61994J0129

++++

1. Praejudicielle spoergsmaal ° Domstolens kompetence ° graenser ° aabenbart irrelevant spoergsmaal

(EF-traktaten, art. 177)

2. Tilnaermelse af lovgivningerne ° ansvarsforsikring for motorkoeretoejer ° direktiv 72/166 ° den lovpligtige forsikrings daekningsomraade i forhold til tredjemand ° skader forvoldt af en spirituspaavirket foerer undtaget fra daekningsomraadet ° ulovligt ° regresret for forsikringsselskabet over for forsikringstageren ° lovligt

(Raadets direktiv 72/166, art. 3, stk. 1, og direktiv 84/5, art. 2, stk. 1)

1. Som led i den praejudicielle procedure efter traktatens artikel 177 tilkommer det udelukkende de nationale retsinstanser, for hvem en tvist er indbragt, og som har ansvaret for den retslige afgoerelse, som skal traeffes, paa grundlag af omstaendighederne i den konkrete sag at vurdere, saavel om en praejudiciel afgoerelse er noedvendig for, at de kan afsige dom, som relevansen af de spoergsmaal, de forelaegger Domstolen. En afvisning fra realitetsbehandling af en anmodning fra en national retsinstans er kun mulig, hvis det viser sig, at den oenskede fortolkning af faellesskabsretten aabenbart savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand.

2. Artikel 3, stk. 1, i direktiv 72/166 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkoeretoejer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse skal fortolkes saaledes, at aftalevilkaarene for en lovpligtig forsikring, uanset artikel 2, stk. 1, i direktiv 84/5/EOEF om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkoeretoejer, ikke maa indeholde bestemmelse om, at forsikringsselskabet i visse tilfaelde, og navnlig saafremt foereren af koeretoejet var spirituspaavirket, ikke er forpligtet til at erstatte den person- og tingsskade, det forsikrede koeretoej forvolder tredjemand.

Henset til beskyttelsesformaalet, som er blevet understreget gang paa gang i alle de direktiver, der er udstedt paa omraadet, skal ovennaevnte artikel 3, stk. 1, som naermere praeciseret i de efterfoelgende direktiver, fortolkes saaledes, at personer, der lider skade ved et uheld forvoldt af et motorkoeretoej, i henhold til den lovpligtige motorkoeretoejsforsikring skal kunne opnaa erstatning for alle person- og tingsskader, de har lidt, uden at forsikringsselskabet kan paaberaabe sig lovbestemmelser eller aftaleklausuler til stoette for ikke at yde en saadan erstatning. Enhver anden fortolkning ville indebaere, at bestemmelsen ikke faar den tilsigtede virkning, idet medlemsstaterne kunne begraense erstatningen til personer, der lider skade ved et faerdselsuheld, til bestemte former for skade. Herved ville skadelidte blive behandlet forskelligt, alt efter hvor uheldet har fundet sted, hvilket netop soeges undgaaet med direktiverne.

Aftalevilkaarene for den lovpligtige forsikring kan derimod lovligt indeholde bestemmelse om, at forsikringsselskabet i saadanne tilfaelde kan ivaerksaette regres over for forsikringstageren.

I sag C-129/94,

angaaende en anmodning, som Audiencia Provincial de Sevilla (Spanien) i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende straffesag mod

Rafael Ruiz Bernáldez

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af Raadets direktiv 72/166/EOEF af 24. april 1972 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkoeretoejer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse (EFT 1972 II, s. 345), af Raadets andet direktiv 84/5/EOEF af 30. december 1983 (EFT 1984 L 8, s. 17) og af Raadets tredje direktiv 90/232/EOEF af 14. maj 1990 (EFT L 129, s. 33) begge om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkoeretoejer,

har

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, D.A.O. Edward, og dommerne J.-P. Puissochet (refererende dommer), J.C. Moitinho de Almeida, L. Sevón og M. Wathelet,

generaladvokat: C.O. Lenz

justitssekretaer: ekspeditionssekretaer D. Louterman-Hubeau,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

° Ministerio Fiscal ved Fiscal Jefe ved Audiencia Provincial de Sevilla Alfredo Flores Pérez

° den spanske regering ved Director General de Coordinación Jurídica e Institucional Comunitaria Alberto José Navarro González og abogado del Estado Gloria Calvo Díaz, Servicio Jurídico del Estado ante el Tribunal de Justicia, som befuldmaegtigede

° den graeske regering ved juridisk konsulent Panagiotis Kamarineas, Statens Advokatkontor, og fuldmaegtig Christina Sitara, som befuldmaegtigede

° Det Forenede Kongerige ved S. Lucinda Hudson, Treasury Solicitor' s Department, og Barrister Rhodri Thompson, som befuldmaegtigede

° Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved juridisk konsulent Dimitrios Gouloussis og Blanca Rodríguez Galindo, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der er afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 7. december 1995 af den spanske regering ved Gloria Calvo Díaz, af den graeske regering ved Panagiotis Kamarineas og Christina Sitara, af Det Forenede Kongerige ved Rhodri Thompson og af Kommissionen ved Dimitrios Gouloussis og Blanca Vilá Costa, Kommissionens Juridiske Tjeneste,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 25. januar 1996,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved kendelse af 4. april 1994 indgaaet til Domstolen den 4. maj 1994 har Audiencia Provincial de Sevilla i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt fem praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af Raadets direktiv 72/166/EOEF af 24. april 1972 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkoeretoejer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse (EFT 1972 II, s. 345, herefter "foerste direktiv"), af Raadets andet direktiv 84/5/EOEF af 30. december 1983 (EFT 1984 L 8, s. 17, herefter "andet direktiv") og af Raadets tredje direktiv 90/232/EOEF af 14. maj 1990 (EFT L 129, s. 33, herefter "tredje direktiv") begge om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkoeretoejer.

2 Spoergsmaalene er stillet under en straffesag mod Ruiz Bernáldez, som under koersel med et motorkoeretoej i spirituspaavirket tilstand foraarsagede et trafikuheld.

3 Ved dom af 7. september 1993 doemte Juzgado de lo Penal de Sevilla N 3 Rafael Bernáldez til at erstatte den tingsskade, han havde foraarsaget. Ved dommen blev det forsikringsselskab, hvor Bernáldez havde tegnet kaskoforsikring, frifundet for enhver forpligtelse til at daekke skaden. Retten henviste herved til bestemmelsen i artikel 12, stk. 3, i bekendtgoerelsen om lovpligtig forsikring, stadfaestet ved kongeligt dekret nr. 2641/86 af 30. december 1986, hvori det hedder:

"For saa vidt angaar tingsskade skal forsikringsselskabet ... daekke den forvoldte skade, saafremt foereren af det i forsikringspolicen angivne koeretoej er erstatningsansvarlig ...

Undtaget fra denne daekning er tingsskade, der forvoldes:

...

b) mens foereren er spirituspaavirket

...".

4 Ministerio Fiscal ivaerksatte appel til proevelse af denne sidste del af dommen til Audiencia Provincial de Sevilla, som har rejst det spoergsmaal, om bestemmelsen i artikel 12, stk. 3, litra b), i bekendtgoerelsen om lovpligtig forsikring i lyset af EF-direktiverne om ansvarsforsikring for motorkoeretoejer kan fortolkes saaledes, at forsikringsselskabet ikke skal betale erstatning til skadelidte i forbindelse med et trafikuheld forvoldt af en spirituspaavirket foerer.

5 Audiencia Provincial de Sevilla, der var i tvivl om, hvorledes spoergsmaalet skulle besvares, besluttede at udsaette sagen og at forelaegge foelgende praejudicielle spoergsmaal for Domstolen:

"1) Kan hver medlemsstat i henhold til artikel 3, stk. 1, i Raadets foerste direktiv 72/166/EOEF af 24. april 1972 i sine bestemmelser om den lovpligtige ansvarsforsikring for motorkoeretoejer frit traeffe bestemmelse om, hvad der er undtaget fra forsikringens daekningsomraade, eller skal eventuelle undtagelser fra daekningen begraenses til dem, der udtrykkeligt er tilladt i Raadets andet direktiv 84/5/EOEF af 30. december 1983?

2) Er det i overensstemmelse med ovennaevnte retsforskrifter, at den lovpligtige ansvarsforsikring ikke daekker i tilfaelde af tingsskade forvoldt af et koeretoej, hvis foerer var spirituspaavirket under koerslen?

3) Maa de begivenheder, der er opregnet i artikel 2, stk. 1, i Raadets andet direktiv 84/5/EOEF, betragtes som en praecis og udtoemmende opregning af mulige lovbestemmelser eller klausuler i en forsikringspolice, som indebaerer, at forsikringen ikke daekker, men som ikke kan goeres gaeldende over for skadelidte, saaledes at enhver anden retsforskrift eller klausul, der udelukker daekning, kan goeres gaeldende?

4) Er det i overensstemmelse med den ordning, der er udformet ved direktiv 72/166/EOEF, 84/5/EOEF og 90/232/EOEF, at en lovbestemmelse eller aftaleklausul, hvorefter forsikringen ikke daekker, saafremt den foerer, der har forvoldt skaden, var spirituspaavirket, kan goeres gaeldende over for en skadelidt tredjemand, idet det forudsaettes, at en saadan bestemmelse eller klausul er gyldig i forholdet mellem forsikringsselskabet og forsikringstageren?

5) Saafremt det antages, at bestemmelserne i ovennaevnte direktiver, navnlig artikel 3, stk. 1, i Raadets direktiv 72/166/EOEF, aabner mulighed for, at det over for skadelidte kan goeres gaeldende, at den lovpligtige ansvarsforsikring for motorkoeretoejer ikke daekker i tilfaelde af spirituskoersel, maa det da antages, at en saadan situation maa sidestilles med de tilfaelde af manglende forsikringsdaekning, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4, i Raadets andet direktiv 84/5/EOEF, og som medfoerer, at det i bestemmelsen naevnte garantiorgan intervenerer og daekker?"

Formaliteten

6 Ministerio Fiscal har anfoert, at det er ufornoedent at besvare de praejudicielle spoergsmaal, idet de ikke er relevante med henblik paa afgoerelsen i hovedsagen.

7 Hertil bemaerkes blot, at i henhold til fast retspraksis tilkommer det udelukkende de nationale retsinstanser, for hvem en tvist er indbragt, og som har ansvaret for den retslige afgoerelse, som skal traeffes, paa grundlag af omstaendighederne i den konkrete sag at vurdere, saavel om en praejudiciel afgoerelse er noedvendig for, at de kan afsige dom, som relevansen af de spoergsmaal, de forelaegger Domstolen. En afvisning fra realitetsbehandling af en anmodning fra en national retsinstans er kun mulig, hvis det viser sig, at den oenskede fortolkning af faellesskabsretten aabenbart savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand (jf. bl.a. dom af 26.10.1995, sag C-143/94, Furlanis costruzioni generali, Sml. I, s. 3633, praemis 12). Dette er imidlertid ikke tilfaeldet i hovedsagen.

8 Domstolen skal foelgelig behandle den forelaeggende rets spoergsmaal.

De fire foerste spoergsmaal

9 Med de fire foerste spoergsmaal, som boer behandles under ét, oensker den forelaeggende ret oplyst, om foerste direktivs artikel 3, stk. 1, skal fortolkes saaledes, at aftalevilkaarene for en lovpligtig forsikring, uanset andet direktivs artikel 2, stk. 1, kan indeholde bestemmelse om, at forsikringsselskabet i visse tilfaelde, og navnlig saafremt foereren af koeretoejet var spirituspaavirket, ikke er forpligtet til at erstatte den person- og tingsskade, det forsikrede koeretoej forvolder tredjemand, eller om aftalevilkaarene i den lovpligtige forsikring i saadanne tilfaelde alene kan indeholde bestemmelse om, at forsikringsselskabet kan ivaerksaette regres over for forsikringstageren.

10 Den spanske og den graeske regering, Det Forenede Kongerige samt Kommissionen har anfoert, at direktiverne tillaegger medlemsstaterne et vidt skoen med hensyn til de naermere vilkaar for den lovpligtige forsikring, men at de under alle omstaendigheder maa skabe sikkerhed for, at der ydes skadelidte erstatning, om ikke i alle tilfaelde, saa i det mindste inden for de vigtigste omraader, hvor der opstaar erstatningsansvar, og navnlig saafremt skaden forvoldes af et koeretoej, hvis foerer var spirituspaavirket.

11 Ifoelge de naevnte regeringer kan der i henhold til direktiverne indsaettes ansvarsfraskrivelsesklausuler, der vedroerer foererens fysiske tilstand, men saadanne bestemmelser maa alene vedroere forholdet mellem forsikringsselskabet og forsikringstageren.

12 Kommissionen har anfoert, at der i henhold til direktiverne kan indsaettes saadanne ansvarsfraskrivelsesklausuler, ogsaa for saa vidt angaar forholdet mellem forsikringsselskabet og skadelidte, paa betingelse af, at koeretoejet sidestilles med et uforsikret koeretoej, og at det i andet direktivs artikel 1, stk. 4, omhandlede organ yder skadelidte erstatning.

13 Det bemaerkes, at det fremgaar af betragtningerne til direktiverne, at deres formaal dels er at sikre den frie bevaegelighed for koeretoejer, der er hjemmehoerende paa Faellesskabets omraade, saavel som for deres passagerer, dels at personer, der lider skade ved uheld forvoldt af motorkoeretoejer, sikres ensartet behandling, uanset hvor i Faellesskabet uheldet finder sted (jf. naermere femte betragtning til andet direktiv og fjerde betragtning til tredje direktiv).

14 I lyset af den overenskomst, der var afsluttet mellem de nationale forsikringsbureauer, indfoertes der derfor ved det foerste direktiv en ordning, som byggede paa den forudsaetning, at ethvert i Faellesskabet hjemmehoerende koeretoej er daekket af en forsikring (ottende betragtning). Saaledes bestemmer foerste direktivs artikel 3, stk. 1, at medlemsstaterne med forbehold af direktivets artikel 4 skal traeffe alle formaalstjenlige foranstaltninger for at sikre, at erstatningsansvaret for saadanne koeretoejer er daekket af en forsikring.

15 Efter den oprindelige affattelse af den naevnte artikel var det overladt medlemsstaterne at traeffe bestemmelse om, hvilke skader der skulle daekkes, samt om den lovpligtige forsikrings naermere vilkaar.

16 Det var med henblik paa at begraense de bestaaende forskelle mellem medlemsstaternes lovgivninger med hensyn til omfanget af den lovpligtige forsikring (tredje betragtning til andet direktiv), at det for saa vidt angaar erstatningsansvaret i andet direktivs artikel 1 blev bestemt, at tings- og personskader skulle daekkes op til naermere angivne beloeb. I henhold til tredje direktivs artikel 1 blev den naevnte forpligtelse udvidet til ogsaa at omfatte personskader, der forvoldes paa andre passagerer end foereren.

17 I henhold til andet direktivs artikel 1, stk. 4, blev de skadelidte sikret en yderligere beskyttelse, idet det blev paalagt medlemsstaterne at oprette eller godkende organer, der skal erstatte tingsskader og personskader, der forvoldes af ukendte koeretoejer eller af koeretoejer, der ikke er forsikret.

18 Henset til beskyttelsesformaalet, som er blevet understreget gang paa gang i direktiverne, skal foerste direktivs artikel 3, stk. 1, som naermere praeciseret og suppleret i andet og tredje direktiv, fortolkes saaledes, at personer, der lider skade ved et uheld forvoldt af et motorkoeretoej, i henhold til den lovpligtige motorkoeretoejsforsikring skal kunne opnaa erstatning for alle person- og tingsskader, de har lidt, op til de i andet direktivs artikel 1, stk. 2, fastsatte beloeb.

19 Enhver anden fortolkning ville indebaere, at medlemsstaterne kunne begraense erstatningen til personer, der lider skade ved et faerdselsuheld, til bestemte former for skade. Herved ville de skadelidte blive behandlet forskelligt, alt efter hvor uheldet har fundet sted, hvilket netop soeges undgaaet med direktiverne. Foerste direktivs artikel 3, stk. 1, ville i saa fald ikke faa den tilsigtede virkning.

20 Foerste direktivs artikel 3, stk. 1, er saaledes til hinder for, at forsikringsselskabet kan paaberaabe sig lovbestemmelser eller aftaleklausuler til stoette for ikke at yde erstatning til personer, der lider skade ved et uheld forvoldt af det forsikrede koeretoej.

21 I den sammenhaeng bemaerkes, at andet direktivs artikel 2, stk. 1, foerste afsnit, alene understreger denne forpligtelse for saa vidt angaar bestemmelser eller klausuler i en police, hvorefter forsikringen i visse naermere angivne tilfaelde ikke daekker anvendelse af eller koersel med koeretoejet (personer, som ikke har tilladelse til at foere koeretoejet, personer, som ikke har et koerekort, eller personer, som ikke efterlever vetoforskrifterne vedroerende koeretoejets tekniske og sikkerhedsmaessige stand). Som en undtagelse herfra bestemmes det imidlertid i artikel 2, stk. 1, andet og tredje afsnit, at visse skadelidte vil kunne undtages fra forsikringsselskabets daekningspligt enten paa grund af den situation, de selv har tilvejebragt (personer, der har taget plads i et koeretoej, som de vidste var stjaalet) eller paa grund af den daekning, de kan opnaa fra anden side (skadelidte, der kan opnaa daekning af den lidte skade i medfoer af regler om social sikkerhed).

22 Derimod er foerste direktivs artikel 3, stk. 1, ikke til hinder for, at lovbestemmelser eller aftaleklausuler hjemler mulighed for, at forsikringsselselskabet i visse tilfaelde kan ivaerksaette regres over for forsikringstageren.

23 Dette gaelder saaledes navnlig for bestemmelser eller klausuler, hvorefter forsikringsselskabet kan ivaerksaette regres over for forsikringstageren med henblik paa at faa tilbagebetalt beloeb, som er blevet udbetalt til en person, der lider skade ved et trafikuheld foraarsaget af en spirituspaavirket foerer.

24 De fire foerste spoergsmaal maa herefter besvares med, at foerste direktivs artikel 3, stk. 1, skal fortolkes saaledes, at aftalevilkaarene for en lovpligtig forsikring, uanset andet direktivs artikel 2, stk. 1, ikke maa indeholde bestemmelse om, at forsikringsselskabet i visse tilfaelde, og navnlig saafremt foereren af koeretoejet var spirituspaavirket, ikke er forpligtet til at erstatte den person- og tingsskade, det forsikrede koeretoej forvolder tredjemand. Aftalevilkaarene for den lovpligtige forsikring kan derimod lovligt indeholde bestemmelse om, at forsikringsselskabet i saadanne tilfaelde kan ivaerksaette regres over for forsikringstageren.

Det femte spoergsmaal

25 Det femte spoergsmaal er kun stillet for det tilfaelde, at Domstolen maatte besvare de foregaaende spoergsmaal med, at foerste direktivs artikel 3, stk. 1, skal fortolkes saaledes, at aftalevilkaarene for den lovpligtige forsikring kan indeholde bestemmelse om, at forsikringsselskabet i visse tilfaelde, og navnlig saafremt foereren af koeretoejet var spirituspaavirket, ikke er forpligtet til at erstatte den person- og tingsskade, det forsikrede koeretoej forvolder tredjemand.

26 Henset til besvarelsen af de fire foerste spoergsmaal er det ufornoedent at besvare det femte spoergsmaal.

Sagens omkostninger

27 De udgifter, der er afholdt af den spanske og den graeske regering, Det Forenede Kongerige samt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Audiencia Provincial de Sevilla ved kendelse af 4. april 1994, for ret:

Artikel 3, stk. 1, i Raadets direktiv 72/166/EOEF af 24. april 1972 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkoeretoejer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse skal fortolkes saaledes, at aftalevilkaarene for en lovpligtig forsikring, uanset artikel 2, stk. 1, i Raadets andet direktiv 84/5/EOEF af 30. december 1983 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkoeretoejer, ikke maa indeholde bestemmelse om, at forsikringsselskabet i visse tilfaelde, og navnlig saafremt foereren af koeretoejet var spirituspaavirket, ikke er forpligtet til at erstatte den person- og tingsskade, det forsikrede koeretoej forvolder tredjemand. Aftalevilkaarene for den lovpligtige forsikring kan derimod lovligt indeholde bestemmelse om, at forsikringsselskabet i saadanne tilfaelde kan ivaerksaette regres over for forsikringstageren.