1.

Overgangsperiode — beskyttelsesforanstaltninger — forudgående høring af de pågældende regeringer — fyldestgørende form

(EØF-traktaten, artikel 226)

2.

Overgangsperiode — beskyttelsesforanstaltninger — økonomisk sektor — begreb

(EØF-traktaten, artikel 226)

3.

Overgangsperiode — beskyttelsesforanstaltninger — alvorlige vanskeligheder — begreb

(EØF-traktaten, artikel 226)

4.

Overgangsperiode — beskyttelsesforanstaltninger — virkninger på fællesmarkedet — mindst mulige forstyrrelser — geografisk afgrænsning

(EØF-traktaten, artikel 226)

5.

Overgangsperiode — beskyttelsesforanstaltninger — sondring efter medlemsstater tillade-lig

(EØF-traktaten, artikel 226)

6.

Forskelsbehandling — indicier — formel og materiel forskelsbehandling — kriterium

(EØF-traktaten, artikel 7)

1.

Uafhængigt af spørgsmålet, i hvilket omfang Kommissionen, når den har fået forelagt en ansøgning i henhold til artikel 226, er forpligtet til forudgående at høre enhver anden berørt regering, er der sket høring, når Kommissionen har informeret den pågældende regering om ansøgningen, og denne regering ikke har besvaret Kommissionens spørgsmål inden for en i forhold til den i traktaten krævede hast passende frist.

2.

Produktionen af en vare kan udgøre en økonomisk sektor, som forstået i EØF-traktatens artikel 226, når denne vare efter almindelig opfattelse klart adskiller sig fra andre beslægtede varer.

3.

Eksistensen af alvorlige forstyrrelser, der kan vedvare, udelukkes ikke af det forhold, at de berørte selv gør sig anstrengelser for at understøtte Kommissionens foranstaltninger, idet sådanne anstrengelser forudsættes i artikel 226, som er beregnet på at muliggøre tilpasningen til fællesmarkedet af den sektor, der er i vanskeligheder.

4.

Da Kommissionen ved anvendelsen af EØF-traktatens artikel 226 er forpligtet til i første række at vælge de foranstaltninger, som mindst muligt forstyrrer fællesmarkedets funktion, må den i tvivlstilfælde gå ud fra, at markedets »fælles« karakter lider mindre skade, hvis traktatens regler kun fraviges i forholdet mellem to medlemsstater.

5.

Når der skal gives tilladelse til beskyttelsesforanstaltninger, har Kommissionen ret til at sondre efter medlemsstater og ikke alene efter virksomheder på fællesmarkedet, hvis der er fornuftige grunde til at foretage en sådan afgrænsning.

Dette er tilfældet, når der i nogle medlemslande kan konstateres et prisniveau, der adskiller sig klart fra prisniveauet i de andre lande.

6.

En forskellig behandling af uens situationer fører ikke automatisk til den konklusion, at der foreligger forskelsbehandling, idet en formel forskelsbehandling i realiteten kan vise sig at være en ikke-materiel forskelsbehandling.