61991C0070

++++

Hr. afdelingsformand,

De herrer dommere,

1. Kan et barn af en tjenestemand "ligestilles" med et barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, jf. artikel 2, stk. 4, i bilag VII til tjenestemandsvedtaegten? Dette er i det vaesentlige det spoergsmaal, som Domstolen maa tage stilling til i den appel, som Raadet for De Europaeiske Faellesskaber har ivaerksat af dommen af 14. december 1990 fra De Europaeiske Faellesskabers Ret i Foerste Instans (1).

2. Ved artikel 2, stk. 1, i bilag VII til vedtaegten er der indfoert en boernetilskudsordning.

3. I henhold til artikel 2, stk. 2, gaelder foelgende med hensyn til begrebet barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt:

"Ved boern, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, forstaas [tjenestemandens eller dennes aegtefaelles i eller uden for aegteskab foedte eller adopterede boern], naar de faktisk forsoerges af tjenestemanden ..."

4. Artikel 2, stk. 3, indeholder naermere bestemmelse om, hvornaar der ydes boernetilskud. Boernetilskud ydes:

"...

a) uden ansoegning for et barn under 18 aar

b) efter begrundet ansoegning fra tjenestemanden for et barn mellem 18 og 26 aar, som er under skole- eller erhvervsmaessig uddannelse."

5. Artikel 2, stk. 4, der er den centrale forskrift i Brems-sagen, indeholder foelgende supplerende bestemmelse:

"Undtagelsesvis kan enhver person, over for hvem tjenestemanden efter lovgivningen har forsoergerpligt, saafremt denne forsoergerpligt medfoerer betydelige udgifter for ham, ved en saerlig begrundet afgoerelse truffet af ansaettelsesmyndigheden paa grundlag af dokumenter, der er egnede til at tjene som bevis, ligestilles med et barn, over for hvem der er forsoergerpligt." (2)

6. Anita Brems, der er tjenestemand i Raadet, oppebar indtil den 1. juli 1988 boernetilskud for sin i 1967 foedte soen (3). Med virkning fra den naevnte dato fik hun ikke laengere udbetalt boernetilskud, idet hendes soen havde indstillet sin videregaaende uddannelse.

7. Ved notits af 27. oktober 1988 (4) ansoegte Brems om paa ny at faa udbetalt boernetilskud med den begrundelse, at hendes soen maatte kunne "ligestilles med et barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt", idet han var uden arbejde og medfoerte betydelige udgifter for hende, og idet hun havde en lovbestemt forpligtelse til at forsoerge ham.

8. Den 29. november 1988 (5) afslog Raadets generalsekretaer ansoegningen med den begrundelse, at "ansaettelsesmyndigheden kun ved en saerlig afgoerelse kan traeffe bestemmelse om en ligestilling af en person med et barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, ... for saa vidt angaar andre personer end boern, over for hvem der bestaar forsoergerpligt".

9. Ved en ny notits af 6. december 1988 (6), som Brems betegner som en administrativ klage efter vedtaegtens artikel 90, stk. 2, anfaegtede hun lovligheden af Raadets retsopfattelse, idet hun anfoerte:

"... Mit barn, der er over 18 aar, og som ikke laengere er under skole- eller erhvervsmaessig uddannelse, kan ikke laengere anses for et barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, i den i vedtaegten forudsatte betydning. Han maa derfor efter min opfattelse anses for omfattet af begrebet 'enhver person' , som vedtaegten indeholder hjemmel til at ligestille med et barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt."

10. Den 19. december 1988 meddelte ansaettelsesmyndigheden, at den fastholdt sin afgoerelse af 29. november 1988 (7).

11. Ved Raadets afgoerelse af 15. marts 1976 om vedtagelse af de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser for artikel 2, stk. 4, i bilag VII til tjenestemandsvedtaegten (8) (herefter benaevnt "de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser"), der blev udstedt paa grundlag af vedtaegtens artikel 110, blev der indfoert foelgende bestemmelse, jf. artikel 3:

"Den person, for hvilken der ansoeges om ligestilling, skal vaere:

° over 60 aar, hvis det er en mand, og over 55 aar, hvis det er en kvinde, eller

° under 18 aar, idet denne graense dog forhoejes til 26 aar for personer under skole- og videregaaende uddannelse eller faglig uddannelse, eller

° forhindret i at soerge for sit underhold paa grund af sygdom eller svagelighed."

Artikel 7 i de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser indeholdt foelgende bestemmelse:

"Ligestilling kan tilstaas, naar:

a) dels de i artikel 2, 3 og 4 fastsatte betingelser er opfyldt,

b) dels underholdsudgifterne, der er taget i betragtning ..., ... er stoerre end 20% af det skattepligtige beloeb ..." (9)

12. Brems' soen opfyldte ikke disse betingelser, hvilket forklarer Raadets afslag paa at ligestille ham med et barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, saaledes at Brems ikke kunne faa tilskud paa grundlag af artikel 2, stk. 4.

13. Brems anlagde herefter sag. Ved dommen af 14. december 1990, som Raadet nu har appelleret til Domstolen, annullerede Retten i Foerste Instans afgoerelsen af 29. november 1988.

14. Ved sin gennemgang af artikel 2 i bilag VII bemaerkede Retten (10), at er der tale om boern som omhandlet i stk. 3 og 5, er ansaettelsesmyndigheden forpligtet til at yde boernetilskud, saafremt det paagaeldende barn rent faktisk forsoerges af tjenestemanden, saaledes at ansaettelsesmyndigheden har en bundet kompetence.

15. Hvad derimod angaar stk. 4 bemaerkede Retten, at ansaettelsesmyndigheden raader over en skoensmaessig befoejelse, "hvorefter ansaettelsesmyndigheden kan beslutte at ligestille enhver person, over for hvem tjenestemanden har en lovbestemt forsoergerpligt, med et barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, naar vedkommendes underhold medfoerer betydelige udgifter for tjenestemanden" (11).

16. Om de reale hensyn, der ligger til grund for stk. 4, bemaerkede Retten, at "formaalet med denne bestemmelse er at give ansaettelsesmyndigheden mulighed for i ganske saerlige tilfaelde at bistaa tjenestemaend, der som foelge af en lovbestemt forpligtelse har betydelige udgifter" (12).

17. Retten stoettede sig paa bestemmelsens ordlyd: Det maatte paa baggrund af den generelle karakter af udtrykket "enhver person" antages at savne grundlag fra anvendelsesomraadet for stk. 4 at udelukke boern af tjenestemaend, der ikke opfylder betingelserne i stk. 3 og 5 (13).

18. Hertil kom, at det ville stride mod ligebehandlingsprincippet ° som "indebaerer et forbud mod forskelsbehandling alene paa grundlag af tilhoersforhold til en bestemt kategori af personer" ° at undtage boern af tjenestemaend fra denne generelle regel (14).

19. Retten understregede herefter, at en udelukkelse som omhandlet ville foere til et paradoksalt resultat: "En saadan udelukkelse savner saa meget mere grundlag, naar henses til, at den familiemaessige tilknytning mellem tjenestemanden og dennes barn er staerkere end tilknytningen til andre personer ° som f.eks. tjenestemandens foraeldre ..." (15)

20. Den appellerede dom forkaster herefter det i sagen fremsatte argument vedroerende procedurefordrejning. En procedurefordrejning ville saaledes kun kunne komme paa tale, saafremt formaalet med stk. 4 var at skabe hjemmel til med boern, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, at ligestille boern, som opfylder betingelserne i stk. 3 og 5 (aldersgraenser, svagelighed), og som en tjenestemand rent faktisk forsoerger, men som ikke er tjenestemandens eller dennes aegtefaelles i eller uden for aegteskab foedte eller adopterede boern. Retten henviste til, at det i Domstolens praksis er blevet antaget, at der for forskellige kategorier af personers vedkommende kan traeffes en afgoerelse om ligestilling. Ordningen i henhold til vedtaegten kan derfor ikke vaere til hinder for, at en tjenestemand ansoeger om, at hans eller hendes eget barn ligestilles med et barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt (16).

21. Endelig tiltraedes i dommen anbringendet om, at artikel 3 og 7 i Raadets afgoerelse af 15. marts 1976 om vedtagelse af de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser for artikel 2, stk. 4, i bilag VII maa anses for retsstridige. Rettens begrundelse er foelgende:

° De almindelige gennemfoerelsesbestemmelser kan ikke indskraenke vedtaegtens anvendelsesomraade.

° Begrebet "enhver person" er klart.

° Ved at fastsaette nedre og oevre aldersgraenser "udelukker [de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser] fra anvendelsesomraadet for ... artikel 2, stk. 4, enhver, som har en alder mellem de naevnte aldersgraenser, saaledes at ansaettelsesmyndigheden ikke kan udoeve sine skoensmaessige befoejelser i de konkrete tilfaelde" (17).

22. Retten lagde herefter til grund, at Raadet

"[ved at afslaa] at ligestille sagsoegerens soen med et barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, alene under henvisning til, at han ikke er omfattet af anvendelsesomraadet for bilagets artikel 2, stk. 4",

har baseret sig paa en retsvildfarelse, som har til foelge, at den anfaegtede afgoerelse maa anses for retsstridig og derfor boer annulleres (18).

23. Under appelsagen har Raadet fremsat tre anbringender (19).

24. For det foerste har Retten i Foerste Instans anlagt en fejlagtig fortolkning af artikel 2, stk. 4, i bilag VII til vedtaegten.

25. For det andet har den anvendt princippet om forbud mod forskelsbehandling forkert.

26. Endelig er det med urette, at den har lagt til grund, at artikel 3 og 7 i Raadets afgoerelse er retsstridige.

27. Jeg skal behandle disse tre anbringender i den naevnte raekkefoelge.

28. Til stoette for det foerste anbringende har Raadet gjort gaeldende, at Retten i Foerste Instans har anlagt en forkert vurdering med hensyn til ordningen i artikel 2 som helhed og maalsaetningen hermed, og at den har set bort fra, at en ligestilling af nogen med et barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, har karakter af en undtagelse.

29. Lad mig indledningsvis redegoere for den sammenhaeng, som artikel 2, stk. 4, indgaar i.

30. Bilag VII til vedtaegten indeholder "bestemmelser om tillaeg og godtgoerelse af udgifter". Efter bilaget kan tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber, som maa baere saerlige byrder, oppebaere forskellige tilskud og godtgoerelser som f.eks. familietillaeg, udlandstillaeg osv.

31. I henhold til bilagets artikel 2 bestaar der en ret for tjenestemaend til boernetilskud.

32. Indholdet af begrebet "barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt", er fastlagt i artikel 2, stk. 2. Artiklen indeholder derefter en raekke betingelser, som skal vaere opfyldt for, at der bestaar en ret til boernetilskud. Betingelserne vedroerer navnlig barnets alder.

33. Boern under 18 aar, boern under 26 aar, der er under uddannelse (hvortil efter stk. 5 kommer boern, der lider af en alvorlig sygdom eller af en vedvarende svagelighed, som goer dem ude af stand til at soerge for deres eget underhold), er pr. definition og aabenbart ° allerede af den grund, at de er mindreaarige, under uddannelse eller syge ° ude af stand til at soerge for deres eget underhold. Dette er aarsagen til, at der efter vedtaegten er en formodning om, at saadanne boern forsoerges af deres foraeldre, saaledes at der for deres vedkommende, for saa vidt de er omfattet af begrebet barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, i stk. 2, bestaar et retskrav paa boernetilskud, som ansaettelsesmyndigheden ikke kan afslaa at yde (20). Som Retten i Foerste Instans med foeje har anfoert, har ansaettelsesmyndigheden i disse tilfaelde en bundet kompetence (21).

34. Stk. 3 og 5 opregner saaledes de tilfaelde, hvor ansaettelsesmyndigheden skal yde boernetilskud uden at raade over noget skoen.

35. Der forekommer andre tilfaelde, hvor en tjenestemand maa paatage sig rent faktisk at forsoerge en person, der hverken er den paagaeldendes mindreaarige barn, myndige barn under uddannelse eller svagelige barn, men som medfoerer de samme byrder for tjenestemanden som saadanne boern.

36. Dette er baggrunden for, at stk. 4 indeholder bestemmelse om, at enhver person undtagelsesvis kan ligestilles med et barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, naar foelgende to betingelser er opfyldt: Tjenestemanden skal have lovbestemt forsoergerpligt over for personen, og dennes underhold skal medfoere betydelige udgifter for tjenestemanden.

37. I denne forbindelse er der ikke laengere tale om nogen formodning om, at den paagaeldende er ude af stand til at soerge for sit eget underhold. Tjenestemanden maa dokumentere over for ansaettelsesmyndigheden ° der i fuldt omfang raader over et skoen (22) ° at de to betingelser i henhold til stk. 4 er opfyldt.

38. Domstolen har allerede i dommen i sagen Brandau mod Raadet (23) udtalt foelgende:

"Det fremgaar klart af selve ordlyden af artikel 2, stk. 4, i bilag VII, at forfatterne til vedtaegten har villet overlade administrationen en vis skoensbefoejelse med hensyn til vurderingen af de forhold og omstaendigheder, der konkret paaberaabes til stoette for den paagaeldende ansoegning om en ligestilling.

En saadan skoensbefoejelse er begrundet i de billighedsbetragtninger, som administrationen skal anlaegge ved udoevelsen af sine saerlige befoejelser efter den naevnte bestemmelse, og i det hertil knyttede behov for en vurdering paa grundlag af omstaendighederne i hvert enkelt tilfaelde." (24)

39. Det er paa dette grundlag, at ansaettelsesmyndigheden har truffet bestemmelse om en ligestilling af en tjenestemands mor (25).

40. Det fremgaar klart af udtrykket "enhver person", at begrebet "person, der ligestilles med et barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt", er en faellesbetegnelse, som daekker over meget forskellige situationer. Kun en saa bred formulering goer det muligt at indbefatte alle former for tilfaelde, hvor en person uden at falde ind under artikel 2, stk. 3 og 5, forsoerges af en tjenestemand.

41. Jeg erindrer om, at de tre tilfaelde, der er omfattet af stk. 3 og 5, er de tilfaelde, hvor boernetilskud tilkendes uden videre (26), fordi boernetilskud i saadanne tilfaelde aabenbart er begrundet. Efter disse bestemmelser kraeves der hverken "dokumenter, der er egnede til at tjene som bevis", eller nogen dokumentation for "betydelige udgifter".

42. De naevnte tre tilfaelde daekker dog ikke alle tilfaelde, hvor et barn rent faktisk forsoerges af sine foraeldre. Det kan forekomme, at et barn paa mellem 18 og 26 aar opgiver sine studier eller sin erhvervsmaessige uddannelse og fortsat forsoerges af sine foraeldre. I saa fald er det ikke laengere omfattet af stk. 3, litra b). Ikke desto mindre medfoerer et saadant barn samme byrder for sine foraeldre som et barn paa samme alder, der laeser. Ligeledes kan et barn, der er aeldre end 26 aar, blive forsoerget af sine foraeldre og vaere ude af stand til at soerge for sit eget underhold.

43. Det er dog i saadanne tilfaelde klart, at tilkendelse af boernetilskud ikke kan ske uden videre, men forudsaetter, 1) at den tjenestemand, der ansoeger herom, fremlaegger den i henhold til stk. 4 kraevede dokumentation, og 2) at ansaettelsesmyndigheden goer brug af sine skoensmaessige befoejelser. I disse tilfaelde er det ikke givet, at der foreligger et behov for boernetilskud, behovet skal dokumenteres, netop fordi der er tale om en undtagelse.

44. Sagt mere ligetil, stk. 3 og 5 omhandler ikke de tre eneste tilfaelde, hvor et barn af en tjenestemand giver ret til boernetilskud. Bestemmelserne omhandler de tre eneste tilfaelde, hvor boernetilskud ydes uden videre, men det foelger ikke heraf, at et barn af en tjenestemand ikke i andre tilfaelde kan give ret til boernetilskud, men behovet herfor skal da dokumenteres.

45. Det, der fundamentalt adskiller stk. 3 og 5 fra stk. 4, er ikke bestemmelsernes personelle anvendelsesomraade (stk. 3 og 5 omhandler boern af tjenestemaend, stk. 4 alle andre personer), forskellen ligger i dokumentationsreglerne.

46. Stk. 3 og 5 angaar de ° paa forhaand afgraensede ° tilfaelde, hvor behovet for tilskud er utvivlsomt, og hvor disse derfor skal ydes. Stk. 4 angaar de tilfaelde ° som naermere vil vaere at fastlaegge ° hvor behovet for tilskud er tvivlsomt, og dette behov skal da dokumenteres.

47. Et barn af en tjenestemand maa herefter kunne vaere omfattet af begrebet "enhver person", for saa vidt det ikke er omfattet af stk. 3 og 5. Det barn, som "ligestilles med et barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt", er det barn, som ikke opfylder betingelserne i sidstnaevnte bestemmelser, men som giver anledning til en ret til tilskud, fordi det dokumenteres, at dets underhold medfoerer betydelige udgifter for den paagaeldende foraelder (27).

48. Hvordan kan man i oevrigt forestille sig, at boern af tjenestemaend ° som faellesskabslovgiver har villet begunstige ved at indfoere en saerlig form for ydelse for saadanne boern ° ikke skulle kunne ligestilles med et barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, naar der for foraeldre, bedsteforaeldre og tidligere aegtefaeller kan opnaas en saadan ligestilling ° et paradoks, som Retten da ogsaa har fremhaevet i praemis 26 i sin dom?

49. Lad mig endelig erindre om, at Domstolen i dommen i sagen Brandau mod Raadet (28) udtalte, at ansaettelsesmyndigheden ved anvendelsen af stk. 4 boer tage udgangspunkt i billighedsbetragtninger. Dette stemmer daarligt overens med en indskraenkende fortolkning af begrebet "enhver person".

50. Til stoette for, at stk. 4 ikke indeholder hjemmel til at ligestille en tjenestemands eget barn med et barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, har Raadet i foerste raekke henvist til dommen af 21. november 1974 i sagen Moulijn mod Kommissionen (29). Sagsoegeren i denne sag havde nedlagt paastand om annullation af en afgoerelse fra Kommissionen, hvorved det blev afslaaet at ligestille sagsoegerens fraskilte hustru med et barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, med den begrundelse, at sagsoegeren ikke havde udgifter til eks-hustruens underhold, der androg mindst 20% af hans skattepligtige vederlag. Kommissionen stoettede sig paa de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser, som den paa grundlag af vedtaegtens artikel 110 havde vedtaget med henblik paa anvendelsen af artikel 2, stk. 4, idet det heri var fastsat: "... for at en anden person kan ligestilles med et barn, over for hvem der er forsoergerpligt, [er det] noedvendigt, at foelgende betingelser er opfyldt: ... 4) tjenestemanden skal bevise, at han til underholdet af denne person anvender et beloeb, der udgoer mindst 20% af den skattepligtige del af hans vederlag ..."

51. Domstolen udtalte herom:

"... det [er] vigtigt at fastslaa, at ligestillingen med et barn, over for hvem der er forsoergerpligt, har en ekstraordinaer karakter, der understreges af selve ordlyden i artikel 2, stk. 4, i vedtaegtens bilag VII, som bestemmer, at ligestillingen kun sker 'undtagelsesvis' og 'ved saerlig begrundet afgoerelse' .

De fastsatte betingelser for, at en anden person kan ligestilles med et barn, over for hvem der er forsoergerpligt, skal foelgelig fortolkes snaevert." (30)

52. Domstolen anvendte her udtrykket "en anden person", som optraadte i de af Kommissionen vedtagne almindelige gennemfoerelsesbestemmelser (31).

53. Der maa herved forstaas "andre personer end de i stk. 3 omhandlede" (32). Det foelger ikke heraf, at det er udelukket at ligestille boern af tjenestemaend, hvis forhold er andre end de i stk. 3 omhandlede.

54. Endelig bemaerker jeg, at der ikke er noget overraskende i, at bestemmelsen i artikel 2, stk. 7, i bilag VII ° hvorefter boernetilskuddene, naar den ydelsesberettigede tjenestemand ikke har barnet i sin varetaegt, kan udbetales direkte til den aegtefaelle eller anden person, der rent faktisk har barnet i sin varetaegt ° kun omfatter boern, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, som omhandlet i artikel 2, stk. 3 og 5.

55. En saadan situation forekommer nemlig utaenkelig i de i stk. 4 omhandlede tilfaelde, som forudsaetter, at tjenestemanden faktisk og direkte forsoerger den person, der er ligestillet med et barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt.

56. Foelgelig har Retten i Foerste Instans anlagt en korrekt fortolkning af vedtaegten ved at laegge til grund, at "faellesskabslovgiver ikke har haft til hensigt fra anvendelsesomraadet for artikel 2, stk. 4, at udelukke boern, der ikke opfylder de i artikel 2, stk. 3 og 5, fastsatte betingelser for ret til boernetilskud, med den ene begrundelse, at der er tale om tjenestemandens eller dennes aegtefaelles i eller uden for aegteskab foedte eller adopterede barn, jf. artikel 2, stk. 2" (33).

57. Hvad angaar det andet anbringende, nemlig at der er sket en forkert anvendelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling, har Raadet gjort gaeldende, at det ikke har tilsidesat dette princip. De kategorier af personer, som efter Domstolens praksis eller de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser har opnaaet en ligestilling i henhold til artikel 2, stk. 4, med et barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, opfyldte de samme betingelser med hensyn til oevre aldersgraenser som dem, der i henhold til stk. 3 gaelder for boern, over for hvem der bestaar forsoergerpligt.

58. Da disse graenser er blevet indfoert ved artikel 3 i de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser, er en undersoegelse af, hvorvidt der i sagen er sket en forskelsbehandling, ensbetydende med en undersoegelse af lovligheden af artikel 3 og 7 i afgoerelsen af 15. marts 1976, som Raadet baserede den anfaegtede afgoerelse paa, og dette spoergsmaal er netop genstanden for det tredje anbringende.

59. Jeg bemaerker, at i henhold til vedtaegtens artikel 110 "[vedtages] de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser ... af hver institution efter hoering af Personaleudvalget og efter udtalelse fra det i artikel 10 naevnte Vedtaegtsudvalg" ° uden at det naermere er angivet, hvad saadanne gennemfoerelsesbestemmelser skal omfatte.

60. I dommene i sagerne Prakash mod Euratom-Kommissionen (34) og Rauch mod Kommissionen (35) fastslog Domstolen, at institutionerne kan udstede almindelige gennemfoerelsesbestemmelser, dels paa omraader, hvor vedtaegtens bestemmelser overlader det til institutionerne at regulere bestemte spoergsmaal (36), dels paa omraader, hvor vedtaegten ikke indeholder tilstraekkeligt udtrykkelige bestemmelser. Der er f.eks. blevet udstedt almindelige gennemfoerelsesbestemmelser vedroerende forfremmelsesproceduren (37).

61. Hvad naermere angaar artikel 2, stk. 4, i bilag VII til vedtaegten, er omfanget af institutionernes regelfastsaettende befoejelser i henhold til vedtaegtens artikel 110 blevet fastlagt i dommen af 7. juni 1972 i sagen Brandau mod Raadet (38).

62. Brandau, der var tjenestemand i Raadets Generalsekretariat, havde ansoegt om, at hans mor i medfoer af stk. 4 blev ligestillet med et barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, med den begrundelse, at han havde paataget sig de udgifter, der var forbundet med, at hun tog ophold paa et plejehjem. Raadet havde afslaaet at traeffe en afgoerelse om en ligestilling, navnlig under henvisning til, at Brandau ikke havde dokumenteret noedvendigheden af de udgifter, som han havde paataget sig at afholde for sin mor.

63. Ved en raadsafgoerelse af 2. april 1964 om almindelige gennemfoerelsesbestemmelser for artikel 2, stk. 4, i bilag VII var der blevet fastsat en raekke betingelser for, hvornaar en person kunne ligestilles med et barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, og disse vedroerte navnlig omfanget af de underholdsudgifter, som den paagaeldende tjenestemand paatog sig.

64. Sagsoegeren gjorde gaeldende, at saafremt betingelserne i henhold til artikel 2, stk. 4, og de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser var opfyldt, var institutionen forpligtet til at traeffe afgoerelse om en ligestilling, da der ellers ville ske en tilsidesaettelse af det almindelige princip om ligebehandling af tjenestemaend.

65. Domstolen udtalte herom:

"Den enkelte faellesskabsinstitution kan med hensyn til anvendelsen af artikel 2, stk. 4, i bilag VII til vedtaegten forudgaaende og generelt fastlaegge objektive kriterier, som den agter at ville traeffe afgoerelser paa grundlag af, men der kan herved kun vaere tale om minimumskrav, som skal vaere opfyldt i alle tilfaelde, saaledes at saadanne kriterier ikke kan foregribe udoevelsen i de konkrete tilfaelde af de skoensmaessige befoejelser, som selve vedtaegten tillaegger administrationen.

Disse skoensmaessige befoejelser for administrationen, der er noedvendige for, at denne kan tage hensyn til de mange og uforudsigelige omstaendigheder, som goer sig gaeldende i hvert enkelt tilfaelde, er ikke uforenelige med det almindelige princip om ligebehandling af tjenestemaend, som sagsoegeren paaberaaber sig.

Dette almindelige princip indebaerer ikke, at administrationen ved anvendelsen af den paagaeldende bestemmelse blot skal foretage en mekanisk anvendelse af forudfastsatte regler og kriterier.

Noget saadant ville stride mod hensynet til, at der skal ske en vurdering paa grundlag af de, ofte komplekse, omstaendigheder, som goer sig gaeldende i de enkelte tilfaelde." (39)

66. Domstolen fastslog saaledes utvetydigt, at ansaettelsesmyndigheden fortsat har et skoen, ogsaa selv om de i de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser fastsatte objektive kriterier er opfyldt.

67. I den naevnte sag blev spoergsmaalet om lovligheden af de almindelige gennemfoerelsesbestemmelsers regler om, hvad tjenestemanden mindst skulle afholde i form af underholdsudgifter, hverken rejst eller droeftet. Dette kriterium, som fandt anvendelse uden forskel, uanset hvilken person tjenestemanden forsoergede, medfoerte ingen forskelsbehandling og var begrundet i den karakter af en undtagelse, som en anvendelse af artikel 2, stk. 4, i bilag VII har.

68. I den foreliggende sag er forholdet et helt andet.

69. Jeg erindrer om, at artikel 3 i de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser, som Raadet udstedte den 15. marts 1976, indeholdt foelgende bestemmelser:

"Den person, for hvilken der ansoeges om ligestilling, skal vaere:

° over 60 aar, hvis det er en mand, og over 55 aar, hvis det er en kvinde, eller

° under 18 aar, idet denne graense dog forhoejes til 26 aar for personer under skole- og videregaaende uddannelse eller faglig uddannelse, eller

° forhindret i at soerge for sit underhold paa grund af sygdom eller svagelighed."

70. Det fremgaar umiddelbart heraf, at et barn af en tjenestemand, som ikke opfylder betingelserne i artikel 2, stk. 3 og 5, ikke er omfattet af den kategori af personer, som kan ligestilles med et barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt.

71. Dér, hvor artikel 2, stk. 4, tillaegger ansaettelsesmyndigheden et konkret skoen, udelukker Raadet fra anvendelsesomraadet for artikel 2 (bortset fra personer, der lider af en alvorlig sygdom eller en vedvarende svagelighed, som stk. 5 allerede tager hoejde for) ° foelgende personer, selv om tjenestemanden har en lovbestemt forsoergerpligt over for dem, og deres underhold medfoerer betydelige udgifter for tjenestemanden, nemlig:

° boern af tjenestemaend, jf. stk. 2, der er 18 aar eller aeldre, og som, selv om de ikke laengere er under uddannelse, er ude af stand til selv at soerge for deres underhold

° alle andre familiemedlemmer mellem 18 aar (eller 26 aar, saafremt der er tale om en person under uddannelse) og 55, henholdsvis 60, aar, alt efter om det er en kvinde eller en mand.

72. Raadets hensigt var saaledes at underlaegge ydelse af boernetilskud efter stk. 4 de samme betingelser som de i stk. 3 fastsatte (40).

73. En nevoe eller et barnebarn (41) til en tjenestemand kunne herefter kun ligestilles med et barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, saafremt den paagaeldende opfyldte de samme aldersbetingelser som dem, der gaelder for boern omfattet af stk. 3.

74. Efter min opfattelse handlede Raadet dermed i strid med maalsaetningen med artikel 2 i bilag VII og med bilaget som helhed, som generelt er at tage hoejde for de tilfaelde, hvor tjenestemanden maa baere en supplerende byrde, idet Raadet saa bort fra, at disse tilfaelde kunne angaa tjenestemandens eget barn, saafremt tjenestemanden ikke laengere kunne stoette ret paa artikel 2, stk. 3 eller stk. 5.

75. Som foelge af en begraensning af det personelle anvendelsesomraade for stk. 4 i form af en udelukkelse af hele kategorier af personer indebar de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser en forskelsbehandling i strid med ligebehandlingsprincippet.

76. Som anfoert af generaladvokat Roemer i dennes forslag til afgoerelse i Brandau-sagen, "[skal] administrationen ... ved en skoensudoevelse tage hoejde for ganske saerlige tilfaelde og ... traeffe ... saadanne foranstaltninger, som det ikke er muligt udtoemmende at opregne vilkaarene for, men om hvilke det derimod kan siges, at de skal traeffes ud fra en lang raekke forskellige individuelle og sociale hensyn" (42).

77. Ved i sin afgoerelse af 15. marts 1976 at opstille en formodning om, at enhver, der ikke opfylder de deri fastsatte aldersbetingelser, er i stand til at soerge for sit eget underhold, fratog Raadet ansaettelsesmyndigheden de skoensmaessige befoejelser, som denne har efter artikel 2, stk. 4, i bilag VII.

78. Det var derfor med foeje, at Retten i Foerste Instans lagde til grund, at artikel 3 og 7 i Raadets afgoerelse af 15. marts 1976 var retsstridige.

79. Jeg mener foelgelig, at Domstolen ligeledes boer forkaste det andet og det tredje anbringende.

80. Jeg skal herefter sammenfattende foreslaa, at appellen forkastes, og at Raadet doemmes til at betale sagsomkostningerne, jf. procesreglementets artikel 122, stk. 1 og 2, og artikel 69, stk. 2, foerste afsnit.

(*) Originalsprog: fransk.

(1) ° Sag T-75/89, Brems mod Raadet, Sml. II, s. 899.

(2) ° Mine fremhaevelser.

(3) ° I medfoer af artikel 2, stk. 3, litra b): Barn under 26 aar under uddannelse.

(4) ° Bilag III til svarskriftet under retsforhandlingerne for Retten i Foerste Instans.

(5) ° Ibidem, bilag IV.

(6) ° Ibidem, bilag V.

(7) ° Ibidem, bilag VI.

(8) ° Ibidem, bilag IX.

(9) ° Efter visse fradrag.

(10) ° Praemis 23 i den appellerede dom.

(11) ° Ibidem, praemis 24.

(12) ° Ibidem.

(13) ° Ibidem, praemis 25.

(14) ° Ibidem, praemis 26.

(15) ° Ibidem.

(16) ° Ibidem, praemis 27.

(17) ° Ibidem, praemis 29 og 30.

(18) ° Ibidem, praemis 31.

(19) ° Punkt 4 i appelskriftet.

(20) ° Jf. ordlyden af stk. 3: Tilskud ydes: a) uden ansoegning ... b) efter begrundet ansoegning ... ; og ordlyden af stk. 5: Tilskuddet udbetales fortsat ... ; jf. ogsaa bemaerkningerne paa side 9 i svarskriftet under retsforhandlingerne for Retten.

(21) ° Praemis 23 i den appellerede dom. Domstolen har allerede anvendt dette udtryk i dommen af 19.1.1984 (sag 65/83, Erdini mod Raadet, Sml. s. 211) i forbindelse med bestemmelsen i artikel 1, stk. 2, litra c), i bilag VII om betingelserne for ydelse af husstandstillaeg.

(22) ° Jf. tillige bestemmelsens ordlyd: Undtagelsesvis kan enhver person ... ved en saerlig begrundet afgoerelse truffet af ansaettelsesmyndigheden ... ligestilles med et barn, over for hvem der er forsoergerpligt.

(23) ° Dom af 7.6.1972 (sag 46/71, Sml. s. 99, sammendrag, org. ref.: Rec., s. 373).

(24) ° Praemis 8 og 9, mine fremhaevelser.

(25) ° Jf. dom af 8.3.1988 (sag 339/85, Brunotti, Sml. s. 1379, jf. s. 1394).

(26) ° Naar barnet rent faktisk forsoerges af tjenestemanden.

(27) ° Og at tjenestemanden har en lovbestemt forsoergerpligt over for barnet.

(28) ° Jf. ovenfor, praemis 9.

(29) ° Sag 6/74, Sml. s. 1287.

(30) ° Praemis 12 og 13, min fremhaevelse.

(31) ° Jf. praemis 4 i dommen.

(32) ° Dvs. andre personer end mindreaarige boern og boern under 26 aar, der er under uddannelse.

(33) ° Praemis 25 i den appellerede dom.

(34) ° Dom af 8.7.1965 (forenede sager 19/63 og 65/63, Sml. 1965-1968, s. 101).

(35) ° Dom af 31.3.1965 (sag 16/64, Sml. 1965-1968, s. 39).

(36) ° Jf. f.eks. vedtaegtens artikel 2, stk. 1: Hver institution bestemmer ...

(37) ° Jf. dom af 12.1.1978 (sag 86/77, Ditterich mod Kommissionen, Sml. s. 1855, jf. s. 1862).

(38) ° Jf. ovenfor.

(39) ° Praemis 11-14 i den naevnte dom, mine fremhaevelser.

(40) ° I hvert fald for saa vidt angaar personer indtil 26 aars-alderen.

(41) ° For saa vidt tjenestemanden over for et saadant familiemedlem maatte have en forsoergerpligt efter lovgivningen .

(42) ° Jf. den naevnte dom (Rec. s. 385 f.).