61983J0003

1 . Tjenestemaend _ vedtaegten _ aendring _ indgreb i en grundsaetning ifoelge vedtaegten _ lovlighed

( Tjenestemandsvedtaegten , art . 65 , stk . 1 , andet afsnit ; Raadets forordning nr . 3821/81 )

2 . Institutionernes retsakter _ begrundelse _ forpligtelse _ omfang _ generelle retsakter

( EOEF-traktaten , art . 190 )

3 . Tjenestemaend _ vederlag _ beskatning _ indfoerelse af en ny skat _ ekstraordinaert krisefradrag _ anvendelse af proceduren vedroerende aendringer i vedtaegten _ lovlighed

( Fusionstraktaten , art . 24 , stk . 2 ; protokollen vedroerende De europaeiske Faellesskabers privilegier og immuniteter , art . 13

1 . Lovligheden af en aendring af tjenestemandsvedtaegten som den , der skete ved Raadets forordning nr . 3821/81 , hvorved der indfoertes et ekstraordinaert krisefradrag , kan ikke anfaegtes paa grundlag af en bestemmelse i selve vedtaegten som f.eks . artikel 65 , stk . 1 , andet afsnit , der opstiller et »parallellitetsprincip« med hensyn til udviklingen i vederlagenes stoerrelse .

2 . Omfanget af begrundelsespligten i EOEF-traktatens artikel 190 afhaenger af , hvilken form for retsakt der er tale om . Begrundelsen i en forordning eller anden generel retsakt kan begraenses til en angivelse af den samlede situation , der har foert til dens vedtagelse , og de almene formaal , der soeges opnaaet .

3 . Indfoerelsen af en ny skat som det ekstraordinaere krisefradrag paa grundlag af den i fusionstraktatens artikel 24 , stk . 2 , fastlagte procedure for fastsaettelse og aendring af vedtaegten , i stedet for efter proceduren i henhold til artikel 13 i protokollen vedroerende De europaeiske Faellesskabers privilegier og immuniteter , der indeholder bestemmelser om , at tjenestemaendenes vederlag skal beskattes til fordel for Faellesskaberne , kan ikke betragtes som magtfordrejning , idet den foerstnaevnte procedure , hvorefter der skal indhentes udtalelser fra de interesserede institutioner , herunder Europa-Parlamentet , maa antages at frembyde flere garantier for tjenestemaendene end den sidstnaevnte .

1 Ved staevning , registreret paa Domstolens justitskontor den 7 . januar 1983 , har Roland Abrias og 267 andre tjenestemaend og ansatte i Kommissionen anlagt sag med paastand om annullation af deres loensedler for februar 1982 .

2 Ved disse loensedler skete der for foerste gang anvendelse over for sagsoegerne af Raadets forordning nr . 3821/81 af 15 . december 1981 og Raadets afgoerelse 81/1061 af 15 . december 1981 ( EFT L 386 , s . 1 og s . 6 ). Sagsoegerne har gjort gaeldende , at disse to retsakter er ugyldige , hvorfor de naevnte loensedler , hvorved de har fundet anvendelse , ogsaa er ugyldige .

3 Hvad angaar sagens retlige baggrund , bemaerkes , at Raadet i medfoer af artikel 65 i tjenestemandsvedtaegten ( herefter benaevnt vedtaegten ) og de tilsvarende bestemmelser i ansaettelsesvilkaarene for de oevrige ansatte ved afgoerelse 81/1061 vedtog en metode for tilpasning af vederlagene til tjenestemaend og oevrige ansatte i Faellesskaberne , der traadte i stedet for den siden 1976 gaeldende metode . Den nye metode finder anvendelse i perioden fra den 1 . juli 1981 til den 30 . juni 1991 . Ifoelge denne skal der ved den aarlige undersoegelse af loenningsniveauet tages hensyn til foelgende faktorer : a ) de faelles indekser for leveomkostningerne , b ) den specifikke indikator , dvs . udviklingen i koebekraften i vederlagene for tjenestemaend i medlemsstaterne , c ) den oekonomiske og sociale situation vurderet paa baggrund af objektive oplysninger fremlagt af Kommissionen og d ) behovet for nyansaettelser .

4 Det anfoeres i sidste betragtning til afgoerelse 81/1061 , at den saerlig vanskelige oekonomiske og sociale situation goer det berettiget , at der samtidig med tilpasningen af vederlagene efter den nye metode indfoeres et ekstraordinaert fradrag gaeldende for loenninger , pensioner og udtraedelsesgodtgoerelser .

5 Dette ekstraordinaere fradrag blev indfoert ved Raadets forordning nr . 3821/81 . Ved denne forordnings artikel 1 indsaettes en ny artikel 66a i vedtaegten , og ved artikel 2 indsaettes tilsvarende bestemmelser i vilkaarene for de oevrige ansatte . Det anfoeres i praeamblen til forordningen , at fradraget maa anses for berettiget i betragtning af »den saerlig vanskelige oekonomiske og sociale situation« , og at dets stoerrelse boer fastsaettes paa grundlag af »oekonomiske oplysninger vedroerende den [i medlemsstaterne konstaterede] afstand« mellem paa den ene side udviklingen i realloennen pro persona og paa den anden side udviklingen med hensyn til a ) den samlede produktivitet ( BNP i faste priser pr . beskaeftiget ), b ) den produktivitet , der kan fordeles , dvs . produktiviteten korrigeret for bytteforholdet og c ) produktiviteten pr . erhvervsaktiv , saaledes at der tages hensyn til baade antallet af beskaeftigede og antallet af arbejdsloese .

6 I henhold til den nye artikel 66a indfoeres det naevnte fradrag , der som en undtagelse fra artikel 3 , stk . 1 , i forordning nr . 260/68 gaelder nettoloenninger , -pensioner samt -udtraedelsesgodtgoerelser , som en midlertidig foranstaltning i en periode paa ti aar , der i oevrigt svarer til gyldighedsperioden for den i afgoerelse 81/1061 fastlagte nye metode . I stk . 2 fastsaettes fradragets stoerrelse , idet det bestemmes , at dette det foerste aar skal udgoere 2,54% for i det femte aar at vaere steget til i alt 12,70% . For de foelgende aar bestemmes det , at »den for det femte aar gaeldende sats paa 12,7% ... fortsat [skal finde anvendelse] , medmindre Raadet paa forslag af Kommissionen og efter hoering af Europa-Parlamentet traeffer anden afgoerelse med det i artikel 148 , stk . 2 , andet afsnit , foerste tilfaelde , i traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab omhandlede kvalificerede flertal« .

7 I stk . 3 fastsaettes beregningsgrundlaget for fradraget . For tjenestemaend i aktiv tjeneste , i midlertidig tjeneste i en anden stilling eller indkaldt til militaertjeneste er beregningsgrundlaget grundloennen efter fradrag , dels af bidrag til sociale sikringsordninger samt skat , dels af et fast beloeb , der svarer til grundloennen i loenklasse D4 , foerste loentrin . Baggrunden for det sidstnaevnte fradrag er et oenske om , at ordningen ikke faar nogen eller kun en begraenset indflydelse paa vederlagene til tjenestemaend i de laveste loenklasser . Det bemaerkes endvidere , at det paagaeldende fradrag ved fastsaettelsen af det beregningsgrundlag , der gaelder for pensioner , forhoejes til det dobbelte , og at pensioner kun er omfattet af ordningen i de foerste fem aar .

8 I stk . 4 opstilles det forbehold med hensyn til virkningerne af ordningen , at loenninger , pensioner og udtraedelsesgodtgoerelser ikke kan blive mindre end , hvad den paagaeldende havde ret til foer ordningens indfoerelse . Ifoelge stk . 5 skal de ovenfor naevnte gradvise forhoejelser af det ekstraordinaere fradrag traede i kraft paa samme tidspunkt som den aarlige beslutning , hvorved vederlagene tilpasses i henhold til den i afgoerelse 81/1061 fastlagte metode .

9 Endelig bestemmes det i stk . 6 , at fradraget opkraeves hver maaned og indeholdes i loennen , og at provenuet opfoeres som indtaegt paa Faellesskabernes budget .

10 Det bemaerkes , at det regelsaet , der indgaar i ordningen , og som bestaar af den i afgoerelse 81/1061 fastlagte nye metode for tilpasning af vederlagene og af den ved forordning nr . 3821/81 indsatte nye artikel 66a i vedtaegten , er resultatet af en aftale , der efter langvarige forhandlinger er kommet i stand mellem institutionerne og de mest repraesentative faglige organisationer for Faellesskabets personale .

11 Det bemaerkes endvidere , at det fremgaar af sagsoegtes og intervenienternes svar paa nogle spoergsmaal fra Domstolen , at alle medlemsstaterne i de seneste aar i forbindelse med fastlaeggelsen af den politik , der foeres med hensyn til det offentliges loenninger , ved hjaelp af virkemidler , der kan vaere forskellige fra land til land , har soegt at opnaa en loentilbageholdenhed , som kan fremme investeringerne og beskaeftigelsen . Dette har medfoert en almindelig indskraenkning i koebekraften hos de offentligt ansatte i medlemsstaterne , hvis loenninger i denne periode ikke fuldt ud har fulgt med prisudviklingen . Hertil kommer , at der i nogle medlemsstater er sket en indskraenkning i de offentligt ansattes indtaegter paa grund af bidrag til sociale ordninger , der er indfoert ud fra solidaritetshensyn .

Tvistens genstand

12 Det bemaerkes indledningsvis , at sagsoegerne i staevningen uden forskel har anfaegtet baade afgoerelse 81/1061 og forordning nr . 3821/81 , men at visse af de af sagsoegerne fremsatte anbringender kun vedroerer spoergsmaalet om lovligheden af sidstnaevnte retsakt , for saa vidt den har indfoert det ekstraordinaere fradrag .

13 Ved en anden raekke anbringender har sagsoegerne derimod anfaegtet afgoerelse 81/1061 , for saa vidt denne retsakt fastlaegger en ny metode for tilpasning af vederlagene .

Lovligheden af det ekstraordinaere fradrag

14 Til stoette for , at det ved forordning nr . 3821/81 indfoerte ekstraordinaere fradrag er ulovligt , har sagsoegerne gjort gaeldende , at ordningen :

_ strider mod det saakaldte »parallelitetsprincip« , der er indeholdt i vedtaegtens artikel 65 , stk . 1 , andet afsnit ,

_ tilsidesaetter den berettigede forventning hos Faellesskabets tjenestemaend og oevrige ansatte ,

_ er i strid med EOEF-traktatens artikel 190 ,

_ er udtryk for magtfordrejning ,

_ er indfoert ved en omgaaelse af bindende procedurer .

Tilsidesaettelse af »parallelitetsprincippet» samt magtfordrejning

15 Ved deres foerste anbringende har sagsoegerne gjort gaeldende , at indfoerelsen af det ekstraordinaere fradrag er i strid med det saakaldte »parallelitetsprincip« , der er indeholdt i vedtaegtens artikel 65 , stk . 1 , andet afsnit . Ifoelge denne bestemmelse skal Raadet i forbindelse med afgoerelsen om , hvorvidt det er rimeligt at foretage en tilpasning af faellesskabstjenestemaendenes vederlag navnlig tage hensyn til »eventuelle forhoejelser af det offentliges loenninger« . Sagsoegerne anfoerer , at dette princip er bindende for Raadet , saaledes at det ikke lovligt kan undlade at tage det i betragtning , hvilket fremgaar af Domstolens dom af 6 . oktober 1982 ( Kommissionen mod Raadet , 59/81 , Sml . s . 3329 ).

16 Sagsoegerne goer gaeldende , at indfoerelsen af det ekstraordinaere fradrag er i strid med parallelitetsprincippet , for saa vidt faellesskabstjenestemaendenes koebekraft er blevet indskraenket samtidig med , at loennen for de offentligt ansatte i de forskellige medlemsstater gennemsnitligt er steget .

17 Disse argumenter svarer i det vaesentlige til , hvad sagsoegeren har anfoert til stoette for anbringendet om magtfordrejning . Sagsoegerne har saaledes gjort gaeldende , at Raadet ved at indfoere det ekstraordninaere fradrag har begaaet magtfordrejning , idet der er lagt hensyn til grund , der ikke er udtrykkeligt angivet i vedtaegtens artikel 65 .

18 De to anbringender boer derfor undersoeges under ét .

19 Over for det af sagsoegerne anfoerte har Kommissionen og Raadet gjort gaeldende , at indfoerelsen af det ekstraordninaere fradrag ikke er sket i medfoer af vedtaegtens artikel 65 , men ved en aendring af vedtaegten , som er foretaget med hjemmel i artikel 24 i traktaten om oprettelse af et faelles Raad og en faelles Kommission for De europaeiske Faellesskaber . Denne aendring bestaar af indsaettelsen i vedtaegten af en ny artikel 66a , i medfoer af hvilken det ekstraordinaere fradrag er blevet indfoert .

20 Det bemaerkes hertil , at indfoerelsen af det ekstraordinaere fradrag er sket ved en aendring af vedtaegten , nemlig indsaettelsen af en ny artikel 66a , og at lovligheden af en saadan aendring ikke kan anfaegtes paa grundlag af en anden bestemmelse i vedtaegten , naermere bestemt artikel 65 , stk . 1 .

21 Det bemaerkes i oevrigt , at det af sagen fremgaar , at naar de mest repraesentative faglige organisationer har accepteret , at der i form af en ekstraordinaer og enkeltstaaende foranstalting , som rammer vederlagene , ydes et bidrag i forbindelse med den saerlig vanskelige oekonomiske og sociale situation i Faellesskabet , har modstykket hertil vaeret , at der er blevet vedtaget en metode for tilpasning af vederlagene , hvorved det saakaldte parallelitetsprincip er blevet bibeholdt .

22 Anbringenderne om en tilsidesaettelse af parallelitetsprincippet og om magtfordrejning kan herefter ikke laegges til grund .

Tilsidesaettelse af tjenestemaendenes berettigede forventning

23 Sagsoegerne har ved dette anbringende gjort gaeldende , at de med rette kunne forvente , at Raadet ville handle i overensstemmelse med det i vedtaegtens artikel 65 , stk . 1 , andet afsnit , indeholdte »parallelitetsprincip« , som er kommet til udtryk i den fra 1976 gaeldende metode og den tidligere metode fra 1972 , men som Raadet ved indfoerelsen af det ekstraordinaere fradrag nu har fraveget .

24 Sagsoegerne anfoerer i denne forbindelse , at selv om Raadet principielt kan foretage aendringer i vedtaegten , da denne er en forordning , kan der dog ikke indfoeres aendringer , der som det ekstraordinaere fradrag indebaerer grundlaeggende forandringer i det ansaettelsesforhold , der bestaar mellem tjenestemaendene og institutionerne .

25 Det bemaerkes hertil for det foerste , at Raadet allerede i 1980 i forbindelse med vedtagelsen af Raadets forordning nr . 161/80 af 21 . januar 1980 ( EFT L 20 , s . 5 ) om tilpasning af vederlagene og justeringskoefficienterne gav udtryk for , at det agtede at aendre den siden 1976 gaeldende tilpasningsmetode . Raadet opfordrede ved denne lejlighed Kommissionen til at fremlaegge forslag til en ny metode .

26 Det bemaerkes for det andet , at udarbejdelsen af saavel den nye tilpasningsmetode som ordningen vedroerende det ekstraordinaere fradrag er sket i snaevert samarbejde med personalets faglige organisationer .

27 Der kan herefter ikke gives sagsoegerne medhold i , at tjenestemaendene kunne have en berettiget forventning om , at den fra 1976 gaeldende metode ville blive viderefoert uaendret , ikke mindst naar henses til , at Raadet dengang i selve reglerne om denne metode indsatte en klausul , hvorefter det forbeholdt sig ret til »at klarlaegge , hvilke forbedringer , der eventuelt senere kan foretages , og [til] at rette op paa eventuelle skaevheder« .

28 Dette anbringende kan herefter ikke laegges til grund .

Manglende begrundelse

29 Sagsoegerne har gjort gaeldende , at indfoerelsen af det ekstraordinaere fradrag ikke i forordning nr . 3621/81 i tilstraekkeligt omfang er blevet begrundet , hvorfor der er sket en tilsidesaettelse af EOEF-traktatens artikel 190 . Ordlyden af afgoerelse 81/1061 bidrager heller ikke til at kaste lys over dette spoergsmaal . Sagsoegerne anfoerer , at henvisningen til »den saerlig vanskelige oekonomiske og sociale situation« i praeamblerne til de to retsakter ikke kan anses som en tilstraekkelig udfoerlig begrundelse , ikke mindst naar henses til , at fradragsordningen er en foranstaltning af ekstraordinaer karakter .

30 Om dette anbringende bemaerkes for det foerste , at det fremgaar af Domstolens faste praksis ( jfr . navnlig dommen af 30 . november 1978 , Weldling , 87/78 , Sml . s . 2457 ), at omfanget af begrundelsespligten i EOEF-traktatens artikel 190 afhaenger af , hvilken form for retsakt der er tale om , og at begrundelsen i en forordning eller anden generel retsakt kan begraenses til en angivelse af den samlede situation , der har foert til dens vedtagelse , og de almene formaal , der soeges opnaaet .

31 Det bemaerkes , at forordning nr . 3821/81 opfylder disse krav , for saa vidt angaar indfoerelsen af det ekstraordinaere fradrag . Med henvisningen til »den saerlig vanskelige oekonomiske og sociale situation« har Raadet nemlig givet en sammenfatning af de relevante omstaendigheder , som er saa aabenbare , at yderligere forklaringer maa anses som overfloedige . Endvidere bemaerkes , at Raadet ved i praeamblen til forordning nr . 3821/81 naermere at angive , hvilke objektive forhold fradragets stoerrelse skal fastsaettes paa grundlag af , paa tilstraekkelig klar maade har angivet , hvad der soeges opnaaet med indfoerelsen af fradragsordningen . Det bemaerkes i denne forbindelse , at sagsoegerne ikke har kunnet vaeret uvidende om , hvad der soegtes opnaaet , naar henses til , at Raadet inddrog de faglige organisationer i udarbejdelsen af baade forordning nr . 3821/81 og afgoerelse 1061/81 , og til , at disse organisationer holdt hele personalet underrettet om spoergsmaalet .

32 Dette anbringende kan herefter ikke laegges til grund .

Omgaaelse af bindende procedurer

33 Sagsoegerne har gjort gaeldende _ idet Kommissionen anfoeres udtrykkeligt i sine skriftlige indlaeg og under den mundtlige forhandling at have erkendt rigtigheden heraf _ at fradraget udgoer en ny skat , som kommer oven i den i forordning nr . 260/68 ( EFT 1968 I , s . 37 ) omhandlede skat til Faellesskaberne , hvorfor det ikke lovligt har kunnet indfoeres ved indsaettelsen af artikel 66a i vedtaegten , idet den rette procedure ville have vaeret en aendring af forordning nr . 260/68 .

34 Hertil bemaerkes , at vedtagelsen af forordning nr . 3821/81 ganske vist er sket efter den i artikel 24 , stk . 2 , i traktaten om oprettelse af et faelles Raad og en faelles Kommission for De europaeiske Faellesskaber fastlagte procedure for fastsaettelse og aendring af vedtaegten , og ikke proceduren i henhold til artikel 13 i protokollen vedroerende De europaeiske Faellesskabers privilegier og immuniteter , der inde holder bestemmelser om , at tjenestemaendenes vederlag skal beskattes til fordel for Faellesskaberne , men der maa gives Kommissionen medhold i , at dette imidlertid ikke har haft foelger , som sagsoegerne vil kunne haevde har kraenket deres rettigheder , idet der i henhold til proceduren i artikel 24 skal indhentes udtalelser fra de interesserede institutioner , herunder Europa-Parlamentet , hvorfor denne procedure frembyder flere garantier end proceduren i henhold til protokollens artikel 13 , der ikke opstiller noget lignende krav om , at der skal indhentes udtalelser .

35 Endvidere bemaerkes , at forordning nr . 3821/81 ifoelge praeamblen er udstedt under henvisning til baade den foernaevnte traktats artikel 24 og protokollens artikel 13 , og at det i artikel 66a udtrykkeligt hedder , at det ekstraordinaere fradrag finder anvendelse paa loenninger , pensioner og udtraedelsesgodtgoerelser som en undtagelse fra artikel 3 , stk . 1 , i forordning nr . 260/68 .

36 Hvad angaar det forhold , at indfoerelsen af fradraget er sket ved en aendring af vedtaegten , selv om det havde vaeret muligt at aendre forordning nr . 260/68 , findes Kommissionen at maatte gives medhold i , at en aendring af denne forordning ikke i det foreliggende tilfaelde kunne anses for rimelig , naar henses til , at ordningen er midlertidig , og idet der gaelder andre vilkaar for dens anvendelse end , hvad der er tilfaeldet med den i forordning nr . 260/68 omhandlede skat .

37 Dette anbringende kan herefter ikke laegges til grund .

38 Det maa herefter fastslaas , at sagsoegerne ikke har godtgjort , at forordning nr . 3821/81 er behaeftet med nogen retlige mangler .

Lovligheden af den nye metode for tilpasning af vederlagene

39 Til stoette for , at den ved afgoerelse 81/1061 indfoerte nye metode for tilpasning af vederlagene er ulovlig , har sagsoegerne gjort gaeldende , at den strider mod vedtaegtens artikel 65 , stk . 1 , idet det anfoeres , at :

_ Raadet ved den nye metode tager hensyn til »den saerlig vanskelige oekonomiske og sociale situation« , skoent det i henhold til artikel 65 , stk . 1 , er forpligtet til at tage hensyn til »Faellesskabernes oekonomiske og sociale politik« ,

_ Raadets formaal med at indfoere den nye metode er andre end dem , der ligger til grund for artikel 65 , stk . 1 ,

_ Raadet ved den nye metode undlader at tage hensyn til »eventuelle forhoejelser af det offentliges loenninger« .

40 Hvad angaar det foerste anbringende , finder Domstolen det i sig selv afgoerende , at selv om begrebet »oekonomisk og social politik« ikke er identisk med begrebet »oekonomisk og social situation« , er der dog en aabenbar sammenhaeng mellem de to begreber , idet fastlaeggelsen af en oekonomisk og social politik ikke kan ske uden hensyntagen til den oekonomiske og sociale situation . Det bemaerkes endvidere , at som det fremgaar af sagsoegtes og intervenienternes svar paa spoergsmaalene fra Domstolen , er en loentilbageholdenhed , som kan skabe et rimeligt forhold mellem loenudviklingen og udviklingen i produktiviteten , et af de vaesentligste maal , som Raadet har anbefalet medlemsstaterne at fremme i forbindelse med deres oekonomiske politik , og loentilbageholdenhed er i alle medlemsstaterne _ paa grundlag af virkemidler , der kan vaere forskellige fra land til land _ et led i den foerte politik . Det findes herefter ikke at vaere i strid med vedtaegtens artikel 65 , at Raadet har truffet bestemmelse om , at der i forbindelse med afgoerelser om eventuelle tilpasninger af tjenestemaendenes vederlag i medfoer af denne bestemmelse ogsaa skal tages hensyn til den oekonomiske og sociale situation .

41 Ved det andet anbringende har sagsoegerne gjort gaeldende , at da afgoerelse 81/1061 er traadt i kraft samtidig med forordning nr . 3821/81 , maa der anlaegges den vurdering af indfoerelsen af det ekstraordinaere fradrag , at Raadet ved hjaelp af en i medfoer af vedtaegtens artikel 65 truffet foranstaltning har forfulgt andre formaal end dem , der ligger til grund for denne bestemmelse . Der kan ikke gives sagsoegerne medhold heri , idet indfoerelsen af det ekstraordinaere fradrag som allerede anfoert i forbindelse med spoergsmaalet om lovligheden af forordning nr . 3821/81 er sket ved en aendring af vedtaegten og ikke ved en i medfoer af vedtaegtens artikel 65 truffet foranstaltning , naermere bestemt afgoerelse 81/1061 .

42 Om det tredje anbringende bemaerkes , at sagsoegerne herved goer gaeldende , at indfoerelsen af det ekstraordinaere fradrag strider mod vedtaegtens artikel 65 . Som allerede anfoert i forbindelse med spoergsmaalet om lovligheden af forordning nr . 3821/81 kan dette ikke laegges til grund , hvorfor det er ufornoedent at behandle dette anbringende naermere her .

43 Det fremgaar af det ovenfor anfoerte , at sagsoegerne ikke har godtgjort , at afgoerelse 81/1061 er behaeftet med nogen retlige mangler .

44 Sagsoegte vil herefter vaere at frifinde .

Sagens omkostninger

45 Ifoelge procesreglementets artikel 69 doemmes den part , der taber sagen , til at afholde sagens omkostninger . I henhold til procesreglementets artikel 70 baerer institutionerne dog selv de omkostninger , som de har afholdt i sager anlagt af ansatte ved Faellesskaberne . De parter , som har interveneret til stoette for Kommissionens paastande , boer ligeledes selv baere deres egne omkostninger .

46 Hver part boer herefter baere sine omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1 ) Sagsoegte frifindes .

2 ) Hver part baerer sine omkostninger .