61994J0164

++++

1. Fri bevaegelighed for personer ° etableringsfrihed ° arbejdstagere ° gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregaaende uddannelser af mindst tre aars varighed ° anvendelsesomraadet for direktiv 89/48 ° begrebet "lovreguleret erhverv" ° erhverv, hvorom der ikke findes regler om betingelserne for optagelse og udoevelse, men som reelt forudsaetter en forudgaaende uddannelse med et bestemt eksamensbevis for at kunne udoeves ° ikke omfattet

[Raadets direktiv 89/48, art. 1, litra c) og d)]

2. Fri bevaegelighed for personer ° etableringsfrihed ° arbejdstagere ° adgang til en raekke erhverv ° medlemsstaterne forpligtet til at tage de eksamensbeviser, kundskaber, kvalifikationer og andre kvalifikationsbeviser, som er erhvervet i oprindelsesstaten, i betragtning

(EF-traktaten, art. 6, 48 og 52)

1. Artikel 1, litra c), sammenholdt med artikel 1, litra d), i direktiv 89/48 om indfoerelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregaaende uddannelser af mindst tre aars varighed skal fortolkes saaledes, at et erhverv ikke er lovreguleret, naar der i vaertslandet ikke er love eller administrative bestemmelser, som opstiller krav for at optage eller udoeve dette erhverv eller en form heraf, selv naar den eneste uddannelse hertil er et mindst fire og et halvt-aarigt studium ved en hoejere laereanstalt, der afsluttes med et eksamensbevis, saaledes at der i praksis paa arbejdsmarkedet er tale om, at erhvervet alene soeges og udoeves af personer, der har fuldfoert denne videregaaende uddannelse. Heraf foelger, at et erhverv som geologerhvervet i Tyskland ikke kan anses for at vaere lovreguleret i direktivets forstand.

2. EF-traktatens artikel 6, 48 og 52 skal fortolkes saaledes, at naar der til en medlemsstats kompetente myndigheder indgives ansoegning om tilladelse til at udoeve et erhverv, hvortil adgangen ifoelge national ret er betinget af, at vedkommende har et eksamensbevis eller erhvervsmaessige kvalifikationer, skal de tage hensyn til eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, som vedkommende har erhvervet med henblik paa at kunne udoeve dette erhverv i en anden medlemsstat, idet de skal foretage en sammenligning mellem den kompetence, der er dokumenteret ved beviserne, og de krav om kundskaber og kvalifikationer, der stilles i de nationale regler.

Det samme gaelder, naar der ikke ifoelge retlige bestemmelser kraeves et eksamensbevis for at optage eller udoeve erhvervsmaessig virksomhed. Under saadanne omstaendigheder er de kompetente myndigheder i vaertslandet, som har til opgave at indplacere borgere fra andre medlemsstater, hvilket kan faa betydning for disses mulighed for at finde arbejde i vaertslandet, forpligtede til herved at tage de eksamensbeviser, kundskaber, kvalifikationer og andre kvalifikationsbeviser, som vedkommende har opnaaet for at kunne udoeve et erhverv i sit hjemland eller oprindelsesland, i betragtning.

I sag C-164/94,

angaaende en anmodning, som Oberverwaltungsgericht Berlin i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,

Georgios Aranitis

mod

Land Berlin,

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af artikel 1, litra c) og d), og artikel 7, stk. 1, i Raadets direktiv 89/48/EOEF af 21. december 1988 om indfoerelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregaaende uddannelser af mindst tre aars varighed (EFT 1989 L 19, s. 16),

har

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, C.N. Kakouris, og dommerne F.A. Schockweiler, P.J.G. Kapteyn, J.L. Murray (refererende dommer) og H. Ragnemalm,

generaladvokat: P. Léger

justitssekretaer: ekspeditionssekretaer D. Louterman-Hubeau,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

° den tyske regering ved Ministerialrat Ernst Roeder og Regierungsrat Bernd Kloke, begge Forbundsoekonomiministeriet, som befuldmaegtigede

° den graeske regering ved juridisk medarbejder Evi Skandalou og forskningsmedarbejder Stamatina Vodina, begge Udenrigsministeriets Saerlige Juridiske Kontor for EF-Spoergsmaal, som befuldmaegtigede

° den italienske regering ved Umberto Leanza, chef for Udenrigsministeriets Servizio del contenzioso diplomatico, bistaaet af avvocato dello Stato Pier Giorgio Ferri, som befuldmaegtigede

° Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved Marie-José Jonczy og Juergen Grunwald, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der i retsmoedet den 14. september 1995 er afgivet mundtlige indlaeg af Georgios Aranitis ved advokat Uwe Mertens, Wittenberg, den tyske regering ved Bernd Kloke, den graeske regering ved Evi Skandalou og Stamatina Vodina, den italienske regering ved Pier Giorgio Ferri og Kommissionen ved Juergen Grunwald,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 26. oktober 1995,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved kendelse af 25. april 1994, indgaaet til Domstolen den 16. juni 1994, har Oberverwaltungsgericht Berlin i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 1, litra c) og d), og artikel 7, stk. 1, i Raadets direktiv 89/48/EOEF af 21. december 1988 om indfoerelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregaaende uddannelser af mindst tre aars varighed (EFT 1989 L 19, s. 16, herefter "direktivet").

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag, som Georgios Aranitis har anlagt mod Land Berlin angaaende et afslag paa at anerkende den graeske videregaaende uddannelse i geologi som vaerende paa tilsvarende niveau som den tyske og som foelge heraf at give sagsoegeren tilladelse til at benytte den tyske akademiske titel "Diplom-Geologe".

3 Direktivet fastlaegger, under hvilke omstaendigheder en medlemsstat er forpligtet til at anerkende, at eksamensbeviser for videregaaende uddannelser udstedt i en anden medlemsstat skal sidestilles med eksamensbeviser udstedt i medlemsstaten. Ifoelge artikel 2, stk. 2, finder direktivet ikke anvendelse for de erhverv, der er omfattet af et saerligt direktiv, hvorved der mellem medlemsstaterne indfoeres en gensidig anerkendelse af eksamensbeviser.

4 Efter ordlyden af artikel 2, stk. 1, gaelder direktivet for enhver EF-statsborger, der oensker at udoeve "et lovreguleret erhverv" som selvstaendig eller loenmodtager i et vaertsland.

5 Ifoelge direktivets artikel 1, litra b), forstaas ved vaertsland: "den medlemsstat, hvori en EF-statsborger ansoeger om tilladelse til at udoeve et lovreguleret erhverv, og som ikke er den stat, i hvilken den paagaeldende erhvervede sit eksamensbevis eller foerst udoevede det paagaeldende erhverv".

6 Ifoelge direktivets artikel 1, litra c), forstaas ved "lovreguleret erhverv" den eller de samlede lovregulerede erhvervsmaessige former for virksomhed, der udgoer dette erhverv i en medlemsstat. Artikel 1, litra d), definerer "lovreguleret erhvervsmaessig virksomhed" som "erhvervsmaessig virksomhed, naar der enten direkte eller indirekte ifoelge love eller administrative bestemmelser kraeves et eksamensbevis for i en medlemsstat at optage eller udoeve denne virksomhed eller en form heraf".

7 I syvende betragtning til direktivet fremhaeves, at begrebet lovreguleret erhvervsmaessig virksomhed ikke blot omfatter erhvervsmaessige aktiviteter, hvortil adgangen i en medlemsstat er betinget af et eksamensbevis, men ogsaa erhvervsmaessige aktiviteter, hvortil der er fri adgang, naar de udoeves under anvendelse af en erhvervstitel, der er forbeholdt personer, som opfylder bestemte kvalifikationskrav.

8 Naar en EF-statsborger opfylder betingelserne for at faa adgang til og udoeve et lovreguleret erhverv i vaertslandet, har han i medfoer af direktivets artikel 7 dobbelte rettigheder: dels ret til at benytte den faglige titel i vaertslandet, der svarer til det paagaeldende erhverv (stk. 1), dels ret til at benytte hjemlandets eller det seneste opholdslands retmaessige titel og eventuelt en forkortelse heraf paa det paagaeldende lands sprog (stk. 2).

9 Sagsoegeren er graesk statsborger. Han opnaaede i 1979 eksamensbevis som "Ptichiouchos Geologos" efter i fire aar at have studeret geologi paa et graesk universitet. Han har arbejdet i Graekenland som geolog fra 1977 til 1990, afbrudt af en periode paa to aar, hvorunder han aftjente sin vaernepligt.

10 I maj 1990 rejste sagsoegeren til Berlin for at arbejde der. Af ukendte aarsager, som ikke paa nogen maade er blevet antageliggjort, indplacerede Arbeitsamt ham som "ufaglaert arbejdskraft", hvilket den tyske regering under retsmoedet har karakteriseret som "uheldigt".

11 Sagsoegeren anmodede dernaest Senatsverwaltung fuer Wissenschaft und Forschung (herefter "Senatsverwaltung") om at fastslaa, at hans graeske eksamensbevis kunne sidestilles med det tyske eksamensbevis for en tilsvarende uddannelse. Senatsverwaltung fandt, at sagsoegeren ikke kunne paaberaabe sig direktivet, fordi det kun vedroerte adgang til lovregulerede erhverv, og disse ikke i Tyskland omfatter geologer. Senatsverwaltung gav foelgelig kun sagsoegeren tilladelse til at anvende sin kandidattitel i den graeske originalform og tilfoejede i parentes paa attesten den ordrette oversaettelse "diplomierter Geologe" (eksamineret geolog).

12 Sagsoegeren anlagde sag til proevelse af denne beslutning ved Verwaltungsgericht Berlin. Under sagen gjorde han gaeldende, at erhvervet "Diplom-Geologe" er et lovreguleret erhverv i direktivets forstand, da direktivet omfatter alle erhverv, til hvis udoevelse i en medlemsstat der kraeves et eksamensbevis, eller som under alle omstaendigheder udoeves under anvendelse af en erhvervstitel, der er forbeholdt personer, som opfylder bestemte kvalifikationskrav.

13 Verwaltungsgericht frifandt sagsoegte ved dom af 19. december 1991. Senatverwaltung' s beslutning, hvorefter det er tvivlsomt, om geologerhvervet er et lovreguleret erhverv i direktivets forstand, blev stadfaestet. Verwaltungsgericht fastslog, at titlen "Diplom-Geologe" ikke er en faglig titel efter direktivets artikel 7, stk. 1, men en akademisk grad som udtryk for en afgangseksamen som omhandlet i direktivets artikel 7, stk. 2. Sagsoegeren skulle derfor ifoelge dommen alene have ret til at anvende den titel, han havde opnaaet i hjemlandet, og paa denne stats sprog.

14 Sagsoegeren appellerede denne retsafgoerelse til Oberverwaltungsgericht Berlin.

15 Oberverwaltungsgericht Berlin, der skoennede, at en fortolkning af direktivet og navnlig af det heri indeholdte begreb "lovreguleret erhverv" var noedvendig med henblik paa afgoerelse af tvisten, besluttede at udsaette sagen og forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Skal artikel 1, litra c), sammenholdt med litra d), i Raadets direktiv af 21. december 1988 om indfoerelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregaaende uddannelser af mindst tre aars varighed (89/48/EOEF) fortolkes saaledes, at der ogsaa er tale om et lovreguleret erhverv i det tilfaelde, hvor der ikke findes regler om optagelse og udoevelse af det paagaeldende erhverv, men den eneste uddannelse hertil er et mindst fire og et halvt-aarigt studium ved en hoejere laereanstalt, der afsluttes med et eksamensbevis, saaledes at der i praksis paa arbejdsmarkedet er tale om, at erhvervet alene soeges og udoeves af personer, der har fuldfoert denne videregaaende uddannelse?

2) Saafremt det foerste spoergsmaal besvares bekraeftende: Er titlen Diplom-... (her: Geologe) under de i foerste spoergsmaal, andet led, anfoerte forudsaetninger samtidig en faglig titel efter direktivets artikel 7, stk. 1, naar der ikke findes nogen ° anden ° lovmaessigt fastsat eller beskyttet faglig titel?"

Foerste spoergsmaal

16 Med henblik paa at besvare foerste spoergsmaal maa det afklares, om hovedsagen vedroerer et lovreguleret erhverv i den i direktivet anfoerte betydning.

17 Det fremgaar af direktivets artikel 1, litra b), og artikel 2, at det gaelder for enhver EF-statsborger, der oensker at udoeve et lovreguleret erhverv som selvstaendig eller loenmodtager i et vaertsland. Det er saaledes situationen i vaertslandet, der er afgoerende for, hvorvidt direktivets bestemmelser finder anvendelse i det paagaeldende tilfaelde.

18 Det fremgaar desuden af artikel 1, litra c) og d), at direktivet udelukkende gaelder lovregulerede erhverv, hvorved forstaas en erhvervsmaessig virksomhed, naar betingelserne for at optage eller udoeve denne virksomhed enten direkte eller indirekte er fastlagt i bestemmelser af retlig karakter, det vaere sig love eller administrative bestemmelser.

19 Retlige bestemmelser regulerer direkte adgangen til at optage eller udoeve et erhverv, naar der ved vaertslandets love eller administrative bestemmelser gennemfoeres en ordning, hvorved den erhvervsmaessige virksomhed udtrykkeligt forbeholdes personer, som opfylder visse betingelser, og hvorved de personer, som ikke opfylder betingelserne, forbydes retten til at udoeve virksomheden.

20 I dette tilfaelde har den nationale domstol i det foerste praejudicielle spoergsmaal praeciseret, at geologerhvervet ikke er lovreguleret i Tyskland, da der "ikke findes regler om optagelse og udoevelse af det paagaeldende erhverv". Foelgelig kan geologerhvervet i Tyskland ikke anses for at vaere direkte lovreguleret i den i direktivet anfoerte betydning.

21 Der maa saaledes tages stilling til, om optagelse eller udoevelse af et saadant erhverv maa anses for at vaere indirekte lovreguleret i den betydning, dette udtryk anvendes i direktivets artikel 1, litra d).

22 Skoent hverken optagelse eller udoevelse af det omhandlede erhverv er reguleret i nogen bestemmelse i vaertslandet, er det en realitet, at der paa arbejdsmarkedet naesten udelukkende er ansoegere med eksamensbevis som "Diplom-Geologe". Ifoelge sagsoegeren oensker de tyske arbejdsgivere endvidere kun at ansaette personer med titlen "Diplom-Geologe". Under disse omstaendigheder udoeves geologerhvervet naesten altid af personer, som er i besiddelse af et saadant eksamensbevis.

23 Det bemaerkes, at det forhold, at der paa arbejdsmarkedet i vaertslandet udelukkende er ansoegere med et saerligt eksamensbevis for videregaaende uddannelse, og at naesten ingen andre udoever erhvervet, ikke er tilstraekkeligt til, at dette erhverv kan anses for lovreguleret. Spoergsmaalet om, hvorvidt et erhverv er lovreguleret, afhaenger af de retlige forhold i vaertslandet og ikke af arbejdsmarkedsforholdene i medlemsstaten.

24 Det fremgaar af sagen, at der ikke i vaertslandet er love eller administrative bestemmelser, som indirekte regulerer adgangen til geologerhvervet. Foelgelig kan geologerhvervet i Tyskland ikke anses for indirekte lovreguleret i den i direktivet anfoerte betydning.

25 Den italienske regering har anfoert, at Arbeitsamt' s beslutning om at indplacere sagsoegeren som ufaglaert arbejdskraft med al oenskelig tydelighed viser, at geologvirksomheden er indirekte lovreguleret paa det tyske arbejdsmarked ved love eller administrative bestemmelser, som har givet sig udslag i en offentlig myndigheds handlemaade, saaledes at de, der ikke har en i Tyskland erhvervet titel som "Diplom-Geologe", bliver udelukket fra eller i hvert fald hindres i at faa adgang til erhvervet.

26 Dette argument kan ikke tiltraedes.

27 At Arbeitsamt har truffet beslutning om at indplacere sagsoegeren som "ufaglaert arbejdskraft" kan ikke foere til den antagelse, at det omhandlede erhverv er indirekte lovreguleret. Skoent begrundelsen for denne beslutning aldrig er blevet klarlagt, er der intet, der tyder paa, at den er et led i en indirekte lovmaessig kontrol med retten til at optage eller udoeve dette erhverv i Tyskland.

28 Dertil kommer, at det fremgaar af Senatsverwaltung' s beslutning om at give sagsoegeren tilladelse til at benytte sin titel i den graeske form og myndighedens tilfoejelse paa attesten af den ordrette oversaettelse "eksamineret geolog" ° angivet mellem parenteser ° at geologerhvervet ikke paa nogen maade er indirekte lovreguleret i Tyskland.

29 Naar der i et vaertsland ikke er retlige bestemmelser, som direkte eller indirekte fastlaegger rammerne for et erhverv, finder direktivets bestemmelser ikke anvendelse.

30 Med henblik paa at give den forelaeggende domstol et fuldstaendigt svar bemaerkes imidlertid, at uagtet direktivet ikke finder anvendelse, forbyder EOEF-traktatens artikel 7 ° nu EF-traktatens artikel 6 ° medlemsstaterne al forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet. Desuden er medlemsstaterne i medfoer af EF-traktatens artikel 48 forpligtede til at sikre arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet og til i medfoer af EF-traktatens artikel 52 at sikre retten til frit at etablere sig.

31 Det er fast retspraksis, at naar der til en medlemsstats kompetente myndigheder indgives ansoegning om tilladelse til at udoeve et erhverv, hvortil adgangen ifoelge national ret er betinget af, at vedkommende har et eksamensbevis eller erhvervsmaessige kvalifikationer, skal de tage hensyn til eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, som vedkommende har erhvervet med henblik paa at kunne udoeve dette erhverv i en anden medlemsstat, idet de skal foretage en sammenligning mellem den kompetence, der er dokumenteret ved beviserne, og de krav om kundskaber og kvalifikationer, der stilles i de nationale regler (jf. bl.a. dom af 7.5.1991, sag C-340/89, Vlassopoulou, Sml. I, s. 2357, praemis 16, og af 7.5. 1992, sag C-104/91, Aguirre Borrel m.fl., Sml. I, s. 3003, praemis 11).

32 Det samme gaelder, naar der ikke ifoelge retlige bestemmelser kraeves et eksamensbevis for at optage eller udoeve erhvervsmaessig virksomhed. Under saadanne omstaendigheder er de kompetente myndigheder i vaertslandet, som har til opgave at indplacere borgere fra andre medlemsstater, hvilket kan faa betydning for disses mulighed for at finde arbejde i vaertslandet, forpligtede til herved at tage de eksamensbeviser, kundskaber, kvalifikationer og andre kvalifikationsbeviser, som vedkommende har opnaaet for at kunne udoeve et erhverv i sit hjemland eller oprindelsesland, i betragtning.

33 Herefter maa det fastslaas, at direktivets artikel 1, litra c), sammenholdt med artikel 1, litra d), skal fortolkes saaledes, at et erhverv ikke er lovreguleret, naar der i vaertslandet ikke er love eller administrative bestemmelser, som opstiller krav for at optage eller udoeve dette erhverv eller en form heraf, selv naar den eneste uddannelse hertil er et mindst fire og et halvt-aarigt studium ved en hoejere laereanstalt, der afsluttes med et eksamensbevis, saaledes at der i praksis paa arbejdsmarkedet er tale om, at erhvervet alene soeges og udoeves af personer, der har fuldfoert denne videregaaende uddannelse.

Andet spoergsmaal

34 Henset til besvarelsen af foerste spoergsmaal er det ufornoedent at besvare andet spoergsmaal.

Sagens omkostninger

35 De udgifter, der er afholdt af den tyske, den graeske og den italienske regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Oberverwaltungsgericht Berlin ved kendelse af 25. april 1994, for ret:

Artikel 1, litra c), sammenholdt med artikel 1, litra d), i Raadets direktiv 89/48/EOEF af 21. december 1988 om indfoerelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregaaende uddannelser af mindst tre aars varighed skal fortolkes saaledes, at et erhverv ikke er lovreguleret, naar der i vaertslandet ikke er love eller administrative bestemmelser, som opstiller krav for at optage eller udoeve dette erhverv eller en form heraf, selv naar den eneste uddannelse hertil er et mindst fire og et halvt-aarigt studium ved en hoejere laereanstalt, der afsluttes med et eksamensbevis, saaledes at der i praksis paa arbejdsmarkedet er tale om, at erhvervet alene soeges og udoeves af personer, der har fuldfoert denne videregaaende uddannelse.