61989J0234

++++

1. Konkurrence - karteller - konkurrencebegraensning - bryggeriaftaler - kriterier - markedsadgang - den omtvistede aftales betydning for fastlaasningen af markedsstillingerne som foelge af forekomsten af et stort antal lignende aftaler

(EOEF-Traktaten, art. 85, stk. 1)

2. Konkurrence - karteller - paavirkning af handelen mellem medlemsstater - bryggeriaftaler - aftale, hvorefter koeb af oel fra andre medlemsstater er tilladt - kriterier

(EOEF-Traktaten, art. 85, stk. 1)

3. Konkurrence - karteller - forbud - gruppefritagelse - bryggeriaftaler - krav om angivelse i selve aftalen af de drikkevarer, der er omfattet af den eksklusive koebsaftale - afgraensning ved henvisning til en af bryggeriet ensidigt udarbejdet prisliste - udelukket

(Kommissionens forordning nr. 1984/83, art. 6, stk. 1)

4. Konkurrence - karteller - forbud - gruppefritagelse - bryggeriaftaler - betingelser ikke opfyldt - virkning - ingen retsvirkning - betingelser og raekkevidde

[EOEF-Traktaten, art. 85, stk. 1 og 2; Kommissionens forordning nr. 1984/83, art. 8, stk. 2, litra b)]

5. Konkurrence - faellesskabsregler - direkte virkning - nationale retsinstansers anvendelse - graenser

(EOEF-Traktaten, art. 85 og 86; Kommissionens forordning nr. 1984/83)

1. En aftale om levering af oel er omfattet af forbuddet i Traktatens artikel 85, stk. 1, saafremt to kumulative betingelser er opfyldt. Det kraeves for det foerste, at det indenlandske marked for distribution af oel til restaurationer i kraft af den oekonomiske og retlige sammenhaeng, hvori den paagaeldende aftale indgaar, er vanskeligt tilgaengeligt for konkurrenter, som kunne etablere sig dér eller foroege deres markedsandel. Det forhold, at den paagaeldende aftale paa dette marked indgaar i en raekke lignende aftaler, som tilsammen paavirker konkurrencen, er blot en af de omstaendigheder, som skal tages i betragtning ved vurderingen af, om et saadant marked reelt er vanskeligt tilgaengeligt. Det kraeves for det andet, at den paagaeldende aftale bidrager vaesentligt til den afskaermning af markedet, som aftalekomplekset medfoerer i kraft af den samlede oekonomiske og retlige sammenhaeng. Spoergsmaalet om, i hvilket omfang den enkelte aftale bidrager hertil, afhaenger af de kontraherende parters stilling paa det paagaeldende marked og af aftalens varighed.

2. En aftale om levering af oel, der indeholder en saakaldt aabningsklausul, dvs. giver videreforhandleren adgang til at koebe oel fra andre medlemsstater, kan ikke paavirke handelen mellem medlemsstaterne, naar denne adgang ogsaa giver en inden- eller udenlandsk leverandoer en reel mulighed for at levere videreforhandleren oel med oprindelse i andre medlemsstater. Denne adgang maa vurderes paa grundlag af klausulens ordlyd, men under hensyntagen til den konkrete virkning af aftalen i sin helhed i kraft af dens oekonomiske og retlige sammenhaeng.

3. En aftale om levering af oel opfylder ikke betingelserne for gruppefritagelse for denne aftaletype, som fastsat i artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 1984/83, naar de drikkevarer, som er omfattet af den eksklusive koebsaftale, ikke er anfoert i selve aftalens tekst, men det er aftalt, at disse drikkevarer fremgaar af den til enhver tid gaeldende prisliste fra bryggeriet eller dettes datterselskaber.

4. Den omstaendighed, at en aftale om levering af oel, som vedroerer en restauration, der er bortforpagtet til videreforhandleren eller stillet til hans raadighed af leverandoeren, og som omfatter en koebsforpligtelse med hensyn til andre drikkevarer end oel, ikke kan anses for omfattet af gruppefritagelsen - som foelge af, at den ikke opfylder det i artikel 8, stk. 2, litra b), i forordning nr. 1984/83 indeholdte krav vedroerende videreforhandlerens adgang til i bestemte tilfaelde at indkoebe saadanne drikkevarer hos andre leverandoerer - medfoerer ikke noedvendigvis, at aftalen i sin helhed er ugyldig ifoelge Traktatens artikel 85, stk. 2, idet en saadan aftale eventuelt er fritaget paa andet grundlag. Saafremt der foreligger ugyldighed, omfatter den kun de dele af aftalen, der falder ind under forbuddet i artikel 85, stk. 1. Hele aftalen er kun ugyldig, hvis disse dele ikke kan udskilles fra aftalens oevrige elementer.

5. Selv om saavel Traktatens artikel 85, stk. 1, og artikel 86 som fritagelsesforordningerne har umiddelbare virkninger i forholdet mellem private og umiddelbart fremkalder rettigheder for de retsundergivne, som de nationale domsmyndigheder skal beskytte, medfoerer dette hverken, at disse kan udvide anvendelsesomraadet for den gruppefritagelse, som er fastsat ved forordning nr. 1984/83, til at omfatte aftaler om levering af oel, som ikke udtrykkeligt opfylder de betingelser for at vaere omfattet af fritagelsen, som opstilles i forordningen, eller at de kan erklaere Traktatens artikel 85, stk. 1, uanvendelig paa en saadan aftale under henvisning til samme bestemmelses stk. 3. De kan dog fastslaa, at aftalen er ugyldig i medfoer af artikel 85, stk. 2, naar de har vished for, at aftalen ikke kan fritages ved beslutning i henhold til artikel 85, stk. 3. I modsat fald har de altid mulighed for dels at benytte den praejudicielle forelaeggelsesprocedure i medfoer af Traktatens artikel 177, dels at rette henvendelse til Kommissionen, som i medfoer af sin pligt til loyalt samarbejde med medlemsstaternes domsmyndigheder har til opgave at paase, at faellesskabsretten anvendes og overholdes i det nationale retssystem, og som vil kunne meddele dem de oekonomiske og retlige oplysninger, den raader over, med henblik paa loesningen af den tvist, der er forelagt dem.

1 Ved kendelse af 13. juli 1989, indgaaet til Domstolen den 27. juli 1989, har Oberlandesgericht Frankfurt am Main i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt Domstolen en raekke praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af EOEF-Traktatens artikel 85 og Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1984/83 af 22. juni 1983 om anvendelse af Traktatens artikel 85, stk. 3, paa kategorier af eksklusive koebsaftaler (EFT L 173, s. 5).

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag mellem en forhenvaerende forpagter af en restauration i Frankfurt am Main, Stergios Delimitis (herefter benaevnt "restauratoeren") og bryggeriet Henninger Braeu AG (herefter benaevnt "bryggeriet"), der har hjemsted i Frankfurt am Main. Sagen vedroerer et beloeb, restauratoeren angiveligt skylder bryggeriet efter hans opsigelse af den forpagtningsaftale, som blev indgaaet mellem parterne den 14. maj 1985.

3 Ifoelge aftalens § 1 bortforpagtede bryggeriet en restauration til restauratoeren. I henhold til aftalens § 6 var restauratoeren forpligtet til at daekke forbruget af oel paa fad, flaske og daase med bryggeriets produkter og handelsvarer samt til at aftage forbruget af alkoholfrie drikkevarer fra bryggeriets datterselskaber. Sortimentet fremgik af de til enhver tid gaeldende prislister fra bryggeriet og dets datterselskaber. Restauratoeren havde imidlertid adgang til at koebe oel og alkoholfri drikkevarer hos virksomheder med hjemsted i andre medlemsstater.

4 Restauratoeren skulle i henhold til aftalens § 6 endvidere aftage mindst 132 hl oel aarligt. Saafremt han aftog mindre, var han forpligtet til at betale erstatning som foelge af manglende opfyldelse af aftalen.

5 Aftalen blev opsagt af restauratoeren den 31. december 1986. Bryggeriet var herefter af den opfattelse, at restauratoeren skyldte et beloeb paa 6 032,15 DM i form af leje, et fast beloeb i erstatning for manglende opfyldelse af mindstekoebsforpligtelsen samt diverse omkostninger. Bryggeriet modregnede dette beloeb i den sikkerhed, restauratoeren havde stillet for forpagtningen.

6 Restauratoeren betragtede modregningen som uretmaessig og anlagde sag mod bryggeriet ved Landgericht Frankfurt am Main med paastand om tilbagebetaling af det indeholdte beloeb. Til stoette for sin paastand gjorde han bl.a. gaeldende, at aftalen ifoelge EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 2, var ugyldig. Ved dom af 10. februar 1988 frifandt Landgericht sagsoegte. Retten fandt, at aftalen ikke paavirkede handelen mellem medlemsstater som omhandlet i artikel 85, stk. 1, navnlig da den gav restauratoeren adgang til at aftage produkter fra andre medlemsstater. I denne forbindelse var det uden betydning, at aftalen ikke opfyldte betingelserne for gruppefritagelse i henhold til forordning nr. 1984/83.

7 Restauratoeren paaankede dommen til Oberlandesgericht Frankfurt am Main, der fandt det noedvendigt at anmode Domstolen om en praejudiciel afgoerelse af, hvorvidt aftaler om levering af oel er forenelige med de faellesskabsretlige regler paa konkurrenceomraadet. Retten stillede foelgende spoergsmaal:

"A - 1) Kan en enkeltstaaende aftale med eksklusiv koebspligt vedroerende levering af oel - som den mellem parterne indgaaede - vaere egnet til maerkbart at paavirke handelen mellem medlemsstaterne, jf. EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, fordi aftalen indgaar i en raekke tilsvarende aftaler om levering af oel - uanset fra hvilket bryggeri - i medlemsstaten, og spoergsmaalet om egnetheden til at paavirke handelen mellem medlemsstaterne vurderes ud fra aftalekompleksets paavirkning af markedet?

2) Saafremt spoergsmaal 1 besvares bekraeftende:

I hvilken grad skal markedet i en medlemsstat vaere underlagt eksklusive koebsaftaler, for at der foreligger en maerkbar paavirkning af handelen mellem medlemsstaterne; vil de 60%, som EF-Kommissionen har antaget for Forbundsrepublikkens vedkommende, vaere tilstraekkeligt hertil?

3) Saafremt spoergsmaal 1 besvares benaegtende:

Skal det fastslaas, hvilke virkninger alle i Forbundsrepublikken Tyskland indgaaede aftaler med eksklusiv koebspligt vedroerende levering af oel tilsammen har paa markedet, og/eller hvorledes den konkrete aftale bidrager hertil paa grundlag af en omfattende undersoegelse af omstaendighederne i det enkelte tilfaelde; hvilke kriterier skal da laegges til grund ved denne undersoegelse, og er navnlig foelgende synspunkter afgoerende:

- det kontraherende bryggeris stoerrelse

- omfanget af koebspligten i henhold til en enkelt aftale

- omfanget af koebspligten i henhold til aftalekomplekset,

- antal, varighed og omfang af de bestaaende koebsforpligtelser og forholdet til de maengder, der afsaettes af frie videreforhandlere

- restauratoerens forpligtelse over for bryggeriet grossisten eller udlejeren i henhold til lejekontrakten

- omfanget af de leverancer, der foretages af frie grossister til restaurationsvirksomheder

- omfanget af forpligtelser over for udenlandske producenter

- hyppigheden af eksklusive koebsaftaler inden for bestemte geografiske omraader

- sammenligning med afsaetningen uden for restaurationsbranchen og tendensen i afsaetningen paa disse omraader

- muligheden for at oprette eller opkoebe nye afsaetningssteder?

4) Saafremt spoergsmaal 1 eller 3 besvares bekraeftende:

Er en aftale om levering af oel, der udtrykkeligt giver restauratoeren tilladelse til at koebe oel i andre medlemsstater (en saakaldt aabningsklausul), principielt ikke egnet til at paavirke samhandelen mellem medlemsstaterne, eller har det herved ogsaa betydning, om, og i hvilket omfang, der er aftalt et mindstekoeb af oel, og hvilken ordning, der er truffet med hensyn til bryggeriets rettigheder (erstatning, opsigelse), hvis mindstekoebet ikke respekteres?

B - 1) Er betingelserne i artikel 1 og artikel 6, stk. 1, i Kommissionens gruppefritagelsesforordning (EOEF) nr. 1984/83 opfyldt, naar de af koebsforpligtelsen omfattede drikkevarer ikke er opfoert i selve aftalens tekst, men det er aftalt, at sortimentet fremgaar af den til enhver tid gaeldende prisliste fra bryggeriet?

2) Falder en aftale med eksklusiv koebspligt vedroerende levering af oel i det hele uden for fritagelsen fra forbuddet i EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, i henhold til forordning nr. 1984/83, naar koebsforpligtelsen med hensyn til alkoholfrie drikkevarer ikke omfatter en mestbegunstigelsesklausul som omhandlet i artikel 8, stk. 2, litra b), i forordning nr. 1984/83, saaledes som det kunne vaere naerliggende at antage paa baggrund af forordningens artikel 2, stk. 1, sammenholdt med punkt 17 i meddelelsen vedroerende Kommissionens forordninger (EOEF) nr. 1983/83 og 1984/83 af 22. juni 1983, eller indebaerer dette i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 2, blot, at denne koebsforpligtelse bliver ugyldig, fordi den i medfoer af artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 1984/83 stadig i sig selv er tilladt?

C - Kraever en aftale med eksklusiv koebspligt vedroerende levering af oel, der falder ind under EOEF-Traktatens artikel 85, og som ikke opfylder betingelserne i gruppefritagelsesforordning nr. 1984/83, altid en individuel fritagelse, eller er den nationale ret befoejet til, i tilfaelde hvor der foreligger en uvaesentlig afvigelse fra gruppefritagelsesforordningen, at anse aftalen for gyldig?"

8 Vedroerende sagens retlige baggrund, de faktiske omstaendigheder i hovedsagen, retsforhandlingernes forloeb samt de skriftlige indlaeg, der er indgivet til Domstolen, henvises i oevrigt til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

9 Med de tre foerste spoergsmaal under punkt A oensker den forelaeggende ret oplyst, hvilke kriterier, der skal anvendes ved bedoemmelsen af, om en aftale om levering af oel er forenelig med EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1. Spoergsmaal A, 4) gaar i det vaesentlige ud paa, om disse kriterier aendres, saafremt aftalen om levering af oel indeholder en "aabningsklausul", der udtrykkeligt tillader restauratoeren at foretage koeb i andre medlemsstater. De under punkt B anfoerte spoergsmaal vedroerer fortolkningen af forordning nr. 1984/83, navnlig dennes artikel 6 og 8. Det sidste spoergsmaal, punkt C, vedroerer den nationale rets befoejelse til at anvende EOEF-Traktatens artikel 85 paa en aftale om levering af oel, der ikke opfylder betingelserne for fritagelse i forordning nr. 1984/83.

Spoergsmaalet om, hvorvidt aftaler om levering af oel er forenelige med Traktatens artikel 85, stk. 1

10 Aftaler om levering af oel indeholder som regel bestemmelse om, at leverandoeren indroemmer videreforhandleren visse oekonomiske og finansielle fordele, idet leverandoeren bl.a. yder restauratoeren laan paa gunstige betingelser, bortforpagter lokaler til restaurationsdriften og stiller tekniske installationer, moebler og andet inventar, der er noedvendigt for restaurationens drift, til raadighed. Som modydelse for disse fordele forpligter videreforhandleren sig saedvanligvis til i et bestemt tidsrum kun at koebe de af aftalen omfattede varer hos leverandoeren. Denne eksklusive koebsforpligtelse er saedvanligvis forbundet med et forbud mod at saelge konkurrerende produkter i den restauration, leverandoeren har bortforpagtet.

11 Saadanne aftaler giver leverandoeren fordelen af en vis afsaetningsgaranti, idet videreforhandleren som foelge af den eksklusive koebsforpligtelse og konkurrenceforbuddet koncentrerer sine salgsbestraebelser om de varer, aftalen omfatter. Aftalerne medfoerer endvidere et samarbejde med videreforhandleren, som goer det muligt for leverandoeren at planlaegge sit varesalg i den aftalte periode og at organisere produktion og afsaetning effektivt.

12 Aftaler om levering oel giver ligeledes videreforhandleren fordele, for saa vidt som de giver denne adgang til markedet for salg af oel paa gunstige vilkaar og med sikkerhed for levering. Som foelge af videreforhandlerens og leverandoerens faelles interesse i at fremme afsaetningen af varerne kan videreforhandleren desuden regne med leverandoerens stoette til at sikre varernes kvalitet og den fornoedne kunderservice.

13 Selv om saadanne aftaler ikke har til formaal at begraense konkurrencen i artikel 85, stk. 1' s forstand, boer det undersoeges, om de ikke medfoerer, at konkurrencen hindres, begraenses eller fordrejes.

14 I dommen af 12. december 1967 (sag 23/67, Brasserie de Haecht, Sml. 1965-1968, s. 421) fandt Domstolen, at bedoemmelsen af en saadan aftales foelger skal ske ud fra den retlige og oekonomiske sammenhaeng, hvori aftalen optraeder, og hvori den sammen med andre forhold kan medvirke til en samlet paavirkning af konkurrencen. Af samme dom fremgaar endvidere, at den samlede virkning af andre lignende aftaler er et forhold blandt flere, som indgaar i bedoemmelsen af, om handelen mellem medlemsstaterne gennem en mulig forstyrrelse af konkurrencen udsaettes for paavirkning.

15 I den foreliggende sag skal det saaledes undersoeges, hvilken indvirkning en aftale om levering af oel - i forbindelse med andre lignende aftaler - har paa muligheden for, at indenlandske konkurrenter eller konkurrenter fra andre medlemsstater vinder indpas paa markedet for salg af oel til forbrug eller foroeger deres markedsandel, og hvilken indvirkning aftalen herigennem har paa det varesortiment, der tilbydes forbrugerne.

16 En saadan undersoegelse kraever for det foerste, at det relevante marked afgraenses. Det relevante marked maa for det foerste fastlaegges ud fra arten af den paagaeldende oekonomiske virksomhed, i dette tilfaelde afsaetning af oel. Denne sker saavel gennem detailhandelen som fra restaurationer. Ud fra forbrugerens synspunkt adskiller restaurationssektoren - der bl.a. omfatter cafeer og restauranter -sig fra detailhandelen ved, at salg i restaurationer ikke kun omfatter salg af en vare, men tillige er forbundet med en tjenesteydelse, samt at forbruget af oel i restaurationer ikke i vaesentlig grad beror paa oekonomiske betragtninger. Restaurationssalgets saerlige karakter bekraeftes af, at bryggerierne har organiseret specielle distributionssystemer inden for denne sektor, som kraever saerlige installationer, samt af, at priserne inden for denne sektor som hovedregel er hoejere end detailhandelspriserne.

17 Det relevante marked maa derfor i dette tilfaelde anses for at vaere markedet for salg af oel i restaurationer. Dette udelukkes ikke af, at der er en vis vekselvirkning mellem de to afsaetningsnet, idet nye konkurrenter har mulighed for at goere deres maerker kendte ved salg i detailhandelen, saaledes at de kan vinde indpas paa restaurationsmarkedet som foelge af deres gode ry.

18 Det relevante marked skal endvidere afgraenses geografisk. I denne henseende maa det konstateres, at aftaler om levering af oel fortsat i overvejende grad indgaas paa nationalt plan. Der maa derfor ved anvendelsen af de faellesskabsretlige konkurrenceregler tages hensyn til det nationale marked for salg af oel i restaurationer.

19 Ved afgoerelsen af, om forekomsten af en raekke aftaler om levering af oel paavirker adgangen til det saaledes afgraensede marked, maa de paagaeldende aftalers art og omfang undersoeges som helhed, dvs. alle lignende kontrakter, der binder et betydeligt antal salgssteder til nogle nationale producenter (dom af 18.3.1970, sag 43/69, Bilger, Sml. s. 23). Aftalekompleksets betydning for adgangen til markedet afhaenger navnlig af antallet af de salgssteder, der saaledes er bundet til indenlandske producenter, i forhold til antallet af frie restaurationer, af de indgaaede forpligtelsers varighed, af de oelmaengder, der er omfattet af disse forpligtelser, samt af forholdet mellem disse maengder og dem, der saelges af videreforhandlere, der ikke er bundet af koebsforpligtelser.

20 Forekomsten af en raekke lignende aftaler kan imidlertid - selv om mulighederne for at faa adgang til markedet paavirkes vaesentligt - ikke i sig selv anses for tilstraekkelig til at fastslaa, at det relevante marked er utilgaengeligt, da dette kun er én omstaendighed blandt flere i den oekonomiske og retlige sammenhaeng, hvori aftalen boer bedoemmes (dom af 12.12.1967, sag 23/67, jf. ovenfor). Af de oevrige omstaendigheder skal der foerst og fremmest laegges vaegt paa dem, der ligeledes paavirker mulighederne for at faa adgang til markedet.

21 I denne forbindelse skal det undersoeges, om en ny konkurrent ved at erhverve et bryggeri, der allerede er paa markedet, tillige med dettes kaede af salgssteder, har realistiske og konkrete muligheder for at indgaa i aftalekomplekset, eller for at omgaa dette ved at aabne nye restaurationer. Herved skal der tages hensyn til bestemmelser og aftaler vedroerende erhvervelse af selskaber og etablering af salgssteder, samt til det mindste antal salgssteder, der er noedvendigt for, at distributionssystemet er rentabelt. Hvis der findes oelgrossister, der ikke er bundet til de producenter, der er paa markedet, er dette ligeledes et forhold, der kan lette en ny producents adgang til markedet, idet denne kan benytte saadanne grossisters salgskanaler til distribution af sit oel.

22 For det andet skal der tages hensyn til konkurrencebetingelserne paa det relevante marked. Dette omfatter ikke kun antallet og stoerrelsen af de producenter, der er paa markedet, men tillige markedets maetningsgrad og forbrugernes loyalitet over for eksisterende maerker, idet det saedvanligvis er vanskeligere at vinde indpas paa et maettet marked, der er karakteriseret ved, at forbrugerne er loyale over for faa store producenter, end paa et staerkt ekspanderende marked med mange smaa producenter, der ikke raader over betydende varemaerker. Udviklingen i salget af oel inden for detailhandelen giver nyttige oplysninger om udviklingen i efterspoergslen og er saaledes et indicium for maetningsgraden paa det samlede oelmarked. Undersoegelsen af denne udvikling har yderligere en vis betydning for, hvorledes forbrugerens loyalitet over for de forskellige maerker skal vurderes. En stadig fremgang i salget af nye oelmaerker kan nemlig give ejerne af disse maerker en anseelse, som de kan drage fordel af for at opnaa adgang til restaurationsmarkedet.

23 Saafremt vurderingen af alle lignende aftaler, der findes paa det relevante marked, samt de oevrige oekonomiske og retlige omstaendigheder, hvori den paagaeldende aftale indgaar, foerer til, at disse aftaler ikke tilsammen bevirker, at nye inden- og udenlandske konkurrenter hindres adgang til markedet, vil de enkelte aftaler, som aftalekomplekset bestaar af, ikke kunne antages at begraense konkurrencen i Traktatens artikel 85, stk. 1' s forstand. De falder derfor uden for det i bestemmelsen indeholdte forbud.

24 Foerer undersoegelsen derimod til, at det relevante marked er vanskeligt tilgaengeligt, maa det vurderes, i hvilket omfang det paagaeldende bryggeris aftaler bidrager til den samlede virkning, der i denne henseende fremkommer som foelge af alle lignende aftaler paa markedet. Ifoelge de faellesskabsretlige konkurrenceregler maa de bryggerier, der i vaesentligt omfang bidrager hertil, baere ansvaret for en saadan afskaermning af markedet. Aftaler om levering af oel, der er indgaaet af bryggerier, som ikke i vaesentligt omfang bidrager til den samlede virkning, falder saaledes ikke ind under forbuddet i artikel 85, stk. 1.

25 Ved vurderingen af, i hvilket omfang et bryggeris aftaler om levering af oel bidrager til den samlede afskaermning af markedet, skal der tages hensyn til aftaleparternes stilling paa markedet. Denne afhaenger ikke alene af den markedsandel, bryggeriet eller den koncern, hvori bryggeriet eventuelt indgaar, har, men tillige af antallet af salgssteder, der er bundet til bryggeriet eller koncernen, i forhold til det samlede antal restaurationer paa det relevante marked.

26 Betydningen af et bryggeris enkeltaftaler for saa vidt angaar afskaermningen af markedet afhaenger desuden af aftalernes varighed. Saafremt denne aabenbart er uforholdsmaessig lang, set i forhold til den gennemsnitlige varighed af de aftaler om levering af oel, der saedvanligvis indgaas paa det relevante marked, er den enkelte aftale omfattet af forbuddet i artikel 85, stk. 1. Et bryggeri, der har en forholdsvis lille markedsandel, men som binder sine salgssteder i mange aar, kan nemlig bidrage til en lige saa betydelig afskaermning af markedet, som et bryggeri, hvis stilling paa markedet er forholdsvis staerk, men som normalt stiller salgsstederne frit med kortere mellemrum.

27 De tre foerste praejudicielle spoergsmaal maa saaledes besvares med, at en aftale om levering af oel er omfattet af forbuddet i EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, saafremt to kumulative betingelser er opfyldt. Det kraeves for det foerste, at det indenlandske marked for distribution af oel til restaurationer i kraft af den oekonomiske og retlige sammenhaeng, hvori den paagaeldende aftale indgaar, er vanskeligt tilgaengeligt for konkurrenter, som kunne etablere sig dér eller foroege deres markedsandel. Det forhold, at den paagaeldende aftale paa dette marked indgaar i en raekke lignende aftaler, som tilsammen paavirker konkurrencen, er blot en af de omstaendigheder, som skal tages i betragtning ved vurderingen af, om et saadant marked reelt er vanskeligt tilgaengeligt. Det kraeves for det andet, at den paagaeldende aftale bidrager vaesentligt til den afskaermning af markedet, som aftalekomplekset medfoerer i kraft af den samlede oekonomiske og retlige sammenhaeng. Spoergsmaalet om, i hvilket omfang den enkelte aftale bidrager hertil, afhaenger af aftaleparternes stilling paa det paagaeldende marked og af aftalens varighed.

Spoergsmaalet om, hvorvidt en aftale om levering af oel, der indeholder en "aabningsklausul", er forenelig med artikel 85, stk. 1

28 En aftale om levering af oel, der indeholder en saakaldt aabningsklausul, adskiller sig fra saedvanlige aftaler om levering af oel derved, at den tillader videreforhandleren at koebe oel fra andre medlemsstater. Adgangen hertil indskraenker - for saa vidt angaar oel fra andre medlemsstater - anvendelsesomraadet for det konkurrenceforbud, der ud over den eksklusive koebsforpligtelse er indeholdt i en traditionel oelleveringsaftale. AAbningsklausulens betydning skal vurderes under hensyntagen til dennes ordlyd samt dens oekonomiske og retlige sammenhaeng.

29 Om klausulens ordlyd bemaerkes, at denne kun i ringe grad giver adgang til en aabning af markedet, saafremt det laegges til grund, at den alene tillader videreforhandleren selv at indkoebe konkurrerende oelmaerker i andre medlemsstater. Derimod er dens aabningsgrad stoerre, saafremt det ogsaa er tilladt videreforhandleren at saelge oel, som er indfoert fra andre medlemsstater af tredjemand.

30 Med hensyn til klausulens oekonomiske og retlige sammenhaeng bemaerkes, at naar det som her er tilfaeldet, at en anden klausul i aftalen medfoerer en forpligtelse til at aftage en mindstemaengde af aftalevarerne, maa denne maengdes betydning vurderes i forhold til den paagaeldende restaurations saedvanlige omsaetning af oel. Saafremt denne undersoegelse foerer til, at det anfoerte kvantum er forholdsvis stort, mister aabningsklausulen sin oekonomiske betydning, og forbuddet mod salg af konkurrerende oel gaelder igen i fuldt omfang. Dette er navnlig tilfaeldet, saafremt der ifoelge aftalen er knyttet sanktioner til overholdelsen af mindstekoebsforpligtelsen.

31 Saafremt fortolkningen af aabningsklausulens ordlyd eller undersoegelsen af den konkrete virkning af aftalen i sin helhed i kraft af dens oekonomiske og retlige sammenhaeng foerer til, at begraensningen af konkurrenceforbuddets anvendelsesomraade er rent hypotetisk eller uden oekonomisk betydning, maa den paagaeldende aftale sidestilles med en traditionel aftale om levering af oel. I henseende til EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, skal den saaledes behandles som aftaler om levering af oel i almindelighed.

32 Anderledes forholder det sig i det tilfaelde, at aabningsklausulen giver inden- eller udenlandske oelleverandoerer fra andre medlemsstater sikkerhed for, at de rent faktisk kan levere oel til det paagaeldende salgssted. En aftale, der indeholder en saadan klausul, kan principielt ikke paavirke handelen mellem medlemsstater i artikel 85, stk. 1' s forstand, og den er saaledes ikke omfattet af det heri indeholdte forbud.

33 Oberlandesgericht' s fjerde spoergsmaal maa derfor besvares med, at en aftale om levering af oel, som giver en videreforhandler adgang til at koebe oel fra andre medlemsstater, ikke kan paavirke handelen mellem medlemsstaterne, naar denne adgang ogsaa giver en inden- eller udenlandsk leverandoer en reel mulighed for at levere videreforhandleren oel med oprindelse i andre medlemsstater.

Fortolkningen af artikel 6, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 1984/83

34 Med det femte spoergsmaal oensker den nationale ret i det vaesentlige oplyst, om en aftale om levering af oel er omfattet af gruppefritagelsen, jf. forordning nr. 1984/83, navnlig dennes artikel 6, stk. 1, saafremt det sortiment, der er omfattet af den eksklusive koebsforpligtelse, der paahviler videreforhandleren, ikke fremgaar af aftalens ordlyd, men af den sortiments- og prisliste, der med jaevne mellemrum udsendes af leverandoeren.

35 Forordning nr. 1984/83 indeholder saerlige regler for gruppefritagelse af aftaler om levering af oel. Disse regler, der adskiller sig fra de almindelige regler om eksklusive koebsaftaler, findes i forordningens artikel 6, 7 og 8.

36 Af forordningens artikel 6, stk. 1, fremgaar det udtrykkeligt, at videreforhandlerens eksklusive koebspligt udelukkende angaar bestemte oelsorter, henholdsvis bestemte oelsorter og bestemte andre drikkevarer, som anfoert i aftalen. Dette krav om specifikation skal forhindre, at leverandoeren ensidigt udvider den eksklusive koebsforpligtelses anvendelsesomraade. En aftale om levering af oel, der med hensyn til de varer, der er omfattet af den eksklusive koebsforpligtelse, henviser til en prisliste, som leverandoeren ensidigt kan aendre, opfylder ikke dette krav, og er saaledes ikke omfattet af artikel 6, stk. 1.

37 Det femte spoergsmaal maa derfor besvares med, at betingelserne for, at artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 1984/83 finder anvendelse, ikke er opfyldt, naar de drikkevarer, som er omfattet af den eksklusive koebsaftale, ikke er anfoert i selve aftalens tekst, men det er aftalt, at disse drikkevarer fremgaar af den til enhver tid gaeldende prisliste fra bryggeriet eller dettes datterselskaber.

Fortolkningen af artikel 8, stk. 2, litra b), i forordning (EOEF) nr. 1984/83

38 I artikel 8, stk. 2, litra b), i forordning nr. 1984/83, er det bl.a. bestemt, at aftaler om levering af oel, der vedroerer en restaurant, som leverandoeren har overladt videreforhandleren i henhold til en forpagtningsaftale eller et andet brugsforhold, skal give videreforhandleren ret til at koebe de i henhold til aftalen leverede andre drikkevarer end oel hos andre virksomheder, naar disse tilbyder dem paa mere fordelagtige vilkaar og leverandoeren ikke gaar ind paa disse vilkaar. Den nationale ret oensker med det sjette spoergsmaal oplyst, om en aftale, der ikke opfylder dette krav, i det hele maa antages at falde uden for gruppefritagelsen i henhold til forordningen, eller om foelgerne af denne uforenelighed med forordningsbestemmelsen er begraenset til at angaa klausulen i aftalen om, at videreforhandleren ikke maa indkoebe andre drikkevarer end oel hos andre virksomheder.

39 Svaret paa dette spoergsmaal foelger af ordlyden af artikel 8 i forordning nr. 1984/83. Det er i artikel 8, stk. 1, udtrykkeligt bestemt, at gruppefritagelsen for aftaler om levering af oel ikke gaelder, naar bestemte klausuler begraenser videreforhandlerens handlefrihed, eller naar aftalens varighed er uforholdsmaessig lang. I artikel 8, stk. 2, er der anfoert saerlige supplerende betingelser for aftaler, der vedroerer restauranter, der er bortforpagtede eller paa anden maade overladt til brug. Gruppefritagelsen for aftaler om levering af oel i forordningens artikel 6, stk. 1, finder saaledes i det hele ikke anvendelse, saafremt disse betingelser ikke er opfyldt.

40 Saafremt en aftale om levering af oel ikke opfylder betingelserne for en gruppefritagelse, betyder dette imidlertid ikke noedvendigvis, at hele aftalen er ugyldig ifoelge EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 2. Det er kun de dele af aftalen, der falder ind under forbuddet i artikel 85, stk. 1, der er ugyldige. Hele aftalen er kun ugyldig, hvis disse dele ikke kan udskilles fra aftalens oevrige bestemmelser (dom af 30.6.1966, sag 56/65, Société technique minière, Sml. 1965-1968, s. 211).

41 Endvidere bemaerkes, at parterne i en aftale, der ikke er omfattet af gruppefritagelse ifoelge en forordning, altid kan anmode Kommissionen om at traeffe en individuel fritagelsesbeslutning eller goere gaeldende, at betingelserne i en anden forordning om fritagelse for andre kategorier af aftaler er opfyldt (dom af 18.12.1986, sag 10/86, VAG France, Sml. s. 4071).

42 Det sjette spoergsmaal maa saaledes besvares med, at gruppefritagelsen i henhold til forordning nr. 1984/83 ikke gaelder for en aftale om levering af oel, som vedroerer en restauration, der er bortforpagtet til videreforhandleren eller stillet til hans raadighed af leverandoeren, og som omfatter en koebsforpligtelse med hensyn til andre drikkevarer end oel, naar aftalen ikke opfylder betingelsen i forordningens artikel 8, stk. 2, litra b).

Den nationale rets kompetence til at anvende artikel 85 paa en aftale, der ikke er omfattet af en fritagelsesforordning

43 Den nationale ret oensker med sit sidste spoergsmaal oplyst, hvilken kompetence den har ifoelge de faellesskabsretlige konkurrenceregler til at traeffe afgoerelse om en aftale, der ikke opfylder betingelserne i forordning nr. 1984/83. Dette spoergsmaal rejser et generelt processuelt problem vedroerende henholdsvis Kommissionens og de nationale retters kompetence til at anvende disse regler.

44 I denne forbindelse bemaerkes indledningsvis, at Kommissionen er ansvarlig for gennemfoerelsen og fastlaeggelsen af den faelles konkurrencepolitik. Kommissionen har befoejelse til, under Rettens og Domstolens kontrol, at traeffe individuelle beslutninger i henhold til de gaeldende forordninger om proceduren herfor samt til at udstede fritagelsesforordninger. Denne opgave indebaerer noedvendigvis komplekse oekonomiske vurderinger, navnlig ved afgoerelsen af, om en aftale er omfattet af artikel 85, stk. 3. I henhold til artikel 9, stk. 1, i Raadets forordning nr. 17 af 6. februar 1962, foerste forordning om anvendelse af bestemmelserne i Traktatens artikel 85 og 86 (EFT 1962, s. 81), har alene Kommissionen befoejelse til at traeffe beslutninger om anvendelsen af artikel 85, stk. 3.

45 Kommissionen har derimod ikke en eksklusiv kompetence til at anvende artikel 85, stk. 1, og artikel 86. I denne henseende deler den sin befoejelse til at anvende disse bestemmelser med de nationale retter. Som fastslaaet af Domstolen i dom af 30. januar 1974 (sag 127/73, BRT, Sml. s. 51) har artikel 85, stk. 1, og artikel 86 umiddelbare virkninger i forholdet mellem private og fremkalder umiddelbart rettigheder for de retsundergivne, som de nationale domsmyndigheder skal beskytte.

46 Tilsvarende er gaeldende for fritagelsesforordningernes bestemmelser (dom af 3.2.1976, sag 63/75, Fonderies Roubaix, Sml. s. 111). Disse bestemmelsers umiddelbare anvendelighed kan imidlertid ikke foere til, at de nationale retter aendrer fritagelsesforordningernes raekkevidde ved at udvide deres anvendelsesomraade til ogsaa at omfatte aftaler, der ikke er omfattet af forordningerne. En saadan udvidelse ville nemlig - uanset hvilken betydning den maatte tillaegges - i realiteten vaere et indgreb i Kommissionens kompetence til at fastsaette retsregler.

47 Herefter skal der tages stilling til virkningerne af denne kompetencefordeling for de nationale retters konkrete anvendelse af faellesskabsrettens konkurrenceregler. I denne forbindelse skal der tages hensyn til, at der er risiko for, at de nationale retter kan traeffe afgoerelser, der er i strid med de beslutninger, Kommissionen har truffet eller har til hensigt at traeffe vedroerende anvendelsen af artikel 85, stk. 1, og artikel 86 samt artikel 85, stk. 3. Saadanne indbyrdes modstridende afgoerelser ville vaere i strid med det almindelige retssikkerhedsprincip og boer saaledes undgaas, naar de nationale retter traeffer afgoerelse vedroerende aftaler eller praksis, som fortsat kan goeres til genstand for en kommissionsbeslutning.

48 Ifoelge Domstolens faste praksis kan de nationale retsinstanser - saa laenge Kommissionen ikke har truffet beslutning i henhold til forordning nr. 17 - ikke fastslaa, at aftaler, der er indgaaet foer forordningens ikrafttraeden den 13. marts 1962, og som er behoerigt anmeldt, er ugyldige i henhold til artikel 85, stk. 2 (dom af 6.2.1973, sag 48/72, Brasserie de Haecht, Sml. s. 77; dom af 14.12.1977, sag 59/77, De Bloos, Sml. s. 2359). Saa laenge Kommissionen ikke har taget stilling hertil, er saadanne aftaler nemlig foreloebigt gyldige (dom af 10.7.1980, sag 99/79, Lancôme, Sml. s. 2511).

49 Den aftale, naervaerende sag angaar, blev indgaaet den 14. maj 1985. Sagen indeholder ikke oplysninger, der kunne indicere, at aftalen er en noejagtig viderefoerelse af en behoerigt anmeldt standardaftale, der er indgaaet foer den 13. marts 1962 (dom af 30.6.1970, sag 1/70, Rochas, Sml. s. 85). Aftalen kan saaledes ikke antages at vaere foreloebigt gyldig. For at forene hensynet til paa den ene side at undgaa indbyrdes modstridende afgoerelser og paa den anden side den nationale rets forpligtelse til at traeffe afgoerelse vedroerende den i sagen nedlagte paastand om, at aftalen er ugyldig, kan den nationale ret tage foelgende forhold i betragtning ved sin anvendelse af artikel 85.

50 Saafremt det klart fremgaar, at betingelserne for at anvende artikel 85, stk. 1, ikke er opfyldt, og saafremt der derfor naeppe er risiko for, at Kommissionen traeffer anden afgoerelse, kan den nationale ret fortsaette sin behandling af sagen og traeffe afgoerelse om den omtvistede aftale. Tilsvarende gaelder, saafremt aftalen utvivlsomt er uforenelig med artikel 85, stk. 1, og den under hensyn til fritagelsesforordningerne og Kommissionens hidtidige beslutningspraksis under ingen omstaendigheder kan opnaa fritagelse i medfoer af artikel 85, stk. 3.

51 I denne henseende bemaerkes, at en aftale kun kan opnaa fritagelse, hvis den er anmeldt, eller hvis den er fritaget for anmeldelse. En aftale er i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 17 fritaget for kravet om anmeldelse, naar der i aftalen kun deltager virksomheder fra én medlemsstat, og naar aftalen hverken vedroerer indfoersel eller udfoersel mellem medlemsstater. En aftale om levering af oel kan opfylde disse betingelser, selv om den indgaar i en raekke lignende aftaler (dom af 18.3.1970, sag 43/69, Bilger, Sml. s. 23).

52 Saafremt den nationale ret fastslaar, at den omtvistede aftale opfylder disse formelle krav, og saafremt den paa baggrund af Kommissionens praksis for regeludstedelse og vedtagelse af beslutninger finder, at aftalen eventuelt kan opnaa fritagelse ved udstedelse af en beslutning, kan den nationale ret beslutte at udsaette sagen eller at traeffe foreloebige foranstaltninger i overensstemmelse med de nationale processuelle regler. Udsaettelse af sagen eller fastsaettelse af foreloebige foranstaltninger kan ligeledes komme paa tale, saafremt der er risiko for indbyrdes modstridende afgoerelser i forbindelse med anvendelse af artikel 85, stk. 1, og artikel 86.

53 I denne forbindelse bemaerkes, at den nationale ret inden for graenserne af de nationale processuelle regler og under forbehold af Traktatens artikel 214 altid har mulighed for at rette forespoergsel til Kommissionen vedroerende en eventuel procedure, som denne institution har indledt, og vedroerende muligheden for, at denne officielt tager stilling til den omtvistede aftale i overensstemmelse med forordning nr. 17. Paa samme betingelser kan den nationale ret rette henvendelse til Kommissionen, saafremt den konkrete anvendelse af artikel 85, stk. 1, eller af artikel 86, medfoerer saerlige vanskeligheder, for at faa oplysninger om de oekonomiske og retlige omstaendigheder, som denne institution kan meddele. I henhold til Traktatens artikel 5 paahviler der Kommissionen en pligt til loyalt samarbejde med medlemsstaternes retsinstanser, som har til opgave at paase, at faellesskabsretten anvendes og overholdes i det nationale retssystem (kendelse af 13.7.1990, sag C-2/88 Imm., Zwartveld, Sml. I, s. 3365, grund 18).

54 Endelig kan den nationale ret under alle omstaendigheder beslutte at udsaette sagen for at forelaegge Domstolen en praejudiciel anmodning i medfoer af Traktatens artikel 177.

55 Paa dette grundlag findes Oberlandesgericht' s sidste spoergsmaal at maatte besvares med, at en national retsinstans ikke kan udvide anvendelsesomraadet for forordning nr. 1984/83 til at omfatte aftaler om levering af oel, som ikke udtrykkeligt opfylder de betingelser for at vaere omfattet af fritagelsen, som opstilles i forordningen. En national retsinstans kan heller ikke erklaere Traktatens artikel 85, stk. 1, uanvendelig paa en saadan aftale under henvisning til samme bestemmelses stk. 3. Den kan dog fastslaa, at aftalen er ugyldig i medfoer af artikel 85, stk. 2, naar den har vished for, at aftalen ikke kan fritages ved beslutning i henhold til artikel 85, stk. 3.

Sagens omkostninger

56 De udgifter, der er afholdt af Den Franske Republiks regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Oberlandesgericht Frankfurt am Main ved kendelse af 13. juli 1989, for ret:

1) En aftale om levering af oel er omfattet af forbuddet i EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, saafremt to kumulative betingelser er opfyldt. Det kraeves for det foerste, at det indenlandske marked for distribution af oel til restaurationer i kraft af den oekonomiske og retlige sammenhaeng, hvori den paagaeldende aftale indgaar, er vanskeligt tilgaengeligt for konkurrenter, som kunne etablere sig dér eller foroege deres markedsandel. Det forhold, at den paagaeldende aftale paa dette marked indgaar i en raekke lignende aftaler, som tilsammen paavirker konkurrencen, er blot en af de omstaendigheder, som skal tages i betragtning ved vurderingen af, om et saadant marked reelt er vanskeligt tilgaengeligt. Det kraeves for det andet, at den paagaeldende aftale bidrager vaesentligt til den afskaermning af markedet, som aftalekomplekset medfoerer i kraft af den samlede oekonomiske og retlige sammenhaeng. Spoergsmaalet om, i hvilket omfang den enkelte aftale bidrager hertil, afhaenger af de kontraherende parters stilling paa det paagaeldende marked og af aftalens varighed.

2) En aftale om levering af oel, som giver en videreforhandler adgang til at koebe oel fra andre medlemsstater, kan ikke paavirke handelen mellem medlemsstaterne, naar denne adgang ogsaa giver en inden- eller udenlandsk leverandoer en reel mulighed for at levere videreforhandleren oel med oprindelse i andre medlemsstater.

3) Betingelserne for, at artikel 6, stk. 1, i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1984/83 af 22. juni 1983 om anvendelsen af Traktatens artikel 85, stk. 3, paa kategorier af eksklusive koebsaftaler finder anvendelse, er ikke opfyldt, naar de drikkevarer, som er omfattet af den eksklusive koebsaftale, ikke er anfoert i selve aftalens tekst, men det er aftalt, at disse drikkevarer fremgaar af den til hver tid gaeldende prisliste fra bryggeriet eller dettes datterselskaber.

4) Gruppefritagelsen i henhold til forordning (EOEF) nr. 1984/83 gaelder ikke for en aftale om levering af oel, som vedroerer en restauration, der er bortforpagtet til videreforhandleren eller stillet til hans raadighed af leverandoeren, og som omfatter en koebsforpligtelse med hensyn til andre drikkevarer end oel, naar aftalen ikke opfylder betingelsen i forordningens artikel 8, stk. 2, litra b).

5) En national retsinstans kan ikke udvide anvendelsesomraadet for forordning (EOEF) nr. 1984/83 til at omfatte aftaler om levering af oel, som ikke udtrykkeligt opfylder de betingelser for at vaere omfattet af fritagelsen, som opstilles i forordningen. En national retsinstans kan heller ikke erklaere Traktatens artikel 85, stk. 1, uanvendelig paa en saadan aftale under henvisning til samme bestemmelses stk. 3. Den kan dog fastslaa, at aftalen er ugyldig i medfoer af artikel 85, stk. 2, naar den har vished for, at aftalen ikke kan fritages ved beslutning i henhold til artikel 85, stk. 3.