61989J0365

++++

1. Landbrug - faelles markedsordning - fedtstoffer - stoette til olieholdige froe - beloebet skal svare til forskellen mellem indikativprisen og verdensmarkedsprisen - for hoejt stoetteniveau som foelge af forkert ecu-omregningskurs - ulovligt

(Raadets forordning nr. 136/66, art. 27, stk. 1; Kommissionens forordning nr. 735/85)

2. Institutionernes retsakter - tilbagekaldelse - ulovlige retsakter - betingelser

1. Stoette til olieholdige froe i medfoer af artikel 27, stk. 1, i forordning nr. 136/66 strider mod denne bestemmelse, hver gang det faktiske beloeb overstiger forskellen mellem indikativprisen og verdensmarkedsprisen for en bestemt sort. Heraf foelger, at forordning nr. 735/85, som fastsaetter stoettebeloebene paa omraadet, er ugyldig i det omfang, hvor den ved omregningen af ecu til forarbejdningslandets valuta anvender en forkert omregningskurs og dermed fastsaetter den endelige stoette til et beloeb, som overstiger forskellen mellem de to priser.

2. Selv om enhver faellesskabsinstitution, som konstaterer, at en af institutionen udstedt retsakt er ulovlig, inden for en rimelig frist boer kunne tilbagekalde den med tilbagevirkende gyldighed, kan denne ret vaere begraenset af hensynet til, at den ved retsakten begunstigede kunne have berettiget forventning om, at retsakten var lovlig.

I forhold til betingelserne for at tilbagekalde en retsakt kan det ikke kritiseres, at en retsakt med en aabenbar fejl, som maatte vaere kendelig for de paagaeldende erhvervsdrivende, blev tilbagekaldt mindre end tre maaneder efter, at en af Domstolen afsagt dom havde gjort det klart, at dette var noedvendigt.

1 Ved kendelse af 10. november 1989, indgaaet til Domstolen den 4. december s.aa., har College van Beroep voor het Bedrijfsleven i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt tre praejudicielle spoergsmaal vedroerende gyldigheden af Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1358/89 af 18. maj 1989 om aendring af forordning (EOEF) nr. 735/85 om fastsaettelse af stoettebeloebet for olieholdige froe (EFT L 135, s. 22) og gyldigheden af Kommissionens forordning (EOEF) nr. 735/85 af 21. marts 1985 om fastsaettelse af stoettebeloebet for olieholdige froe (EFT L 80, s. 18) samt virkningerne af, at den ene eller begge af de naevnte forordninger maatte blive kendt ugyldig.

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag mellem selskabet Cargill BV (herefter benaevnt "Cargill") og Produktschap voor Margarine, Vetten en Oliën (herefter benaevnt "Produktschap") vedroerende udbetaling af forarbejdningsstoette til olieholdige froe, som var fastsat i den naevnte forordning nr. 735/85 i henhold til artikel 27 i Raadets forordning nr. 136/66/EOEF af 22. september 1966 om oprettelse af en faelles markedsordning for fedtstoffer (EFT 1965-1966, s. 193).

3 Det fremgaar af sagen, at Kommissionen under henvisning til artikel 27 i forordning nr. 136/66, hvorefter der ydes stoette med hensyn til inden for Faellesskabet hoestede og forarbejdede olieholdige froe, via forordning nr. 735/85 fastsatte stoettebeloebet og de hertil hoerende ecu-kurser, som gjaldt fra den 22. marts 1985.

4 Cargill koebte den 22. marts 1985 10 000 tons solsikkefroe i Frankrig og indgav samme dag til det nederlandske interventionsorgan ansoegninger om forudfastsaettelse af forarbejdningsstoetten til disse produkter. I henhold til artikel 5, stk. 2, i Raadets forordning (EOEF) nr. 1594/83 af 14. juni 1983 om stoette til olieholdige froe (EFT L 163, s. 44), skulle attesterne for faellesskabsstoette senest have vaeret udstedt om eftermiddagen den 23. marts 1985.

5 Kommissionen konstaterede fejl i forordning nr. 735/85 i de vekselkurser, der skal anvendes ved omregning af den endelige stoette til det forarbejdende lands valuta, naar dette ikke er produktionslandet; fejlen medfoerte en hoejere stoette end den, som var hjemlet i artikel 27 i forordning nr. 136/66. Herefter suspenderede den - under henvisning til artikel 8 i forordning nr. 1594/83 - ved forordning (EOEF) nr. 756/85 af 22. marts 1985 (EFT L 81, s. 38) forudfastsaettelsen af stoetten for solsikkefroe for de attester, som der var indgivet ansoegning om den 22. marts 1985.

6 Samme dag udstedte Kommissionen forordning (EOEF) nr. 755/85 (EFT L 81, s. 36), hvori det korrekte beloeb fastsattes med virkning fra den foelgende dag.

7 Ved afgoerelse af 25. marts 1985 afviste det nederlandske interventionsorgan, Produktschap, Cargill' s ansoegninger om forudfastsaettelsesattester. Dette skete under henvisning til suspensionen af forudfastsaettelsen.

8 Cargill indbragte denne afgoerelse for College van Beroep voor het Bedrijfsleven, som forelagde Domstolen to praejudicielle spoergsmaal vedroerende gyldigheden af forordning nr. 756/85 samt foelgerne af, at forordningen maatte vaere ugyldig.

9 Ved dom af 28. februar 1989 (sag 201/87, Sml. s. 489) kendte Domstolen for ret: "Kommissionens forordning nr. 756/85 er ugyldig, for saa vidt angaar artikel 8, stk. 1, i Raadets forordning nr. 1594/83. Saa laenge det ikke er fastslaaet, at Kommissionens forordning nr. 735/85 er ugyldig, medfoerer ugyldigheden af Kommissionens forordning nr. 756/85 en forpligtelse for Produktschap til med tilbagevirkende kraft at udstede de forudfastsaettelsesattester til Cargill, som selskabet havde ansoegt om den 22. marts 1985, og til selskabet at udbetale stoetten med det beloeb, der er fastsat i Kommissionens forordning nr. 735/85".

10 Som foelge af dommen udstedte Kommissionen den naevnte forordning nr. 1358/89. Denne forordning berigtiger med tilbagevirkende gyldighed ecu-kurserne i bilag III til forordning nr. 735/85, som finder anvendelse paa ansoegninger om forudfastsaettelse indgivet den 22. marts 1985.

11 Da den nationale ret fandt, at Domstolen i dommen af 28. februar 1989 ikke havde udtalt sig om forordning nr. 735/85' s gyldighed, og at udstedelsen af forordning nr. 1358/89 rejste spoergsmaal om dens gyldighed i forhold til retssikkerhedsprincippet, har den, for at kunne traeffe endelig afgoerelse i sagen, anset det for mest rigtigt paa ny at forelaegge Domstolen praejudicielle spoergsmaal:

"1) Er Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1358/89 af 18. maj 1989 paa baggrund af de i denne kendelse anfoerte betragtninger ugyldig?

Saafremt spoergsmaal 1 besvares bekraeftende:

2) Er Kommissionens forordning (EOEF) nr. 735/85 af 21. marts 1985 ugyldig paa grund af en fejl i de deri fastsatte omregningskurser til forarbejdningsmedlemsstatens valuta, naar denne ikke er den samme som produktionsmedlemsstaten, og kan den derfor ikke afgive hjemmel til at tildele stoette som den, sagsoegeren har ansoegt om?

Saafremt spoergsmaal 1 besvares bekraeftende og spoergsmaal 2 benaegtende:

3) a) Skal underordnede krav som naevnt i afsnit 3, c) og d), i denne kendelse bedoemmes paa grundlag af EOEF-Traktatens artikel 178 og artikel 215, stk. 2, eller skal saadanne krav helt eller delvis anses for accessoriske krav, som den nationale ret, der er kompetent med hensyn til hovedkravet, skal tage stilling til?

Saafremt spoergsmaal 1 og 2 besvares bekraeftende:

3) b) Hvilke virkninger skal der i lyset af de i denne kendelse anfoerte betragtninger tillaegges den omstaendighed, at forordningerne (EOEF) nr. 1358/89 og nr. 735/85 - i givet fald - er kendt ugyldige, med henblik paa lovliggoerelse paa faellesskabsplan, henholdsvis nationalt plan?"

12 Vedroerende de relevante retsregler, sagens faktiske omstaendigheder og retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

13 Saafremt forordning nr. 735/85' s gyldighed er en forudsaetning for forordning nr. 1358/89' s gyldighed, maa der foerst tages stilling til det andet spoergsmaal.

Forordning nr. 735/85' s gyldighed

14 I den forbindelse maa der indledningsvis henvises til artikel 27, stk. 1, i forordning nr. 136/66, som bestemmer:

"Overstiger den for en bestemt froesort gaeldende indikativpris den i henhold til artikel 29 konstaterede verdensmarkedspris for denne sort, ydes der stoette med hensyn til inden for Faellesskabet hoestede og forarbejdede olieholdige froe af denne sort; med forbehold af ... undtagelser er denne stoette lig med forskellen mellem disse priser."

Heraf maa det udledes, at stoette ydet i henhold til den citerede bestemmelse strider mod denne, hver gang det faktiske beloeb overstiger forskellen mellem indikativprisen og verdensmarkedsprisen for en bestemt sort.

15 Det bemaerkes ogsaa, at det hvad angaar omregningskursen fra ECU til FF er ubestrideligt, at forordning nr. 735/85 indeholdt en fejl paa mere end 10% i forhold til den kurs, som var offentliggjort den 21. og 22. marts i C-udgaven af De Europaeiske Faellesskabers Tidende, og at netop denne fejl medfoerte en forkert fastsaettelse af det endelige stoettebeloeb, hvorved den naevnte forordning blev ulovlig.

16 Den nationale rets spoergsmaal skal derfor besvares saaledes, at forordning nr. 735/85 er ugyldig i det omfang, den er udstedt i strid med artikel 27 i forordning nr. 136/66.

Forordning nr. 1358/89' s gyldighed

17 Det bemaerkes, at den nationale ret alene er i tvivl om, hvorvidt retssikkerhedsprincippet blev overtraadt ved denne forordnings udstedelse.

18 Herom udtales, at selv om enhver faellesskabsinstitution, som konstaterer, at en af institutionen udstedt retsakt er ulovlig, inden for en rimelig frist boer kunne tilbagekalde den med tilbagevirkende gyldighed, kan denne ret vaere begraenset af hensynet til, at den ved retsakten begunstigede kunne have berettiget forventning om, at retsakten var lovlig (jf. dom af 3.3.1982, Alpha Steel, Sml. s. 749).

19 Det maa derfor undersoeges, om Kommissionen i dette tilfaelde har overholdt de anfoerte krav.

20 Med hensyn til den maade, hvorpaa Kommissionen har taget hensyn til, i hvilket omfang adressaten har kunnet forvente, at forordning nr. 735/85 var lovlig, bemaerkes, at fejlen i denne retsakt var saa aabenbar, at flere erhvervsdrivende allerede den 22. marts 1985, dvs. paa dagen for dens offentliggoerelse, henvendte sig til Kommissionen for at goere den opmaerksom herpaa og for at faa oplyst, hvilke foranstaltninger denne agtede at traeffe. I et saadant tilfaelde kunne en omhyggelig erhvervsdrivende ikke have forventning om, at en retsakt med en saadan fejl var lovlig.

21 Med hensyn til noedvendigheden af at reagere inden for en rimelig frist konstateres det, at Domstolen i den i sag 201/87 afsagte dom kun udtalte sig om lovligheden af den i forordning nr. 756/85 fastsatte suspension, medens den lod spoergsmaalet om forordning nr. 735/85' s eventuelle ugyldighed staa aabent.

22 Heraf maa udledes, at under hensyn til hovedsagens stadium og til, at forordning nr. 1358/89 blev udstedt mindre end tre maaneder efter, at dommen i sag 201/87 havde gjort det klart, at der skulle traeffes en foranstaltning om tilbagekaldelse af en retsakt, hvis gyldighed Domstolen ikke havde lejlighed til at udtale sig om, er den omhandlede forordning udstedt inden for en rimelig frist.

23 Foelgelig skal den forelaeggende rets spoergsmaal besvares saaledes, at gennemgangen af det foerste spoergsmaal intet har frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af forordning nr. 1358/89.

Tredje spoergsmaal

24 Paa baggrund af besvarelsen af de to foerste spoergsmaal er det tredje spoergsmaal blevet uden genstand.

Sagens omkostninger

25 De udgifter, der er afholdt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, som er forelagt af College van Beroep voor het Bedrijfsleven ved kendelse af 10. november 1989, for ret:

1) Kommissionens forordning (EOEF) nr. 735/85 af 21. marts 1985 om fastsaettelse af stoettebeloebet for olieholdige froe er ugyldig.

2) Gennemgangen af det foerste spoergsmaal har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1358/89 af 18. maj 1989 om aendring af Kommissionens forordning nr. 735/85.