61985J0252

++++

INSTITUTIONERNES RETSAKTER - DIREKTIVER - MEDLEMSSTATERNES GENNEMFOERELSE - GENNEMFOERELSE AF DIREKTIV UDEN LOVGIVNING - BETINGELSER - GENERELT RETLIGT GRUNDLAG MED SIKKERHED FOR DIREKTIVETS FULDE EFTERLEVELSE ( EOEF-TRAKTATEN, ART . 189, STK . 3 )

MILJOE - BESKYTTELSE AF VILDE FUGLE - FORVALTNING AF FAELLES EJE - DIREKTIV 79/409 - PUNKTLIG GENNEMFOERELSE VED MEDLEMSSTATERNE NOEDVENDIG

( RAADETS DIREKTIV 79/409 )

FOR GENNEMFOERELSEN AF ET DIREKTIV I NATIONAL RET ER DET IKKE ABSOLUT NOEDVENDIGT FORMELT OG ORDRET AT GENTAGE DIREKTIVETS BESTEMMELSER I UDTRYKKELIGE SPECIELLE VED LOV ELLER ADMINISTRATIVT FASTSATTE SPECIALREGLER; DET ER TILSTRAEKKELIGT, AT DER FORELIGGER EN GENEREL RETLIG RAMME, DER GIVER EN SIKKER HJEMMEL FOR, AT DIREKTIVET ANVENDES FULDT UD PAA EN TILSTRAEKKELIG KLAR OG PRAECIS MAADE .

EN PUNKTLIG GENNEMFOERELSE ER DOG AF SAERLIG BETYDNING, NAAR DER ER TALE OM ET DIREKTIV SOM DIREKTIV 79/409 OM BESKYTTELSE AF VILDE FUGLE, HVOR FORVALTNINGEN AF DET FAELLES EJE ER BETROET MEDLEMSSTATERNE PAA DERES RESPEKTIVE TERRITORIER .

1 VED STAEVNING, INDGIVET TIL DOMSTOLENS JUSTITSKONTOR DEN 13 . AUGUST 1985, HAR KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER I MEDFOER AF EOEF-TRAKTATENS ARTIKEL 169 ANLAGT SAG MED PAASTAND OM, AT DET STATUERES, AT DEN FRANSKE REPUBLIK IKKE HAR OVERHOLDT DE FORPLIGTELSER, DER PAAHVILER DEN I HENHOLD TIL EOEF-TRAKTATEN, IDET DEN IKKE INDEN FOR DEN FASTSATTE FRIST HAR TRUFFET ALLE DE VED LOV OG ADMINISTRATIVT FASTSATTE BESTEMMELSER, SOM ER NOEDVENDIGE FOR AT EFTERKOMME RAADETS DIREKTIV 79/409/EOEF AF 2 . APRIL 1979 OM BESKYTTELSE AF VILDE FUGLE ( EFT L 103, S . 1 ), HEREFTER BENAEVNT "DIREKTIVET ".

2 IFOELGE DIREKTIVETS ARTIKEL 18 SKAL MEDLEMSSTATERNE SAETTE DE NOEDVENDIGE ADMINISTRATIVT ELLER VED LOV FASTSATTE BESTEMMELSER I KRAFT FOR AT EFTERKOMME DIREKTIVET INDEN FOR EN FRIST PAA TO AAR FRA DETS MEDDELELSE . DIREKTIVET BLEV MEDDELT DEN 6 . APRIL 1979, OG NAEVNTE FRIST UDLOEB SAALEDES DEN 6 . APRIL 1981 .

3 KOMMISSIONEN INDLEDTE EFTER EN UNDERSOEGELSE AF DEN FRANSKE LOVGIVNING PAA OMRAADET DEN I TRAKTATENS ARTIKEL 169 OMHANDLEDE PROCEDURE, IDET DEN VAR NAAET TIL DET RESULTAT, AT DE FRANSKE REGLER PAA FORSKELLIGE PUNKTER IKKE VAR I OVERENSSTEMMELSE MED DIREKTIVET . DEN 20 . FEBRUAR 1985 FREMSATTE DEN EFTER AT HAVE OPFORDRET DEN FRANSKE REPUBLIK TIL AT FREMSAETTE SINE BEMAERKNINGER EN BEGRUNDET UDTALELSE . DENNE BLEV IKKE BESVARET, OG KOMMISSIONEN HAR DEREFTER ANLAGT NAERVAERENDE TRAKTATBRUDSSAG, HVORUNDER DEN HAR KRITISERET DEN PAAGAELDENDE FRANSKE LOVGIVNING OM BESKYTTELSE AF FUGLE PAA SEKS PUNKTER . EFTER AT KOMMISSIONEN DELVIS HAR FRAFALDET SINE PAASTANDE, HAR TVISTEN IKKE LAENGERE NOGEN GENSTAND PAA TO AF DISSE PUNKTER .

4 VEDROERENDE TVISTENS FORHISTORIE, DE OMTVISTEDE FRANSKE LOVBESTEMMELSER, RETSFORHANDLINGERNES FORLOEB OG PARTERNES ANBRINGENDER OG ARGUMENTER HENVISES TIL RETSMOEDERAPPORTEN . DISSE OMSTAENDIGHEDER OMTALES DERFOR KUN I DET FOELGENDE, SAAFREMT DET PAA DE ENKELTE PUNKTER ER NOEDVENDIGT FOR FORSTAAELSEN AF DOMSTOLENS ARGUMENTATION .

5 FORUD FOR UNDERSOEGELSEN AF KOMMISSIONENS FORSKELLIGE KLAGEPUNKTER VEDROERENDE DEN FRANSKE LOVGIVNINGS UFORENELIGHED MED DIREKTIVET BEMAERKES, AT DET FOR GENNEMFOERELSEN AF ET DIREKTIV I NATIONAL RET IKKE ER ABSOLUT NOEDVENDIGT FORMELT OG ORDRET AT GENTAGE DIREKTIVETS BESTEMMELSER I UDTRYKKELIGE SPECIELLE LOVBESTEMMELSER, MEN AT DET ER TILSTRAEKKELIGT, AT DER FORELIGGER EN GENEREL RETLIG RAMME, DER GIVER EN SIKKER HJEMMEL FOR, AT DIREKTIVET ANVENDES FULDT UD PAA EN TILSTRAEKKELIG OG PRAECIS MAADE ( JFR . DOMSTOLENS DOM AF 23 . MAJ 1985, 29/84, KOMMISSIONEN MOD TYSKLAND, SML . S . 1661 ). EN PUNKTLIG GENNEMFOERELSE ER DOG AF SAERLIG BETYDNING, NAAR DER ER TALE OM ET DIREKTIV SOM DET I NAERVAERENDE SAG OMTVISTEDE, HVOR FORVALTNINGEN AF DET FAELLES EJE ER BETROET MEDLEMSSTATERNE PAA DERES RESPEKTIVE TERRITORIER .

FOERSTE KLAGEPUNKT : UNDLADELSE AF AT GENNEMFOERE DIREKTIVETS ARTIKEL 5, LITRA B ) OG LITRA C ).

6 KOMMISSIONEN HAR GJORT GAELDENDE, AT DEN FRANSKE LOVGIVNINGS BESTEMMELSER ER I STRID MED NAEVNTE DIREKTIVBESTEMMELSER I TO HENSEENDER .

7 KOMMISSIONEN HAR FOR DET FOERSTE LASTET DEN FRANSKE REGERING FOR I BESTEMMELSERNE I ARTIKLERNE 372, STK . 10, OG 374, STK . 4, I CODE RURAL, AT HAVE FASTSAT, AT REDER OG AEG KUN ER BESKYTTET UDEN FOR JAGTTIDEN . DEN HAR FOR DET ANDET KRITISERET, AT DER IKKE FINDES BESTEMMELSER OM BESKYTTELSE AF ET VIST ANTAL FUGLEARTERS REDER OG AEG, HVILKET FOELGER AF, AT BESTEMMELSERNE I ARTIKLERNE 1, 2 OG 3 I MINISTERIEL BEKENDTGOERELSE AF 17 . APRIL 1981 IKKE OMFATTER VISSE FUGLEARTER .

8 DEN FRANSKE REGERING HAR GJORT GAELDENDE, AT FORMAALET MED DIREKTIVETS ARTIKEL 5 ER NAAET MED DE NAEVNTE BESTEMMELSER I CODE RURAL . FOR DE OMHANDLEDE BESKYTTEDE FUGLEARTER BYGGER IKKE REDE I JAGTTIDEN, OG EN BESKYTTELSE AF REDER OG AEG HELE AARET ER DERFOR UDEN VIRKELIG BETYDNING . ADGANGEN IFOELGE NAEVNTE BEKENDTGOERELSES ARTIKEL 2 TIL AT OEDELAEGGE REDER ER BEGRUNDET I DEN FARE, DE OMHANDLEDE FUGLE FREMBYDER FOR MUSLINGEAVLEN, FOR ANDRE HAVFUGLEARTER OG FOR LUFTFARTEN . DEN FRANSKE REGERING HAR OPLYST, AT BEKENDTGOERELSENS ARTIKEL 3 BLEV OPHAEVET VED BEKENDTGOERELSE AF 20 . DECEMBER 1983 .

9 DOMSTOLEN SKAL VEDROERENDE DET FOERSTE UNDER DETTE KLAGEPUNKT HENHOERENDE SPOERGSMAAL BEMAERKE, AT FORBUDENE IFOELGE DIREKTIVETS ARTIKEL 5, LITRA B ) OG LITRA C ), SKAL VAERE GAELDENDE UDEN TIDSMAESSIGE BEGRAENSNINGER . DET ER FAKTISK NOEDVENDIGT AT BESKYTTE FUGLENES REDEBYGNINGSSTEDER UDEN AFBRYDELSE, IDET MANGE ARTER FRA AAR TIL AAR ANVENDER DE REDER, DE TIDLIGERE HAR BYGGET . EN OPHAEVELSE AF DENNE BESKYTTELSE HVERT AAR I LAENGERE TID KAN DERFOR IKKE ANTAGES AT VAERE FORENELIG MED DE NAEVNTE FORBUDSBESTEMMELSER .

10 DET MAA VEDROERENDE DET ANDET SPOERGSMAAL, DER REJSER SIG AF KOMMISSIONENS FOERSTE KLAGEPUNKT, FASTSLAAS, AT BEKENDTGOERELSEN AF 17 . APRIL 1981 OGSAA EFTER OPHAEVELSEN AF ARTIKEL 3 I 1983 BEGRAENSER FORBUDET MOD OEDELAEGGELSE AF REDER OG AEG, FOR SAA VIDT ANGAAR ET VIST ANTAL BESKYTTEDE FUGLEARTER .

11 AFGOERELSEN AF, HVORVIDT DENNE FRAVIGELSE ER I OVERENSSTEMMELSE MED DIREKTIVETS ARTIKEL 9, MAA FOELGE DOMSTOLENS DOM AF 8 . JULI 1987 VEDROERENDE DE BELGISKE REGLER OM DISSE SPOERGSMAAL ( 247/85, KOMMISSIONEN MOD BELGIEN, SML . S . 3029 ), OG DET MAA HEREFTER FASTSLAAS, AT DEN OMTVISTEDE FRANSKE LOVGIVNING HVERKEN ANGIVER DE I DENNE ARTIKELS STK . 1 OMTALTE GRUNDE ELLER DE I ARTIKLENS STK . 2 NAEVNTE KRITERIER OG BETINGELSER, NAVNLIG FOR SAA VIDT ANGAAR DE FOR EN EVENTUEL FRAVIGELSE NOEDVENDIGE TIDSMAESSIGE OG STEDLIGE OMSTAENDIGHEDER . DEN FRANSKE LOVGIVNING MAA DERFOR ANTAGES AT VAERE I STRID MED DIREKTIVETS ARTIKEL 5, LITRA B ) OG LITRA C ).

12 KOMMISSIONENS FOERSTE KLAGEPUNKT SKAL DERFOR TAGES TIL FOELGE .

ANDET KLAGEPUNKT : BEGREBET "NATIONAL BIOLOGISK ARV"

13 KOMMISSIONEN HAR GJORT GAELDENDE, AT BESKYTTELSEN I HENHOLD TIL ARTIKEL 3, FOERSTE AFSNIT, I LOV AF 10 . JULI 1976 ER BEGRAENSET TIL BESKYTTELSE AF "DEN NATIONALE BIOLOGISKE ARV", MENS BESKYTTELSEN IFOELGE DIREKTIVETS ARTIKEL 1 SKAL OMFATTE ALLE DE FUGLEARTER, SOM I VILD TILSTAND HAR DERES NATURLIGE OPHOLD PAA MEDLEMSSTATERNES OMRAADE I EUROPA .

14 DEN FRANSKE REGERING HAR INDVENDT, AT FORTEGNELSEN OVER ARTER, DER ER BESKYTTET I HENHOLD TIL DEN FRANSKE LOVGIVNING, OMFATTER ET STORT ANTAL TRAEKFUGLEARTER, DER IKKE BYGGER REDE I FRANKRIG, MEN I DE OEVRIGE MEDLEMSSTATER .

15 DET BEMAERKES, SOM DOMSTOLEN HAR FREMHAEVET I DOM AF 8 . JULI 1987 ( 262/85, KOMMISSIONEN MOD ITALIEN, SML . S . 3079 ), AT EN EFFEKTIV BESKYTTELSE AF TRAEKFUGLE SOM ANFOERT I TREDJE BETRAGTNING TIL DIREKTIVET ER ET TYPISK GRAENSEOVERSKRIDENDE MILJOEPROBLEM, SOM MEDLEMSSTATERNE HAR ET FAELLES ANSVAR FOR . DET HAR AFGOERENDE BETYDNING, AT VILDE FUGLE PAA DERES OPHOLDSSTEDER ELLER UNDER TRAEK BESKYTTES OVERALT I FAELLESSKABET, OG EN NATIONAL LOVGIVNING, DER FASTLAEGGER BESKYTTELSEN AF VILDE FUGLE PAA GRUNDLAG AF BEGREBET NATIONAL ARV, VIL DERFOR VAERE I STRID MED DIREKTIVET .

16 DET ANDET KLAGEPUNKT SKAL DERFOR TAGES TIL FOELGE .

TREDJE KLAGEPUNKT : UNDLADELSE AF AT GENNEMFOERE DIREKTIVETS ARTIKEL 5, LITRA E ).

17 KOMMISSIONEN HAR GJORT GAELDENDE, AT DEN FRANSKE LOV NR . 76-629 OMFATTER EN GENEREL TILLADELSE TIL BESIDDELSE AF BESKYTTEDE FUGLEARTER . MEDLEMSSTATERNE ER IMIDLERTID EFTER DIREKTIVETS ARTIKEL 5, LITRA E ), FORPLIGTET TIL AT FORBYDE BESIDDELSE AF FUGLE AF ARTER, SOM DET IKKE ER TILLADT AT JAGE OG INDFANGE . ET HERTIL SVARENDE GENERELT FORBUD MOD BESIDDELSE AF FUGLE AF ANDRE ARTER END DE I BILAG III TIL DIREKTIVET NAEVNTE, JFR . DIREKTIVETS ARTIKEL 6, STK . 2 OG STK . 3, FINDES IKKE I DEN FRANSKE LOVGIVNING, HVOREFTER EN SAADAN BESKYTTELSE KUN GIVES ET MINDRE ANTAL FUGLE .

18 DEN FRANSKE REGERING HAR MED EN TILFOEJELSE OM, AT FORTEGNELSEN OVER ARTER, DER ER BESKYTTET I HENHOLD TIL BEKENDTGOERELSEN AF 17 . APRIL 1981, VIL BLIVE YDERLIGERE UDVIDET, ANFOERT, AT DE FRANSKE BESTEMMELSER GOER DET MULIGT AT NAA DET MED DIREKTIVET TILSIGTEDE MAAL . DEN NAEVNTE BEKENDTGOERELSE INDEHOLDER FORBUD MOD INDFANGNING, BORTFJERNELSE, ANVENDELSE OG NAVNLIG UDBYDELSE TIL SALG ELLER KOEB AF DE OMHANDLEDE FUGLE . DISSE FORBUD I FORENING MEDFOERER, AT DET BLIVER UMULIGT AT BESIDDE FUGLE AF DE BESKYTTEDE ARTER .

19 DOMSTOLEN SKAL I DEN FORBINDELSE BEMAERKE, AT DET AF HENSYN TIL EN FULDSTAENDIG OG EFFEKTIV BESKYTTELSE AF FUGLE PAA SAMTLIGE MEDLEMSSTATERS OMRAADE ER ABSOLUT NOEDVENDIGT, AT DE I DIREKTIVET OMHANDLEDE FORBUD UDTRYKKELIGT INDFOEJES I DE NATIONALE LOVGIVNINGER . DE FRANSKE BESTEMMELSER INDEHOLDER IMIDLERTID IKKE ET FORBUD MOD BESIDDELSE AF BESKYTTEDE FUGLE OG MULIGGOER SAALEDES BESIDDELSE - BL.A . EFTER INDFANGNING ELLER ERHVERVELSE UDEN FOR DET FRANSKE OMRAADE - AF FUGLE, DER ER INDFANGET ELLER ERHVERVET ULOVLIGT . ENDVIDERE MAA DET SOM DEN FRANSKE REGERING HAR ERKENDT FASTSLAAS, AT LISTEN OVER FUGLE, DER EFTER DE FRANSKE BESTEMMELSER LOVLIGT KAN BESIDDES, IKKE STEMMER OVERENS MED FORTEGNELSEN OVER FUGLE, DER LOVLIGT KAN BESIDDES I DIREKTIVETS BILAG III, DER KUN OMFATTER ET BEGRAENSET ANTAL ARTER .

20 DET TREDJE KLAGEPUNKT MAA DERFOR TAGES TIL FOELGE .

FJERDE KLAGEPUNKT : UNDLADELSE AF AT GENNEMFOERE DIREKTIVETS ARTIKEL 7 .

21 KOMMISSIONEN HAR UNDER DEN MUNDTLIGE FORHANDLING ANFOERT, AT DENS FJERDE KLAGEPUNKT VEDROERENDE UNDLADELSE AF AT GENNEMFOERE DIREKTIVETS ARTIKEL 7 MAA ANSES FOR UAKTUELT SOM FOELGE AF DE AENDRINGER AF DE FRANSKE BESTEMMELSER, DER ER SKET I 1987, HVORFOR DET PAA DETTE PUNKT MAA FASTSLAAS, AT KOMMISSIONEN DELVIS HAR FRAFALDET SINE PAASTANDE SOM FOELGE AF SAGSOEGTES ADFAERD .

FEMTE KLAGEPUNKT : UNDLADELSE AF AT GENNEMFOERE DIREKTIVETS ARTIKEL 7, STK . 4 .

22 KOMMISSIONEN HAR ENDVIDERE UNDER DEN MUNDTLIGE FORHANDLING ERKLAERET, AT DEN IKKE FASTHOLDER SIT KLAGEPUNKT VEDROERENDE JAGT PAA TURTELDUE I MEDOC-OMRAADET . KOMMISSIONEN HAR NEMLIG ANERKENDT, AT CONSEIL D' ETAT' S AFGOERELSE OM ANNULLATION AF EN RAEKKE BEKENDTGOERELSER, HVOREFTER JAGT PAA TURTELDUE ER TILLADT I MEDOC, HAR BRAGT DE FRANSKE BESTEMMELSER I OVERENSSTEMMELSE MED DIREKTIVET . CONSEIL D' ETAT' S AFGOERELSE BLEV TRUFFET DEN 7 . DECEMBER 1984, OG ALTSAA FOER AFGIVELSEN AF DEN BEGRUNDEDE UDTALELSE AF 20 . FEBRUAR 1985, OG DET MAA DERFOR FASTSLAAS, AT KOMMISSIONEN MED FRAFALDELSEN AF DETTE KLAGEPUNKT HAR ANERKENDT, AT DETTE VAR GRUNDLOEST .

SJETTE KLAGEPUNKT : TILSIDESAETTELSE AF DIREKTIVETS ARTIKEL 8, STK . 1 .

23 KOMMISSIONEN HAR GJORT GAELDENDE, AT DET EFTER BEKENDTGOERELSEN AF 27 . JULI 1982 I VISSE FRANSKE DEPARTEMENTER ER TILLADT AT ANVENDE LIMPINDE TIL INDFANGNING AF DROSLER, OG AT DET EFTER BEKENDTGOERELSERNE AF 7 . SEPTEMBER 1982 OG 15 . OKTOBER 1982 ER TILLADT AT INDFANGE SANGLAERKE VED HJAELP AF VANDRETTE NET ( SAAKALDTE "PANTES" ELLER "MATOLE"-NET ). MEN ANVENDELSEN AF LIMPINDE OG VANDRETTE NET ER UTRYKKELIGT FORBUDT IFOELGE DIREKTIVETS ARTIKEL 8, STK . 1, SAMMENHOLDT MED BILAG IV, LITRA A ), TIL DIREKTIVET .

24 EFTER KOMMISSIONENS OPFATTELSE KAN EN FRAVIGELSE AF FORBUDET MOD ANVENDELSE AF LIMPINDE OG VANDRETTE NET IKKE SKE PAA GRUNDLAG AF DIREKTIVETS ARTIKEL 9, STK . 1, LITRA C ), EFTERSOM DISSE INDFANGNINGSMIDLER IKKE ER MIDLER TIL SELEKTIV INDFANGNING, DER SKER MED HENBLIK PAA EN "FORNUFTIG ANVENDELSE AF BESTEMTE FUGLEARTER I MINDRE MAENGDER", JFR . DE I DIREKTIVET ANVENDTE ORD .

25 DEN FRANSKE REGERING HAR ANFOERT, AT DE OMHANDLEDE BESTEMMELSER, SOM KOMMISSIONEN FIK UNDERRETNING OM DEN 25 . MAJ 1983, ER BEGRUNDET I HENHOLD TIL DIREKTIVETS ARTIKEL 9, STK . 1, LITRA C ), IDET DER AF HENSYN TIL SIKRINGEN AF DENNE INDFANGNINGS SELEKTIVE KARAKTER FOERES STRENG KONTROL MED, HVOR OG HVORNAAR DENNE INDFANGNING SKER OG HVEM DER DELTAGER I DEN .

26 DEN FRANSKE REGERING HAR I DEN FORBINDELSE ANFOERT, AT DER FOR INDFANGNING VED HJAELP AF LIMPINDE OG VANDRETTE NET GAELDER EN MEGET STRAM OG STRENGT HAANDHAEVET ORDNING OM MEDDELELSE AF TILLADELSER TIL ENKELTPERSONER . DE OMHANDLEDE BEKENDTGOERELSER INDEHOLDER IKKE BLOT EN NOEJE ANGIVELSE AF INDFANGNINGSLOKALITETERNE OG -PERIODERNE, MEN BEGRAENSER ANTALLET AF FANGSTMIDLER OG DISSES OVERFLADE SAMT DET HOEJST TILLADTE ANTAL FUGLE, DER MAA INDFANGES . MYNDIGHEDERNE FOERER DESUDEN KONTROL MED, AT DISSE INDFANGNINGSBETINGELSER OVERHOLDES .

27 DET MAA STRAKS FASTSLAAS, AT MEDLEMSSTATERNE KAN UDSTEDE BESTEMMELSER, DER FRAVIGER FORBUDSBESTEMMELSERNE I DIREKTIVETS ARTIKEL 8, STK . 1, JFR . DIREKTIVETS ARTIKEL 9 OG NAVNLIG DENNE ARTIKELS STK . 1, LITRA C ).

28 AFGOERELSEN AF, OM NATIONALE BESTEMMELSER OPFYLDER KRITERIERNE IFOELGE DIREKTIVETS ARTIKEL 9, STK . 1, LITRA C ), MAA SOM FASTSLAAET AF DOMSTOLEN I DOM AF 8 . JULI 1987 ( 262/85, KOMMISSIONEN MOD ITALIEN, FOERNAEVNT ), TRAEFFES PAA GRUNDLAG AF EN AFGOERELSE AF, OM DISSE REGLER SIKRER, AT FRAVIGELSEN SKER PAA STRENGT KONTROLLEREDE BETINGELSER MED HENBLIK PAA SELEKTIV INDFANGNING OG FORNUFTIG ANVENDELSE AF DE OMHANDLEDE FUGLEARTER I MINDRE MAENGDER . AF DIREKTIVETS ARTIKEL 2, SAMMENHOLDT MED 11 . BETRAGTNING TIL DIREKTIVET, FREMGAAR ENDVIDERE, AT KRITERIET "MINDRE MAENGDER" IKKE ER ABSOLUT OG SKAL BENYTTES MED UDGANGSPUNKT I OPRETHOLDELSE AF DEN SAMLEDE BESTAND AF VEDKOMMENDE FUGLEART OG DENNES REPRODUKTIONSEVNE .

29 DET SKAL BEMAERKES, AT DE FRANSKE BESTEMMELSER OM INDFANGNING AF DROSLER OG SANGLAERKER I VISSE DEPARTEMENTER HAR EN MEGET PRAECIS KARAKTER . DE OVENFOR NAEVNTE BEKENDTGOERELSER KRAEVER NEMLIG ET STORT ANTAL BETINGELSER OPFYLDT, FOER INDFANGNINGSTILLADELSE MEDDELES .

30 HERUDOVER SKAL DET FASTSLAAS, AT KOMMISSIONEN IKKE HAR BEVIST, AT DER EFTER DE FRANSKE BESTEMMELSER KAN SKE INDFANGNING, DER IKKE KAN ANSES FOR FORNUFTIG ANVENDELSE AF BESTEMTE FUGLEARTER I MINDRE MAENGDER . KOMMISSIONEN HAR NEMLIG IKKE BESTRIDT SAGSOEGTES ARGUMENT OM, AT ANTALLET AF INDFANGEDE FUGLE KUN UDGOER EN MEGET RINGE DEL AF DEN SAMLEDE BESTAND AF DISSE FUGLEARTER .

31 DET SKAL TILFOEJES, AT SAGSOEGTE I OVERENSSTEMMELSE MED DIREKTIVETS ARTIKEL 9, STK . 4, HAR GIVET KOMMISSIONEN UNDERRETNING OM DISSE FRAVIGELSER OG HAR VIST SIG VILLIG TIL I SAMARBEJDE MED KOMMISSIONEN AT UDFORME DE NAERMERE REGLER FOR DISSE TO JAGTMETODER . DENNE HOLDNING HAR IMIDLERTID IKKE GIVET ANLEDNING TIL REAKTIONER FRA KOMMISSIONENS SIDE .

32 AF DET ANFOERTE FOELGER, AT DE OMTVISTEDE FRANSKE BESTEMMELSER IKKE EFTER DET OPLYSTE KAN ANSES FOR STRIDENDE IMOD BESTEMMELSERNE I DIREKTIVETS ARTIKEL 9, STK . 1, LITRA C ).

33 DET SJETTE KLAGEPUNKT SKAL DERFOR FORKASTES .

34 DET MAA HEREFTER STATUERES, AT DEN FRANSKE REPUBLIK IKKE HAR OVERHOLDT SINE FORPLIGTELSER I HENHOLD TIL EOEF-TRAKTATEN, DA DEN IKKE INDEN FOR DE FASTSATTE FRISTER HAR UDSTEDT DE VED LOV OG ADMINISTRATIVT FASTSATTE BESTEMMELSER, DER ER NOEDVENDIGE FOR AT EFTERKOMME RAADETS DIREKTIV 79/409/EOEF AF 2 . APRIL 1979 OM BESKYTTELSE AF VILDE FUGLE .

SAGENS OMKOSTNINGER

35 IFOELGE PROCESREGLEMENTETS ARTIKEL 69, STK . 2, BLIVER DEN PART, DER TABER SAGEN, DOEMT TIL AT AFHOLDE SAGENS OMKOSTNINGER, HVIS DER ER NEDLAGT PAASTAND HEROM . DOMSTOLEN KAN DOG IFOELGE ARTIKEL 69, STK . 3, FOERSTE AFSNIT, OPHAEVE SAGSOMKOSTNINGERNE HELT ELLER DELVIS, HVIS HVER AF PARTERNE HENHOLDVIS TABER ELLER VINDER PAA ET ELLER FLERE PUNKTER . DA KOMMISSIONEN KUN DELVIS HAR VUNDET SAGEN, ER DER GRUNDLAG FOR AT OPHAEVE SAGENS OMKOSTNINGER .

PAA GRUNDLAG AF DISSE PRAEMISSER

UDTALER OG BESTEMMER

DOMSTOLEN

1 ) DEN FRANSKE REPUBLIK HAR IKKE OVERHOLDT SINE FORPLIGTELSER I HENHOLD TIL EOEF-TRAKTATEN, DA DEN IKKE INDEN FOR DE FASTSATTE FRISTER HAR UDSTEDT DE VED LOV OG ADMINISTRATIVT FASTSATTE BESTEMMELSER, DER ER NOEDVENDIGE FOR AT EFTERKOMME RAADETS DIREKTIV 79/409/EOEF AF 2 . APRIL 1979 OM BESKYTTELSE AF VILDE FUGLE .

2 ) HVER PART BAERER SINE OMKOSTNINGER .