Vælg de eksperimentelle funktioner, som du ønsker at prøve

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 61984CJ0179

Domstolens Dom af 9. juli 1985.
Piercarlo Bozzetti mod Invernizzi SpA samt Ministeriet for Statskassen.
Anmodning om præjudiciel afgørelse: Pretura unificata di Cremona - Italien.
Medansvarsafgift - indikativpris for mælk.
Sag 179/84.

Samling af Afgørelser 1985 -02301

ECLI-indikator: ECLI:EU:C:1985:306

61984J0179

DOMSTOLENS DOM AF 9 JULI 1985. - PIERCARLO BOZZETTI MOD SPA INVERNIZZI SPA SAMT MINISTERIET FOR STATSKASSEN. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE INDGIVET AF PRETURA DI CREMONA. - MEDANSVARSAFGIFT - INDIKATIVPRIS FOR MAELK. - SAG 179/84.

Samling af Afgørelser 1985 side 02301
spansk specialudgave side 00831


Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse

Nøgleord


1 . Praejudicielle spoergsmaal _ Domstolens kompetence _ graenser _ afgoerelse af spoergsmaalet om nationalt vaerneting _ loesning paa grundlag af fastlaeggelsen af en rets stilling efter faellesskabsretten _ praejudiciel afgoerelse nyttig

( EOEF-traktaten , art . 177 )

2 . Landbrug _ faelles markedsordning _ maelk og mejeriprodukter _ medansvarsafgift _ karakter _ markedsregulerende intervention

( Raadets forordning nr . 1079/77 , art . 5 ; Kommissionens forordning nr . 1822/77 )

3 . Landbrug _ faelles markedsordning _ maelk og mejeriprodukter _ medansvarsafgift _ fastsaettelse _ beregning paa grundlag af indikativprisen for maelk _ tilladelighed

( EOEF-traktaten , art . 40 , stk . 3 , tredje afsnit ; Raadets forordning nr . 1079/77 , art . 2 )

4 . Landbrug _ faelles markedsordning _ forskelsbehandling af producenter eller forbrugere _ medansvarsafgift i maelkesektoren _ fastlaeggelse efter objektive kriterier valgt med henblik paa den faelles markedsordnings funktion _ forskellige virkninger for de forskellige producenter _ ingen forskelsbehandling

( EOEF-traktaten , art . 40 , stk . 3 , andet afsnit )

Sammendrag


1 . Medlemsstaterne er forpligtet til i den nationale retsorden at fastlaegge , hvilke domstole der er kompetente i tvister , der vedroerer borgernes af faellesskabsretten flydende rettigheder , idet det herved er forudsat , at medlemsstaterne er forpligtet til konkret at sikre , at disse rettigheder effektivt beskyttes . Paa baggrund heraf tilkommer det ikke Domstolen at medvirke ved afgoerelsen af de kompetencespoergsmaal , som den naermere afgraensning af visse paa faellesskabsretten hvilende retspositioner internretligt kan give anledning til . Naar afgraensningen i internretlig henseende selv haenger sammen med afgraensningen efter faellesskabsretten , vil det have betydning for den nationale ret under en praejudiciel sag at faa kendskab til de fortolkningsdata vedroerende faellesskabsretten , der kan bidrage til en loesning af det kompetencespoergsmaal , den er stillet overfor .

2 . Den medansvarsafgift , der er indfoert ved Raadets forordning nr . 1079/77 og gennemfoert i praksis ved Kommissionens forordning nr . 1822/77 , maa efter faellesskabsretten , henset til sin oekonomiske funktion opfattes som et led i de interventioner , der har til formaal at regulere markedet for mejeriprodukter . Det er herved uden betydning , at medansvarsafgiften , hvis provenu umiddelbart kan anvendes til daekning af forskellige udgifter til foranstaltninger inden for rammerne af denne markedsordning , ikke er en af Faellesskabets »egne indtaegter« .

3 . Anvendelsen som reference , ved medansvarsafgiftens beregning i mejerisektoren af den faelles markedsordnings centrale element , nemlig indikativprisen for en for hele Faellesskabet som normal anset maelketype , er absolut i overensstemmelse med traktatens artikel 40 , stk . 3 , hvorefter en faelles prispolitik inden for rammerne af den faelles markedsordning »skal baserers paa faelles kriterier og ensartede beregningsmetoder« .

4 . Den omstaendighed , at indfoerelsen af medansvarsafgiften inden for rammerne af den faelles markedsordning for maelk og mejeriprodukter , for visse producenter kan virke paa en maade , der varierer med produktionens beskaffenhed og de lokale forhold , kan ikke anses for en forskelsbehandling , der er forbudt i medfoer af artikel 40 , stk . 3 , i traktaten , saafremt fastlaeggelsen af afgiften sker paa grundlag af objektive kriterier , der er valgt med henblik paa , at den faelles markedsordning fungerer tilfredsstillende for alle de produkter , den omfatter .

Dommens præmisser


1 Ved kendelse af den 1 . juni 1984 , indgaaet til Domstolen den 9 . juli s.aa ., har Pretura di Cremona i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt Domstolen to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen og gyldigheden af Raadets forordning nr . 1079/77 af 17 . maj 1977 om en medansvarsafgift og om foranstaltninger til udvidelse af markederne for maelk og mejeriprodukter ( EFT L 131 , s . 6 ), samt Kommissionens forordning nr . 1822/77 af 5 . august 1977 om gennemfoerelsesbestemmelser for opkraevning af den medansvarsafgift , der er indfoert i sektoren for maelk og mejeriprodukter ( EFT L 203 , s . 1 ), med senere aendringer og tilfoejelser .

De gaeldende regler

2 Ved forordning nr . 1079/77 har Raadet indfoert en »medansvarsafgift« med det formaal at nedbringe de strukturbestemte overskud paa Faellesskabets marked for maelk og mejeriprodukter . Ifoelge den anden betragtning i praeamblen til naevnte forordning skal der ved afgiften skabes en mere direkte forbindelse mellem produktionen og mulighederne for afsaetning af mejeriprodukter . Afgiften skal paa ensartet maade paalaegges de samlede maelkemaengder , der leveres til mejerierne , og visse former for salg af mejeriprodukter fra landbrugsbedriften .

3 Ifoelge artikel 2 i forordningen fastsaettes afgiftens stoerrelse for hvert mejeriaar efter fremgangsmaaden i artikel 43 , stk . 2 , i traktaten , dvs . med kvalificeret flertal af Raadet paa forslag af Kommissionen . Den fastsaettes som en procentandel af »indikativprisen for maelk i det paagaeldende mejeriaar« , idet der herved skal henses til markedssituationen , forventet udbud og efterspoergsel for saa vidt angaar mejeriprodukter , samt udviklingen i lagrene .

4 Afgiften blev fastsat til 1,5% af indikativprisen for maelk i mejeriaaret 1977/1978 ; afgiftssatserne i de foelgende mejeriaar blev fastsat ved forordning . Af sagens akter fremgaar , at afgiften dengang de begivenheder , der ligger til grund for naervaerende tvist , udspillede sig , var fastsat til 2% , jfr . Raadets forordning nr . 1189/82 af 18 . maj 1982 ( EFT L 140 , s . 8 ).

5 Ifoelge artikel 3 i forordning nr . 1079/77 , skal afgiften i tilfaelde af levering til en virksomhed , som behandler eller forarbejder maelk , tilbageholdes af koeberen i det beloeb , der skal udbetales til producenten . Afgiften indbetales hver maaned for den foregaaende maaned af vedkommende koeber til det kompetente organ , der i denne forbindelse er udpeget af hver medlemsstat . I artikel 5 hedder det , at medansvarsafgiften skal anses for »at vaere en del af de interventioner , der har til formaal at regulere landbrugsmarkederne« .

6 Kommissionens forordning nr . 1822/77 , der ogsaa er omhandlet i spoergsmaalene fra Pretura di Cremona , indeholder gennemfoerelsesbestemmelser for opkraevning af medansvarsafgiften , men ikke bestemmelser , der specielt er relevante i forbindelse med de forelagte spoergsmaal . Spoergsmaal vedroerende denne forordning behandles derfor i forbindelse med gennemgangen af Raadets forordning nr . 1079/77 , hvis gyldighed bestrides .

7 Det bemaerkes , at den »indikativpris« , der er omhandlet i artikel 2 i forordning nr . 1079/77 , er defineret i artikel 3 i Raadets forordning nr . 804/68 af 27 . juni 1968 om den faelles markedsordning for maelk og mejeriprodukter ( EFT 1968 I , s . 169 ), hvorefter indikativprisen er »den maelkepris , der soeges opnaaet af producenterne i mejeriaaret for al solgt maelk i forbindelse med afsaetningsmulighederne paa Faellesskabets marked og paa markederne uden for Faellesskabet« . Den fastsaettes hvert aar af Raadet »for maelk med 3,7% fedtindhold frit leveret til mejeri« .

Tvistens forhistorie

8 Af forelaeggelseskendelsen fremgaar , at sagsoegeren i hovedsagen , der er landmand i Derovere ( Cremona ), den 5 . april 1984 ved Pretura di Cremona har anlagt sag mod selskabet Invernizzi SpA , Melzo ( Milano ), samt ministeriet for statskassen med paastand om tilbagebetaling af beloeb , som var tilbageholdt af SpA Invernizzi paa vegne af ministeriet for statskassen i medansvarsafgift af salgsprisen paa maelk fremstillet af sagsoegeren og koebt af S.p.A . Invernizzi i april og maj 1983 .

9 Sagsoegeren har herved gjort gaeldende , at medansvarsafgiften beregnet paa grundlag af »indikativprisen« giver anledning til forskelsbehandling af Faellesskabets producenter , idet afgiften beregnes ud fra prisen for maelk med et fedtindhold paa 3,7% , selv om det er velkendt , at den maelk , der produceres i Italien , har et lavere fedtindhold . De italienske landmaend skal betale den samme afgift som Faellesskabets oevrige producenter , selv om de altsaa ikke i samme grad er ansvarlige for den overskudsproduktion , man oensker at afskaffe . Sagsoegeren er derfor af den opfattelse , at medansvarsafgiften maa antages at vaere retsstridig , saaledes at der ikke har bestaaet nogen pligt til at betale den , og saaledes at der ved domstolene kan rejses krav om tilbagebetaling af beloeb , der er blevet opkraevet i medansvarsafgift .

10 Den forelaeggende ret har givet udtryk for den opfattelse , at princippet om ansvar for maelkeproducenterne , for saa vidt angaar det stadigt mere alvorlige problem , som de voksende lagre af smoer og skummetmaelkspulver giver anledning til , i og for sig er temmelig uangribeligt , men at det alligevel ikke kan afvises , at der er et vist grundlag for i lighed med sagsoegeren at betvivle , at de loesninger , som faellesskabslovgiveren har valgt for i praksis at anvende medansvarsafgiften , er rimelige og hensigtsmaessige , idet meget forskellige maelketyper og saaledes navnlig med et meget varierende fedtindhold afgiftsbelastes paa samme maade , saaledes at ansvaret for en eventuel smoerproduktion ikke kan vaere det samme for de forskellige producenter .

11 Medansvarsafgiften er endvidere ikke en af Faellesskabets saakaldte »egne indtaegter« , som er opregnet i Raadets afgoerelse af 21 . april 1970 angaaende udskiftning af medlemsstaternes finansielle bidrag med Faellesskabernes egne indtaegter ( EFT 1970 I , s . 201 ), og den forelaeggende ret har derfor med henblik paa en efterproevelse af sin kompetence i sagen maattet rejse spoergsmaalet om , hvorvidt medansvarsafgiften er en almindelig afgift eller en afgift af anden art .

12 Pretura di Cremona har med henblik paa afgoerelsen af disse problemer forelagt Domstolen foelgende to spoergsmaal :

1 ) Skal Raadets forordning nr . 1079/77 og Kommissionens forordning nr . 1822/77 , ved hvilke der med senere aendringer og tilfoejelser er blevet indfoert og givet regler om medansvarsafgiften for maelk , der ikke er en af de saakaldte »egne indtaeger« , jfr . Raadets afgoerelse af 21 . april 1970 , fortolkes saaledes , at medansvarsafgiften efter sin art ikke kan antages at have karakter af en beskatning?

2)Maa Raadets forordning nr . 1079/77 og Kommissionens forordning nr . 1822/77 , jfr . herved navnlig artikel 2 i disse forordninger , ved hvilke der indfoeres en medansvarsafgift , der i samme omfang paalaegges produkter , som er forskelligt sammensat , og som derfor ikke i samme omfang kan give anledning til overskudsproduktion af smoer og skummetmaelkspulver , anses for retsstridige , fordi de er udtryk dels for en overtraedelse af forbudet mod forskelsbehandling , jfr . traktatens artikel 40 , stk . 3 , dels for en magtfordrejning i kraft af aabenbar fornuftsstridighed , og skal de paa baggrund heraf lades ude af betragtning i retsanvendelsen?

Spoergsmaalet om , hvorvidt »medansvarsafgiften» er en almindelig afgift eller en afgift af anden art ( det foerste spoergsmaal )

13 Sagsoegeren i hovedsagen har anfoert , at den omtvistede afgift ikke kan anses for at vaere en almindelig afgift , der har karakter af beskatning . Han har herved navnlig henvist til , at den omhandlede afgift ikke er en af Faellesskabets egne indtaegter , men at dens provenu direkte skal anvendes til daekning af udgifterne til forskellige foranstaltninger til fordel for sektoren for maelk og mejeriprodukter , jfr . artikel 4 i forordning nr . 1079/77 , samt til , at det i artikel 5 i samme forordning er bestemt , at » ... medansvarsafgiften og de foranstaltninger , der er naevnt i artikel 4 , [skal] anses for at vaere en del af de interventioner , der har til formaal at regulere landbrugsmarkederne« . Selv om det ikke er Domstolens opgave at afgoere det af Pretura di Cremona rejste kompetencespoergsmaal , kan Domstolen give oplysninger om faellesskabsretten , der kan vaere til hjaelp for den forelaeggende ret ved loesningen af kompetencespoergsmaalet . Sagsoegeren har herved henvist til Domstolens dom af 19 . december 1968 ( Salgoil , 13/68 , Sml . 1965-1968 , s . 553 ).

14 Den italienske Republiks regering har gjort gaeldende , at spoergsmaalet om , hvorvidt medansvarsafgiften er en almindelig afgift , ikke er et faellesskabsretligt fortolkningsspoergsmaal , naar det gaelder afgoerelsen om , hvilken national ret , der er kompetent . Det tilkommer den nationale ret at afgoere dette spoergsmaal i henhold til den nationale retsordens regler , jfr . Domstolens foernaevntedom af 19 . december 1968 _ domskonklusionens punkt 3 _ hvori det om beskyttelsen af de borgerne ved traktaten tillagte rettigheder udtales , at »det tilkommer hver enkelt medlemsstats retsorden at udpege den kompetente domstol og i denne forbindelse at kvalificere de naevnte rettigheder efter kriterierne i intern ret« . Efter den italienske regerings opfattelse maa den omstaendighed , at medansvarsafgiften anses for en foranstaltning , der skal bidrage til en stabilisering af markederne , ligesom det forhold , at afgiften ikke er en af Faellesskabets egne indtaegter , jfr . EOEF-traktatens artikel 201 , medfoere , at Domstolen ikke tager stilling til kompetencespoergsmaalet , der skal loeses paa grundlag af den nationale retsordens kriterier .

15 Raadet har erkendt , at det kompetencespoergsmaal , den forelaeggende ret har rejst , som anfoert af Domstolen i praemis 18 i dom af 27 . marts 1980 ( Salumi , 66 , 127 og 128/79 , Sml . s . 1237 ) maa loeses alene paa grundlag af den nationale retsordens kriterier . Men Raadet har imidlertid fremhaevet Domstolens udtalelse i dom af 21 . februar 1979 ( Stoelting , 138/78 , Sml . s . 713 ) om at »det kompleks af foranstaltninger , der fastsaettes [i forordning nr . 1079/77] , skal regulere og stabilisere markedet for mejeriprodukter og saaledes supplere det bestaaende interventionssystem« . Domstolen har herved udelukket , at en afgift som den omhandlede har karakter af en almindelig afgift . En national ret vil derfor efter Raadets opfattelse vanskeligt kunne tillaegge den samme afgift en anden karakter .

16 Kommissionen har anfoert , at det omhandlede spoergsmaal drejer sig om et internretligt , ikke et faellesskabsretligt problem , idet der skal traeffes en afgoerelse om det nationale vaerneting . Efter Kommissionens opfattelse skal dette spoergsmaal afgoeres af den nationale ret paa grundlag af den nationale retsordens bestemmelser .

17 Som fastslaaet af Domstolen i dom af 19 . december 1968 ( Salgoil ), hvortil parterne har henvist , er medlemsstaterne forpligtet til i den nationale retsorden at fastlaegge , hvilke domstole der er kompetente i tvister , der vedroerer borgernes af faellesskabsretten foelgende rettigheder , idet det herved er forudsat , at medlemsstaterne er forpligtet til konkret at sikre , at disse rettigheder effektivt beskyttes . Paa baggrund heraf tilkommer det ikke Domstolen at medvirke ved afgoerelsen af de kompetencespoergsmaal , som den naermere afgraensning af visse paa faellesskabsretten hvilende retspositioner nationalretligt kan give anledning til .

18 Som Raadet med rette har anfoert , er imidlertid spoergsmaalet om medansvarsafgiftens natur paa baggrund af faellesskabsrettens bestemmelser ikke derfor uden internretlig betydning . Det vil afgjort have betydning for den nationale ret at faa kendskab til de fortolkningsdata vedroerende faellesskabsretten , der kan bidrage til en loesning af det kompetencespoergsmaal , den er stillet overfor .

19 Det bemaerkes , at man i artikel 5 i forordning nr . 1079/77 finder en udtrykkelig angivelse om , at medansvarsafgiften skal »anses for at vaere en del af de interventioner , der har til formaal at regulere landbrugsmarkederne« . Der er altsaa tale om en afgift af foerst og fremmest oekonomisk natur , der har den samme betydning som de oevrige interventioner , der er fastsat inden for rammerne af den faelles markedsordning for maelk og mejeriprodukter . At medansvarsafgiften , hvis provenu umiddelbart skal anvendes til daekning af forskellige udgifter til foranstaltninger inden for rammerne af den faelles markedsordning for maelk og mejeriprodukter , ikke er en af Faellesskabets »egne indtaegter« faar ikke betydning for vurderingen af afgiftens beskaffenhed , for saa vidt som den har til formaal at medvirke til reguleringen af det omhandlede marked .

20 Den forelaeggende rets foerste spoergsmaal maa derfor besvares med , at beskaffenheden af den medansvarsafgift , der er indfoert ved Raadets forordning nr . 1079/77 og gennemfoert i praksis ved Kommissionens forordning nr . 1822/77 , efter faellesskabsretten maa fastlaegges i lyset af den oekonomiske funktion , den har som en del af de interventioner , der har til formaal at regulere markedet for mejeriprodukter . Det tilkommer den nationale ret at afgoere det kompetencespoergsmaal , naervaerende sag giver anledning til , paa baggrund af denne konstatering .

Gyldigheden af den metode , hvorefter »medansvarsafgiften» fastsaettes ( det andet spoergsmaal )

21 Sagsoegeren i hovedsagen har gjort gaeldende , at den beregningsmetode , der er fastlagt i Raadets forordning nr . 1079/77 og Kommissionens forordning nr . 1822/77 , og hvorefter medansvarsafgiften beregnes paa grundlag af indikativprisen for maelk med et fedtindhold paa 3,7% , indebaerer en forskelsbehandling af en producent , hvis maelk som sagsoegerens aldrig har haft saa hoejt et fedtindhold , til fordel for producenter fra andre omraader i Faellesskabet , der producerer maelk med dette eller et hoejere fedtindhold . Det er imidlertid den af de sidstnaevnte producerede maelk , der har givet anledning til overskydende produktion og navnlig til overskud af smoer . Anvendelsen af indikativprisen for maelk med et fedtindhold paa 3,7% som referencepris er altsaa udtryk for en mod traktatens artikel 40 , stk . 3 , stridende forskelsbehandling , og udgoer desuden magtfordrejning i kraft af beregningsmetodens fornuftsstridighed .

22 Sagsoegeren i hovedsagen har endvidere gjort gaeldende , at faellesskabslovgiver burde have lagt vaegt paa de forskellige forhold i Faellesskabets forskellige omraader og fastlagt afgiften paa en saadan maade , at det var de producenter , der er ansvarlige for overskuddene , der kom til at betale den , og saaledes at de producenter , hvis maelk har et lavere fedtindhold , helt eller delvist blev fritaget for afgiften . Sagsoegeren har fremhaevet , at der ved fastlaeggelsen af reglerne for opkraevning af den ved Raadets forordning nr . 857/84 af 31 . marts 1984 ( EFT L 90 , s . 13 ) samt Kommissionens forordning nr . 1371/84 af 16 . maj 1984 ( EFT L 132 , s . 11 ) indfoerte »tillaegsafgift« , blev taget hensyn til forskellene i maelkens fedtindhold .

23 Sagsoegeren i hovedsagen stoettes af Den italienske Republiks regering , der har gjort gaeldende , at anvendelsen af indikativprisen for maelk med et fedtindhold paa 3,7% som referencepris ved afgiftens fastsaettelse udgoer forskelsbehandling til skade for de italienske producenter , idet det gennemsnitlige fedtindhold i den maelk , der produceres i Italien , kun er paa 3,5% . Den italienske regering har ikke i princippet kritiseret indfoerelsen af medansvarsafgiften , men har givet udtryk for den opfattelse , at Raadet burde have anvendt differentierede foranstaltninger , der var tilpasset de uensartede forhold i Faellesskabet , for saa vidt angaar sammensaetningen af og navnlig fedtindholdet i maelk , som er den vaesentligste aarsag til de af overskudsproduktionen flydende oekonomiske byrder . Den italienske regering finder paa denne baggrund , at medansvarsafgiftsordningen er en diskriminerende foranstaltning , der staar i misforhold til de maal , der oenskes gennemfoert med den . Efter dens opfattelse udgoer de forordninger , ved hvilke man senere har indfoert tillaegsafgiften , et bevis paa , at ogsaa medansvarsafgiften kunne vaere blevet fastsat under hensyntagen til sammensaetningen af maelken , og at dette ikke ville have givet anledning til uoverstigelige praktiske eller administrative vanskeligheder .

24 Raadet har til stoette for gyldigheden af de anfaegtede forordninger gjort gaeldende , at det paa dette omraade besidder et meget vidt skoen med hensyn til valget af foranstaltninger til stabilisering af markedet for maelk og mejeriprodukter . Denne skoensfrihed _ anfoeres det _ har Domstolen anerkendt i den tidligere naevnte dom af 21 . februar 1979 i Stoelting-sagen , hvori det blev fastslaaet , at indfoerelsen af medansvarsafgiften var i overensstemmelse med traktaten . Raadet har anfoert , at den ved forordning nr . 1079/77 gennemfoerte foranstaltning var en af flere mulige foranstaltninger , som f.eks . en almindelig nedsaettelse af priserne eller en kvoteordning for produktionen . Man kunne ogsaa have valgt andre regler for anvendelsen af medansvarsafgiften f.eks . saaledes , at den kom til at afhaenge af den pris , producenterne faktisk opnaaede , eller af om mejerierne leverede mere eller mindre eller slet ingen maelk til intervention . Disse regler ville have beroert forskellige producentgrupper paa forskellig maade , uden at man derfor ville kunne tale om vilkaarlig forskelsbehandling .

25 Raadet har vedroerende de ved forordning nr . 1079/77 indfoerte foranstaltninger forklaret , at det var udsigterne for Faellesskabets samlede marked for maelk og mejeriprodukter , der blev lagt vaegt paa ved udformningen . Det var derfor helt normalt , at man som reference brugte indikativprisen , der er markedsordningens prissystems centrale stoerrelse , og som fastsaettes for en maelketype , der siden den faelles markedsordning blev indfoert , er blevet anset som repraesenterende et faellesskabsgennemsnit .

26 Raadet har afvist , at det _ som anfoert af sagsoegeren i hovedsagen og den italienske regering _ foerst og fremmest er maelkens fedtindhold , der foerer til dannelsen af de overskud , hvis afsaetning belaster Faellesskabets budget saa haardt . Ifoelge Raadet er det formaalet med den omtvistede afgift gennem en ens-artet paavirkning af maelkeprisen at nedbringe den samlede produktion paa hele det omtalte marked . Man kan derfor ifoelge Raadet ikke blot laegge vaegt paa , i hvilket omfang maelk af forskellig kvalitet medfoerer smoerproduktion , men maa ogsaa vaere opmaerksom paa handelen med frisk maelk og produktionen af skummetmaelkspulver , kondenseret maelk , ost og yoghurt , samt paa det forhold , at alle disse mejeriprodukter afsaettes ikke blot paa Faellesskabets marked , men ogsaa paa eksportmarkederne . Paa denne baggrund har en liniaer aktion , der tog direkte sigte paa produktionen af soedmaelk , forekommet at vaere den foranstaltning , der var bedst egnet i en saa forskelligartet markedssituation .

27 Raadet har med hensyn til sagsoegerens og den italienske regerings bemaerkninger vedroerende den differentiering , der blev gennemfoert i forbindelse med indfoerelsen af »tillaegsafgiften« , gjort gaeldende , at tillaegsafgiften tjener et andet formaal og skal virke paa en anden maade end medansvarsafgiften , idet man dermed oensker ikke blot at bringe vaeksten i maelkeproduktionen under kontrol , men ogsaa at paavirke produktionsstrukturernes udvikling og tilpasning i medlemsstaterne og i visse omraader i Faellesskabet . Reglerne om denne afgift , der har en fordelende funktion og opkraeves med satser , der i visse tilfaelde udelukker en foroegelse af produktionen , kan ikke sammenlignes med medansvarsafgiften og kan ikke give grundlag for en argumentation , paa grundlag af hvilken det kan afgoeres , om forordning nr . 1079/77 er gyldig .

28 Kommissionen har tilsluttet sig Raadets opfattelse og har gjort gaeldende , at sagsoegeren i hovedsagen argumenterer ud fra den urigtige forudsaetning , at den faelles markedsordning for maelk og mejeriprodukter og navnlig dennes prisbestemmelser alene tager udgangspunkt i maelkens fedtindhold . Kommissionen har fremhaevet , at der allerede i femte betragtning i praeamblen til grundforordning nr . 804/68 findes en udtalelse om , at markedsordningen skal udformes paa en saadan maade , at der garanteres en pris , der mest muligt naermer sig den faelles indikativpris for maelk leveret frit til mejeri , og at det i dette oejemed i tilslutning til interventionerne for saa vidt angaar smoer og frisk floede er noedvendigt at foreskrive yderligere faellesskabsinterventionsforanstaltninger for at fremme udnyttelse af maelkeprotein og for at stoette priserne paa de produkter , der har en saerlig betydning for dannelsen af producentpriserne for maelk . Markedsordningen fastsaetter saaledes foruden den almindelige indikativpris en interventionspris for smoer og for skummetmaelkspulver og interventionspriser for ost af typen grana-padano og parmigiano reggiano . Ordningen omfatter desuden importafgifter og eksportrestitutioner , og disse sidste er saerlig hoeje for eksport af de naevnte ostetyper . Kommissionen har endvidere fremhaevet , at de priser , mejerierne i Italien faktisk betaler producenterne , ligger mindst 20% over indikativprisen , og at anvendelsen af medansvarsafgiften saaledes stadig giver de italienske producenter en vaesentlig fordel .

29 Kommissionen har tilsluttet sig Raadets sammenlignende analyse af medansvarsafgiften og tillaegsafgiften og har herved fremhaevet , at anvendelsen af maelkens fedtindhold som reference ved fastlaeggelsen af grundlaget for tillaegsafgiften skyldes oensket om at undgaa misligheder i form af koncentration af maelkens volumen ved berigelse af fedtindholdet , idet den tilbageblevne skummetmaelk direkte anvendes som foder .

30 Med henblik paa en afgoerelse af tvisten vedroerende reglerne om medansvarsafgiftens fastsaettelse bemaerkes foerst , at Raadet som Domstolen tidligere i den allerede naevnte dom af 21 . februar 1979 , der vedroerte den samme afgift , har fastslaaet , besidder en skoensfrihed , som modsvarer det politiske ansvar , som ved traktatens artikler 40 og 43 er tillagt det . Raadet har med indfoerelsen af den omhandlede afgift og reglerne om dens anvendelse valgt den loesning blandt flere mulige , som det fandt mest hensigtsmaessigt for det tilsigtede maal , som bestaar i en paavirkning i moderat nedadgaaende retning af den pris , der udbetales maelkeproducenterne , der herved i hoejere grad bliver opmaerksom paa den i praeamblen til forordning nr . 1079/77 omtalte forbindelse mellem produktionen og mulighederne for afsaetning af mejeriprodukter .

31 Dette skal i produktionsleddet modvirke en global uligevaegt paa markedet for maelk og mejeriprodukter , hvad enten der er tale om produkter , der er omfattet af en interventionsordning eller ej , idet der herved er henset til de udgifter , som afsaetningen af disse produkter baade paa Faellesskabets marked og paa eksportmarkederne giver anledning til . Der kan ikke gives sagsoegeren i hovedsagen og den italienske regering medhold i , at maelkens fedtindhold har afgoerende betydning , idet den af Raadet vedtagne foranstaltning har til formaal at genskabe ligevaegten paa markedet for maelk og mejeriprodukter under ét .

32 Forordning nr . 1079/77 har som det bl.a . fremgaar af de to foerste betragtninger i praeamblen til formaal inden for rammerne af den faelles markedsordning at loese de problemer , som uligevaegten mellem udbud og efterspoergsel paa markedet for maelk og mejeriprodukter giver anledning til , ved midler , der indebaerer , at samtlige Faellesskabets producenter uden hensyn til beskaffenheden af deres produkter og disses anvendelse _ altsaa uden hensyn til om en bestemt type maelk skal forbruges direkte eller anvendes til fremstilling af smoer , maelkepulver , ost eller andre mejeriprodukter _ bebyrdes solidarisk og paa ensartet maade . Det er herved ogsaa uden betydning , om de omhandlede produkter skal bringes i handelen i faellesmarkedet eller eksporteres .

33 Paa baggrund heraf er anvendelsen som reference ved medansvarsafgiftens beregning af den faelles markedsordnings centrale element , nemlig indikativprisen for en for hele Faellesskabet som normal anset maelketype , absolut i overensstemmelse med traktatens artikel 40 , stk . 3 , hvorefter en faelles prispolitik inden for rammerne af den faelles markedsordning »skal baseres paa faelles kriterier og ensartede beregningsmetoder« .

34 Den omstaendighed , at indfoerelsen af medansvarsafgiften inden for rammerne af den faelles markedsordning for visse producenter kan virke paa en maade , der varierer med produktionens beskaffenhed og de lokale forhold , kan ikke anses for en forskelsbehandling , der er forbudt i medfoer af artikel 40 , stk . 3 , i traktaten , saafremt fastlaeggelsen af afgiften sker paa grundlag af objektive kriterier , der er valgt med henblik paa , at den faelles markedsordning fungerer tilfredsstillende for alle de produkter , den omfatter .

35 Af det anfoerte foelger , at det ikke kan antages , at de ved Pretura di Cremona anfaegtede forordninger er udtryk for en forskelsbehandling af producenterne , eller at ordningen ifoelge disse forordninger paa den ene eller den anden maade indeholder noget fornuftsstridigt , naar fastsaettelsen af medansvarsafgiften harmonerer med den faelles markedsordning , idet den er beregnet paa grundlag af denne ordnings centrale vaerdienhed , nemlig indikativprisen .

36 Med hensyn til de argumenter , sagsoegeren i hovedsagen og den italienske regering har stoettet paa Raadets forordning nr . 857/84 om indfoerelse af en »tillaegsafgift« samt paa Kommissionens gennemfoerelsesforordning nr . 1371/84 , er det tilstraekkeligt at bemaerke , at disse forordninger , der er udstedt efter de forordninger , der er omtvistet ved den nationale ret , har et andet formaal endbestemmelserne om medansvarafgiften . De seneste regler kan ikke anfaegtes under henvisning til indholdet af disse aeldre forordninger .

37 Det maa derfor fastslaas , at gennemgangen af det andet spoergsmaal intet har frembragt , der kan rejse tvivl om gyldigheden af Raadets forordning nr . 1079/77 af 17 . maj 1977 eller Kommissionens forordning nr . 1822/77 af 5 . august 1977 .

Afgørelse om sagsomkostninger


Sagens omkostninger

38 De udgifter , der er afholdt af Den italienske Republiks regering og af Raadet og Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber , der har afgivet indlaeg for Domstolen , kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag , der verserer for den nationale ret , tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

Afgørelse


Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal , som er forelagt den af Pretura di Cremona ved kendelse af 1 . juni 1984 , for ret :

1 ) Beskaffenheden af den medansvarsafgift , der er indfoert ved Raadets forordning nr . 1079/77 af 17 . maj 1977 om en medansvarsafgift og om foranstaltninger til udvidelse af markederne for maelk og mejeriprodukter og gennemfoerti praksis ved Kommissionens forordning nr . 1822/77 af 5 . august 1977 om gennemfoerelsesbestemmelser for opkraevning af den medansvarafgift , der er indfoert i sektoren for maelk og mejeriprodukter , maa efter faellesskabsretten fastlaegges i lyset af den oekonomiske funktion , afgiften har som en del af de interventioner , der har til formaal at regulere markedet for mejeriprodukter . Det tilkommer den nationale ret at afgoere det kompetencespoergsmaal , naervaerende sag giver anledning til , paa baggrund af denne konstatering .

2 ) Gennemgangen af det andet spoergsmaal , Domstolen har faaet forelagt , har intet frembragt , der kan rejse tvivl om gyldigheden af Raadets forordning nr . 1079/77 af 17 . maj 1977 eller Kommissionens forordning nr . 1822/77 af 5 . august 1977 .

Op