61988J0022

++++

Faelles Toldtarif - fritagelse for importafgifter - ordning for varer der genindfoeres til Faellesskabets toldomraade - varer der ikke er omfattet af ordningen - Raadets regler udtoemmende - Kommissionens aendring heraf i medfoer af dennes gennemfoerelsesbefoejelser paa landbrugsomraadet - utilladeligt - ligestilling af produkter fra intervention med produkter der ikke er omfattet af returvareordningen - ulovligt

(( Raadets forordning ( EOEF ) nr . 754/76, artikel 2, stk . 1; Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 1687/76, artikel 13a ))

Der kan kun anlaegges en vid fortolkning af Kommissionens gennemfoerelseskompetence paa landbrugsomraadet i det omfang, der er tale om selve bestemmelserne vedroerende markedsordningerne for landbrug . Kommissionen kan ikke paaberaabe sig en saadan fortolkning ved bestemmelser, som den har fastsat paa grundlag af sine gennemfoerelsesbefoejelser paa landbrugsomraadet, naar formaalet med den paagaeldende bestemmelse ligger uden for dette omraade, og der tvaertimod er tale om et omraade, som er udtoemmende reguleret af Raadet . Saaledes kan den virkning, som returvareordningen kan have for en tilfredsstillende gennemfoerelse af interventionsforanstaltningerne, og noedvendigheden af at forebygge svig, som ordningen kan medfoere, ikke berettige Kommissionen til - uden den noedvendige kompetence - at aendre anvendelsesomraadet for Raadets forordning ( EOEF ) nr . 754/76 om den toldbehandling, som skal anvendes for returvarer ved genindfoersel til Faellesskabets toldomraade, saaledes som Kommissionen gjorde ved artikel 13a i forordning ( EOEF ) nr . 1687/76, som indfoejet ved forordning ( EOEF ) nr . 45/84, for herved at udelukke landbrugsprodukter fra intervention fra returvareordningen . Foelgelig er sidstnaevnte bestemmelse ugyldig .

1 Ved kendelse af 15 . januar 1988, indgaaet til Domstolen den 20 . januar s.aa ., har Nederlandenes College van Beroep voor het Bedrijfsleven i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt Domstolen et praejudicielt spoergsmaal vedroerende gyldigheden af artikel 13a i Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 1687/76 af 30 . juni 1976 om faelles gennemfoerelsesbestemmelser for kontrol med anvendelse af og/eller bestemmelse for produkter fra intervention ( EFT L 190, s . 1 ), som indfoejet ved Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 45/84 af 6 . januar 1984 om aendring af forordning ( EOEF ) nr . 1687/76 ( EFT L 7, s . 5 ).

2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en sag anlagt af anpartsselskaberne Industrie - en Handelsonderneming Vreugdenhil BV ( herefter benaevnt "Vreugdenhil ") og Gijs van der Kolk-Douane Expediteur BV ( herefter benaevnt "van der Kolk ") mod det nederlandske Landbrugs - og Fiskeriministerium vedroerende reimport af et parti skummetmaelkspulver paa 211 275 kg med fritagelse for told, jfr . den saakaldte ordning for returvarer, der genindfoeres til Faellesskabets toldomraade .

3 Ordningen blev indfoert ved Raadets forordning ( EOEF ) nr . 754/76 af 25 . marts 1976 om den toldbehandling, som skal anvendes for returvarer ved genindfoersel til Faellesskabets toldomraade ( EFT L 89, s . 1 ), som giver mulighed for, med toldfritagelse, at genindfoere varer, som tidligere er udfoert, til Faellesskabet .

4 Ifoelge forordningens artikel 2, stk . 1, - saaledes som bestemmelsen var affattet paa det for sagen relevante tidspunkt - omfattede begrebet returvarer ikke varer, der ved deres udfoersel fra Faellesskabets toldomraade havde vaeret genstand for toldbehandling med henblik paa ydelse af eksportrestitutioner eller andre beloeb i forbindelse med den faelles landbrugspolitik .

5 Kommissionen fastsatte yderligere i forordning ( EOEF ) nr . 1687/76, udstedt under henvisning til bemyndigelsesbestemmelserne i grundforordningerne om oprettelse af faelles markedsordninger for landbrugsprodukter, en raekke foranstaltninger vedroerende kontrol med anvendelse af og bestemmelse for produkter fra intervention . Denne forordning er blevet suppleret med Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 45/84, hvorved der heri indfoejedes en artikel 13a, hvori det bestemmes, at produkter fra intervention, for hvilke der er stillet sikkerhed, ligestilles med produkter, der har vaeret genstand for toldbehandling med henblik paa ydelse af eksportrestitutioner . Som foelge heraf er disse produkter principielt udelukket fra returvareordningen, jfr . artikel 2, stk . 1, i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 754/76; under saerlige omstaendigheder kan produkterne dog henfoeres under denne ordning, saafremt den stillede sikkerhed er inddraget, eller der betales et beloeb svarende til sikkerheden, hvis denne allerede er frigivet .

6 Det i hovedsagen omhandlede parti maelkepulver, som stammede fra Forbundsrepublikken Tysklands interventionsorgans lagre, var blevet eksporteret til Jordan i henhold til Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 3295/84 af 23 . november 1984 om levering af forskellige partier skummetmaelkspulver som foedevarehjaelp ( EFT L 309, s . 16 ). Ved ankomsten til Aqaba var ladningen blevet uegnet til foedevarehjaelp som foelge af skimmelangreb og beskadiget emballage .

7 Vreugdenhil koebte herefter partiet og sendte det foerst tilbage til Forbundsrepublikken Tyskland og dernaest til Nederlandene, hvor maelkepulveret blev oplagret hos van der Kolk . De to virksomheder ansoegte det nederlandske toldvaesen i Amersfoort om tilladelse til at genindfoere partiet under returvareordningen .

8 Ved to afgoerelser af 5 . og 8 . januar 1987, truffet paa den kompetente ministers vegne, afslog Inspecteur der Invoerrechten en Accijnzen, Amersfoort, ansoegningen og opkraevede 848 374,80 HFL i importafgift af van der Kolk . Begge afgoerelser blev bl.a . begrundet med, at produkterne, som stammer fra interventionslagre, ifoelge artikel 13a i forordning ( EOEF ) nr . 1687/76 kun kan betragtes som returvarer, jfr . artikel 2 i forordning ( EOEF ) nr . 754/76, hvis der er erlagt et beloeb svarende til den sikkerhed, der var blevet frigivet ved den tidligere eksport . Da dette ikke var tilfaeldet, kunne den for returvarer gaeldende toldfritagelse ikke indroemmes .

9 Vreugdenhil og van der Kolk indbragte et annullationssoegsmaal mod disse afgoerelser for College van Beroep voor het Bedrijfsleven . De gjorde navnlig gaeldende, at artikel 13a, indfoejet i forordning ( EOEF ) nr . 1687/76 ved forordning ( EOEF ) nr . 45/84, var ugyldig, idet Kommissionen ikke havde kompetence til at fravige bestemmelserne i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 754/76 .

10 Den nationale ret besluttede at udsaette sagen og forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal :

"Er artikel 13a i Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 1687/76, som indfoejet ved Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 45/84, gyldig?"

11 Vedroerende hovedsagens faktiske omstaendigheder, de anfaegtede faellesskabsregler, retsforhandlingernes forloeb samt de skriftlige indlaeg for Domstolen henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

12 Vreugdenhil og van der Kolk har gjort gaeldende, at den omtvistede artikel 13a i virkeligheden aendrer Raadets forordning ( EOEF ) nr . 754/76, der er udstedt med hjemmel i EOEF-Traktatens artikler 28, 43 og 235 . Hver af disse tre artikler giver imidlertid Raadet en retsanordnende enekompetence, som Kommissionen har tilsidesat ved udstedelsen af forordning ( EOEF ) nr . 45/84 .

13 De to nederlandske selskaber har erkendt, at artikel 15, stk . 2, i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 754/76 bemyndiger Kommissionen til at vedtage de noedvendige bestemmelser til gennemfoerelse af en raekke bestemmelser i forordningen; artikel 2, stk . 1, hoerer imidlertid ikke til de bestemmelser, som kan goeres til genstand for gennemfoerelsesforanstaltninger . Yderligere giver de befoejelser, der er tildelt Kommissionen, den ikke kompetence til at fastsaette regler, som er i strid med de af Raadet vedtagne bestemmelser . Endelig stoettes den omtvistede forordning ikke paa artikel 15, stk . 2, i forordning ( EOEF ) nr . 754/76, idet den vedroerer et omraade, som kun indirekte har relation til ordningen for returvarer, nemlig kontrollen med anvendelsen af og bestemmelsen for produkter fra intervention .

14 Kommissionen har indledningsvis anfoert, at produkter fra intervention, normalt leveres til priser under markedsprisen . Derfor maa der stilles visse garantier for at hindre spekulation og misbrug, som kan bestaa i at udfoere de paagaeldende produkter og herefter genindfoere dem som returvarer .

15 Kommissionen har herefter gjort gaeldende, at den anfaegtede artikel 13a ikke er en toldbestemmelse, hvorfor den ikke aendrer Raadets forordning ( EOEF ) nr . 754/76 . Artikel 13a har derimod til formaal at sikre, at interventionsordningen fungerer tilfredsstillende inden for rammerne af de opgaver, som Kommissionen har faaet tildelt i henhold til grundforordningerne vedroerende landbrug . I denne sammenhaeng maa der anlaegges en udvidende fortolkning af begrebet "gennemfoerelse" i EOEF-Traktatens artikel 155, idet der er tale om den faelles landbrugspolitik .

16 Hertil bemaerkes, at i henhold til Domstolens faste praksis ( jfr . senest dom af 11 . marts 1987, Rau m . fl . mod Kommissionen, de forenede sager 279, 280, 285 og 286/84, Sml . s . 1069, praemis 14, og dom af 8 . juni 1989, Association générale des producteurs de blé et autres céréales mod ONIC, sag 167/88, Sml . s . 0000, praemis 15 ), at det foelger af Traktatens opbygning, som artikel 155 maa ses som en del af, samt af praktiske hensyn, at begrebet gennemfoerelse skal fortolkes vidt . Da Kommissionen er den eneste, der er i stand til stadig og opmaerksomt at foelge udviklingen paa landbrugsmarkederne og til at handle med den fornoedne hurtighed, kan Raadet se sig foranlediget til paa dette omraade at tildele Kommissionen vide befoejelser . Derfor maa graenserne for denne kompetence hovedsagelig bedoemmes paa grundlag af de vigtigste generelle maal bag markedsordningen .

17 Det skal imidlertid fremhaeves, at der kun kan anlaegges en saa vid fortolkning af Kommissionens kompetence ved bestemmelserne vedroerende markedsordningerne for landbrug . Kommissionen kan derimod ikke paaberaabe sig en saadan fortolkning ved bestemmelser, som den har fastsat paa grundlag af sine gennemfoerelsesbefoejelser paa landbrugsomraadet, naar formaalet med den paagaeldende bestemmelse ligger uden for dette omraade, og der tvaertimod er tale om et omraade, som er udtoemmende reguleret af Raadet, og som desuden ikke indroemmer Kommissionen saerlige befoejelser . Det maa derfor undersoeges, om dette goer sig gaeldende for artikel 13a i forordning ( EOEF ) nr . 1687/76 .

18 Med denne bestemmelse ville Kommissionen forhindre, at ordningen for returvarer anvendes til at begaa svig til skade for Faellesskabets midler, og navnlig at produkter fra interventionslagrene, der saelges til lavere priser end markedsprisen, genindfoeres til Faellesskabet med fritagelse for importtold .

19 Kommissionen bestemte derfor, at produkter fra intervention skulle sidestilles med varer, der har vaeret genstand for eksportoldbehandling med henblik paa ydelse af eksportrestitutioner eller andre beloeb, og som derfor principielt er udelukket fra returvareordningen, jfr . artikel 2, stk . 1, i forordning ( EOEF ) nr . 754/76 . Den saaledes trufne foranstaltning indebaerer derfor en begraensning af forordningens anvendelsesomraade .

20 Naar henses hertil, bemaerkes, at selv om Kommissionen ganske vist i henhold til artikel 15, stk . 2, i forordning ( EOEF ) nr . 754/76 har kompetence til at fastsaette de noedvendige bestemmelser til gennemfoerelse af en raekke af forordningens artikler, omfatter denne kompetence ikke artikel 2, stk . 1, som angiver de varer, der ikke kan betragtes som returvarer . Da Kommissionen ikke engang har kompetence til at fastsaette gennemfoerelsesbestemmelser for artikel 2, stk . 1, kan den derfor heller ikke udvide bestemmelsens anvendelsesomraade .

21 I oevrigt har Kommissionen heller ikke selv henvist til artikel 15 i forordning ( EOEF ) nr . 754/76 som stoette for at udelukke produkter fra intervention fra returvareordningen . Den har derimod gjort gaeldende, at dens kompetence beror paa grundforordningerne om faelles landbrugsordninger, hvorefter den er befoejet til at fastsaette gennemfoerelsesbestemmelser vedroerende produkter fra intervention .

22 Denne opfattelse kan ikke laegges til grund . Det bemaerkes foerst, at Raadet, som har kompetence til at indfoere eller aendre toldafgifter og andre indfoerselsafgifter, ligeledes har fastsat returvareordningen, som afviger fra Faellesskabets toldregler, og som indeholder en udtoemmende liste over undtagelser fra ordningen .

23 Det skal herefter understreges, at artikel 2, stk . 1, i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 754/76 udtrykkeligt bestemmer, at returvareordningen ikke omfatter varer, der har modtaget eksportrestitutioner, mens Kommissionen ifoelge de landbrugsforordninger, den paaberaaber sig, har kompetence til at fastsaette de noedvendige bestemmelser til gennemfoerelse af eksportrestitutionsordningen .

24 Under alle omstaendigheder kan den virkning, som returvareordningen kan have for en tilfredsstillende gennemfoerelse af interventionsforanstaltningerne, og noedvendigheden af at forebygge svig, som ordningen kan medfoere, ikke berettige Kommissionen til - uden den noedvendige kompetence - at aendre en raadsforordnings anvendelsesomraade, som er klart defineret af Raadet .

25 Den anfaegtede artikel 13a griber imidlertid ikke blot ind i anvendelsesomraadet for Raadets forordning ( EOEF ) nr . 754/76, men aendrer ogsaa den af forordningen indfoerte ordning . Selv om det maa beklages, at Raadet ikke har forudset visse situationer, som kan opstaa i praksis, maa det noedvendigvis fastslaas, at Kommissionen ved at vedtage artikel 13a har overskredet sin kompetence .

26 Det af College van Beroep voor het Bedrijfsleven forelagte spoergsmaal maa derfor besvares saaledes, at artikel 13a i Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 1687/76 af 30 . juni 1976 om faelles gennemfoerelsesbestemmelser for kontrol med anvendelse af og/eller bestemmelse for produkter fra intervention, som indfoejet ved Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 45/84 af 6 . januar 1984 om aendring af forordning ( EOEF ) nr . 1687/76, er ugyldig .

Sagens omkostninger

27 De udgifter, der er afholdt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN ( Sjette Afdeling )

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af College van Beroep voor het Bedrijfsleven ved kendelse af 15 . januar 1988, for ret :

Artikel 13a i Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 1687/76 af 30 . juni 1976 om faelles gennemfoerelsesbestemmelser for kontrol med anvendelse af og/eller bestemmelse for produkter fra intervention, som indfoejet ved Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 45/84 af 6 . januar 1984 om aendring af forordning ( EOEF ) nr . 1687/76, er ugyldig .