19.6.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 215/247

—

der henviser til anmodning af 5. januar 2016 fra Mario Borghezio om beskyttelse af hans privilegier og immuniteter i forbindelse med en verserende straffesag ved retten i Milano (RGNR nr. 41838/13, RG GIP nr. 12607/14), hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 1. februar 2016,

—

der har hørt Mario Borghezio, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 5,

—

der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

—

der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol afsagde den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013 (1),

—

der henviser til artikel 1, stk. 1, litra A), i den italienske lov nr. 205/1993,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, og artikel 7 og 9,

—

der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0312/2016),

A.

der henviser til, at Mario Borghezio, medlem af Europa-Parlamentet, har anmodet om beskyttelse af sin parlamentariske immunitet i henhold til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 i forbindelse med en verserende straffesag ved retten i Milano; ifølge underretningen fra anklagemyndigheden påstås Borghezio at have forfægtet nogle idéer, der bygger på overlegenhed og racehad eller etnisk had, i et radioprogram, hvilket er strafbart i henhold til artikel 1, litra a), i den italienske lov nr. 205/1993;

B.

der henviser til, at artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter gensidigt udelukker hinanden (2); der henviser til, at den foreliggende sag kun vedrører nogle angiveligt diskriminerende meningstilkendegivelser fra et medlem af Europa-Parlamentet, hvorfor det giver sig selv, at det kun er protokollens artikel 8, der finder anvendelse;

C.

der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 8 i protokol nr. 7 hverken kan eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv;

D.

der henviser til, at Domstolen har fastslået, at en meningstilkendegivelse for at være omfattet af immuniteten skal være fremsat af et medlem af Europa-Parlamentet under udøvelsen af hans hverv, hvilket således forudsætter, at der foreligger en forbindelse mellem den udtrykte meningstilkendegivelse og det parlamentariske hverv; forbindelsen skal fremgå direkte og klart (3);

E.

der henviser til, at Mario Borghezio i det pågældende radioprogram blev anmodet om at udtale sig om udnævnelsen af og kompetencen hos et nyt medlem af den italienske regering, nemlig den nyudnævnte integrationsminister;

F.

der henviser til, at sagens faktiske omstændigheder, som de kommer til udtryk i de dokumenter, der er fremlagt for Retsudvalget og under høringen i udvalget, viser, at der ikke er nogen direkte og klar forbindelse mellem hans udtalelser og hans parlamentariske arbejde;

G.

der navnlig henviser til, at de påståede udtalelser er uforenelige med den tone, der normalt præger den offentlige debat og desuden er af dybt uparlamentarisk karakter; der henviser til, at de er i modstrid med artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og derfor ikke kan anses for at være afgivet som led i udøvelsen af hvervet som medlem af Europa-Parlamentet;

H.

der henviser til, at Mario Borghezio derfor ikke kan anses for at have handlet som led i udøvelsen af sit hverv som medlem af Europa-Parlamentet;

I.

der henviser til, at Domstolen har fastslået, at når der er anlagt en sag mod et medlem af Europa-Parlamentet ved en national ret, og denne er oplyst om, at det pågældende medlem af Parlamentet har indledt en procedure om beskyttelse af privilegier og immuniteter i henhold til Parlamentets forretningsorden, skal den nationale ret udsætte sagen og anmode Parlamentet om, at det afgiver sin udtalelse snarest muligt (4); retten i Milano, som sagen mod Borghezio var blevet anlagt ved, afviste at udsætte sagen og bestemte, at sagen skulle fortsætte, på trods af en anmodning fra Borghezio på grundlag af Domstolens relevante retspraksis;

1.

2.

3.

4.