Sag anlagt den 8. maj 2007 — Opus Arte UK mod KHIM — Arte (OPUS ARTE)

(Sag T-170/07)

(2007/C 170/56)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Opus Arte UK Ltd (Waldron, England) (ved barrister D. McFarland og solicitor J.A. Alchin)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Arte G.E.I.E. (Strasbourg, Frankrig)

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Opus Arte UK

Det omhandlede EF-varemærke: EF-figurmærket »Opus Arte« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 25 og 41 — ansøgning nr. 2 511 778

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: ARTE G.E.I.E.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-ord- og figurmærker og nationale ord- og figurmærker, der indeholder ordet »ARTE«, for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 25 og 41 og andre klasser, som ikke er relevante i nærværende sag.

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet som helhed

Appelkammerets afgørelse: Klagen taget til følge alene for så vidt angik »film- og fjernsynsproduktion og -distribution« i klasse 41, og registreringen kunne finde sted for så vidt angik de resterende varer og tjenesteydelser, der var ansøgt om.

Søgsmålsgrunde:

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet gjort to anbringender gældende.

I forbindelse med det første anbringende har sagsøgeren anført, at den anfægtede afgørelse udgør en tilsidesættelse af artikel 73 og 74 i Rådets forordning (EF) nr. 40/94. Ifølge sagsøgeren burde appelkammeret hverken have afvist at tage hensyn til relevante kendsgerninger, beviser og argumenter fremlagt af sagsøgeren, eller have støttet dets afgørelse på antagelser omkring faktiske forhold, som parterne ikke tidligere havde henvist til, eller på indsigerens vage og uunderbyggede påstande.

I forbindelse med det andet anbringende har sagsøgeren anført, at den anfægtede afgørelse er i strid med artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94, for så vidt som det blev konkluderet, at der var risiko for forveksling mellem »ARTE« og »OPUS ARTE«. Ifølge sagsøgeren kunne denne konklusion ikke støttes på den omtvistede lighed mellem varemærkerne, og den kunne heller ikke behørigt tilbagevise de formodninger, der kunne udledes af det positive bevis for, at der ikke ville ske forveksling, og den faktiske mangel på beviser for, at der ville ske forveksling, og den omstændighed, at varemærkerne uanfægtet har eksisteret samtidigt på markedet i Europa.