61987J0177

++++

1. Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - skade - erhvervsgren i Faellesskabet - produktion af samme vare - institutionernes skoen - ingen klar afgraensning af segmenter i klassifikationen for udvalget af de paagaeldende produkter - ingen urigtig bedoemmelse

(Raadets forordning nr. 2176/84, art. 2, stk. 12, og art. 4, stk. 4)

2. Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - skade - erhvervsgren i Faellesskabet - udelukkelse af visse producenter paa grundlag af deres forbindelse med de virksomheder, der praktiserer dumping - institutionernes skoen - betingelser ved udoevelsen

(Raadets forordning nr. 2176/84, art. 4, stk. 5)

3. Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - skade - virkningen af dumpingimport - vurdering i lyset af produktionen af samme vare i Faellesskabet - kriterier

(Raadets forordning nr. 2176/84, art. 4, stk. 4)

4. Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - institutionernes vurdering af Faellesskabets interesser - proevelse ved Domstolen - begraensninger

(Raadets forordning nr. 2176/84, art. 12, stk. 1)

1. Faellesskabets institutioner har ikke foretaget en urigtig bedoemmelse ved i forbindelse med vurderingen af den skade, der er tilfoejet en erhvervsgren i Faellesskabet, at anse produktionen af alle typer PPC i alle segmenter under ét, bortset fra PPC, som ikke produceres i Faellesskabet, for "Faellesskabets produktion af samme vare", jf. artikel 4, stk. 4, i grundforordning nr. 2176/84, idet der ikke efter de mange undersoegelser, som institutionerne har lagt til grund, kan gennemfoeres nogen klar afgraensning af segmenterne ved klassificeringen af PPC, idet paa den ene side visse PPC kan placeres i flere forskellige segmenter under hensyn til deres egenskaber og tekniske specifikationer, og der paa den anden side er konkurrence saavel mellem PPC i tilstoedende segmenter som mellem PPC, der er klassificeret i ikke-tilstoedende segmenter.

2. Efter artikel 4, stk. 5, i grundforordning nr. 2176/84 tilkommer det institutionerne som led i udoevelsen af deres skoen at tage stilling til, om de i forbindelse med konstateringen af, om der foreligger skade, skal holde de producenter, der staar i forbindelse med eksportoererne eller importoererne, eller selv er importoerer af dumpingvaren, uden for begrebet faellesskabsproducenter. Skoennet skal udoeves konkret under hensyn til alle relevante omstaendigheder og er undergivet Domstolens proevelse.

3. Faellesskabets institutioner er ikke ved afgoerelsen af, om der er forvoldt skade, forpligtet til at laegge vaegt paa den fortjeneste eller de tab, som faellesskabsproducenterne har haft paa hele deres virksomhed paa det paagaeldende omraade. Ifoelge artikel 4, stk. 4, i grundforordning nr. 2176/84 skal virkningen af dumpingimporten vurderes i forhold til Faellesskabets produktion af samme vare.

4. Vurderingen af, om Faellesskabets interesser i tilfaelde af, at dumpingen har forvoldt skade, goer faellesskabsforanstaltninger paakraevet, forudsaetter en bedoemmelse af en raekke komplicerede oekonomiske omstaendigheder. Domstolens proevelse vedroerende en saadan bedoemmelse maa begraenses til en kontrol af, om formforskrifterne er overholdt, om de faktiske omstaendigheder, paa grundlag af hvilke de anfaegtede valg er foretaget, er materielt rigtige, samt til, om der er begaaet en aabenbar fejl ved vurderingen af disse faktiske omstaendigheder, eller om der er begaaet magtfordrejning.

1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 9. juni 1987 har Sanyo Electric Co. Ltd (herefter benaevnt "Sanyo"), Osaka, i medfoer af EOEF-traktatens artikel 173, stk. 2, anlagt sag med paastand om, at Raadets forordning (EOEF) nr. 535/87 af 23. februar 1987 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af PPC-fotokopieringsmaskiner med oprindelse i Japan (EFT L 54, s. 12, herefter benaevnt "den anfaegtede forordning") annulleres i sin helhed, subsidiaert i det omfang, den angaar sagsoegeren.

2 Selskabet Sanyo fremstiller PPC-fotokopieringsmaskiner (herefter benaevnt "PPC"), som det eksporterer til Faellesskabet. I juli 1985 blev der til Kommissionen klaget over Sanyo og andre japanske producenter af Committee of European Copier Manufacturers, som beskyldte Sanyo for at saelge sine produkter i Faellesskabet til dumpingpriser.

3 Den antidumpingprocedure, Kommissionen indledte i henhold til Raadets forordning (EOEF) nr. 2176/84 af 23. juli 1984 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab (EFT L 201, s. 1), foerte til vedtagelsen af Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2640/86 af 21. august 1986 om indfoerelse af en midlertidig antidumpingtold paa importen af PPC-fotokopieringsmaskiner med oprindelse i Japan (EFT L 239, s. 5). Denne midlertidige told blev fastsat til 15,8% af prisen, netto, frit Faellesskabets graense, paa importen af PPC, som fremstilles og eksporteres af Sanyo. Ved den anfaegtede forordning, der blev vedtaget paa forslag af Kommissionen, fastsatte Raadet derefter den endelige antidumpingtold til 20%.

4 Hvad naermere angaar sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

5 Sanyo har indledningsvis i staevningen fremfoert forskellige bemaerkninger vedroerende den metode, Kommissionen anvendte for at fastslaa, at der var tale om dumping. Selskabet har imidlertid anfoert, at for saa vidt som dets kritik af beregningen af eksportprisen, den normale vaerdi samt sammenligningen af disse to stoerrelser allerede har vaeret behandlet i de oevrige beroerte eksportoerers staevninger, vil soegsmaalsgrundlaget her kun vedroere spoergsmaalene vedroerende vurderingen af skaden og Faellesskabets interesser. Sanyo har saaledes fremfoert en raekke anbringender henholdsvis om den fejlagtige vurdering af den skade, en erhvervsgren i Faellesskabet har lidt, den fejlagtige vurdering af Faellesskabets interesser og den fejlagtige beregning af antidumpingtolden.

Anbringenderne om fejlagtig opgoerelse af skaden for industrien i Faellesskabet

A - Urigtig bedoemmelse af PPC' s lighed ("samme vare")

6 Indledningsvis boer det fremhaeves, at institutionerne fandt, at alle PPC og i hvert fald maskiner klassificeret i tilstoedende segmenter, fra den personlige kopieringsmaskine til og med segment 5 i Dataquest-klassifikationen maatte betragtes som samme vare, idet maskiner i segment 6, som ikke produceredes i Faellesskabet, blev holdt uden for proceduren (betragtning 31 til den anfaegtede forordning).

7 Det maa i den forbindelse fastslaas, at ifoelge de PPC-klassifikationer, som Info-Markt og Dataquest har udarbejdet, og som institutionerne har henvist til i naervaerende sag, omfatter PPC-markedet forskellige segmenter, afhaengigt af maskinernes forskellige tekniske specifikationer og kapacitet. Som det imidlertid fremgaar af betragtning 31 til den anfaegtede forordning, eksporterede de japanske producenter i referenceperioden udelukkende PPC fra kategorien personlige kopieringsmaskiner og maskiner i segment 1-4.

8 Sanyo har gjort gaeldende, at institutionerne fejlagtigt har set bort fra PPC-markedets opdeling i segmenter og har anset samtlige disse maskiner for samme vare efter betydningen i artikel 2, stk. 12, i forordning nr. 2176/84. Sanyo har med henblik paa at godtgoere, at der ikke er nogen lighed mellem PPC henhoerende i tilstoedende segmenter anfoert, at koeberen af en PPC i segment 1 ikke ville koebe en personlig PPC med den begrundelse, at kopistykomkostningen og den relative nytte af sidstnaevnte maskine ville falde, efterhaanden som antallet af kopier stiger.

9 Sanyo har i oevrigt gjort gaeldende, at der ikke er nogen lighed mellem PPC i saakaldte ikke-tilstoedende segmenter. Selskabet har herved i foerste raekke henvist til Kommissionens beslutning 88/88/EOEF af 22. december 1987 om et joint venture mellem Olivetti og Canon (EFT L 52, s. 51), hvorefter PPC fordeler sig paa tre forskellige markeder, nemlig markedet for det lavere spektrum (fra personlige fotokopieringsmaskiner til segment 2 i Dataquest-klassifikationen), markedet for mellemspektret (segment 3-4) og markedet for det hoejere spektrum (segment 4-6). Selskabet har dernaest fremhaevet, at den inddeling af markedet i segmenter, som Kommissionen har anerkendt, er et resultat af konkurrencen mellem PPC i ét og samme segment, en konkurrence, der er langt staerkere mellem PPC i forskellige segmenter.

10 Herom bemaerkes, at der ifoelge artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 2176/84 "... [kun foretages] en konstatering af, om der foreligger skade, ... saafremt dumpingimporten eller den subsidierede import gennem virkningerne af dumping eller subsidier, forvolder skade, dvs. faktisk forvolder eller truer med at forvolde vaesentlig skade for en erhvervsgren i Faellesskabet eller i vaesentlig grad forsinker oprettelsen af en saadan erhvervsgren". Ifoelge artikel 4, stk. 4, skal "... [virkningen] af dumpingimporten eller den subsidierede import [vurderes] i forhold til Faellesskabets produktion af samme vare ...". Endvidere forstaas ifoelge artikel 2, stk. 12, i samme grundforordning "ved udtrykket 'samme vare' en vare, som er identisk med, dvs. i enhver henseende magen til den omhandlede vare, eller saafremt en saadan vare ikke findes, en anden vare, der har egenskaber, som ligger taet op ad den paagaeldende vare".

11 Paa grundlag af de markedsundersoegelser, som Info-Markt og Dataquest havde gennemfoert, naaede institutionerne til det resultat, at selv om ikke alle PPC var samme vare, maatte man dog anse PPC i tilstoedende segmenter, fra den personlige PPC til og med maskinerne i segment 5 i Dataquest-klassifikationen, for samme vare. Af sagen fremgaar, at segmenterne i de naevnte undersoegelser ikke er blevet klart afgraenset, idet paa den ene side visse PPC kan placeres i flere forskellige segmenter under hensyn til deres egenskaber og tekniske specifikationer, og der paa den anden side er konkurrence saavel mellem PPC i tilstoedende segmenter som mellem PPC, der er klassificeret i de forskellige ovenfor naevnte segmenter.

12 Forskellene mellem PPC, der henhoerer under ét segment eller under forskellige segmenter, isaer vedroerende hastighed og kopieringskapacitet, giver ikke tilstraekkeligt grundlag for at fastslaa, at saadanne PPC ikke fungerer ens eller ikke opfylder samme behov. Som det i oevrigt fremgaar af betragtning 30, tredje afsnit, til den anfaegtede forordning, er det forhold, at kundernes valg kan vaere bestemt af faktorer, der bl.a. vedroerer en afgoerelse om at centralisere eller decentralisere kopieringsfaciliteterne, en bekraeftelse af, at der er tale om konkurrence mellem maskiner i forskellige kategorier.

13 Det skal fremhaeves, at kopieringshastigheden, naar henses til, at de forskellige segmenter som anfoert ovenfor overlapper hinanden, ikke kan laegges til grund som et forhold, der angiver forskellen mellem de forskellige PPC. Af sagen fremgaar nemlig bl.a., at PPC, der producerer mellem 40 og 45 kopier i minuttet, kan tilhoere enten segment 3 (31-45 kopier) eller segment 4 (40-75 kopier). Det samme er tilfaeldet for personlige fotokopieringsmaskiner, der producerer indtil 12 kopier i minuttet, mens maskiner i segmenterne 1a og 1b producerer henholdsvis indtil 20 og fra 15 til 20 kopier i minuttet.

14 Hvad angaar Sanyo' s argumentation paa grundlag af fastlaeggelsen af de relevante markeder ifoelge beslutning 88/88, maa det, som anfoert af Kommissionen, anerkendes, at denne fastlaeggelse ikke udelukker, at PPC i de tre omhandlede segmenter til en vis grad kan anvendes uden forskel, eller at denne lige store anvendelighed er mindre end den, der goer sig gaeldende for PPC i ét og samme segment. Det fremgaar faktisk af det ovenfor anfoerte, at de i naevnte beslutning fastlagte segmenter ligesom segmenterne ifoelge Dataquest- og Info-Markt-klassifikationerne ikke viser sig i indbyrdes adskilte markeder.

15 Paa den baggrund maa det fastslaas, at Sanyo ikke har godtgjort, at institutionerne foretog en urigtig bedoemmelse, da de fastslog, at "Faellesskabets produktion af samme vare", jf. artikel 4, stk. 4, i forordning nr. 2176/84, i det foreliggende tilfaelde omfattede produktionen af alle typer PPC i alle segmenter under ét.

16 Anbringendet om urigtig bedoemmelse ved afgoerelsen af, om der har vaeret tale om samme vare, maa foelgelig forkastes.

B - Den fejlagtige definition af en erhvervsgren i Faellesskabet

17 Sanyo har gjort gaeldende, at institutionerne ikke, naar henses til den betydelige import fra Japan, som Rank Xerox, Océ og Olivetti har, burde have medregnet disse selskaber som producenter tilhoerende "en erhvervsgren i Faellesskabet", jf. artikel 4, stk. 5, i forordning nr. 2176/84, hvorved institutionerne aendrede den opfattelse, de var gaaet ind for i flere tidligere sager. Efter Sanyo' s opfattelse var ingen producent i Faellesskabet i stand til at paaberaabe sig, at der forelaa skade som foelge af importen af smaa fotokopieringsmaskiner fra Japan. Under alle omstaendigheder var ifoelge Sanyo den europaeiske produktion paa dette omraade ubetydelig, hvis den da overhovedet fandtes.

18 Vedroerende Rank Xerox har Sanyo indledningsvis henvist til, at denne virksomhed ejer 50% af kapitalen i det japanske selskab Fuji Xerox, hos hvilket det dels har indkoebt store maengder helt faerdigproducerede PPC, som var maerket Rank Xerox, samt "kits" og komponenter, og dels har faaet teknisk bistand og hjaelp til produktudvikling. Rank Xerox havde med sine indkoeb paa disse vilkaar af PPC hos Fuji Xerox faaet mulighed for at opnaa fortjeneste og paavirke overfoerselsprisen for de omhandlede maskiner. Medtagelsen af Rank Xerox i gruppen af faellesskabsproducenter har derfor kun kunnet foere til en fejlagtig opgoerelse af den paastaaede skade.

19 I den forbindelse bemaerkes, at Domstolen i forbindelse med en stillingtagen til den samme argumentation fra selskabet Gestetner' s side i dom af 14. marts 1990 (sag C-156/87, Gestetner Holdings mod Raadet og Kommissionen, Sml. I, s. 781, praemis 57), udtalte, at for saa vidt angaar importen fra Japan af PPC, der blev leveret af Fuji Xerox, fandt institutionerne, at Rank Xerox ikke havde foert bevis for, at selskabet havde maattet koebe disse maskiner for at beskytte sig selv. I henhold til visse oplysninger var det en forretningsmaessig beslutning, der blev truffet for hele Xerox-koncernen. Importen af disse maskiner var imidlertid af ubetydeligt omfang i forhold til hele det program af PPC, som Rank Xerox fremstiller i Faellesskaberne, saavel som i forhold til hele faellesmarkedet (1%), og videresalgspriserne var de samme som priserne for de tilsvarende maskiner, som Rank Xerox fremstillede.

20 Sanyo har dernaest rejst kritik af, at Rank Xerox' produktion blev anset for at vaere en del af faellesskabsproduktionen, selv om selskabets virksomhed delvis bestod i at samle eller producere produkter i Faellesskabet ved hjaelp af materialer eller komponenter, der hidroerte fra Japan. Selskabet har i den forbindelse gjort gaeldende, at artikel 13, stk. 10, der er indsat i forordning nr. 2176/84 ved Raadets forordning (EOEF) nr. 1761/87 af 22. juni 1987 (EFT L 167, s. 9), den saakaldte "skruetraekker-forordning", indeholder bestemmelse om, at der kan indfoeres antidumpingtold i en situation af denne art. Det har anfoert, at institutionerne med anvendelse af denne bestemmelse udelukkende paa selskaber, der er hjemmehoerende i Japan, og med medregningen i oevrigt af de selskaber, der er hjemmehoerende i Faellesskabet, og som giver sig af med de samme "skruetraekker"-aktiviteter, blandt faellesskabsproducenterne, behandlede ens situationer forskelligt.

21 Denne argumentation kan ikke tiltraedes. Forholdet er saaledes det, at artikel 13, stk. 10, i forordning nr. 2176/84 blev indfoert, efter at den anfaegtede forordning var blevet vedtaget, og vedroerer indfoerelsen af en antidumpingtold paa varer, der er samlet eller produceret i Faellesskabet under anvendelse af materialer og komponenter, der hidroerer fra det eller de omhandlede eksportlande, men ikke fastlaeggelsen af vedkommende erhvervsgren i Faellesskabet.

22 Sanyo har vedroerende Océ og Olivetti, der ogsaa importerer PPC fra Japan, men fra selvstaendige selskaber, gjort gaeldende, at importen vedroerer 35-40% af naevnte to selskabers salg og udlejning af maskiner inden for EOEF, hvorfor ogsaa disse selskaber skulle have vaeret holdt uden for begrebet "en erhvervsgren i Faellesskabet".

23 Heri kan der ikke gives sagsoegeren medhold. Domstolen fastslog saaledes i den tidligere naevnte dom af 14. marts 1990, sag C-156/87, praemis 47, at Olivetti og Océ importerede PPC fra Japan for at kunne tilbyde deres kunder et fuldstaendigt modeludvalg. PPC i segmenterne 1 og 2 blev solgt til hoejere priser, end leverandoererne af disse maskiner tog, og udgjorde mellem 35 og 40% af markedet for salg og leje af disse nye maskiner i perioden fra 1981 til juli 1985. De to naevnte producenters bestraebelser paa at udvikle og markedsfoere et fuldstaendigt modeludvalg mislykkedes imidlertid som foelge af de trykkede markedspriser, der var en foelge af indfoerslerne fra Japan.

24 Heller ikke Sanyo' s argument vedroerende institutionernes tidligere praksis kan tiltraedes. For som fastslaaet af Domstolen i praemis 43 i samme dom tilkommer det ved anvendelsen af artikel 4 i forordning nr. 2176/84 institutionerne inden for deres skoen at tage stilling til, om begrebet "faellesskabsproducenter" ikke skal omfatte producenter, der staar i forbindelse med eksportoererne eller importoererne, eller selv er importoerer af dumpingvaren. Skoennet skal herved udoeves konkret og under hensyntagen til alle relevante omstaendigheder.

25 Det maa imidlertid fastslaas, at det - ifoelge sagens akter og retsforhandlingerne for Domstolen - i hvert af de af sagsoegeren naevnte tilfaelde er ved udoevelsen af en saadan skoensbefoejelse, at en faellesskabsproducent er blevet anset for omfattet af eller holdt uden for erhvervsgrenen i Faellesskabet.

26 Endelig skal det med hensyn til Sanyo' s argument om, at Faellesskabets produktion paa omraadet for smaa fotokopieringsmaskiner er ubetydelig, hvis den da overhovedet findes, blot fastslaas, at institutionerne i det foreliggende tilfaelde rigtigt lagde til grund, at alle PPC i tilstoedende segmenter fra personlige fotokopieringsmaskiner til og med maskiner i segment 5 i Dataquest-klassifikationen er samme vare, og at Faellesskabets produktion, alene naar det gaelder smaa fotokopieringsmaskiner, derfor ikke kan komme i betragtning ved fastlaeggelsen af begrebet "en erhvervsgren i Faellesskabet".

27 Paa baggrund af det anfoerte kan anbringendet om en fejlagtig fastlaeggelse af en erhvervsgren i Faellesskabet ikke anses for korrekt, hvorfor det ikke kan laegges til grund.

C - Den fejlagtige vurdering af de skadevoldende faktorer

28 Sanyo har kritiseret den analyse af de forskellige faktorer, institutionerne gennemfoerte med henblik paa at vurdere den skade, der er forvoldt en erhvervsgren i Faellesskabet, og har desuden bestridt, at der herefter overhovedet foreligger en skade, som ifoelge Sanyo ikke vil kunne vaere et resultat af den omhandlede import, men derimod af den politik, virksomhederne i Faellesskabet har fulgt, og deres maskiners underlegenhed i forhold til japanske PPC.

29 I den forbindelse skal der henvises til bestemmelserne i forordning nr. 2176/84, der angiver, hvorledes der skal gaas frem ved konstateringen af, om der foreligger skade, og navnlig til forordningens artikel 4, stk. 1. Ifoelge denne bestemmelse vil der dels kun kunne foreligge skade, saafremt dumpingimporten gennem virkningerne af dumping faktisk forvolder eller truer med at forvolde vaesentlig skade for en erhvervsgren i Faellesskabet, og dels maa skader forvoldt af andre faktorer ikke tilskrives dumpingimporten.

30 I artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 2176/84 angives de faktorer, der omfattes af undersoegelsen af, om der foreligger skade, og disse faktorer er: a) omfanget af dumpingimporten, b) priserne paa dumpingimporten og c) foelgevirkningerne for den paagaeldende erhvervsgren. I samme bestemmelse tilfoejes dog, at hverken en enkelt eller flere af disse faktorer noedvendigvis er udslaggivende for afgoerelsen.

31 Institutionerne skal altsaa under udoevelse af deres skoensbefoejelser analysere de naevnte faktorer og blandt de skoenselementer, der er opregnet herfor i naevnte bestemmelse, holde sig til dem, som de anser for relevante i det konkrete tilfaelde. Institutionerne har i det foreliggende tilfaelde gennemfoert en indgaaende undersoegelse af de i naevnte bestemmelse angivne faktorer.

32 Vedroerende omfanget af importen fra Japan bemaerkes, at selv om faellesskabsproducenternes salg og udlejning af nye af dem producerede maskiner steg med 74% fra 1981 til 1984, faldt deres markedsandel fra 21% i 1981 til 11% i referenceperioden, mens den andel paa faellesmarkedet, de japanske producenter havde i samme tidsrum, steg fra 70 til 78%. Institutionerne kunne derfor laegge til grund, at importen fra Japan, der steg over 120% fra 1981 til 1984, havde hindret en mere fordelagtig udvikling for faellesskabsvirksomhedernes salg og udlejning af PPC.

33 Med hensyn til det prisunderbud, som disse produkter blev indfoert til, kan det blot fastslaas, at priserne paa de i Japan producerede PPC, til trods for disses bedre udstyr og stoerre ydeevne i forhold til sammenlignelige i Faellesskabet producerede PPC, var de samme som eller endog lavere end priserne paa faellesskabsproducenternes PPC (betragtning 44, 47 og 49 til den anfaegtede forordning).

34 Hvad angaar de virkninger, lavprisimporten havde for den beroerte erhvervsgren i Faellesskabet, bemaerkes, at ikke blot blev som ovenfor naevnt faellesskabsproducenternes markedsandele maerkbart mindre, men de havde ogsaa i referenceperioden en faldende rentabilitet.

35 I denne forbindelse fremhaeves, at institutionerne ikke som anfoert af Sanyo var forpligtet til at laegge vaegt paa den fortjeneste eller de tab, som faellesskabsproducenterne havde paa hele deres virksomhed paa fotokopieringsomraadet. Ifoelge artikel 4, stk. 4, i forordning nr. 2176/84 skal virkningen af dumpingimporten vurderes i forhold til Faellesskabets produktion af samme vare. Raadet vurderede derfor korrekt, med udgangspunkt i denne produktion efter den ovenfor givne fastlaeggelse heraf, den japanske imports virkninger for faellesskabsproducenternes rentabilitet.

36 Sanyo har i oevrigt gjort gaeldende, at udviklingen paa det europaeiske marked for fotokopieringsmaskiner viser, at institutionerne fejlagtigt ansaa den omhandlede import for aarsag til en skade, som er forvoldt af andre forhold, og navnlig af faellesskabsvirksomhedernes beslutning om ikke at gaa ind i en produktion af smaa fotokopieringsmaskiner paa grund af de omkostninger og de vanskeligheder af teknologisk art, som udviklingen af saadanne nye maskintyper ville have medfoert.

37 Dette argument kan ikke anerkendes. Med hensyn til Rank Xerox forklarer Raadet i betragtning 85 til den anfaegtede forordning, at de vanskeligheder, selskabet fra 1982/1983 havde med at udvikle en ny maskintype, blev loest, og typen blev faktisk markedsfoert. Raadet begik derfor ingen fejl ved vurderingen ved at naa til det resultat, at de naevnte vanskeligheder var uden betydning for den skade, Rank Xerox i oevrigt led som foelge af importen fra Japan.

38 Hvad Océ og Olivetti angaar bemaerkes i overensstemmelse med det ovenfor (i praemis 48) anfoerte, at disse to producenters forsoeg paa at udvikle og markedsfoere et fuldstaendigt modeludvalg mislykkedes paa grund af de lave markedspriser, som importen fra Japan havde medfoert.

39 Hvad endelig angaar argumentationen om de japanske PPC' s paastaaede overlegenhed, det japanske vareudvalg og de japanske maskiners kvalitet og driftsikkerhed, bemaerkes, at Domstolen ikke har faaet forelagt beviser herfor.

40 Paa baggrund af det anfoerte forkastes anbringendet om en fejlagtig vurdering af de forhold, der har foraarsaget skaden.

Anbringendet om fejlagtig vurdering af Faellesskabets interesser

41 Sanyo har gjort gaeldende, at vurderingen af Faellesskabets interesser blev fordrejet, idet Rank Xerox, Océ og Olivetti, der var afhaengige af og opnaaede fortjeneste paa importen fra Japan, blev medregnet blandt de producenter, der udgoer en erhvervsgren i Faellesskabet, og at institutionerne ikke sammenlignede deres interesse med interessen hos OEM-importoererne, som f.eks. Gestetner, Agfa -Gevaert m.fl. Selskabet har i den forbindelse gjort gaeldende, at Rank Xerox, Océ og Olivetti sammen med Tetras kun havde 3% af Faellesskabets marked for smaa fotokopieringsmaskiner, mens de naevnte OEM-importoerer, der havde et meget stort antal beskaeftigede, var meget aktive paa omraadet for smaa fotokopieringsmaskiner.

42 Sanyo har anfoert, at i betragtning af faellesskabsproduktionens meget begraensede karakter og dens meget begraensede udbud af maskintyper, der er smaa fotokopieringsmaskiner, var institutionernes vurdering af, om det var i Faellesskabets interesse at traeffe foranstaltninger, forkert, for saa vidt som de med beslutningen om at beskytte producenterne af en meget begraenset maengde varer ikke tog foelgerne heraf i betragtning.

43 Det bemaerkes, at efter Domstolens praksis, jf. navnlig ovennaevnte dom af 14. marts 1990, sag C-156/87, praemis 63, forudsaetter vurderingen af, om Faellesskabets interesser goer faellesskabsforanstaltninger paakraevet, en bedoemmelse af en raekke komplicerede oekonomiske omstaendigheder, og at Domstolens proevelse vedroerende en saadan bedoemmelse maa begraenses til en kontrol af, om formforskrifterne er overholdt, om de faktiske omstaendigheder, paa grundlag af hvilke det anfaegtede valg er foretaget, er materielt rigtige samt til, om der foreligger en aabenbar fejl ved vurderingen af de naevnte faktiske omstaendigheder, eller om der er begaaet magtfordrejning.

44 I den forbindelse bemaerkes, at det ifoelge institutionerne er tvivlsomt, om en uafhaengig produktion af PPC vil kunne opretholdes inden for Faellesskabet uden antidumpingtold; en saadan produktion er imidlertid noedvendig for at bevare og udvikle den teknologi, der skal bruges ved fremstilling af reprografiske produkter, samt for at bevare et stort antal arbejdspladser. Usikkerheden vedroerende disse forhold blev navnlig fremkaldt af, at en af faellesskabsproducenterne blev overtaget af en japansk fabrikant, mens undersoegelsen verserede. Institutionerne skoennede derfor, at hensynet til at beskytte virksomhederne i Faellesskabet var vigtigere end beskyttelsen af forbrugernes interesser paa kort sigt samt beskyttelsen af importvirksomhederne, jf. udtalelsen paa linje hermed i betragtning 99 til den anfaegtede forordning.

45 Institutionerne har ikke begaaet nogen aabenbar fejl ved vurderingen af Faellesskabets interesser, hvorfor anbringendet herom ikke kan tiltraedes.

Anbringendet om forkert beregning af antidumpingtolden

46 Sanyo har endelig gjort gaeldende, at institutionerne med fastsaettelsen af den endelige antidumpingtold til 20% af nettoprisen franko graensen har tilsidesat artikel 13, stk. 3, i forordning nr. 2176/84, hvorefter tolden ikke maa vaere hoejere, end hvad der er tilstraekkeligt til at afhjaelpe skaden.

47 Sanyo har i den forbindelse for det foerste gjort gaeldende, at Kommissionen fejlagtigt naaede til det resultat, at der skulle en fortjeneste paa 12% til for at opnaa en fortjeneste eller en rimelig indtaegt ved salget af PPC. Der er tale om en fortjeneste, der klart er for hoej, idet smaa fotokopieringsmaskiner altid saelges med lavere fortjeneste end den, som gennemsnitligt opnaas ved forretninger, der har forbindelse med salget af PPC. Selskabet har dernaest anfoert, at tolden blev beregnet paa en saadan maade, at den kunne ophaeve prisunderbuddet, der af de grunde, Sanyo tidligere har anfoert, ikke foreligger. Sanyo har endelig anfoert, at redegoerelsen for den maade, tolden er beregnet paa i betragtning 107 til den anfaegtede forordning, ikke er klar.

48 Vedroerende argumentet om, at en fortjenstmargen paa 12% er alt for hoejt ansat, bemaerkes, at det af betragtning 103 til den anfaegtede forordning fremgaar, at den valgte procentsats skulle goere det muligt for samtlige faellesskabsproducenter at opnaa et rimeligt afkast, som staar i et rimeligt forhold til den risiko, der er forbundet med investeringer med henblik paa ny produktudvikling. Institutionerne naaede her til det resultat, at det ikke var paa sin plads at laegge vaegt paa den fortjeneste, der opnaas ved levering af hjaelpematerialer eller andre aktiviteter med tilknytning til fotokopiering.

49 Hverken af sagen eller retsforhandlingerne fremgaar, at institutionerne har begaaet fejl ved skoensudoevelsen. Sanyo har i oevrigt ikke godtgjort, i hvilket omfang en lavere fortjenstmargen for smaa fotokopieringsmaskiner ville have indvirket paa den indfoerte antidumpingtolds stoerrelse.

50 Argumentet om, at prisunderbuddet, som skulle ophaeves ved tolden, ikke forelaa, kan ikke anerkendes. Som anfoert i betragtning 110 til den anfaegtede forordning praktiserede de japanske eksportoerer utvivlsomt en bestemt form for underbud (jf. praemis 33), men da det var umuligt at anslaa stoerrelsen heraf, blev der ved beregningen af antidumpingtolden ikke henset til nogen faktor, som tog hensyn til den.

51 Endelig maa det, for saa vidt angaar redegoerelsen for, hvorledes tolden er beregnet, fastslaas, at betragtning 107 til den anfaegtede forordning indeholder en detaljeret redegoerelse for alle led i den beregning, institutionerne gennemfoerte, og at Sanyo ikke naermere har angivet, hvorfor redegoerelsen herfor ikke er forstaaelig.

52 Af det anfoerte foelger, at anbringendet om en forkert beregning af antidumpingtolden ikke kan anerkendes, hvorfor sagsoegte i det hele vil vaere at frifinde.

Sagens omkostninger

53 Ifoelge procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger. Sagsoegeren har tabt sagen og paalaegges derfor at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne for intervenienten Cecom, der har nedlagt paastand herom. Kommissionen baerer sine egne omkostninger, jf. procesreglementets artikel 69, stk. 4.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

1) Sagsoegte frifindes.

2) Sagsoegeren betaler sagens omkostninger, herunder de af intervenienten Cecom afholdte omkostninger.