Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52003XG0329(02)

    Konklusioner fra Rådet (uddannelse, ungdom og kultur) samlingen den 6. februar 2003 — Bidrag til Det Europæiske Råd den 21. marts 2003

    EUT C 77 af 29.3.2003, p. 6–6 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    52003XG0329(02)

    Konklusioner fra Rådet (uddannelse, ungdom og kultur) samlingen den 6. februar 2003 — Bidrag til Det Europæiske Råd den 21. marts 2003

    EU-Tidende nr. C 077 af 29/03/2003 s. 0006 - 0006


    Konklusioner fra Rådet (uddannelse, ungdom og kultur)

    samlingen den 6. februar 2003

    Bidrag til Det Europæiske Råd den 21. marts 2003

    (2003/C 77/02)

    Betydningen af uddannelse og erhvervsuddannelse i Europas vidensamfund og økonomi og disse uddannelsers rolle i gennemførelsen af Lissabon-strategien er blevet understreget ofte og vedholdende siden marts 2000. Dette erkendes tillige i forbindelse med politik- og investeringsprioriteter i Kommissionens sammenfattende rapport til Det Europæiske Råds møde i foråret 2003.

    Rådet gør opmærksom på det igangværende arbejde med at gennemføre det detaljerede arbejdsprogram om opfølgningen af uddannelsessystemernes mål i Europa, der lægger vægt på både beskæftigelsesegnethed og andre dimensioner såsom social samhørighed, medborgerskab eller sproglig mangfoldighed, som Det Europæiske Råd bekræftede i konklusionerne fra mødet i Barcelona (15. og 16. marts 2002). Rådet bekræfter på ny sin vilje til at udarbejde interimsrapporten herom i tide inden Det Europæiske Råds forårsmøde i 2004.

    Rådet foreslår, at Det Europæiske Råd tilslutter sig disse bestræbelser, og især:

    - klart støtter de nuværende aktiviteter, der skal skabe tilstrækkelig sammenhæng, forenelighed og tiltrækning inden for uddannelse og erhvervsuddannelse i Europa, navnlig ved at gennemføre det detaljerede arbejdsprogram om målene, herunder København-erklæringen om erhvervsuddannelse, og ved yderligere at fremme Bologna-processen inden for de videregående uddannelser

    - understreger det fortsatte behov for beslutsomme skridt fremad for at fremme gennemsigtighed, anerkendelse af kvalifikationer og kvalitetssikring i Den Europæiske Union, samtidig med at medlemsstaternes ansvar respekteres

    - understreger betydningen af en stærk tilskyndelse til, at europæiske uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer og -institutioner bliver en reference på verdensplan

    - understreger betydningen af den nye generation af fællesskabsprogrammer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse for at nå Lissabon-målene som nævnt i det detaljerede arbejdsprogram om målene

    - understreger, hvor vigtige nyttige og effektive investeringer er for den fremtidige udvikling af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne.

    Top