Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex
Dokument 61990CJ0260
Judgment of the Court of 12 February 1992. # Bernard Leplat v Territory of French Polynesia. # Reference for a preliminary ruling: Tribunal de paix de Papeete (Polynésie) - France. # Overseas countries and territories - Customs duties and charges having equivalent. # Case C-260/90.
Domstolens dom af 12. februar 1992.
Bernard Leplat mod Fransk Polynesien.
Anmodning om præjudiciel afgørelse: Tribunal de paix de Papeete (Polynesien) - Frankrig.
Oversøiske lande og territorier - told og afgifter med tilsvarende virkning.
Sag C-260/90.
Domstolens dom af 12. februar 1992.
Bernard Leplat mod Fransk Polynesien.
Anmodning om præjudiciel afgørelse: Tribunal de paix de Papeete (Polynesien) - Frankrig.
Oversøiske lande og territorier - told og afgifter med tilsvarende virkning.
Sag C-260/90.
Samling af Afgørelser 1992 I-00643
ECLI-indikator: ECLI:EU:C:1992:66
DOMSTOLENS DOM AF 12. FEBRUAR 1992. - BERNARD LEPLAT MOD TERRITOIRE DE LA POLYNESIE FRANCAISE. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE: TRIBUNAL DE PAIX DE PAPEETE (POLYNESIEN) - FRANKRIG. - OVERSOEISKE LANDE OG TERRITORIER - TOLD OG AFGIFTER MED TILSVARENDE VIRKNING. - SAG C-260/90.
Samling af Afgørelser 1992 side I-00643
Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
++++
De oversoeiske lande og territoriers associering - Traktatens bestemmelser om told paa varer hidroerende fra medlemsstaterne og de oevrige lande og territorier - afgifter med tilsvarende virkning omfattet - landenes og territoriernes ret til at opkraeve told af varer - betingelser - gradvis nedsaettelse af told, som fandtes paa tidspunktet for Traktatens ikrafttraeden, for at afskaffe enhver forskelsbehandling paa grundlag af oprindelsesstat - formaalet opnaaet - virkning
(EOEF-Traktaten, art. 133, stk. 2, 3 og 5; Raadets afgoerelse 64/349)
Bestemmelserne i Traktatens artikel 133, stk. 2 og 3, om indfoersler til de oversoeiske lande og territorier, der er associeret Faellesskabet, af varer med oprindelse i medlemsstaterne og de oevrige lande og territorier, vedroerer foruden told, som de udtrykkelig naevner, ogsaa afgifter med tilsvarende virkning som told.
De oversoeiske lande og territorier kan opkraeve saadan told og afgift, uanset om de fandtes paa tidspunktet for Traktatens ikrafttraeden, paa betingelse af, for det foerste, at den opkraevede told og de opkraevede afgifter er noedvendige for deres udvikling og industrialisering eller har til formaal at skaffe midler til deres offentlige budgetter, og for det andet, at indfoerelsen eller aendringen af en saadan told eller saadanne afgifter ikke foerer til direkte eller indirekte forskelsbehandling af varer, der hidroerer fra forskellige medlemsstater, samt at pligten til nedsaettelse, jf. artikel 133, stk. 3, andet afsnit, overholdes.
Den gradvise nedsaettelse af told og afgifter, som fandtes paa tidspunktet for Traktatens ikrafttraeden, til samme niveau som dem, der paalaegges varer, der hidroerer fra den medlemsstat, med hvilken det paagaeldende land eller territorium opretholder saerlige forbindelser, som skal ske ifoelge denne bestemmelse, blev gennemfoert med afgoerelse 64/349' s ikrafttraeden. Herefter er enhver forskelsbehandling af varer, der hidroerer fra forskellige medlemsstater, forbudt for saa vidt angaar disse toldsatser og afgifter med tilsvarende virkning.
1 Ved dom af 20. august 1990, indgaaet til Domstolen den 27. august 1990, har Tribunal de paix de Papeete (Fransk Polynesien) i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt Domstolen fire praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af EOEF-Traktatens artikel 133 og gyldigheden af Raadets afgoerelse 86/283/EOEF af 30. juni 1986 om de oversoeiske landes og territoriers associering med Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab (EFT L 175, s. 1).
2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag mellem Bernard Leplat og det franske oversoeiske territorium Fransk Polynesien i forbindelse med Leplat' s begaering om tilbagebetaling af forskellige beloeb, som han betalte ved indfoersel af en bil med oprindelse i Forbundsrepublikken Tyskland til Fransk Polynesien.
3 Det fremgaar af sagen, at Bernard Leplat ved indfoerslen den 26. juli 1988 maatte erlaegge en raekke beloeb i form af fiskal indfoerselsafgift, ny social solidaritetsafgift, havnepenge og statistikafgift.
4 Leplat har for Tribunal de paix de Papeete nedlagt paastand om, at Fransk Polynesien tilpligtes at tilbagebetale ham disse beloeb med tillaeg af renter efter loven. Til stoette for sin paastand har han gjort gaeldende, at de forskellige former for afgifter, han betalte, var afgifter med tilsvarende virkning som told, som er omhandlet i og i den foreliggende sag forbudt i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 133. Han har desuden gjort gaeldende, at artikel 74 i ovennaevnte afgoerelse 86/283 ikke kunne give hjemmel til at opkraeve de omtvistede afgifter, idet bestemmelsen strider mod ordlyden i Traktatens artikel 133.
5 Tribunal de paix de Papeete fandt, at sagens afgoerelse afhang af dels fortolkningen af Traktaten, dels gyldigheden af den omhandlede afgoerelse. Den har derfor besluttet at udsaette sagen og forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:
"1) Vedroerer bestemmelserne i EOEF-Traktatens artikel 133, stk. 2 og 3, foranstaltninger med tilsvarende virkning som told?
2) Saafremt det foerste spoergsmaal besvares bekraeftende, kan de oversoeiske lande og territorier, der er associeret Faellesskabet, da opkraeve told eller andre afgifter ved indfoersel af varer med oprindelse i Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab?
3) Saafremt det andet spoergsmaal besvares bekraeftende, hvori bestaar da de oversoeiske landes og territoriers forpligtelser som foelge af formaalet i Traktatens artikel 133, stk. 3, vedroerende toldnedsaettelse?
4) Saafremt det andet spoergsmaal besvares benaegtende, er Raadets afgoerelser om de oversoeiske landes og territoriers associering, hvorefter disse lande har ret til at opretholde eller indfoere told af varer indfoert fra Faellesskabet, navnlig artikel 74 i afgoerelse 86/283/EOEF af 30. juni 1986, da gyldige i forhold til Traktatens artikel 133 og 136?"
6 Hvad naermere angaar hovedsagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt de skriftlige indlaeg indgivet til Domstolen henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.
Domstolens kompetence
7 Det Forenede Kongerige har gjort gaeldende, at Tribunal de paix de Papeete' s anmodning om praejudiciel afgoerelse boer afvises, da denne ret ikke er en ret i en af medlemsstaterne.
8 Herved bemaerkes, at som det fremgaar af dom af 12. december 1990 (forenede sager C-100/89 og C-101/89, Kaefer og Procacci, Sml. I, s. 4647), er en retsinstans i Fransk Polynesien en ret i en af medlemsstaterne efter betydningen i EOEF-Traktatens artikel 177.
9 Det maa herefter fastslaas, at Domstolen har kompetence til at traeffe praejudiciel afgoerelse om spoergsmaalene fra Tribunal de paix de Papeete.
Realiteten
10 Med henblik paa besvarelsen af den forelaeggende rets spoergsmaal skal Domstolen indledningsvis beskrive den associering, som EOEF-Traktaten har fastsat for de oversoeiske lande og territorier. Associeringen omhandles af ordningen i Traktatens fjerde del (artikel 131-136), og Traktatens almindelige bestemmelser finder derfor kun anvendelse paa de oversoeiske lande og territorier, naar der udtrykkelig henvises hertil. Formaalet med associeringen er ifoelge artikel 131 "at fremme den oekonomiske og sociale udvikling i disse lande og territorier og at oprette naere oekonomiske forbindelser mellem disse og Faellesskabet som helhed". Artikel 132 definerer associeringens formaal og bestemmer herved bl.a., at "Medlemsstaterne anvender i deres samhandel med disse lande og territorier samme regler, som de i henhold til denne Traktat anvender indbyrdes", og at "Hvert land eller territorium anvender i sin samhandel med medlemsstaterne og de oevrige lande og territorier samme regler, som det anvender over for den europaeiske stat, med hvilken det opretholder saerlige forbindelser". Artikel 133, stk. 1, bestemmer, at varer med oprindelse i disse lande og territorier ved indfoersel til medlemsstaterne nyder godt af den fuldstaendige afskaffelse af tolden mellem medlemsstaterne. Det fremgaar af artikel 133, stk. 2, at de oversoeiske lande og territorier gradvist ophaever den told, der paalaegges varer fra medlemsstaterne. Artikel 133, stk. 3, bestemmer imidlertid, at disse lande og territorier kan opkraeve saadan told, som er noedvendig for deres udvikling og industrialisering, eller som er finanstold og har til formaal at skaffe midler til deres offentlige budgetter.
11 Endelig fremgaar det af artikel 136, stk. 1, at for en periode paa fem aar efter Traktatens ikrafttraeden fastlaegges de naermere retningslinjer for og fremgangsmaaden ved disse landes og territoriers associering med Faellesskabet i en til Traktaten knyttet gennemfoerelseskonvention. Inden udloebet af gennemfoerelseskonventionen vedtager Raadet ifoelge artikel 136, stk. 2, med udgangspunkt i de opnaaede resultater og paa grundlag af de principper, der er nedfaeldet i Traktaten, bestemmelser, der skal gaelde for en ny periode. Raadet har i medfoer af denne bestemmelse truffet en raekke afgoerelser, hvoraf den foerste var afgoerelse 64/349/EOEF (JO 1964, nr. 93, s. 1472). Den gaeldende afgoerelse paa det for sagen relevante tidspunkt var naevnte afgoerelse 86/283.
Det foerste spoergsmaal
12 Fransk Polynesien, den nederlandske regering og den franske regering er af den opfattelse, at artikel 133 ikke blot omfatter told i snaever forstand, men ogsaa afgifter med tilsvarende virkning som told.
13 Det Forenede Kongerige og Kommissionen har derimod gjort gaeldende, at bestemmelserne i artikel 133, stk. 2 og 3, kun finder anvendelse paa told i snaever forstand og ikke paa afgifter med tilsvarende virkning. De har herved anfoert, at i de tilfaelde, hvor Traktaten eller de afgoerelser, som er truffet i medfoer af Traktatens artikel 136, fastsaetter regler om afgifter med tilsvarende virkning som told, sker det udtrykkeligt, hvilket ikke er tilfaeldet i artikel 133. Selv om der i artikel 133, stk. 2, henvises til en raekke af Traktatens bestemmelser, som baade vedroerer told og afgifter med tilsvarende virkning som told, er der kun tale om en henvisning til disse bestemmelser, for saa vidt som de vedroerer told i snaever forstand, som er den eneste form for afgift, som udtrykkeligt er naevnt i artikel 133. Desuden er henvisningen i samme artikel 133, stk. 3, til de procentsatser og det tempo for nedsaettelserne, som er fastsat i Traktaten, kun relevant for saa vidt angaar told i snaever forstand, idet henvisningen kun kan vedroere den i artikel 14 fastsatte tidsplan for nedsaettelse af tolden, men ikke tidsplanen for afskaffelse af afgifter med tilsvarende virkning, der skal fastsaettes af Kommissionen ved direktiver i medfoer af artikel 13, og som ikke er fastsat i selve Traktaten.
14 Det Forenede Kongeriges og Kommissionens argumentation kan ikke tages til foelge.
15 Det fremgaar af Domstolens dom af 13. december 1973 (forenede sager 37/73 og 38/73, Sociaal Fonds voor de Diamantarbeiders, Sml. s. 1609, praemis 10 og 13), at en bestemmelse, som omhandler told uden udtrykkeligt at naevne afgifter med tilsvarende virkning, paa grund af sit formaal ogsaa kan omfatte de sidstnaevnte afgifter.
16 I oevrigt fremgaar det af artikel 133, stk. 2' s henvisning til Traktatens artikel 12, 13, 14, 15 og 17, at udtrykket "told" i artikel 133 omfatter told og afgifter med tilsvarende virkning. Det bemaerkes, at de foerstnaevnte artikler omfatter baade told og afgifter med tilsvarende virkning, selv om det afsnit, hvor de findes, ifoelge sin overskrift kun omfatter told. Det forhold, at tempoet for nedsaettelser af told, som artikel 13 foreskriver gradvist ophaevet, er fastsat i artikel 14, og at tempoet for nedsaettelse af afgifter med tilsvarende virkning i medfoer af artikel 13 fastsaettes i direktiver og ikke i artikel 14, er uden betydning for fortolkningen af artikel 133' s anvendelsesomraade.
17 Inden for rammerne af de i artikel 132 fastsatte maal omhandler artikel 133 toldspoergsmaalet og foreskriver en fuldstaendig afskaffelse af den told, som paalaegges varer indfoert fra de oversoeiske lande og territorier til medlemsstaterne, mens den tillader de oversoeiske lande og territorier paa visse betingelser at opkraeve told ved indfoersel af varer, som hidroerer fra medlemsstaterne og de oevrige oversoeiske lande og territorier.
18 En fortolkning af artikel 133, som begraenser dens anvendelsesomraade til told i snaever forstand, ville udhule formaalet med den ordning, som er indfoert ved artiklen, og fratage artiklen dens tilsigtede virkning, da ordningen i saa fald ville kunne omgaas ved indfoerelse af afgifter, der uden at vaere told i snaever forstand har samme virkninger for samhandelen mellem medlemsstaterne og de oversoeiske lande og territorier. En saadan fortolkning ville desuden stride mod de maal, som er fastlagt i den del af Traktaten, som omhandler de oversoeiske landes og territoriers associering.
19 Endvidere bemaerkes, at artikel 133, stk. 1, bestemmer, at "varer med oprindelse i disse lande og territorier nyder ved indfoersel til medlemsstaterne godt af den fuldstaendige afskaffelse af tolden ...". Denne bestemmelse er et konkret udtryk for maalsaetningen i artikel 132, stk. 1, om, at medlemsstaterne i deres samhandel med disse lande og territorier anvender samme regler, som de i henhold til Traktaten anvender indbyrdes. Det er imidlertid klart, at medlemsstaterne hverken har ret til at indfoere told eller afgifter med tilsvarende virkning i deres indbyrdes samhandel. Heraf foelger, at henvisningen til told i artikel 133, stk. 1, for at forpligtelsen i artikel 132, stk. 1, kan overholdes, maa omfatte afgifter med tilsvarende virkning som told. Selv om det praejudicielle spoergsmaal ikke udtrykkeligt omhandler artikel 133, stk. 1, er det klart, at udtrykket "told" skal defineres efter betydningen i artikel 133 i sin helhed.
20 Det foerste spoergsmaal maa derfor besvares med, at EOEF-Traktatens artikel 133, stk. 2 og 3, ogsaa vedroerer afgifter med tilsvarende virkning som told.
Det andet spoergsmaal
21 Artikel 133, stk. 3, bemyndiger de oversoeiske lande og territorier til at opkraeve told, men begraenser bemyndigelsen til told, som er noedvendig for deres udvikling og industrialisering, eller som er finanstold og har til formaal at skaffe midler til deres offentlige budgetter. Det fremgaar ikke naermere af bestemmelsen, om bemyndigelsen til at opkraeve told er begraenset til at opretholde eksisterende told, eller om det i henhold til bemyndigelsen ogsaa er tilladt at indfoere ny told.
22 Artikel 133, stk. 3, andet afsnit, bestemmer, at de i stk. 3, foerste afsnit, naevnte toldsatser gradvis nedsaettes, til de har samme niveau som dem, der paalaegges varer, der hidroerer fra den medlemsstat, med hvilken det paagaeldende land eller territorium opretholder saerlige forbindelser. Nedsaettelsen skal ske med de procentsatser og med det tempo, som er fastsat i Traktaten.
23 Som Raadet med rette har anfoert, vedroerer artikel 133, stk. 3, andet afsnit, kun den told, som fandtes paa tidspunktet for Traktatens ikrafttraeden, hvilket kunne opfattes saaledes, at stk. 3, foerste afsnit, ogsaa kun finder anvendelse paa denne told.
24 Artikel 133, stk. 5, bestemmer imidlertid, at "indfoerelse eller aendring af toldsatser for varer, der indfoeres i disse lande og territorier, maa hverken retligt eller faktisk foere til direkte eller indirekte forskelsbehandling af varer, der hidroerer fra forskellige medlemsstater". Bestemmelsen anerkender dermed de oversoeiske landes og territoriers ret til at indfoere og aendre told, som paalaegges indfoerte varer. Denne ret er dog begraenset til told, som opfylder de i artikel 133, stk. 3, foerste afsnit, fastsatte kriterier. Laest i sammenhaeng med artikel 133, stk. 5, er det derfor klart, at artikel 133, stk. 3, foerste afsnit, ikke alene gaelder med hensyn til at opretholde eksisterende told, men ogsaa indfoerelsen af ny told.
25 Den forelaeggende rets andet spoergsmaal boer derfor besvares med, at de oversoeiske lande og territorier, som er omfattet af EOEF-Traktatens fjerde del, kan opkraeve told og afgifter med tilsvarende virkning af varer, der indfoeres fra EOEF' s medlemsstater, paa betingelse af, for det foerste, at den opkraevede told og de opkraevede afgifter er noedvendige for deres udvikling og industrialisering eller har til formaal at skaffe midler til deres offentlige budgetter, og for det andet, at indfoerelsen eller aendringen af en saadan told eller saadanne afgifter ikke foerer til direkte eller indirekte forskelsbehandling af varer, der hidroerer fra forskellige medlemsstater, samt at pligten til nedsaettelse, jf. artikel 133, stk. 3, andet afsnit, overholdes.
Det tredje spoergsmaal
26 Det tredje spoergsmaal vedroerer de oversoeiske landes og territoriers forpligtelser som foelge af det angivne formaal vedroerende nedsaettelsen af told i Traktatens artikel 133, stk. 3, andet afsnit.
27 Det naevnte andet afsnit, som finder anvendelse paa told, som fandtes paa tidspunktet for Traktatens ikrafttraeden, havde til formaal gradvist at nedsaette toldsatserne til samme niveau som dem, der paalaegges varer, der hidroerer fra den medlemsstat, med hvilken det paagaeldende land eller territorium opretholder saerlige forbindelser.
28 Artikel 2, tredje afsnit, i Raadets afgoerelse 64/349, som blev vedtaget i medfoer af Traktatens artikel 136, bestemmer, at "told og afgifter med tilsvarende virkning som told, som i medfoer af det foregaaende afsnit opkraeves i de oversoeiske lande og territorier ..., maa hverken retligt eller faktisk foere til direkte eller indirekte forskelsbehandling inden for den ordning, som gaelder for medlemsstaterne og de oevrige oversoeiske lande og territorier". Den told, som er naevnt i det foregaaende afsnit i artikel 2, dvs. andet afsnit, er told, som er "opretholdt eller indfoert i det enkelte land eller territorium".
29 Som det fremgaar af bestemmelsernes ordlyd, maa de opretholdte toldsatser - dvs. fra foer Rom-Traktatens ikrafttraeden - ikke laengere indebaere direkte eller indirekte forskelsbehandling fra det tidspunkt, da Raadets afgoerelse 64/349 traadte i kraft.
30 Heraf foelger, at det i artikel 133, stk. 3, andet afsnit, omhandlede formaal vedroerende nedsaettelse blev gennemfoert med ikrafttraedelsen af afgoerelse 64/349, og at de toldsatser, som gjaldt paa tidspunktet for Traktatens ikrafttraeden, herefter ikke laengere maa medfoere forskelsbehandling.
31 Den forelaeggende rets tredje spoergsmaal maa derfor besvares med, at pligten til nedsaettelse i henhold til artikel 133, stk. 3, andet afsnit, finder anvendelse paa de toldsatser, der gjaldt paa tidspunktet for Traktatens ikrafttraeden, og med virkning fra ikrafttraedelsen af Raadets afgoerelse 64/349 er enhver forskelsbehandling af varer, der hidroerer fra forskellige medlemsstater, forbudt for saa vidt angaar disse toldsatser og afgifter med tilsvarende virkning.
Den forelaeggende rets fjerde spoergsmaal
32 Da den nationale ret kun har forelagt det fjerde spoergsmaal for det tilfaelde, at det foerste spoergsmaal maatte blive besvaret benaegtende, er det ufornoedent at svare herpaa.
Sagens omkostninger
33 De udgifter, der er afholdt af Den Franske Republik, Kongeriget Nederlandene, Det Forenede Kongerige, Raadet og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.
Paa grundlag af disse praemisser
kender
DOMSTOLEN
vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Tribunal de paix de Papeete (Fransk Polynesien) ved dom af 20. august 1990, for ret:
1) EOEF-Traktatens artikel 133, stk. 2 og 3, vedroerer ogsaa afgifter med tilsvarende virkning som told.
2) De oversoeiske lande og territorier, som er omfattet af EOEF-Traktatens fjerde del, kan opkraeve told og afgifter med tilsvarende virkning af varer, der indfoeres fra EOEF' s medlemsstater, paa betingelse af, for det foerste, at den opkraevede told og de opkraevede afgifter er noedvendige for deres udvikling og industrialisering eller har til formaal at skaffe midler til deres offentlige budgetter, og for det andet af, at indfoerelsen eller aendringen af en saadan told eller saadanne afgifter ikke foerer til direkte eller indirekte forskelsbehandling af varer, der hidroerer fra forskellige medlemsstater, samt at pligten til nedsaettelse, jf. artikel 133, stk. 3, andet afsnit, overholdes.
3) Pligten til nedsaettelse i henhold til artikel 133, stk. 3, andet afsnit, finder anvendelse paa de toldsatser, der gjaldt paa tidspunktet for Traktatens ikrafttraeden, og med virkning fra ikrafttraedelsen af Raadets afgoerelse 64/349/EOEF om de oversoeiske landes og territoriers associering med Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab er enhver forskelsbehandling af varer, der hidroerer fra forskellige medlemsstater, forbudt for saa vidt angaar disse toldsatser og afgifter med tilsvarende virkning.