This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32001Q0427(02)
Amendments to the Instructions to the Registrar of the Court of First Instance of 29 March 2001
Ændringer i instruksen for justitssekretæren ved Retten i Første Instans af 29. marts 2001
Ændringer i instruksen for justitssekretæren ved Retten i Første Instans af 29. marts 2001
EFT L 119 af 27.4.2001, p. 2–3
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 04/09/2007; ophævet og erstattet af 32007Q0904(01)
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Modifies | 31991Q0704(02) | ændring | ART9 | 28/04/2001 | |
Modifies | 31994Q0322 | ændring | ART1 | 28/04/2001 | |
Modifies | 31994Q0322 | ændring | ART18.1 | 28/04/2001 | |
Modifies | 31994Q0322 | ændring | ART6.1 | 28/04/2001 | |
Modifies | 31994Q0322 | ændring | ART18.3 | 28/04/2001 | |
Modifies | 31994Q0322 | ændring | ART9 | 28/04/2001 | |
Modifies | 31994Q0322 | ændring | ART6.3 | 28/04/2001 | |
Modifies | 31994Q0322 | ændring | ART3.3 | 28/04/2001 | |
Modifies | 31994Q0322 | slettelse | ART10.3 | 28/04/2001 | |
Modifies | 31994Q0322 | ændring | ART11.1 | 28/04/2001 | |
Modifies | 31994Q0322 | ændring | ART3.4 | 28/04/2001 | |
Modifies | 31994Q0322 | ændring | ART5.2 | 28/04/2001 |
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Repealed by | 32007Q0904(01) |
Ændringer i instruksen for justitssekretæren ved Retten i Første Instans af 29. marts 2001
EF-Tidende nr. L 119 af 27/04/2001 s. 0002 - 0003
Ændringer i instruksen for justitssekretæren ved retten i første instans af 29. marts 2001 DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS RET I FØRSTE INSTANS HAR - efter forslag fra Rettens præsident, under henvisning til procesreglementet fastsat den 2. maj 1991, som senest ændret den 6. december 2000, særlig artikel 23 - FASTSAT FØLGENDE ÆNDRINGER I INSTRUKSEN FOR JUSTITSSEKRETÆREN: Artikel 1 1. (uden betydning for den danske udgave) 2. (uden betydning for den danske udgave) 3. I artikel 3, stk. 3, ændres ordene "i registrets margen" til "i registret". I artikel 3, stk. 3, indsættes følgende som andet afsnit: "Såfremt registret føres elektronisk, skal det være udformet således, at registreringer ikke kan slettes, og at enhver efterfølgende ændring eller rettelse af en indførsel kan identificeres." I artikel 3, stk. 4, andet afsnit, ændres andet punktum til følgende andet og tredje punktum: "Påtegningen udfærdiges på processproget. Påtegningen på originaleksemplaret af procesdokumentet skal underskrives af justitssekretæren." 4. Artikel 5, stk. 2, andet punktum, udgår. 5. I artikel 6, stk. 1, første punktum, indsættes efter ordene "procesreglementet og" ordene "i de praktiske anvisninger til parterne, som Retten har vedtaget, samt". I artikel 6, stk. 3, første afsnit, ændres ordene "artikel 10, stk. 3, om brug af telefax" til "procesreglementets artikel 43, stk. 6, om indlevering af dokumenter pr. telefax eller ved ethvert andet teknisk kommunikationsmiddel". 6. Artikel 9 affattes således: "Artikel 9 Forkyndelser 1. Forkyndelse sker efter procesreglementets artikel 100, stk. 1, ved, at en bekræftet genpart af det dokument, der skal forkyndes, fremsendes til modtageren ved rekommanderet brev med modtagelsesbevis eller ved, at en sådan genpart afleveres til modtageren mod kvittering. Genpartens rigtighed bekræftes om fornødent af justitssekretæren. Genparten af dokumentet fremsendes med en følgeskrivelse, der skal indeholde oplysning om sagens nummer og dokumentets nummer i registret samt en kort angivelse af, hvilket dokument der er tale om. Det underskrevne originaleksemplar af følgeskrivelsen opbevares i sagsakterne. 2. Når modtageren har angivet en valgt adresse i Luxembourg, sker forkyndelser over for den person, hos hvem der er valgt adresse. Såfremt en part i strid med procesreglementets artikel 44, stk. 2, har undladt at angive en valgt adresse i Luxembourg uden at indvillige i, at forkyndelser for ham sker pr. telefax eller ved ethvert andet teknisk kommunikationsmiddel, sker forkyndelse ved, at der til postvæsenet i Luxembourg afleveres et rekommanderet brev adresseret til partens befuldmægtigede eller advokat. 3. Såfremt en part i overensstemmelse med procesreglementets artikel 44, stk. 2, andet afsnit, har indvilliget i, at forkyndelser for ham sker pr. telefax eller ved ethvert andet teknisk kommunikationsmiddel, sker forkyndelse i overensstemmelse med procesreglementets artikel 100, stk. 2, ved fremsendelse af en genpart af det dokument, der skal forkyndes, på den pågældende måde. Ved Rettens domme og kendelser samt ved dokumenter, hvor fremsendelse af en genpart ikke kan ske af tekniske grunde eller på grund af dokumentets karakter eller omfang, sker forkyndelse i overensstemmelse med stk. 1. Såfremt modtageren ikke har angivet en valgt adresse i Luxembourg, underrettes han om forkyndelsen ved fremsendelse af en kopi af følgeskrivelsen pr. telefax eller ved ethvert andet teknisk kommunikationsmiddel, idet opmærksomheden henledes på bestemmelserne i procesreglementets artikel 100, stk. 2, andet afsnit. 4. Modtagelsesbeviset, kvitteringen, beviset for indleveringen af det rekommanderede brev til postvæsenet i Luxembourg eller dokumentation for fremsendelsen pr. telefax eller ved ethvert andet teknisk kommunikationsmiddel opbevares i sagsakterne sammen med en genpart af den fremsendelsesskrivelse, som ved forkyndelsen stiles til modtageren. 5. Hvis et dokument på grund af sit omfang kun er vedlagt et processkrift fra en part i et enkelt eksemplar, eller hvis det af andre grunde ikke er muligt at forkynde genparter af et dokument eller eksemplarer af en genstand, som er indleveret til Justitskontoret, orienterer justitssekretæren parterne herom med angivelse af, at de kan gøre sig bekendt med dokumentet eller genstanden på Justitskontoret." 7. Artikel 10, stk. 3, udgår. 8. I artikel 11, stk. 1, indsættes efter ordet "telefax" ordene "eller ved ethvert andet teknisk kommunikationsmiddel". 9. I artikel 18, stk. 1, indsættes efter ordene "et eksemplar af" ordene "de praktiske anvisninger, som Retten har vedtaget, og af". I artikel 18, stk. 3, indsættes efter ordet "procesreglementet" ordene ", af de praktiske anvisninger, som Retten har vedtaget,". Artikel 2 Disse ændringer i instruksen for justitssekretæren, som har retsgyldighed på de sprog, der er nævnt i procesreglementets artikel 36, stk. 2, offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. De træder i kraft dagen efter offentliggørelsen. Udfærdiget i Luxembourg den 29. marts 2001. H. Jung Justitssekretær B. Vesterdorf Præsident