61982J0191

1 . Faelles handelspolitik _ beskyttelsesforanstaltninger mod subsidier fra tredjelandes side _ Kommissionens skoen

( Raadets forordning nr . 3017/79 )

2 . Faelles handelspolitik __ beskyttelsesforanstaltninger mod subsidier fra tredjelandes side _ berettiget interesse hos virksomhederne inden for Faellesskabet i , at der ivaerksaettes beskyttelsesforanstaltninger fra Faellesskabets side _ anmodning herom indgivet af virksomheder inden for Faellesskabet _ Kommissionens afvisning af at imoedekomme anmodningen _ de sagsoegende virksomheders soegsmaalsret _ omfang

( Raadets forordning nr . 3017/79 , art . 5 )

1 . Selv om Kommissionen ved udoevelsen af de befoejelser , den er tillagt efter forordning nr . 3017/79 , har pligt til objektivt at fastslaa de faktiske omstaendigheder med hensyn til , om der foreligger subsidier , og om disse kan forvolde virksomhederne inden for Faellesskabet skade , er forholdet dog det , at Kommissionen har et saerdeles vidt skoen ved afgoerelsen af , hvilke foranstaltninger der i Faellesskabets interesse eventuelt boer indfoeres for at imoedegaa den konstaterede situation .

2.I henhold til forordning nr . 3017/79 maa det anerkendes , at de virksomheder og sammenslutninger heraf , der kraenkes af subsidier fra tredjelandes side , har en berettiget interesse i , at der ivaerksaettes beskyttelsesforanstaltninger fra Faellesskabets side .

Virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder , som i medfoer af ovennaevnte forordnings artikel 5 har indgivet en klage til Kommissionen , hvori de anmoder denne om at indlede en antisubsidieringsprocedure , maa derfor ved Domstolen kunne fremkomme med enhver bemaerkning med henblik paa afgoerelsen af , om Kommissionen har overholdt de proceduremaessige garantier , klagerne har i henhold til forordning nr . 3017/79 , og om Kommissionen har begaaet aabenbare fejl ved sin vurdering af de faktiske forhold eller undladt at tage hensyn til vaesentlige omstaendigheder af en saadan art , at det maa antages at der er tale om en subsidievirkning , eller i sin begrundelse ladet hensyn spille ind , der maa ses som udtryk for magtfordrejning .

1 Ved staevning , indgivet til Domstolens justitskontor den 29 . juli 1982 , har Fédération de l ' industrie de l ' huilerie de la CEE ( FEDIOL ) i medfoer af EOEF-traktatens artikel 173 , stk . 2 , anlagt sag med paastand om annullation af en meddelelse af 25 . maj 1982 , hvorved Kommissionen i herhold til artikel 5 , stk . 5 , i Raadets forordning nr . 3017/79 af 20 . december 1979 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande , der ikke er medlemmer af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab ( EFT L 339 , s . 1 ) meddelte sagsoegeren , at der ikke ville blive indledt en antisubsidieringsprocedure mod import af sojaskrot fra Brasilien .

2 Ved dokument , indgivet den 11 . oktober 1982 , har Kommissionen i medfoer af procesreglementets artikel 91 fremsat begaering om , at Domstolen tager stilling til formalitetsspoergsmaalet uden at indlede behandlingen af realitetsspoergsmaalet .

3 Det fremgaar af sagen , at FEDIOL den 2 . april 1980 indgav en klage til Kommissionen , hvori sammenslutningen haevdede , at Forbundsrepublikken Brasilien ydede subsidier vedroerende eksport af sojaskrot , og anmodede Kommissionen om i medfoer af forordning nr . 2017/79 at inlede en antisubsidieringsprocedure , at kraeve en redegoerelse fra den brasilianske regering og at indfoere en midlertidig udligningstold .

4 I klagen , som blev fulgt op af yderligere oplysninger , anfoerte FEDIOL , at Brasilien ydede forskellige former for subsidier til eksporten af sojaskrot : dels presses den indenlandske pris paa sojaboenner , idet der var indfoert eksportrestitutioner med henblik paa fortrinsvis og nemt at forbeholde boennerne for den indenlandske industri ; dels ydes der fordele ved eksport af sojaskrot i kraft af foranstaltninger , truffet som led i den indenlandske skattepolitik , idet der paalaegges differentierede afgifter ved eksport af sojaboenner og sojaskrot og ydes gunstige kreditter ved eksport af sojaskrot . Set under ét havde foranstaltningerne ifoelge sagsoegerne til formaal at begunstige udviklingen af sojaolieindustrien i Brasilien , og skabte alvorlige vanskeligheder for industrien inden for Faellesskabet , idet dennes loensomhed bringes i fare .

5 FEDIOL har ikke bestridt , at Kommissionen har foretaget en undersoegelse vedroerende den praksis , FEDIOL klagede over , at den har foert forhandlinger med den brasilianske regering , og at den har opnaaet visse resultater samt endelig , at den loebende har holdt sagsoegeren underrettet om sagens behandling .

6 Den 30 . september 1981 tilstillede FEDIOL i medfoer af EOEF-traktatens artikel 175 , stk . 2 , Kommissionen en opfordring , hvori sammenslutningen kraevede , at der oejeblikkelig blev indledt en antisubsidieringsprocedure mod Brasilien . I skrivelsen hed det videre , at sammenslutningen ville indbringe sagen for Domstolen , og at den forbeholdt sig at kraeve erstatning af Faellesskabet for det tab , sammenslutningen ville lide som foelge af , at Kommissionen maatte beslutte ikke at indfoere en udligningstold .

7 Ved telex af 4 . december 1981 gav Kommissionen sagsoegeren meddelelse om de fremskridt , der var gjort i de konsultationer , der i henhold til GATT ' s antidumpingkodeks havde fundet sted med Brasiliens mission , og meddelte samtidig sagsoegeren , at den ikke paa davaerende tidspunkt havde til hensigt at indlede en antisubsidieringsprocedure .

8 Den 5 . februar 1982 fremsendte Kommissionen til sagsoegeren et arbejdsdokument af 4 . februar 1982 , hvori Kommissionen dels behandler de forskellige brasilianske foranstaltninger , som FEDIOL havde klaget over , dels behandler spoergsmaalet om , hvilken skade EF-industrien var blevet paafoert . I skrivelsen fastslog Kommissionen , at Brasilien i mellemtiden havde ophaevet de fleste af de forholdsregler , sagsoegeren havde klaget over , og at virkningen af de tilbagevaerende forholdsregler svarede til subsidier uden naevnevaerdig oekonomisk betydning . Kommissionen erklaerede , at det efter dens opfattelse herefter ville vaere »lidet oenskeligt« at indlede en antisubsidieringsprocedure , og gjorde opmaerksom paa , at der ved en samlet vurdering af sagen ikke alene burde tages hensyn til EF-industriens interesser , men ogsaa til forbrugernes interesser .

9 Den 5 . marts 1982 afholdtes et moede mellem Kommissionens tjenestegrene og repraesentanter for den sagsoegerende sammenslutning . Efter moedet tilstillede Kommissionen den 25 . maj 1982 sagsoegeren en skrivelse , underskrevet af den kompetente direktoer i generaldirektoratet »Forbindelser med tredje lande« ; Kommissionen omtalte foerst ovennaevnte udveksling af oplysninger og fortsatte videre :

»I henhold til artikel 5 , stk . 5 , i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 3017/79 skal jeg derfor meddele Dem , at Kommissionen ikke paataenker at indlede en antisubsidieringsprocedure mod import af sojaskrot fra Brasilien .

Det skal dog tilfoejes , at Kommissionen fortsat vil vaere opmaerksom paa en yderligere aendring af situationen inden for det paagaeldende omraade , navnlig fordi udviklingen i den brasilianske kreditpolitik kan give anledning til en vis aengstelse , saavel med hensyn til betalingsfrister som rentesatser.«

10 Det er denne meddelelse , FEDIOL i medfoer af traktatens artikel 173 , stk . 2 , har paastaaet annulleret .

11 I indlaegget vedroerende formalitetsindsigelsen har Kommissionen gjort gaeldende , at dens meddelelse af 25 . maj 1982 blot er en meddelelse i henhold til artikel 5 i forordning nr . 3017/79 , og at der ikke heri ligger nogen beslutning af et andet indhold . Ifoelge Kommissionen anerkendes det vel i henhold til forordningen , at virksomheder og sammenslutninger kan indbringe en klage , men forordningen giver dem ikke ret til at kraeve en antisubsidieringsprocedure indledt . Kommissionen har understreget , at den i henhold til forordningen har en vid skoensbefoejelse , og fremhaevet , at udoevelsen af skoennet haenger sammen med baade Faellesskabets oekonomiske og politiske interesser og de beroerte tredjelandes interesser . Efter Kommissionens opfattelse har forordningen ikke alene til formaal at beskytte EF-industrien , men generelt at varetage Faellesskabets saa forskelligartede interesser .

12 Efter Kommissionens opfattelse er skrivelsen af 25 . maj 1982 foelgelig ikke en retsakt , der kan anfaegtes i henhold til artikel 173 , stk . 2 , hvorfor sagen boer afvises .

13 Sagsoegeren har anfoert , at forordning nr . 3017/79 paalaegger Kommissionen en pligt til i medfoer af artikel 7 at indlede en officiel undersoegelse , saa snart der under procedurens indledende fase over for Kommissionen er fremlagt tilstraekkelige beviser for , at der er tale om en subsidievirkning , samt at der er forvoldt en skade over for EF-industrien . Naar dette er sket , kan Kommissionen ikke laengere udoeve et skoen med hensyn til de foelger , der skal drages heraf .

14 Sagsoegeren finder derfor , at hvis der foreligger subsidier og en deraf foelgende skade , har producenterne inden for Faellesskabet ret til at kraeve , at de kompetente faellesskabsinstitutioner _ efter at have konstateret de faktiske forhold _ indfoerer de noedvendige beskyttelsesforanstaltninger . Henset til de fremlagte bevisligheder , er det den sagsoegende sammenslutnings opfattelse , at den paa sagens nuvaerende trin kan kraeve , at Kommissionen indleder den i forordningens artikel 7 naevnte fase af den officielle undersoegelse .

15 Tvisten boer loeses i lyset af den undersoegelses- og beskyttelsesordning som helhed , der indfoertes ved forordning nr . 3017/79 . Sagsoegerens rettigheder boer fastlaegges inden for rammerne af naevnte ordning .

16 I henhold til artikel 5 , stk . 1 og 3 , kan enhver virksomhed eller sammenslutning af virksomheder inden for Faellesskabet , der anser sig for skadet eller truet af subsidieret import , indgive en klage til Kommissionen eller en medlemsstat , idet sidstnaevnte har pligt til at videresende klagen til Kommissionen . Paa foranledning af en klage skal der foretages konsultationer af medlemsstaternes reginger som naermere fastsat i forordningens artikel 6 .

17 Den undersoegelse , som Kommissionen skal foretage paa dette stadium , er naermere beskrevet i artikel 6 , stk . 4 , der angiver genstanden for de konsultationer , som gaar forud for enhver beslutning : forekomsten og omfanget af subsidievirkningen , den eventuelle skade og dennes omfang , aarsagsforbindelsen mellem den subsidierede import og skaden , og endelig arten af de foranstaltninger , der er egnede til at forebygge eller afhjaelpe den af subsidierne forvoldte skade .

18 Finder Kommissionen efter at have afsluttet ovennaevnte konsultationer , at klagen ikke indeholder tilstraekkelige beviser til at begrunde en undersoegelse , skal den give klageren meddelelse herom .

19 Finder Kommissionen derimod , at der er tilstraekkelige beviser til at indlede en officiel undersoegelse , skal den i henhold til artikel 7 traeffe en raekke foranstaltninger til offentliggoerelse , herunder give meddelelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende , samt foretage forskellige undersoegelser , enten selv eller i samarbejde med medlemsstaterne . Ifoelge samme artikels stk . 4 , 5 og 6 skal der gives klagerne mulighed for med visse undtagelser at faa kendskab til de oplysninger , Kommissionen har modtaget . Efter anmodning skal Kommissionen hoere dem , og de kan ligeledes anmode om at moedes med de oevrige parter , der beroeres af undersoegelsen . Allerede paa dette trin kan Faellesskabets myndigheder i henhold til samme artikels stk . 7 traeffe foreloebige afgoerelser eller anvende midlertidige foranstaltninger , der dog skal indfoeres »omgaaende« .

20 Med henblik paa , at den eventuelle virkning af subsidier kan ophaeves eller udlignes , indeholder forordningen bestemmelser om forskellige grader af foranstaltninger ; det kan dreje sig om tilsagn afgivet af oprindelses- eller eksportlandet for de paagaeldende varer , fastsaettelse af en midlertidig udligningstold og fastsaettelse af en endelig udligningstold .

21 De naermere regler om tilsagn findes i forordningens artikel 10 , som ligeledes bestemmer , hvilke foranstaltninger der skal traeffes i tilfaelde af , at de givne tilsagn misligholdes . Kommissionen accepterer de paagaeldende tilsagn efter afslutningen af den i artikel 6 naevnte konsultationsprocedure .

22 I henhold til artikel 11 kan Kommissionen paa anmodning af en medlemsstat eller paa eget initiativ paalaegge en midlertidig udligningstold , hvis det fremgaar af en foreloebig undersoegelse , at der foreligger subsidier , og hvis der foreligger tilstraekkeligt bevis for den deraf foelgende skade , og det af hensyn til Faellesskabets interesser findes paakraevet , at der gribes ind for at hindre , at der forvoldes skade under proceduren . En saadan told kan kun indfoeres efter den i artikel 6 naevnte konsultation , bortset fra yderst hastende tilfaelde . I medfoer af artikel 11 , stk . 4 , skal Kommissionen omgaaende underrette Raadet og medlemsstaterne om enhver afgoerelse om midlertidig told .

23 Saafremt det af Kommissionens endelige konstatering af de faktiske forhold fremgaar , at der foreligger subsidier samt en deraf foelgende skade , og det af hensyn til Faellesskabets interesser findes paakraevet , at Faellesskabet griber ind , traeffer Raadet med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen og efter konsultationer afgoerelse om paalaeggelse af en endelig udligningstold , jfr . forordningens artikel 12 .

24 Det bemaerkes , at i henhold til artikel 13 , stk . 1 , indfoeres saavel midlertidig som endelig udligningstold ved forordning .

25 En sammenligning af bestemmelserne vedroerende de paa hinanden foelgende faser af den ovenfor beskrevne procedure foerer til , at producenterne inden for Faellesskabet i henhold til forordningen maa anerkendes at have en berettiget interesse i , at der indfoeres antisubsidieringsforanstaltninger , og at forordningen tillaegger producenterne visse naermere angivne rettigheder , nemlig retten til at tilstille Kommissionen alle de oplysninger , der efter deres opfattelse maa anses for rimelige , at de paa visse betingelser kan faa kendskab til de oplysninger , Kommissionen har modtaget , at de efter anmodning bliver hoert , og at de kan moede de oevrige parter i samme procedure , og endelig at de underrettes i tilfaelde af , at Kommissionen beslutter ikke at tage en klage til foelge . Det skal bemaerkes , at saafremt sagen afsluttes efter den i artikel 5 naevnte indledende undersoegelse , skal meddelelsen til klageren i det mindste indeholde en redegoerelse for Kommissionens tilgrundliggende konklusioner og en kortfattet begrundelse herfor , saaledes som det bestemmes i artikel 9 med hensyn til afslutningen af de officielle undersoegelser .

26 Selv om Kommissionen ved udoevelsen af de befoejelser , den er tillagt efter forordning nr . 3017/79 , har pligt til objektivt at fastslaa de faktiske omstaendigheder med hensyn til , om der foreligger subsidier og den skade , de kan forvolde virksomhederne inden for Faellesskabet , er forholdet dog det , at Kommissionen har et saerdeles vidt skoen ved afgoerelsen af , hvilke foranstalt ninger der i Faellesskabets interesse eventuelt boer indfoeres for at imoedegaa den konstaterede situation .

27 Naevnte overvejelser , som hviler paa ordningen i henhold til forordning nr . 3017/79 , boer laegges til grund ved afgoerelsen af , om klagerne har soegsmaalsret .

28 I saa henseende maa det for det foerste anses for sikkert , hvilket Kommissionen ikke har bestridt , at klagerne maa anerkendes at have soegsmaalsret , saafremt de har gjort gaeldende , at Faellesskabets myndigheder har tilsidesat de rettigheder , klagerne udtrykkeligt er tillagt efter forordningen , dvs . retten til at indbringe en klage , den dermed forbundne ret til at kraeve , at Kommissionen undersoeger klagen med fornoeden omhu og i henhold til den fastsatte procedure , retten til at modtage oplysninger inden for de i forordningen fastsatte frister , og endelig _ saafremt Kommissionen beslutter ikke at tage klagen til foelge _ retten til at modtage oplysninger indeholdende mindst den redegoerelse , de er sikret i henhold til forordningens artikel 9 , stk . 2 .

29 Paa grundlag af den baerende tanke bag de principper , der ligger til grund for traktatens artikler 164 og 173 , maa det desuden anerkendes , at klagerne med hensyn til saavel vurderingen af de faktiske omstaendigheder som indfoerelsen af de i forordningen angivne beskyttelsesforanstaltninger kan paaberaabe sig en proevelsesret , der er afpasset efter de befoejelser , der inden for omraadet er forbeholdt Faellesskabets institutioner .

30 Ved Domstolen maa klagerne derfor kunne fremkomme med enhver bemaerkning med henblik paa afgoerelsen af , om Kommissionen har overholdt de proceduremaessige garantier , klagerne har i henhold til forordning nr . 3017/79 , og om Kommissionen hat begaaet aabenbare fejl ved sin vurdering af de faktiske forhold eller undladt at tage hensyn til vaesentlige omstaendigheder af en saadan art , at det maa antages , at der er tale om en subsidievirkning , eller i sin begrundelse ladet hensyn spille ind , der maa ses som udtryk for magtfordrejning . I den forbindelse kan Domstolen ikke proeve den vurdering , der i henhold til forordningen er forbeholdt Faellesskabets myndigheder , men Domstolen skal udoeve den proevelsesret , den normalt udoever over for et skoen , der er tillagt en forvaltningsmyndighed .

31 Det foelger af det ovenfor anfoerte , at Kommissionen ikke kan gives medhold i , at en sag , der anlaegges af de i forordningens artikel 5 naevnte klagere , principielt boer afvises . Som ovenfor fastslaaet , maa det i henhold til forordningen anerkendes , at de virksomheder og sammenslutninger heraf , der kraenkes af subsidier fra tredjelandes side , har en berettiget interesse i , at der ivaerksaettes beskyttelsesforanstaltninger fra Faellesskabets side ; de maa derfor tilkendes soegsmaalsret i kraft af deres retsstilling ifoelge forordningen .

32 Det paahviler herefter sagsoegeren at fremfoere sine anbringender under den fortsatte behandling af sagen og at godtgoere , at anbringenderne falder inden for graenserne for den retsbeskyttelse , sagsoegeren har i henhold til forordning nr . 3017/79 og traktatens generelle principper .

33 Af alle ovennaevnte grunde vil sagen vaere at fremme til realitetsbehandling .

Sagens omkostninger

34 Spoergsmaalet om sagens omkostninger vil vaere at udsaette .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

inden der traeffes afgoerelse om realiteten :

1 . Sagen fremmes til realitetsbehandling .

2 . Spoergsmaalet om sagens omkostninger udsaettes .