61988J0167

++++

1 . Landbrug - faelles markedsordning - korn - specielle interventionsforanstaltninger - differentiering efter de forskellige medlemsstater - forskelsbehandling mellem producenter eller forbrugere eller paa grundlag af nationalitet - ingen - Kommissionens kompetence

( EOEF-Traktaten, artikel 7 og 40, stk . 3, andet afsnit; Raadets forordning ( EOEF ) nr . 2727/75, som aendret ved forordning ( EOEF ) nr . 1143/76; Kommissionens forordninger ( EOEF ) nr . 1629/77 og ( EOEF ) nr . 400/86 )

2 . Institutionernes retsakter - begrundelse - forpligtelse - raekkevidde - forordninger

( EOEF-Traktaten, artikel 190 )

1 . Ifoelge forordning ( EOEF ) nr . 2727/75, som aendret ved forordning ( EOEF ) nr . 1143/76, har Kommissionen kompetence til at fastsaette forskellige specielle interventionsforanstaltninger alt efter de enkelte medlemsstater paa grundlag af den eventuelt afvigende udvikling af markedsprisen for korn i Faellesskabets forskellige regioner .

Hverken Raadet, som har tildelt Kommissionen en saadan kompetence, eller Kommissionen, som har udoevet sine befoejelser til foerst ved forordning ( EOEF ) nr . 1629/77 at give mulighed for en saadan differentiering for bageegnet bloed hvede for dernaest at indfoere den ved forordning ( EOEF ) nr . 400/86, har gjort sig skyldig i forskelsbehandling mellem Faellesskabets producenter, jfr . Traktatens artikel 40, stk . 3, andet afsnit, eller paa grundlag af nationalitet, jfr . Traktatens artikel 7 . Raadet har nemlig anvendt et objektivt kriterium som grundlag for en differentieret behandling, og Kommissionen har ikke begaaet en aabenbar fejl under udoevelsen af de befoejelser, den har faaet tildelt .

2 . En retsakts begrundelse, jfr . Traktatens artikel 190, skal tilpasses retsaktens karakter . De betragtninger, der er lagt til grund af den faellesskabsmyndighed, som har udstedt retsakten, skal klart og utvetydigt fremgaa af begrundelsen, saaledes at den beroerte kan saette sig ind i baggrunden for den trufne foranstaltning og Domstolen udoeve sin kontrol . Det kan imidlertid ikke kraeves, at begrundelsen af forordningerne specificerer de ofte meget talrige og komplicerede faktiske og retlige detaljer, som omfattes af forordningerne, naar de falder inden for systematikken i den helhed, hvori de indgaar .

1 Ved kendelse af 22 . april 1988, indgaaet til Domstolen den 13 . juni s.aa ., har Den Franske Republiks Conseil d' État i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende gyldigheden af en raekke faellesskabsforordninger om landbrug .

2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en sag anlagt af Association générale des producteurs de blé et autres céréales, Paris ( herefter benaevnt "AGPB "), ved Conseil d' État med paastand om annullation af en afgoerelse fra Office national interprofessionnel des céréales ( herefter benaevnt "ONIC "), der i henhold til naevnte forordninger havde fastsat en nedskaeringsprocent paa 88,23% for de partier bloed hvede, som de franske producenter havde tilbudt interventionsorganerne .

3 Artikel 8 i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 2727/75 af 29 . oktober 1975 om den faelles markedsordning for korn ( EFT L 281, s . 1 ), som aendret ved forordning ( EOEF ) nr . 1143/76 af 17 . maj 1976 ( EFT L 130, s . 1 ), bestemmer dels i stk . 1, at det kan vedtages, at der skal traeffes saerlige interventionsforanstaltninger for korn i visse omraader inden for Faellesskabet, hvor der er risiko for betydelige opkoeb, dels i stk . 2, at der kan vedtages specielle interventionsforanstaltninger for at stoette udviklingen paa markedet for bloed hvede egnet til broedproduktion i forhold til den for Faellesskabet gaeldende referencepris .

4 Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1146/76 af 17 . maj 1976 om saerlige og specielle interventionsforanstaltninger for korn ( EFT L 130 s . 9 ), vedtaget til gennemfoerelse af artikel 8, stk . 3, i ovennaevnte forordning ( EOEF ) nr . 2727/75, bestemmer i artikel 1, at der kan traeffes saerlige interventionsforanstaltninger, naar udviklingen i markedspriserne i et eller flere omraader inden for Faellesskabet viser en nedadgaaende tendens eller udviser en traeghed, som under hensyn til hoestens omfang eller de regionale lagres stoerrelse samt disses geografiske beliggenhed skaber risiko for, at de paagaeldende interventionsorganer tvinges til betydelige opkoeb .

5 I henhold til artikel 8, stk . 4, i ovennaevnte forordning ( EOEF ) nr . 2727/75 vedtog Kommissionen forordning ( EOEF ) nr . 1629/77 af 20 . juli 1977 om gennemfoerelsesbestemmelser for saerlige ( 1 ) interventionsforanstaltninger til opretholdelse af udviklingen paa markedet for bageegnet bloed hvede ( EFT L 181, s . 26 ).

6 Forordningens artikel 2 fastsaetter kriterierne for vedtagelsen af de naevnte interventionsforanstaltninger, nemlig :

- den nuvaerende situation og den forventede udvikling med hensyn til kornforsyningen paa Faellesskabets marked;

- importudsigterne for korn og eksportudsigterne for bloed hvede;

- prisudviklingen for bageegnet bloed hvede paa de mest repraesentive steder i Faellesskabet .

7 Forordningens artikel 3 bestemmer, at der skal traeffes saerlige foranstaltninger, der navnlig praeciserer det paagaeldende korns kvalitet og maengde samt den enkelte foranstaltnings geografiske anvendelsesomraade og eventuelt varigheden heraf .

8 Paa grundlag af disse bestemmelser vedtog Kommissionen forordning ( EOEF ) nr . 400/86 af 21 . februar 1986 om en saerlig interventionsforanstaltning for bageegnet bloed hvede ( EFT L 45, s . 22 ). I henhold til forordningens artikel 1 opkoeber de nationale interventionsorganer de maengder bloed hvede, der tilbydes dem, til den interventionspris, som gaelder for hoestaaret 1985/86 forhoejet med 5%, idet opkoebet dog begraenses til de for de enkelte medlemsstater fastsatte maengder . For Tyskland og Frankrig blev maengden fastsat til 1 000 000 tons henholdsvis 200 000 tons . Saafremt den samlede tilbudte maengde oversteg den fastsatte maengde, skulle de beroerte medlemsstater straks fastsaette den nedskaeringsprocent, der skulle anvendes paa de modtagne tilbud, jfr . forordningens artikel 3, stk . 1 .

9 Da den samlede maengde, som de franske producenter tilboed i henhold til den i ovennaevnte forordning ( EOEF ) nr . 400/86 fastsatte saerlige interventionsforanstaltning, androg 1 699 740 tons, var det franske interventionsorgan ONIC i henhold til artikel 3 i forordning ( EOEF ) nr . 400/86 forpligtet til at fastsaette en nedskaeringsprocent paa 88,23% for samtlige tilbud . I Forbundsrepublikken Tyskland maatte interventionsorganet som foelge af de tilbudte maengder fastsaette nedskaeringsprocenten til 2,55 %.

10 AGPB indbragte ONIC' s afgoerelse for Conseil d' État under anbringende af, at den saerlige ved forordning ( EOEF ) nr . 400/86 vedtagne interventionsforanstaltning var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling efter EOEF-Traktatens artikler 7 og 40, stk . 3, og at foranstaltningen, saafremt den maatte blive fundet korrekt efter bestemmelserne om den faelles markedsordning for korn, maatte foere til, at ogsaa disse bestemmelser kendes ugyldige under hensyn til forbuddet mod forskelsbehandling . Herudover gjorde AGPB gaeldende, at forordning ( EOEF ) nr . 400/86 i al fald ikke var korrekt begrundet .

11 Conseil d' État, der fandt dette anbringende tungtvejende, har besluttet at udsaette sagen og anmode Domstolen om en praejudiciel afgoerelse af foelgende spoergsmaal :

"Er Kommissionen forordning ( EOEF ) nr . 400/86 af 21 . februar 1986, Raadets forordning ( EOEF ) nr . 2727/75 af 29 . oktober 1975, Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1146/76 af 17 . maj 1976 og Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 1629/77 af 20 . juli 1977 i strid med artikel 7, artikel 40, stk . 3, og artikel 190 i EOEF-Traktaten?"

12 Vedroerende den retlige baggrund og de faktiske omstaendigheder i hovedsagen samt retsforhandlingernes forloeb og skriftvekslingen for Domstolen henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

13 Det fremgaar af grundene til forelaeggelseskendelsen, at den nationale ret i det vaesentlige oensker, at Domstolen tager stilling til gyldigheden af forordning ( EOEF ) nr . 400/86, og i det omfang, hvori Domstolen finder det noedvendigt, til gyldigheden af artikel 8, stk . 2, i forordning ( EOEF ) nr . 2727/75, som aendret, af artikel 2 i forordning ( EOEF ) nr . 1146/76 og af artikel 3 i forordning ( EOEF ) nr . 1629/77, som ifoelge AGPB danner retsgrundlaget for forordning ( EOEF ) nr . 400/86 .

14 For at besvare det forelagte spoergsmaal paa en for den nationale ret hensigtsmaessig maade skal der foerst tages stilling til, om Kommissionen i det mindste havde kompetence til, i medfoer af forordning ( EOEF ) nr . 2727/75, som aendret, at vedtage forskellige saerlige interventionsforanstaltninger for de enkelte medlemsstater .

Kommissionens kompetence

15 Ifoelge Domstolens faste praksis ( jfr . bl . a . dommen af 11 . marts 1987, Rau m . fl . mod Kommissionen, de forenede sager 279, 280, 285 og 286/84, Sml . s . 1069 ) skal den gennemfoerelseskompetence, der tilkommer Kommissionen inden for den faelles landbrugspolitik, fortolkes vidt . Da alene Kommissionen er i stand til stadigt og opmaerksomt at foelge udviklingen paa landbrugsmarkederne og til at handle med den hurtighed, situationen kraever, kan Raadet se sig foranlediget til paa dette omraade at tildele Kommissionen vide skoens - og handlebefoejelser . Derfor maa graenserne for denne kompetence hovedsagelig bedoemmes paa grundlag af de vaesentlige generelle maal bag markedsordningen .

16 Det kan imidlertid ikke antages, at differentieringen af de saerlige interventionsforanstaltninger paa grundlag af den eventuelt afvigende prisudvikling paa markedet for bageegnet bloed hvede i de forskellige medlemsstater er i strid med det formaal, der forfoelges med saadanne foranstaltninger, nemlig stoette til priserne i forhold til den for Faellesskabet fastsatte referencepris .

17 Selv om forordning ( EOEF ) nr . 2727/75, som aendret, som det fremgaar af tredje betragtning til forordning ( EOEF ) nr . 1143/76, har ophaevet de regionalt bestemte priser for bloed hvede, som er afloest af en interventionsordning med et faelles prisniveau for Faellesskabet, fremgaar det nemlig ikke af opbygningen af denne ordning, at den af den grund er til hinder for, at Kommissionen differentierer de saerlige interventionsforanstaltninger ud fra den enkelte medlemsstats situation .

18 Det fremgaar derimod af ottende betragtning til forordning ( EOEF ) nr . 1143/76, at Raadet har bestemt, at der skal vedtages baade saerlige og specielle interventionsforanstaltninger, hvorved det understreges, at saerlige omstaendigheder i visse af Faellesskabets regioner midlertidigt kan foraarsage en udvikling i markedspriserne, som adskiller sig fra udviklingen andre steder i Faellesskabet .

19 Paa baggrund heraf kan det ikke antages, at artikel 8 i forordning ( EOEF ) nr . 2727/75, som aendret, havde til formaal at afskaere Kommissionen fra muligheden for at vedtage forskellige specielle foranstaltninger for de enkelte medlemsstater, selv om muligheden herfor kun udtrykkeligt er angivet, for saa vidt angaar saerlige foranstaltninger .

20 Saafremt Kommissionen var afskaaret fra en saadan mulighed, ville den i oevrigt vaere forpligtet til at vedtage specielle foranstaltninger for hele Faellesskabet og dermed forhindret i at tilpasse prisstoetteforanstaltningerne til de specifikke behov, der reelt bestaar paa de paagaeldende nationale markeder, ogsaa selv om det efter proportionalitetsprincippet kraeves, at faellesskabsinstitutionernes retsakter ikke gaar videre, end rimeligt og noedvendigt er, for at tilgodese det tilsigtede formaal .

21 Det kan herefter fastslaas, at Kommissionen havde kompetence saavel til i artikel 3 i forordning ( EOEF ) nr . 1629/77 at fremhaeve muligheden for en geografisk differentiering af de saerlige foranstaltninger som til rent konkret i forordning ( EOEF ) nr . 400/86 at fastsaette den differentierede saerlige foranstaltning, der anfaegtes for den nationale ret .

Tilsidesaettelse af forbuddet mod forskelsbehandling

22 Det skal afgoeres, om forordning ( EOEF ) nr . 2727/75, som aendret, er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling, idet Kommissionen ifoelge forordningen kan fastsaette differentierede specielle foranstaltninger .

23 Domstolen har tidligere fastslaaet ( jfr . bl . a . dommen af 17 . juni 1987, Frico, de forenede sager 424 og 425/85, Sml . s . 2755 ), at forbuddet mod forskelsbehandling efter Traktatens artikel 40, stk . 3, andet afsnit, som saerligt udtryk for det almindelige lighedsprincip, ikke er til hinder for, at sammenlignelige forhold behandles forskelligt, naar en saadan forskelsbehandling er objektivt begrundet .

24 Domstolen har navnlig udtalt ( jfr . dommen af 11 . juli 1974, Minotiers de la Champagne mod Frankrig, sag 11/74, Sml . s . 877 ), at systemet med differentierede interventionspriser alt efter produktionszone, der gjaldt ved indfoerelsen af systemet med samme pris for hele Faellesskabet, var fastsat efter objektive kriterier, der var saerlige for den faelles regulering, og derfor ikke kunne betragtes som diskriminerende .

25 Det kan imidlertid ikke antages, at Raadet ikke har anvendt et objekt kriterium ved i forordning ( EOEF ) nr . 2727/75, som aendret, ved at bemyndige Kommissionen til at vedtage specielle differentierede interventionsforanstaltninger, naar der bestaar en risiko for, at priserne paa de nationale markeder for bageegnet bloed hvede ikke laengere udvikler sig normalt i forhold til Faellesskabets referenceprisniveau .

26 Heraf foelger, at forordning ( EOEF ) nr . 2727/75, som aendret, ikke indebaerer nogen forskelsbehandling mellem Faellesskabets producenter, jfr . Traktatens artikel 40, stk . 3, andet afsnit, eller paa grundlag af nationalitet, jfr . Traktatens artikel 7 .

27 Da artikel 2 i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1146/76 i oevrigt ikke vedroerer muligheden for at differentiere de specielle interventionsforanstaltninger efter den enkelte medlemsstat, kan gyldigheden heraf ikke anfaegtes .

28 Der skal yderligere tages stilling til, om Kommissionen har tilsidesat forbuddet mod forskelsbehandling ved i forordning ( EOEF ) nr . 400/86 at fastsaette meget forskellige maengder for henholdsvis Frankrigs og Tysklands interventionsopkoeb af bageegnet bloed hvede .

29 Da der er tale om at vurdere sammensatte oekonomiske forhold, skal det fremhaeves, at Kommissionen har et vidt skoen i saa henseende, hvorfor Domstolen ved en proevelse af, om denne befoejelse er udoevet retmaessigt, maa begraense sig til at undersoege, om den anfaegtede retsakt er behaeftet med et aabenbart fejlskoen ( jfr . dom af 25 . januar 1979, Racke, sag 98/78, Sml . s . 69 ).

30 Det er ubestridt, at Kommissionen vedtog den omtvistede foranstaltning hovedsagelig paa grundlag af de forskelle mellem de nationale markedspriser og afsaetningsmulighederne for bageegnet bloed hvede, som Kommissionen, navnlig for det franske og det tyske markeds vedkommende, havde konstateret i maanederne forud for vedtagelsen af foranstaltningen . Under retsforhandlingerne er det ikke blevet bestridt, at der paa det franske marked var bedre afsaetningsmuligheder for bageegnet bloed hvede end paa det tyske marked .

31 Paa trods af den ubetydelige forskel mellem priserne paa det tyske og det franske marked ses det tillige ikke, at Kommissionen klart har overvurderet forskellen ved fordelingen af de maengder, der opkoebes af interventionsorganerne . Det skal ligeledes fremhaeves, at Kommissionen ubestridt har gjort gaeldende, at de franske myndigheder i januar 1986 havde givet udtryk for deres oenske om at reducere interventionslagrene med en del af de oplagte maengder af bageegnet bloed hvede, saaledes at Kommissionen, uden at begaa en aabenbar fejl, kunne antage, at der var et stoerre behov for prisstoette paa det tyske marked end paa det franske marked .

32 Endelig kan prisfaldet paa det franske marked og prisstigningen paa det tyske marked, der indtraadte efter vedtagelsen af den omtvistede foranstaltning, samt den betydelige procentvise forskel mellem de maengder af bageegnet bloed hvede, der blev opkoebt af interventionsorganerne paa det franske henholdsvis tyske marked, ikke i sig selv danne tilstraekkeligt grundlag for at fastslaa, at den omtvistede foranstaltning er ugyldig, naar henses til de indviklede oekonomiske prognoser, den forudsatte .

33 Under disse omstaendigheder kan den forskellige behandling i henhold til de omhandlede forordninger ikke betragtes som forskelsbehandling mellem Faellesskabets producenter, jfr . Traktatens artikel 40, stk . 3, andet afsnit, eller som forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet, jfr . Traktatens artikel 7 .

Den i forordning ( EOEF ) nr . 400/86 anfoerte begrundelse

34 Ifoelge Domstolens faste praksis, bl . a . knaesat i dommen af 22 . januar 1986 ( Eridania, sag 250/84, Sml . s . 117 ), skal begrundelsen, jfr . Traktatens artikel 190, tilpasses den paagaeldende retsakts karakter . De betragtninger, der er lagt til grund af den faellesskabsmyndighed, som har udstedt retsakten, skal klart og utvetydigt fremgaa af begrundelsen, saaledes at den beroerte kan saette sig ind i baggrunden for den trufne foranstaltning og Domstolen udoeve sin kontrol . Det kan imidlertid ikke kraeves, at begrundelsen af forordningerne specificerer de ofte meget talrige og komplicerede faktiske og retlige detaljer, som omfattes af forordningerne, naar de falder inden for systematikken i den helhed, hvori de indgaar .

35 Forordning ( EOEF ) nr . 400/86, der er en del af den samlede generelle faelles markedsordning for korn, opfylder, for saa vidt angaar begrundelsen, kravene ifoelge Domstolens praksis, idet forordningen angiver den vurdering af markedet, Kommissionen har gennemfoert, samt de i denne forbindelse afgoerende kriterier - markedsprisniveauet og afsaetningsmulighederne - der er lagt til grund ved fastsaettelsen af de differentierede kvantitative begraensninger for interventionsorganernes opkoeb .

36 Det maa herefter fastslaas, at det forelagte spoergsmaal skal besvares saaledes, at gennemgangen heraf intet har frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af de i spoergsmaalet omhandlede forordninger .

Sagens omkostninger

37 De omkostninger, der er afholdt af den franske regering samt af Raadet og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Frankrigs Conseil d' État ved kendelse af 22 . april 1988, for ret :

Gennemgangen af det af Frankrigs Conseil d' État forelagte spoergsmaal har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af de i spoergsmaalet omhandlede forordninger .