A.

der henviser til, at Den Europæiske Revisionsret i ovennævnte beretning anførte, at den havde fået rimelig sikkerhed for, at regnskabet for det regnskabsår, der afsluttedes pr. 31. december 2002, er rigtigt, og at de underliggende transaktioner som helhed betragtet er lovlige og formelt rigtige,

B.

der henviser til, at Parlamentet i henhold til den nye finansforordnings artikel 185 for første gang udøver sine beføjelser til at meddele decharge til agenturets direktør for gennemførelse af agenturets budget for regnskabsåret 2002,

C.

der henviser til, at dette nye forhold til agenturet blev indledt med, at Parlamentets kompetente udvalg modtog oplysninger som svar på spørgsmål, som det havde fremsendt.

1.

bemærker følgende tal fra Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurderings regnskab for regnskabsårene 2002 og 2001:

Forvaltningsregnskab for regnskabsårene 2002 og 2001

2.

forventer, at agenturet i forbindelse med vedtagelsen af sine finansielle bestemmelser i fuldt omfang tager højde for forslagene i Revisionsrettens udtalelse nr. 6/2003 af den 17. juli 2003;

3.

glæder sig over den aftale, der blev indgået mellem agenturet og Kommissionen om at betale fællesskabstilskuddet i tre rater med henblik på at reducere fremførslerne; bemærker endvidere den reviderede procedure, der er vedtaget efter aftale med Revisionsretten, med hensyn til forpligtelser i tilfælde af et eventuelt ønske om inspektion for bedre at overholde princippet om etårighed; opfordrer agenturet til yderligere at kommentere, hvorvidt anvendelse af opdelte bevillinger kan have en positiv indvirkning på omfanget af fremførsler;

4.

understreger imidlertid, at mængden af fremførsler, der opstår på grund af den procedure, der anvendes i forbindelse med et nationalt kontors inspektion, skal reduceres, uanset hvilken aftale, der er indgået;

5.

bemærker med interesse den aftale, der er indgået mellem agenturet og Kommissionen, som i henhold til den nye finansforordning åbner mulighed for, at agenturets positive saldo i regnskabet over budgetgennemførelsen vil være disponibel på budgetposten for fællesskabstilskuddet, hvis dets indtægter fra gebyrer viser sig at være lavere end budgetteret; understreger, at agenturets ansvar, navnlig inden for overvågning af lægemidler, rækker ud over det, der kan dækkes af gebyrer fra virksomheder, der ansøger om godkendelse af lægemidler; er af den opfattelse, at denne løsning, som gør det muligt at behandle fremførsler, der er relateret til indtægter i form af fællesskabstilskud og gebyrer, er pragmatisk, og at den skaber den fleksibilitet, der er nødvendig i lyset af agenturets særlige karakteristika;

6.

bemærker agenturets svar vedrørende de foranstaltninger, der er truffet med henblik på at forbedre behandlingen af forskud, der udbetales i forbindelse med inspektioner, og de beløb, der skal betales i gebyr; forventer, at agenturet uddyber oplysningerne vedrørende anvendelsen af kunders indbetalinger;

7.

bemærker de foranstaltninger, der er iværksat med henblik på at forbedre de interne kontrolprocedurer; forventer, at agenturet opfylder de krav, der stilles i forbindelse med systematisk fremskaffelse af de nødvendige støttedokumenter, der vedrører betalingerne;

8.

glæder sig over agenturets afgørelse om at formalisere funktionen for en intern revisionstjeneste; forventer, at agenturet og Kommissionen træffer flere foranstaltninger med henblik på at forbedre samarbejdet mellem den pågældende tjeneste og Kommissionens Interne Revisionstjeneste (IAS);

9.

gentager den holdning, det gav udtryk for i sine beslutninger (7) vedrørende decharge til agenturerne for 2001 med hensyn til gennemførelse af den nye finansforordning; opfordrer Kommissionen og agenturerne til at fortsætte deres samarbejde, især på de områder, der vedrører procedurer for bogføring, intern revision, forvaltning og kontrol, for at sikre, at der etableres en sammenhængende, harmoniseret ramme for agenturernes funktionsmåde;

10.

minder om, at det udtrykte bekymring i forbindelse med dechargebeslutningen for 2001 vedrørende manglende kontrol med agenturerne fra Kommissionens Interne Revisionstjenestes side (IAS); udtrykker dyb bekymring over, at en sådan kontrol tilsyneladende ikke er foregået i år; anmoder Kommissionen og IAS om at forklare årsagerne til dette og at tilvejebringe data vedrørende antallet af ansatte, som den interne revisor har til rådighed til at foretage kontrol i agenturerne; forventer, at Kommissionen angiver, hvordan den kan sikre, at der foretages tilstrækkelig og korrekt kontrol i satellitorganerne, især af IAS;

11.

understreger, at det er vigtigt, at agenturerne underkastes OLAF's undersøgelsesbeføjelser på de samme betingelser som institutionerne (8); opfordrer Revisionsretten til, inden vedtagelse af dechargebeslutningen, at give oplysninger om, hvorvidt de fællesskabsorganer, der har tiltrådt den interinstitutionelle aftale af den 25. maj 1999 (9) vedrørende OLAF's interne undersøgelser, gjorde dette på de samme vilkår som nævnt i bilaget til denne aftale;

12.

bemærker, at nogle af agenturerne i deres svar på spørgsmålet i spørgeskemaet om, hvordan det gentagne problem vedrørende betydelige fremførsler kunne løses, nævner mulighederne i den nye finansforordning, som gør det muligt at anvende »opdelte bevillinger«; opfordrer agenturerne til bedre at forklare deres analyser og navnlig at angive, hvilke af deres aktiviteter der er af flerårig karakter, og som derfor kunne finansieres ved sådanne bevillinger;

13.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge sin holdning til en sådan løsning og i tilfælde af, at en sådan løsning vurderes som umulig, at foreslå alternativer, der gør det muligt at reducere overførslerne betydeligt;

14.

understreger, at Kommissionen forud for enhver afgørelse om at oprette et agentur skal foretage en grundig analyse af behovet og den tilførte merværdi, som de udførte funktioner vil indebære, i lyset af principperne om subsidiaritet, budgetstringens og procedureforenkling;

15.

opfordrer Kommissionen til at foretage en overordnet undersøgelse af de aktiviteter, der i øjeblikket udføres af forskellige fællesskabsorganer, med henblik på at finde ud af, om aktiviteterne eventuelt overlapper hinanden eller tjener de samme formål, for derefter at foreslå passende løsninger, herunder mulige sammenlægninger af agenturer;

16.

er bekymret over, at der er ubalance mellem de administrative udgifter og driftsudgifterne i mange agenturer, hvor de administrative udgifter overstiger driftsudgifterne; opfordrer derfor Kommissionen og agenturerne til at fastsætte mål med henblik på at reducere de administrative udgifter i forhold til det samlede udgiftsniveau inden for en fastsat tidsperiode; bemærker, at mange agenturer ser muligheder inden for dette område, hvilket fremgår af spørgeskemaet;

17.

tilskynder under henvisning til svarene i spørgeskemaet vedrørende interinstitutionelt samarbejde agenturerne til at forbedre deres indbyrdes samarbejde med henblik på at opfylde deres behov inden for specifikke områder (for eksempel udvikling af software) og reducere omkostningerne i stedet for at vælge løsninger, som fra starten var udformet til Kommissionen, og som ofte har vist sig at være for omfattende og komplicerede til at opfylde deres særlige behov;

18.

opfordrer agenturerne til at tilrettelægge og udvikle et nært samarbejde med de ansvarlige parlamentsudvalg; anmoder de stående udvalg, inden for hvis sagsområde agenturernes aktiviteter henhører, om at samordne deres indsats med Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget med henblik på at sikre en effektiv overvågning af agenturernes aktiviteter;

19.

glæder sig over svarene og forslagene i spørgeskemaundersøgelsen vedrørende andre finansieringskilder; bemærker, at mange nuværende kilder og forslag omhandler udlejning af bygninger og faciliteter og salg af publikationer og oplysninger; erkender, at ikke alle agenturer bl.a. af uafhængighedsmæssige årsager vil acceptere yderligere finansieringskilder; fremhæver stordriftsfordelene og de finansielle fordele, der er forbundet med, at ikke-medlemsstater deltager i visse agenturers aktiviteter; opfordrer Kommissionen og agenturerne til at fremsætte konstruktive forslag med hensyn til yderligere udvikling af nye finansieringskilder, som kunne øge graden af selvfinansiering;

20.

glæder sig over de økonomiske bidrag, som nogle medlemsstater eller regioner yder til de agenturer, der er placeret i deres område; mener, at det er vigtigt, at Rådet og Kommissionen kræver sådanne bidrag, især ved etableringen af nye agenturer;

21.

minder om sin holdning (10) om, at de mange forskellige strukturer, som de eksisterende agenturer bygger på, anses for at være begrænsende for »gennemsigtigheden og forståeligheden, og at denne mangfoldighed ikke kan retfærdiggøres, selv når de forskelligartede opgaver tages i betragtning«; opfordrer Kommissionen til at foretage en gennemgang af alle de eksisterende agenturer med henblik på at foreslå hensigtsmæssige ændringer af deres basisretsakter (11), for at tilpasse dem til de modeller, som den fremtidige reguleringsramme bør omfatte; pålægger de kompetente udvalg at sørge for opfølgning af denne grundige gennemgang, som bør igangsættes så hurtigt som muligt og tage højde for de horisontale spørgsmål, der nævnes i denne dechargebeslutning;

22.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge passende forslag, der er rettet mod at skabe sådanne harmoniserede rammebetingelser for agenturerne, før eller i det mindste samtidig med fremlæggelsen af de lovgivningsmæssige forslag til de nye agenturer; fastholder, at en interinstitutionel aftale, der uddyber fælles retningslinjer, er en nødvendig betingelse for at sikre harmonisering;

23.

bemærker, at den nye finansforordning betyder, at agenturernes organisationsdiagrammer nu fastlægges af budgetmyndigheden; understreger vigtigheden af denne ændring i forbindelse med agenturernes fremtidige dechargeprocedurer med hensyn til kontrol af anvendelsen af tjenestemandsvedtægten i forbindelse med ansættelse, forfremmelse, antallet af ledige stillinger og ansættelsespolitik;

24.

bemærker, at det ved en spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med budgetproceduren for 2004 blev fastslået, at det gennemsnitlige antal år før forfremmelse ved flere agenturer lå betydeligt under det, der er Kommissionens politik, at procentsatsen for ledige stillinger var betydelig højere end i andre institutioner, og at flere af de opslåede nye stillinger ikke blev opslået på det laveste løntrin; er af den opfattelse, at personalepolitik bør udgøre et vigtigt element i forbindelse med en gennemgang af de eksisterende agenturer;

25.

er af den opfattelse, at agenturernes personalepolitik bør overholde finansforordningen, tjenestemandsvedtægten og den bedste praksis, som institutionerne generelt følger; mener, at Kommissionen er blevet anmodet om før budgetproceduren for 2005 at angive retningslinjerne for personalepolitikken, især procentsatsen for ledige stillinger og for forfremmelser, ansættelsesniveauet samt en standardkarriereprofil;

26.

minder om, at agenturerne i vid udstrækning bør ansætte personale på midlertidige kontrakter for at bevare fleksibiliteten og effektiviteten;

27.

er bekymret over de alvorlige uregelmæssigheder, der er konstateret i forbindelse med Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrugs udvælgelsesprocedurer, herunder uklar meddelelse om udvælgelsesprøve, ufuldstændige protokoller fra udvælgelsesudvalg, ikke på forhånd fastlagte kriterier for vurdering af ansøgere (12); er meget bekymret for, at dette ikke er et enkeltstående tilfælde, men at agenturerne generelt har vanskeligt ved at håndtere disse ganske komplekse procedurer på en retfærdig og gennemsigtig måde;

28.

mener, at de udvælgelsesprocedurer, som agenturerne iværksætter, bør opfylde de samme standarder, som dem De Europæiske Fællesskabers Personaleudvælgelseskontor (EPSO) iværksætter, og at de ikke bør opfattes som en hurtig og nem vej ind i Fællesskabets tjenestemandsstab;

29.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge forslag med henblik på at sikre, at alle agenturer kan få hjælp og støtte fra EPSO i forbindelse med tilrettelæggelse af udvælgelsesprocedurer, og at der etableres en ekstern mekanisme, der kan anvendes til at godkende sådanne procedurer, inden ansættelse finder sted.