EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen

Tilbage til forsiden

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 61984CJ0021

Domstolens Dom af 9. maj 1985.
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik.
Frankeringsmaskiner - nægtelse af godkendelse.
Sag 21/84.

Samling af Afgørelser 1985 -01355

ECLI-indikator: ECLI:EU:C:1985:184

61984J0021

DOMSTOLENS DOM AF 9 MAJ 1985. - KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER MOD DEN FRANSKE REPUBLIK. - FRANKERINGSMASKINER - NAEGTELSE AF GODKENDELSE. - SAG 21/84.

Samling af Afgørelser 1985 side 01355


Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse

Nøgleord


Frie varebevaegelser _ kvantitative restriktioner _ foranstaltninger med tilsvarende virkning _ en lovbestemmelses formelle overensstemmelse med traktatens artikel 30 _ ikke tilstraekkeligt _ hensyntagen til om administrativ praksis er protektionistisk eller diskriminatorisk _ betingelser

( EOEF-traktaten , art . 30 )

Sammendrag


Det forhold , at en lovbestemmelse formelt er i overensstemmelse med traktatens artikel 30 , er ikke tilstraekkelig til , at en medlemsstat opfylder de forpligtelser , der foelger af denne bestemmelse . Forbudet mod foranstaltninger med tilsvarende virkning som kvantitative restriktioner ville nemlig miste en stor del af sin tilsigtede virkning , hvis det ikke kunne hindre en administrativ praksis , der paa trods af den omhandlede lovbestemmelse er protektionistisk eller diskriminatorisk .

For at en _ protektionistisk eller diskriminatorisk _ administrativ praksis kan udgoere en foranstaltning , der er forbudt efter artikel 30 , skal den frembyde en vis grad af fasthed og almenhed . Denne almenhed maa bedoemmes paa forskellig maade , alt efter om der er tale om et marked med mange erhvervsdrivende eller om et marked karakteriseret ved , at der kun er faa virksomheder . I sidstnaevnte tilfaelde kan en national myndigheds holdning over for en enkelt virksomhed allerede vaere en foranstaltning , der er uforenelig med artikel 30 .

Dommens præmisser


1 Ved staevning indleveret til Domstolens justitskontor den 23 . januar 1984 har Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber i medfoer af EOEF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om , at det statueres , at Den franske Republik har tilsidesat de forpligtelser , der paahviler den i medfoer af EOEF-traktatens artikel 30 , idet den uden at give en passende begrundelse har afvist at godkende frankeringsmaskiner fra en anden medlemsstat .

2 I Frankrig har brugerne af postvaesenet ligesom i de oevrige medlemsstater i almindelighed mulighed af at benytte frankeringsmaskiner til deres korrespondance , hvilket goer det muligt for dem at spare tid og penge . Da disse maskiner tjener til opkraevning af postgebyrer , er deres salg betinget af godkendelse fra postmyndighederne for at undgaa muligheden for svig . For Frankrigs vedkommende er de herfor gaeldende bestemmelser senest fastsat i artikel 2 i arrêté interministériel af 28 . januar 1980 om reglerne for brug af frankeringsmaskiner ( JORF 1980 , s . 1190 N.C .). Det fremgaar af artiklen , at »enhver frankeringsmaskine-prototype skal vaere godkendt af post- og telegrafvaesenet efter anbefaling af Det tekniske Raad« . Foer aendringen den 7 . marts 1984 bestemte artikel 3 i samme arrêté , at »medmindre andet foelger af internationale konventioner , skal disse maskiner samt deres tilbehoer og reservedele udelukkende vaere af fransk fabrikat« .

3 Denne traktatbrudssag har sin oprindelse i en klage , som er indgivet til Kommissionen af en stor britisk fabrikant , hvis postfrankeringsmaskiner er godkendt i talrige lande , men som siden 1 . januar 1973 forgaeves har forsoegt at opnaa godkendelse fra de franske postmyndigheder .

4 Til stoette for sin paastand har Kommissionen i det vaesentlige gjort gaeldende , at den generelle henvisning til internationale konventioner i arrêté interministériel artikel 3 ikke klart aabner det franske marked for maskiner af denne type , der indfoeres fra andre medlemsstater , at den derfor ikke fuldt ud kan opfylde de forpligtelser , der paahviler Den franske Republik i henhold til EOEF-traktatens artikel 30 , og at den maade , de franske postmyndigheder har anvendt godkendelsesordningen paa , i hvert fald var uforenelig med denne bestemmelse i det omfang , man uden passende begrundelse og gentagne gange har givet afslag paa ansoegninger om godkendelse indgivet af det klagende selskab .

5 Den franske regering har kun forsoegt at imoedegaa Kommissionens argumentation i sit telex til Kommissionen af 5 . februar 1982 som svar paa aabningsskrivelsen . Den gjorde deri gaeldende , at forbeholdet i betingelsen om fransk fabrikat var blevet indsat af hensyn til faellesskabsbestemmelserne om frie varebevaegelser , at dette forbehold ikke var rent formelt , fordi det havde muliggjort godkendelser og forhandling af to typer maskiner fremstillet i Forbundsrepublikken Tyskland , og at kun tekniske grunde havde vaeret til hinder for at give den klagende virksomhed den godkendelse , som den ansoegte om . I sit svarskrift har den franske regering derimod begraenset sig til at tilkendegive , at den har til hensigt at aendre artikel 3 i den naevnte arrêté interministériel saaledes , at maskiner indfoert fra andre medlemsstater udtrykkeligt sidestilles med maskiner af fransk fabrikat . Denne hensigt har fundet udtryk i et arrêté interministériel af 7 . marts 1984 ( JORF 1984 , s . 3092 N.C .), som bestemmer , at »maskinerne , herunder tilbehoer og reservedele , skal vaere fremstillet i Frankrig eller indfoert fra andre af Det europaeiske oekonomiske Faellesskabs medlemsstater , medmindre andet foelger af internationale konventioner.«

6 Kommissionen har under den mundtlige forhandling tilkendegivet , at denne sag i betragtning af lovaendringen kun vedroerer spoergsmaalet , om de franske postmyndigheders holdning over for det klagende selskab er forenelig med artikel 30 .

7 I staevningen har Kommissionen sammenfattet de skridt , som det klagende selskab har foretaget fra 1973 til 1980 saaledes :

_ fra 12 . december 1972 til juli 1975 , forhalinger i korrespondancen og resultatloese kontakter ;

_fra juli 1975 til december 1976 , brevveksling , hvorunder Centre national d ' etudes techniques ( CNET ) til sidst forlangte , at der blev foretaget tekniske aendringer i de apparater , der var indgivet til kontrol ;

_den 12 . februar 1977 ( med bekraeftelse den 12 . april 1977 ), endeligt afslag paa typegodkendelse paa grund af »mangler ved konstruktionen , der ikke kan afhjaelpes« , skoent den paagaeldende virksomhed var i faerd med at gennemfoere de af CNET forlangte aendringer i sine maskiner ;

_oktober 1977 , afslag paa en ny ansoegning indgivet i august , med den begrundelse , at det franske marked allerede var tilstraekkeligt forsynet med frankeringsmaskiner ;

_afslag i oktober 1980 paa en ny ansoegning med henvisning til , at den franske regerings holdning ikke havde aendret sig , men at ansoegningen kunne behandles paa ny , hvis der blev udviklet et elektronisk udstyr .

8 Det fremgaar desuden af forklaringer afgivet under retsmoedet den 6 . december 1984 , at en ny ansoegning indgivet den 25 . maj 1984 seks maaneder senere end ikke havde foert til , at undersoegelsesproceduren blot blev indledt , skoent ansoegningen delvis vedroerte en model , som allerede tidligere var blevet underkastet et vist antal proever af de franske myndigheder .

9 Under sagens administrative fase har den franske regering ganske vist forsoegt at forklare afslaget i februar 1977 . Den har herom i sit telex af 15 . februar 1982 anfoert , at »der var tale om et apparat , hvis sikkerhedssystem paa grund af selve sin udformning ikke paa tilfredsstillende maade kunne tilpasses det franske afgiftskonteringssystem ; dette system er baseret paa princippet om fakturering og opkraevning af frankeringsgebyrerne efter erlagt tjenesteydelse , hvilket er det modsatte af andre landes ordning ( herunder Det forenede Kongerige ), som har valgt et system , hvorefter afgifterne betales ved fradrag fra et beloeb , som paa forhaand er indregistreret paa en taeller i maskinen , og som betales forud af brugerne« . Kommissionen har i staevningen heroverfor anfoert , at »disse tekniske betragtninger i virkeligheden er uden genstand , fordi det klagende selskab , som er klar over denne forskel i udformningen af det franske og det britiske system , har taget hensyn dertil ved i april 1976 at indsende maskiner udformet efter det franske system til afproevning (...). De aendringer , som CNET kraevede i december 1976 , og som det klagende selskab gennemfoerte (...), angik kun visse aspekter af sikkerhedssystemets funktion . Det er i hvert fald klart , at en markant forskel af denne art , som vedroerer selve maskinens udformning , ikke har kunnet vaere genstand for punktvise aendringer i sidste oejeblik foer afproevningen ; desuden har en saadan forenelighed kunnet opdages straks ved maskinernes praesentation (...) « . Kommissionen er ikke herefter blevet modsagt af den franske regering .

10 Under disse omstaendigheder maa de faktiske omstaendigheder , saaledes som Kommissionen har fremstillet dem , anses for bevist . Disse faktiske omstaendigheder skal bedoemmes ud fra foelgende principper .

11 Det forhold , at en lovbestemmelse som den , der foreskriver forudgaaende godkendelse , foer frankeringgsmaskiner maa forhandles , formelt er i overensstemmelse med EOEF-traktatens artikel 30 , er ikke tilstraekkeligt til , at en medlemsstat opfylder de forpligtelser , som foelger af denne bestemmelse . Under daekke af en lovgivning af generel raekkevidde , som muliggoer godkendelse af maskiner indfoert fra andre medlemsstater , kan myndighederne meget vel indtage en holdning , der systematisk er til ugunst for importerede maskiner , enten ved en betydelig langsommelighed , som de udviser ved besvarelsen af ansoegninger om godkendelse eller ved udfoerelsen af proeverne , eller ved afslag paa godkendelse under henvisning til forskellige tekniske mangler , som ikke forklares udfoerligt , eller som viser sig urigtige .

12 Forbudet mod foranstaltninger med tilsvarende virkning som kvantitative restriktioner ville miste en stor del af sin tilsigtede virkning , hvis det ikke gjorde det muligt at forhindre protektionistisk eller diskriminatorisk praksis af denne art .

13 Det bemaerkes imidlertid , at en administrativ praksis for at udgoere en foranstaltning , der er forbudt i henhold til artikel 30 , skal frembyde en vis grad af fasthed og almenhed . Denne almenhed maa bedoemmes paa forskellig maade , alt efter om der er tale om et marked , der omfatter mange erhvervsdrivende , eller om et marked som markedet for frankeringsmaskiner , der er karakteriseret ved , at der kun er faa virksomheder . I sidstnaevnte tilfaelde kan en national myndigheds holdning over for en enkelt virksomhed allerede vaere en foranstaltning , der er uforenelig med artikel 30 .

14 Paa baggrund af disse principper fremgaar det af de faktiske omstaendigheder i den foreliggende sag , at de franske postmyndigheders adfaerd er en hindring for indfoerslerne , der er i strid med EOEF-traktatens artikel 30 .

15 Det maa derfor konkluderes , at Den franske Republik ved uden passende begrundelse at afslaa godkendelse af frankeringsmaskiner hidroerende fra en anden medlemsstat ikke har opfyldt de forpligtelser , som paahviler den i henhold til EOEF-traktatens artikel 30 .

Afgørelse om sagsomkostninger


Sagens omkostninger

16 I henhold til procesreglementets artikel 69 , stk . 2 , bliver den part , som taber sagen , doemt til at afholde sagens omkostninger . Da Den franske Republik har tabt sagen , vil den vaere at doemme til at betale sagens omkostninger .

Afgørelse


Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1 ) Den franske Republik har ved uden at give en passende begrundelse at have afvist at godkende frankeringsmaskiner fra en anden medlemsstat tilsidesat de forpligtelser , der paahviler den i medfoer af EOEF-traktatens artikel 30 .

2)Den franske Republik betaler sagens omkostninger .

Op