inddragelse af suspenderede importafgifter i forbindelse med import af ungtyre, bestemt til opfedning.

3 Artikel 13 i Raadets forordning (EOEF) nr. 805/68 af 27. juni 1968 om den faelles markedsordning for oksekoed (EFT 1968 I, s. 169), som aendret ved artikel 3 i Raadets forordning (EOEF) nr. 425/77 af 14. februar 1977 (EFT L 61, s. 1), indeholder som en saerlig ordning adgang til helt eller delvis at suspendere den afgift, der normalt gaelder ved import af ungtyre til opfedning.

4 Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne ordning er blevet fastsat i forordning nr. 612/77, hvis artikel 1 bestemmer foelgende:

"1. For at den fuldstaendige eller delvise suspension af importafgiften, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 805/68, kan indroemmes, skal foelgende betingelser vaere opfyldt:

a) Importoeren skal paa tidspunktet for indfoerslen afgive en skriftlig erklaering om, at ungtyrene i den indfoerende medlemsstat er bestemt til opfedning i en periode paa 120 dage regnet fra datoen for overgangen til fri omsaetning.

b) Importoeren skal stille en sikkerhed paa et beloeb svarende til den suspenderede del af den importafgift, der gaelder paa dagen for indfoerslen.

c) ...

2. ...

3. Bortset fra tilfaelde af force majeure frigives sikkerhedsstillelsen kun helt eller delvis, saafremt der over for de kompetente myndigheder i den importerende medlemsstat foeres bevis for, at det paagaeldende dyr:

a) ikke er blevet slagtet inden udloebet af den i stk. 1, litra a), fastsatte frist, eller

b) ...

Sikkerheden frigives, saa snart dette bevis er blevet foert.

4. Saafremt det i stk. 3 omhandlede bevis ikke foeres inden 180 dage regnet fra datoen for overgangen til fri omsaetning, fortabes den stillede sikkerhed, idet den tjener som afgift.

5. ..."

5 Denne bestemmelse er blevet aendret ved artikel 7 i forordning nr. 1384/77 for at undgaa faren for visse former for misbrug.

6 Ved artikel 7 i forordning nr. 1384/77 tilfoejedes saaledes en yderligere betingelse til dem, der var anfoert i artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 612/77. Heri bestemmes nemlig, at den fuldstaendige eller delvise suspension af afgiften er betinget af, at

" ...

d) importoeren ... paa tidspunktet for indfoerselen skriftligt (skal) forpligte sig til inden en maaned efter dagen for indfoerslen at give de kompetente myndigheder i den indfoerende medlemsstat underretning om den eller de bedrifter, hvor ungtyrene skal opfedes."

7 Dernaest blev der ved samme bestemmelse tilfoejet en ny betingelse i artikel 1, stk. 3, i forordning nr. 612/77, hvorefter sikkerhedsstillelsen kun frigives, saafremt der foeres bevis for, at det paagaeldende dyr "er blevet opfedet paa den eller de angivne bedrifter i overensstemmelse med stk. 1, litra d)".

8 I forordning nr. 1121/87, hvorved der indfoertes en vis proportionalitet for saa vidt angaar frigivelsen af den stillede sikkerhed, bestemmes i artikel 1, at foelgende afsnit indsaettes i artikel 1, stk. 3, i forordning nr. 612/77:

"Saafremt den i stk. 1, litra d), omhandlede frist ikke er blevet overholdt, nedsaettes beloebet for den sikkerhed, der skal frigives, dog med

° 15%,

og

° 2% af restbeloebet for hver dag, fristen overskrides.

De ikke-frigivne beloeb fortabes, idet de tjener som afgift."

9 Artikel 2 i direktiv 79/623 bestemmer foelgende:

"Toldskyld ved indfoersel opstaar:

...

d) naar en af de forpligtelser, der opstaar ved en importafgiftspligtig vares midlertidige opbevaring eller ved anvendelse af den toldprocedure, som varen er undergivet, misligholdes, eller naar en af betingelserne for, at den paagaeldende toldprocedure tillades, ikke er opfyldt, medmindre det over for de kompetente myndigheder godtgoeres, at en saadan misligholdelse ikke har haft egentlige foelger for det rette forloeb af den midlertidige opbevaring eller den paagaeldende toldprocedure

..."

10 Dette direktiv er, efter at de faktiske omstaendigheder i hovedsagen har fundet sted, blevet ophaevet ved Raadets forordning (EOEF) nr. 2144/87 af 13. juli 1987 om toldskyld (EFT L 201, s. 15), hvori bestemmelserne er gentaget og suppleret.

11 Tre italienske landbrugsbedrifter, Cooperativa Agricola Zootecnica s. Antonio, Cooperativa Lomellina di Cerealicoltori Srl og Azienda agricola Cavicchi Bruno e Fratelli, indfoerte mellem 1982 og 1985 kvaeg, bestemt til opfedning, til Italien.

12 Det fremgaar af sagen, at betingelserne i den saerlige faellesskabsordning om suspension af afgiften er blevet opfyldt, bortset fra en af dem, nemlig forpligtelsen ifoelge den aendrede artikel 1 i forordning nr. 612/77 til inden en maaned efter dagen for indfoerslen at give de italienske myndigheder meddelelse om den bedrift, hvor opfedningen skulle finde sted. Cooperativa Agricola Zootecnica s. Antonio fremsendte nemlig denne oplysning til det kompetente toldvaesen med nogle dages forsinkelse, mens Cooperativa Lomellina di Cerealicoltori Srl fremsendte den rettidigt, men ved en fejltagelse til de kommuner, paa hvis omraader opfedningsbedrifterne var beliggende, i stedet for at fremsende den til det kompetente toldvaesen. Azienda agricola Cavicchi Bruno e Fratelli glemte at underrette toldvaesenet om, hvor opfedningsbedriften var beliggende. Det kan i oevrigt udledes af sagens akter, at Cooperativa Lomellina di Cerealicoltori Srl heller ikke inden fristen i artikel 1, stk. 4, i forordning nr. 612/77 foerte bevis for, at det indfoerte ungkvaeg ikke var blevet slagtet inden 120 dage efter indfoerslen.

13 De italienske toldmyndigheder fandt paa baggrund af disse fejl, at de paagaeldende landbrugsbedrifter ikke laengere var berettiget til suspension af importafgiften, hvorfor de kraevede betaling af den skyldige toldafgift, og ansaa den paa tidspunktet for indfoerslen stillede sikkerhed for fortabt.

14 De tre beroerte virksomheder indstaevnede derefter Amministrazione delle Finanze dello Stato for Tribunale di Trieste og gjorde gaeldende, at toldmyndighedernes krav, der alene stoettedes paa en overtraedelse af en underordnet og formel forpligtelse, var ulovlig i henhold til faellesskabsretten, idet hovedforpligtelsen, der bestod af opfedning af indfoert kvaeg i 120 dage paa en opfedningsbedrift, er blevet overholdt.

15 Corte suprema di cassazione, hvortil sagen blev indbragt i sidste instans, har besluttet at udsaette denne og forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"Foerste spoergsmaal: Har bestemmelsen i artikel 2, litra d), i direktiv 623/79/EOEF af 25. juni 1979 (som ikke er gennemfoert i italiensk ret) de kraevede egenskaber for at kunne anvendes umiddelbart og vaere grundlag for rettigheder, som private kan goere gaeldende over for den italienske stat?

Saafremt der gives en bekraeftende besvarelse af det foerste spoergsmaal, spoerges: Vil den direktivbestemmelse, der her er tale om, ogsaa kunne anvendes, saafremt der er givet forsinket oplysning om den bedrift, i hvilken kvaeget skal opfedes, hvorved spoergsmaalet er, om der er sket en overtraedelse af forordning (EOEF) nr. 612/77 (som aendret ved artikel 7 i forordning nr. 1384/77)? Der skal saaledes foretages en fortolkning af den ved den naevnte forordning indfoerte saerordning for at afgoere, om den omhandlede forsinkelse konkret paavirkede det rette forloeb af saerordningen.

Saafremt det foregaaende spoergsmaal besvares benaegtende, spoerges: Strider hele sanktionsbeloebet ifoelge forordning (EOEF) nr. 1121/87 af 23. april 1987, artikel 1, punkt 2 (som indebaerer total inddragelse af sikkerheden som foelge af en forsinkelse paa 50 dage af den foreskrevne oplysning) mod proportionalitetsprincippet set i forhold til det tilstraebte formaal, hvilket princip er fastslaaet i Domstolens praksis?"

Foerste spoergsmaal

16 Med dette spoergsmaal oensker den nationale ret i alt vaesentligt oplyst, om artikel 2, litra d), i direktiv 79/623 har direkte virkning og giver private rettigheder, som de kan goere gaeldende over for en medlemsstat, der ikke har gennemfoert direktivet i national ret, og som de nationale domstole skal beskytte.

17 Ifoelge fast retspraksis (jf. bl.a. dom af 19.1.1982, sag 8/81, Becker, Sml. s. 53, praemis 25, og af 22.6.1989, sag 103/88, Costanzo, Sml. s. 1839, praemis 29) kan private i alle tilfaelde, hvor bestemmelser i et direktiv ud fra et indholdsmaessigt synspunkt fremstaar som ubetingede og tilstraekkeligt praecise, ved de nationale domstole paaberaabe sig disse bestemmelser over for staten, enten naar denne ikke rettidigt har gennemfoert direktivet i national ret, eller naar den ikke har gennemfoert det korrekt.

18 En faellesskabsbestemmelse er ubetinget, naar den indeholder en forpligtelse, som ikke er undergivet betingelser og ej heller, i henseende til gennemfoerelse eller virkninger, gjort afhaengig af, at institutioner i Faellesskabet eller i medlemsstaterne udsteder retsakter i saa henseende (jf. navnlig dom af 3.4.1968, sag 28/67, Molkerei-Zentrale Westfalen Lippe, Sml. 1965-1968, s. 475, paa s. 478, org. ref.: Rec. s. 211, paa s. 226).

19 Dernaest er en bestemmelse tilstraekkeligt praecis til at kunne paaberaabes af private og anvendes af en retsinstans, naar den indeholder en forpligtelse, der er utvetydigt udtrykt (dom af 26.2.1986, sag 152/84, Marshall, Sml. s. 723, og af 4.12.1986, sag 71/85, Federatie Nederlandse Vakbeweging, Sml. s. 3855).

20 Artikel 2, litra d), i direktiv 79/623 fremviser netop saadanne karakteristika.

21 Det skal nemlig i denne sammenhaeng bemaerkes, at formaalet med direktiv 79/623 i overensstemmelse med dets femte betragtning er at fastsaette faelles regler for bestemmelse af det tidspunkt, hvor toldskylden opstaar, for saaledes at sikre en ensartet anvendelse af de gaeldende faellesskabsbestemmelser ved indfoersel og udfoersel.

22 Dette formaal om ensartet anvendelse for saa vidt angaar baade det tidspunkt, hvor toldskylden opstaar, og tilkendelsen som i denne sag af en eventuel toldmaessig fordel bringes i fare, saafremt det anerkendes, at de kompetente nationale myndigheder har et skoen, der medfoerer et valg af andre betingelser eller formaliteter end dem, der er fastsat i direktiv 79/623.

23 I denne sammenhaeng fremgaar det klart af artikel 2, litra d), i direktiv 79/623, at den paagaeldende retsundergivne har adgang til at godtgoere, at misligholdelsen ikke har haft egentlige foelger for det rette forloeb af den paagaeldende toldprocedure, hvilket medfoerer, at de kompetente nationale myndigheder har en ubetinget og utvetydig forpligtelse til at vurdere de beviser, der herved fremlaegges.

24 Ordene "... over for de kompetente myndigheder ..." i artikel 2, litra d), i direktiv 79/623, der i sig selv er overfloedige, har ikke anden betydning end at understrege den kontrolopgave, som under alle omstaendigheder paahviler de kompetente nationale myndigheder under de nationale domstoles kontrol. Det bemaerkes endvidere, at artikel 2, litra d), i forordning nr. 2144/87, som har erstattet artikel 2, litra d), i direktiv 79/623, ikke indeholder denne del af saetningen.

25 Endelig bemaerkes, at Domstolen i dom af 5. oktober 1983 (forenede sager 186/82 og 187/82, Esercizio Magazzini Generali og Mellina Agosta, Sml. s. 2951) har anerkendt, selv om det er underforstaaet, at artikel 4 i direktivet, der svarer til den bestemmelse, der behandles her, har direkte virkning.

26 Foerste spoergsmaal maa saaledes besvares med, at artikel 2, litra d), i direktiv 79/623 har direkte virkning og giver private rettigheder, som de kan goere gaeldende over for en medlemsstat, der ikke har gennemfoert direktivet i national ret, og som de nationale domstole skal beskytte.

Andet spoergsmaal

27 Med dette spoergsmaal oensker den nationale ret i alt vaesentligt oplyst, om artikel 2, litra d), i direktiv 79/623 ligeledes finder anvendelse i en situation, hvor den aendrede forordning nr. 612/77 er tilsidesat.

28 Den italienske regering har herved anfoert, at faellesskabslovgiver selv allerede betragter den manglende overholdelse af de forpligtelser, der er anfoert i forordning nr. 612/77, for en vaesentlig misligholdelse, der forstyrrer det rette forloeb af den paagaeldende saerordning. I et saadant tilfaelde er importtoldskylden saaledes opstaaet, uden at der er behov for at gennemgaa andre betingelser.

29 Denne argumentation kan ikke tiltraedes.

30 Direktiv 79/623, der senere er blevet erstattet af forordning nr. 2144/87 og senere af Raadets forordning (EOEF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indfoerelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1), er en almengyldig retsakt, hvis formaal er at harmonisere de regler, der vedroerer toldskyld.

31 Forordning nr. 612/77 med senere aendringer er blevet udstedt af Kommissionen i henhold til en bemyndigelse, som den har faaet tillagt af Raadet, med det formaal at fastsaette gennemfoerelsesbestemmelserne til den saerordning, der er fastsat ved artikel 13 i forordning nr. 805/68. Bestemmelserne i forordning nr. 612/77, der er udstedt paa grundlag af en delegation af en lovgivningskompetence paa et specifikt omraade, kan derfor ikke medfoere, at de almengyldige bestemmelser i direktiv 79/623, navnlig artikel 2, litra d), hvorefter den beroerte retsundergivne har ret til at foere bevis for, at den ham foreholdte misligholdelse ikke har haft egentlige foelger for det rette forloeb af den paagaeldende toldprocedure, bliver virkningsloese.

32 I denne sag er den misligholdelse, som de beroerte retsundergivne haevdes at have begaaet, langt mere alvorlig. Det paahviler de kompetente nationale myndigheder under de nationale domstoles kontrol sag for sag at vurdere, om de paagaeldende landbrugsbedrifter har kunnet godtgoere, at den paagaeldende misligholdelse ikke har haft egentlige foelger for det rette forloeb af den paagaeldende toldprocedure.

33 Den nationale rets spoergsmaal maa derfor besvares med, at artikel 2, litra d), i direktiv 79/623 ligeledes finder anvendelse i en situation, hvor forordning nr. 612/77 med senere aendringer er tilsidesat.

Det tredje spoergsmaal

34 Paa grund af besvarelsen af det andet spoergsmaal findes det ufornoedent at besvare det tredje spoergsmaal.

Sagens omkostninger

35 De udgifter, der er afholdt af den italienske regering og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagernes parter udgoer et led i de sager, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Corte suprema di cassazione ved kendelser af 2. maj 1994, for ret:

1) Artikel 2, litra d), i Raadets direktiv 79/623/EOEF af 25. juni 1979 om harmonisering af de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser om toldskyld har direkte virkning og giver private rettigheder, som de kan goere gaeldende over for en medlemsstat, der ikke har gennemfoert direktivet i national ret, og som de nationale domstole skal beskytte.

2) Artikel 2, litra d), i direktiv 79/623 finder ligeledes anvendelse i en situation, hvor Kommissionens forordning (EOEF) nr. 612/77 af 24. marts 1977 om fastsaettelse af gennemfoerelsesbestemmelser for den saerlige importordning for visse ungtyre, bestemt til opfedning, som aendret ved Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1384/77 af 27. juni 1977, er tilsidesat.