61989J0285

++++

Landbrug - faelles markedsordning - maelk og mejeriprodukter - tillaegsafgift paa maelk - fastsaettelse af de referencemaengder, der er fritaget for afgiften - hensyntagen til usaedvanlige begivenheder, der har paavirket produktionen - ekspropriering - begreb - aftale indgaaet af producenten med det formaal at undgaa, at der ensidigt paalaegges en raadighedsbegraensning i forbindelse med offentlige anlaegsarbejder paa bedriften - omfattet

(Kommissionens forordning nr. 1371/84, art. 3)

Begrebet "ekspropriering" i artikel 3 i forordning nr. 1371/84, hvorefter der ved fastsaettelsen af referenceaaret for beregningen af de maengder maelk, som er fritaget for tillaegsafgiften, kan tages hensyn til usaedvanlige begivenheder, som har paavirket maelkeproduktionen i kendelig grad, omfatter den situation, hvor en producent har indgaaet en aftale med en virksomhed, der udfoerer offentlige anlaegsarbejder, med det formaal at undgaa, at der ensidigt paalaegges en raadighedsbegraensning i forbindelse med offentlige anlaegsarbejder paa bedriften, naar aftalen vedroerer en betydelig del af bedriftens udnyttede landbrugsareal og medfoerer en midlertidig reduktion af dens foderareal.

1 Ved kendelse af 12. juli 1989, indgaaet til Domstolen den 15. september 1989, har College van Beroep voor het Bedrijfsleven, Haag, i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 stillet et praejudicielt spoergsmaal om fortolkningen af artikel 3 i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1371/84 af 16. maj 1984 om gennemfoerelsesbestemmelserne for den tillaegsafgift, der er omhandlet i artikel 5c i forordning (EOEF) nr. 804/68 (EFT L 132, s. 11).

2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en retssag, som M. E. van der Laan-Velzeboer og P. C. L. van der Laan, der driver en landbrugsvirksomhed, har anlagt mod Landbrugs- og Fiskeriministeriet angaaende en referencemaengde i forbindelse med ordningen med tillaegsafgift paa maelk.

3 Ved aftaler af 20. august 1982 gav sagsoegerne van der Laan-Velzeboer og van der Laan selskabet NV Nederlandse Gasunie ret til at anlaegge, bruge og vedligeholde en gasledning paa den landbrugsjord, der hoerer til deres bedrift, mod betaling af et beloeb paa 12 267,99 HFL. Paa grundlag af disse rettigheder lagde NV Nederlandse Gasunie i perioden april 1983 til oktober 1984 beslag paa 7,2663 hektar af bedriftens samlede landbrugsareal paa 19,4409 hektar. Ud over den foernaevnte erstatning har sagsoegerne modtaget mindst 35 383,23 HFL for stiftelse af rettigheder over ejendommen og i form af skadeserstatning.

4 Det fremgaar af sagens akter, at der ved kongelig anordning af 13. december 1963 blev givet koncession paa anlaeg og vedligeholdelse af den omhandlede gasledning, og at denne gasledning ved kongelig anordning af 17. januar 1964 blev erklaeret af betydning for almenvellet bl.a. med henblik paa eventuel anvendelse af den nederlandske "Belemmeringenwet Privaatrecht". I korte traek giver denne lov offentlige myndigheder, der oensker at udfoere anlaegsarbejder af almen interesse paa fast ejendom, som tilhoerer en privatperson, hjemmel til at paalaegge denne at taale udfoerelsen af arbejderne mod erstatning, saafremt det ikke er muligt at naa frem til en aftale med den paagaeldende.

5 Efter en ansoegning om tildeling af en referencemaengde i henhold til ordningen med tillaegsafgift paa maelk fik sagsoegerne van der Laan-Velzeboer og van der Laan tildelt en maengde paa 156 563 kg maelk beregnet paa grundlag af deres maelkeleverancer i loebet af 1983, som anvendes som referenceaar i Nederlandene.

6 Den 16. juni 1984 anmodede sagsoegerne Landbrugs- og Fiskeriministeriet om, at 1982 blev anvendt som referenceaar for deres vedkommende. Efter at de ved ministeriets afgoerelse af 26. marts 1985 havde faaet afslag paa ansoegningen, anlagde de sag ved College van Beroep voor het Bedrijfsleven.

7 College van Beroep voor het Bedrijfsleven, som fandt, at sagens udfald beroede paa fortolkningen af den omhandlede faellesskabsbestemmelse, besluttede at udsaette sagen paa Domstolens besvarelse af foelgende praejudicielle spoergsmaal, jf. EOEF-Traktatens artikel 177:

" Skal artikel 3 i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1371/84 af 16. maj 1984 (EFT L 132, s. 11), jf. nu Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1546/88 af 3. juni 1988 om gennemfoerelsesbestemmelserne for den tillaegsafgift, der er omhandlet i artikel 5c i forordning (EOEF) nr. 804/68 (EFT L 139, s. 12), fortolkes saaledes, at den deri naevnte situation, hvor der er sket en 'ekspropriering af en betydelig del af det udnyttede landbrugsareal paa producentens bedrift, som har medfoert en midlertidig formindskelse af bedriftens foderareal' , ogsaa omfatter det tilfaelde, hvor der mellem ejeren af arealet og den, der udfoerer et offentligt anlaegsarbejde, er indgaaet en aftale af den art, som naevnes i artikel 2 i den nederlandske 'Belemmeringenwet Privaatrecht' (Staatsblad 1927, 159), med det formaal at hindre, at der paalaegges en raadighedsbegraensning, jf. lovens artikel 1, naar den paagaeldende producent i henhold til aftalen midlertidigt afskaeres fra at benytte en betydelig del af bedriftens udnyttede landbrugsareal, hvorved bedriftens foderareal midlertidigt formindskes, og disse foelger ligeledes ville vaere indtraadt, saafremt den naevnte raadighedsbegraensning var blevet paalagt?"

8 Vedroerende hovedsagens faktiske omstaendigheder, de relevante faellesskabsbestemmelser, retsforhandlingernes forloeb samt de skriftlige indlaeg, der er indgivet for Domstolen, henvises i oevrigt til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

9 I betragtning af omstaendighederne i sagen maa spoergsmaalet forstaas saaledes, at det hovedsagelig gaar paa, om begrebet "ekspropriering" i artikel 3 i forordning nr. 1371/84 omfatter den situation, hvor en producent har indgaaet en aftale med en virksomhed, der udfoerer offentlige anlaegsarbejder, med henblik paa at undgaa, at der ensidigt paalaegges ham en raadighedsbegraensning i forbindelse med offentlige anlaegsarbejder paa bedriften.

10 Indledningsvis bemaerkes, at det foelger af artikel 3, nr. 3, foerste afsnit, i Raadets forordning (EOEF) nr. 857/84 af 31. marts 1984 om almindelige regler for anvendelsen af den i artikel 5c i forordning (EOEF) nr. 804/68 omhandlede afgift paa maelk og mejeriprodukter (EFT L 90, s. 13), at de producenter, hvis maelkeproduktion i det referenceaar, der er valgt i den paagaeldende medlemsstat, er blevet paavirket i kendelig grad af usaedvanlige begivenheder foer eller i loebet af naevnte aar, kan anmode om, at der tages hensyn til et andet referencekalenderaar inden for perioden 1981-1983.

11 Artikel 3, nr. 3, andet afsnit, i forordning nr. 857/84 indeholder en liste over de forhold, som kan berettige til, at der tages hensyn til et andet referencekalenderaar. Listen er i henhold til sidste afsnit i nr. 3 blevet suppleret ved artikel 3 i Kommissionens forordning nr. 1371/84, som blandt de situationer, der kan berettige til, at der anvendes et andet referencekalenderaar, bl.a. naevner "ekspropriering af en betydelig del af det udnyttede landbrugsareal paa producentens bedrift, som har medfoert en midlertidig formindskelse af bedriftens foderareal".

12 De naevnte faellesskabsbestemmelser praeciserer imidlertid ikke, hvad der skal forstaas ved "ekspropriering af en betydelig del af det udnyttede landbrugsareal paa producentens bedrift". Udtrykkets raekkevidde maa saaledes bedoemmes ud fra opbygningen af de paagaeldende bestemmelser og deres formaal.

13 Det bemaerkes i denne forbindelse, at bestemmelserne i artikel 3, nr. 3, i forordning nr. 857/84 sammenholdt med artikel 3 i forordning nr. 1371/84 indeholder hjemmel til, at producenter, som kan godtgoere, at deres produktion i det referenceaar, som anvendes i den paagaeldende medlemsstat, pga. visse usaedvanlige begivenheder, som de ikke har haft nogen indflydelse paa, har ligget under den normale produktion, kan vaelge et andet referenceaar inden for perioden 1981-1983. Formaalet med disse bestemmelser er saaledes at undgaa, at anvendelsen af tillaegsafgiftsordningen medfoerer, at der paalaegges de paagaeldende producenter saadanne byrder, at de rammes saerlig haardt i forhold til de oevrige producenter, som er omfattet af ordningen.

14 Det er oplagt, at offentlige myndigheders paalaeggelse af begraensninger af raadigheden over en landbrugsvirksomhed eller dele heraf kan medfoere en formindskelse af bedriftens produktionskapacitet og saaledes - ganske som et indgreb i ejendomsretten - foere til en nedgang i den paagaeldende producents maelkeproduktion. Dette kan navnlig vaere tilfaeldet ved en af offentlige myndigheder paalagt raadighedsbegraensning i forbindelse med udfoerelsen af visse offentlige anlaegsarbejder paa bedriften.

15 En saadan foranstaltning maa derfor sidestilles med et indgreb i ejendomsretten med henblik paa anvendelse af artikel 3 i forordning nr. 1371/84, saaledes at producenten skal kunne vaelge et andet referenceaar, saafremt de oevrige betingelser i henhold til faellesskabsbestemmelserne er opfyldt.

16 Det maa imidlertid ogsaa undersoeges, om man kan anvende samme fortolkning ved en aftale, hvorved der paalaegges en producent en raadighedsbegraensning i forbindelse med udfoerelsen af visse offentlige anlaegsarbejder paa bedriften, naar aftalen mellem producenten og den virksomhed, der udfoerer de offentlige anlaegsarbejder, er indgaaet for at undgaa, at producenten paalaegges en tilsvarende raadighedsbegraensning ved en afgoerelse fra de offentlige myndigheders side.

17 Hertil bemaerkes alene, at en saadan aftale er indgaaet for at undgaa en ensidig afgoerelse om fratagelse af rettigheder fra det offentliges side. Aftalen har i forhold til den beroerte producent samme virkninger, som det offentliges indgreb ville have, hvis der ikke forelaa en saadan aftale. Aftalen maa derfor ogsaa anses for at indebaere en ekspropriering i henhold til artikel 3 i forordning nr. 1371/84, saafremt den vedroerer en betydelig del af det udnyttede landbrugsareal paa bedriften og medfoerer en midlertidig formindskelse af dennes foderareal.

18 Den nederlandske regering har i denne sammenhaeng gjort gaeldende, at bestemmelsen i artikel 3 i forordning nr. 1371/84 ikke kan finde anvendelse i situationer, hvor der - som i denne sag - er udbetalt erstatning i forbindelse med forpligtelsen til at taale offentlige anlaegsarbejder.

19 Dette argument kan ikke tiltraedes. Det fremgaar af forelaeggelseskendelsen, at erstatningen er de rettigheder uvedkommende, som den paagaeldende producent har i henhold til faellesskabsbestemmelserne vedroerende ordningen med tillaegsafgift paa maelk, og ikke daekker de foelger, som den midlertidige fratagelse af rettigheder over bedriften senere medfoerte for producenten, idet der ved anvendelsen af tillaegsafgiftsordningen alene blev taget hensyn til de maelkemaengder, han havde leveret i den periode, hvor han kun disponerede over en reduceret produktionskapacitet.

20 Af de anfoerte grunde maa det forelagte spoergsmaal besvares med, at begrebet "ekspropriering" i artikel 3 i Kommissionens forordning nr. 1371/84 af 16. maj 1984 omfatter den situation, hvor en producent har indgaaet en aftale med en virksomhed, der udfoerer offentlige anlaegsarbejder, med det formaal at undgaa, at der ensidigt paalaegges en raadighedsbegraensning i forbindelse med offentlige anlaegsarbejder paa bedriften, naar aftalen vedroerer en betydelig del af bedriftens udnyttede landbrugsareal og medfoerer en midlertidig reduktion af dens foderareal.

Sagens omkostninger

21 De udgifter, der er afholdt af den nederlandske regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale domstol, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Tredje Afdeling)

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af College van Beroep voor het Bedrijfsleven ved kendelse af 12. juli 1989, for ret:

Begrebet "ekspropriering" i artikel 3 i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1371/84 af 16. maj 1984 om gennemfoerelsesbestemmelserne for den tillaegsafgift, der er omhandlet i artikel 5c i forordning (EOEF) nr. 804/68 (EFT L 132, s. 11), omfatter den situation, hvor en producent har indgaaet en aftale med en virksomhed, der udfoerer offentlige anlaegsarbejder, med det formaal at undgaa, at der ensidigt paalaegges en raadighedsbegraensning i forbindelse med offentlige anlaegsarbejder paa bedriften, naar aftalen vedroerer en betydelig del af bedriftens udnyttede landbrugsareal og medfoerer en midlertidig reduktion af dens foderareal.