This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 51997AC0456
Opinion of the Economic and Social Committee on the 'Green Paper - Living and working in the information society: People first'
Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Grønbog - Liv og arbejde i informationssamfundet: Mennesket i centrum«
Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Grønbog - Liv og arbejde i informationssamfundet: Mennesket i centrum«
EFT C 206 af 7.7.1997, p. 10–13
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Grønbog - Liv og arbejde i informationssamfundet: Mennesket i centrum«
EF-Tidende nr. C 206 af 07/07/1997 s. 0010
Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Grønbog - Liv og arbejde i informationssamfundet: Mennesket i centrum« (97/C 206/03) Kommissionen besluttede den 2. august 1996 under henvisning til EF-traktatens artikel 198 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte grønbog. Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Industri, Handel, Håndværk og Tjenesteydelser, som udpegede Burnel til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 4. april 1997. Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 345. plenarforsamling af 23. og 24. april 1997, mødet den 23. april 1997, med 107 stemmer for, 3 imod og 5 hverken for eller imod, følgende udtalelse. 1. Situationen af i dag 1.1. Samtidig med at Kommissionen udgiver en grønbog om informations- og kommunikationsteknologierne, er der blevet offentliggjort en undersøgelse udført af Booz Allen og Hamilton på opdrag af det nederlandske formandskab. Af denne rapport fremgår det at Den Europæiske Union halter bagefter når det drejer sig om informations- og kommunikationsteknologierne, og dette hvad enten man ser på hard- og softwareindustriens resultater eller anvendelsen af disse teknologier. Eksempler: Blandt verdens 20 største producenter af hard- og software er kun to europæiske: SAP og Software A.G. EU har udelukkende haft succes i de sektorer der i dag er de mindst rentable: kommutering, mobilkommunikation, specialiserede halvledere. I USA råder én ud af 10 personer over en pc, mens tallet i de vigtigste europæiske lande er én ud af 20. 90 % af de europæiske skoleelever forlader skolen uden nogensinde at have rørt en pc. Imidlertid skal det bemærkes at nok har universiteterne i USA på dette område et bemærkelsesværdigt forspring, men undervisningsinstitutionerne på de lavere niveauer er mindre godt udstyrede. 1.2. Inden for informations- og kommunikationsteknologier er der med andre ord en økonomisk og kulturel afgrund der skiller EU fra de nordamerikanske og asiatiske konkurrenter. Det fører ingen vegne at komme med bortforklaringer eller at lede efter syndebukke. Tidsfaktoren og den hurtighed hvormed beslutningerne træffes, er centrale for konkurrenceevnen og dermed for virksomhedernes udviklingsmuligheder. »Mens hesten venter på at græsset gror, risikerer den at dø af sult!« Grønbogen er altså yderst aktuel. 1.3. I betragtning af hvad der står på spil, hverken kan eller bør EU resignere. Europæerne har vist at de, hvis de forener deres viden og kunnen, er særdeles kompetente og effektive når det drejer sig om videnskabelig forskning, teknologiapplikationer og produktion med høj kvalitet og pålidelighed. 1.4. Hvis man skulle komme i en situation hvor entusiasmen eroderes, hvor udviklingen går i stå, eller især hvor dynamikken forsvinder, er det af allerstørste betydning at der rettes op på dette. 2. Vil læserne af grønbogen ikke sidde tilbage med en følelse af ustillet sult? 2.1. Grønbogens titel skærper appetitten. Mennesket bliver sat i centrum. Den side i historiebogen der handler om købmændenes Europa, er vendt. Men at en side er vendt, betyder ikke nødvendigvis at bogen er færdiglæst. Informationssamfundet peger i retning af en ny form for humanisme. Længe leve Borgernes Europa!, et Europa hvor viden, arbejde, rettigheder og muligheder deles på solidarisk vis. Hvem kan ikke gå ind for dette perspektiv? 2.2. Grønbogen indeholder mange elementer som ØSU kan skrive under på. Imidlertid må ØSU beklageligvis konstatere følgende: 2.2.1. Der lægges for lidt vægt på dagliglivet, som informations- og kommunikationsteknologierne har stor betydning for, og hvor perspektivet er enorme markedsmuligheder og dermed et stort antal arbejdspladser. Andre udviklingstendenser dukker op i horisonten, og senere vil atter andre dukke op. Man har aldrig kunnet bremse fremskridtet. 2.2.2. Her og der antydes der nogle løsningsmuligheder, men der gives for få konkrete forslag til med hvilke midler man kan anvende disse løsningsmuligheder. Vist er det nyttigt og vigtigt med ræsonnementer af filosofisk tilsnit, men disse skal konkretiseres hvis man ønsker at komme med et troværdigt svar på borgernes bekymringer, forventninger og behov, i en verden der udvikler sig med stor hast. Her er det på sin plads at minde om at ØSU allerede har anmodet om at der gennemføres »undersøgelser med henblik på at vurdere investeringsbehovet og beskæftigelseseffekten i forbindelse med etablering og drift af informationsmotorveje og nye tjenester« (). 2.2.3. I grønbogen giver informations- og kommunikationsteknologierne anledning til at tage hul på eller snarere at genoptage en grundlæggende debat der i betragtning af sin essentielle karakter aldrig vil blive afsluttet. Det kan ikke undre at Kommissionen f.eks. kommer ind på arbejdets tilrettelæggelse, undervisning og uddannelse, sundhed, adgang til sundhedsydelser, befolkningens aldring og konsekvenserne heraf, betydningen af en »menneskelig« fysisk planlægning osv. Der er tale om emner der har at gøre med menneskets respekt, værdighed og livskvalitet, og man bør derfor omgående og uden omsvøb give sig i kast med dem. Hver gang disse emner debatteres, bør man tage konsekvenserne af informations- og kommunikationsteknologierne i betragtning, idet disse bør betragtes som midler med alt hvad de indebærer af fordele, og hvad de måtte indebære af risici, således at man kan forsøge at forebygge disse og mildne konsekvenserne på forhånd. 2.2.4. Dette gælder således fornyelsen af den sociale dialog og dens institutioner som grønbogen fokuserer særligt på. Vist hænger alting sammen, men det er ikke rimeligt at udstyre en teknologi med en igangsætterrolle som arbejdsmarkedets parter har ansvar for, myndighed til og interesse i at udfylde, og som bør være genstand for lovgivning. 2.2.5. Desuden kan den sociale dialog bidrage til at bevidstgøre offentligheden og myndighederne om de innovative muligheder der er indbygget i informations- og kommunikationsteknologierne. Den relative mangel på tjenesteydelser i visse regioner er en af de vigtige indikatorer for social, økonomisk og kulturel underudvikling. For at rette op på denne situation bør man tage alle eksisterende midler i brug, herunder den sociale dialog, således at der kan udvikles en »tjenesteydelseskultur« i samfundet som helhed og i den offentlige forvaltning. 3. Kommissionen lægger op til en høring 3.1. Efter kollokviet i Dublin indledte Kommissionen en høring af de instanser den sædvanligvis er i kontakt med. Nok er der tale om et bredt panel, men det omfatter desværre ikke samtlige nationale repræsentanter for alle berørte aktører. ØSU beklager dette, ligesom det beklager at de nationale kontaktflader ikke i alle tilfælde har fungeret. I betragtning af emnets karakter og det der står på spil, finder ØSU det overraskende at grønbogen ikke har vundet genklang i medierne. 3.2. Kommissionen opfordrer endvidere borgerne til direkte at give deres mening til kende. Ville det ikke have været mere pædagogisk - Kommissionen har en reel pædagogisk opgave - at basere sig på hele netværket af interesseorganisationer ()? En sådan fremgangsmåde ville have været tidsbesparende uden at der ville blive lagt snærende bånd på de spontane individuelle meningstilkendegivelser. 3.3. ØSU afventer med interesse resultaterne af denne høring. ØSU ønsker at de instanser og personer der har reageret på Kommissionens opfordring om at give deres mening til kende, får et feedback. 4. Hverken sort eller hvidt 4.1. Enhver teknologi kan, ligesom tungen i Æsops fabel, bruges til det bedste som til det værste. En teknologi er i sagens natur et, moralsk og politisk neutralt, middel. 4.2. Informations- og kommunikationsteknologierne er udtryk for menneskets intelligens, men de er ikke udstyret med den mindste smule ansvar. Maskinen gør hvad den får besked på. Det er en komisk misforståelse når man siger at »det var computerens fejl«. 5. Informations- og kommunikationsteknologiernes konsekvenser for beskæftigelsen 5.1. Forfatterne til grønbogen er forholdsvis optimistiske med hensyn til informations- og kommunikationsteknologiernes jobskabende effekter. Enhver ny teknologi af et vist omfang vil i første omgang betyde at arbejdspladser nedlægges, og efterfølgende at der oprettes arbejdspladser. Af forskellige årsager sker udskiftningen ikke én for én, og de nye arbejdspladser kommer ikke nødvendigvis dem til gode der har mistet deres arbejde. 5.2. På lang sigt vil informations- og kommunikationsteknologierne skabe arbejdspladser, forudsat at markedsbetingelserne (udbud og efterspørgsel) er gunstige. Derfor er det vigtigt med f.eks. forskning, grundlæggende og vedvarende uddannelse og prognoser over personalebehovet. Hvilke job skal man forberede sig på? Og hvor mange? 5.3. Ovenfor omtalte undersøgelse af Booz Allen og Hamilton siger at hvis EU havde haft samme vækstrate som USA, ville der inden for informations- og kommunikationsteknologisektorerne være blevet skabt én million arbejdspladser, uden at det dog præciseres hvordan disse ville være karakteriseret. I perioden 1990-1995 var væksten 9,3 % i USA og 2,4 % i EU. 5.4. Et europæisk beskæftigelsesobservatorium der løbende tog hensyn til de positive og negative følgevirkninger af informations- og kommunikationsteknologierne, ville være et særdeles nyttigt redskab for en fremsynet beslutningstagning. 5.5. Informations- og kommunikationsteknologierne anklages for at fremme aktivitetsflytninger. I og med at de, sammen med andre faktorer, bidrager til at formindske afstandene i tid og rum, er dette ikke forkert. Men omvendt bidrager de også til at genoplive nedgangsramte nationale og europæiske zoner og til at bevare eller skabe arbejdspladser. Det egentlige problem består i visse aktivitetsflytninger ud af EU. Nok spiller informations- og kommunikationsteknologierne her en ledsagerolle, men de er ikke den primære årsag til disse flytninger. 5.6. Informations- og kommunikationsteknologierne har banet vej for distancearbejde, der for visse mennesker kan være en god løsning på et problem, men som også kan foranledige eller forstærke ensomhedsproblemet, hvilket igen kan medføre fysiske og psykiske lidelser og betyde øgede udgifter. Derfor er det vigtigt at der gives objektive oplysninger og individuel rådgivning. 5.7. De har endvidere skabt grobund for nye former for hjemmeindkøb, som for visse kundegrupper kan være et problem, hvorfor disse bør beskyttes mod urimelig afsætningspraksis eller for hurtige beslutninger. Forbrugerorganisationerne har en betydelig rolle at spille: vejledning, oplysning og interessevaretagelse. 5.8. Alt det der - på arbejdspladsen eller i fritiden - bidrager til en svækkelse af de personlige kontakter, er aldrig særlig godt. 5.9. Når det drejer sig om anvendelse af visse former for informations- og kommunikationsteknologier, råder små og mellemstore virksomheder ikke over samme midler som større virksomheder. Men de skaber arbejdspladser, de bør udvikle deres eksportpotentiel, og de optræder ofte som underleverandører for store virksomheder. ØSU ønsker dels at man med rådgivning, uddannelse og udstyr hjælper de små og mellemstore virksomheder med at udnytte informations- og kommunikationsteknologierne, og dels at det undersøges om der kan dannes partnerskaber mellem disse virksomheder og erfarne virksomheder. 6. Uddannelse, oplysning: svaret på borgernes frygt og forventninger 6.1. Uvidenhed giver næring til frygt og urealistiske forventninger. Viden gør fri og styrker den sociale, erhvervsmæssige og samfundsmæssige integration. 6.1.1. ØSU har derfor altid talt for en uddannelsesindsats der gøres så tidligt som muligt, og som er tilpasset og ajourført. På dette punkt er ØSU altså enig med grønbogen. 6.1.2. Informations- og kommunikationsteknologierne bør således indføres på alle niveauer i uddannelsessystemet, både som undervisningsobjekt og som redskab. 6.1.3. Et harmonisk forhold mellem generationerne er betingende for en familiemæssig og samfundsmæssig ligevægt i ordets bredeste forstand. Det er et faktum at visse informations- og kommunikationsteknologier, pga. deres fornyelseseffekt eller deres hurtige indtrængen, skaber uro i visse befolkningsgrupper, navnlig blandt de ældre, selv veluddannede, der risikerer at føle sig endnu mere isolerede. Der er tale om et reelt problem der kan afmystificeres gennem en pædagogisk indsats og en målrettet oplysningsindsats, og som dermed kan afhjælpes eller måske endog helt fjernes. Vist drejer det sig her om borgernes livsglæde og deres ret til at nyde godt af fremskridtet, men det der står på spil, er også samfundets ligevægt og de almene interesser, da man ved at fysisk og psykisk isolation er en af årsagerne til problemer hvis terapeutiske behandling ofte er kostbar. Der bør ydes støtte til den rolle ældresammenslutninger og foreninger der afhjælper ensomhed, spiller, og til den specialiserede indsats på området. Dette er endnu et eksempel på at der er sammenfald mellem individets og samfundets interesser. 6.1.4. Information er et konstituerende element i kultur, frihed og livskvalitet. Information bør tilfredsstille de deontologiske regler, leve op til princippet om mangfoldighed og være i overensstemmelse med folks samvittighed. 7. EU bør sætte alle kræfter ind når det drejer sig om informations- og kommunikationsteknologierne 7.1. ØSU fastholder at det er vigtigt at man analyserer virksomhedernes og borgernes behov. EU bør - efter forhandling og i solidarisk ånd - ud over den teoretiske analyse og de teoretiske konstateringer tage en række stærke initiativer da det europæiske samfund ellers, som følge af globaliseringen af økonomien og produktionen af varer og tjenesteydelser, løber en stor risiko for at blive påduttet løsninger som hverken er økonomisk, kulturelt eller etisk ønskværdige. 7.2. ØSU henviser til sine tidligere bemærkninger og synspunkter, navnlig om betydningen at der sker en koordinering af produktionsmidlerne inden for den audiovisuelle sektor, og at disse midler lægges sammen: - udtalelse om ændring af direktivet »Fjernsyn uden grænser« (især pkt. 22, 3.16 og de følgende punkter) (); - udtalelse om MEDIA II-programmet (). Desuden bør der, begrundet i de nye betingelser for spredning og modtagelse, oprettes en instans for tilsyn og kontrol med det audiovisuelle område, ligesom det allerede eksisterer i mange lande. Løsningen ligger ikke i forbud, men derimod i oplysning og dialog, hvortil en sådan instans ville bidrage. 7.3. I sin udtalelse om »Europa på vej mod informationssamfundet - en handlingsplan - Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget« der blev vedtaget næsten enstemmigt den 23. februar 1995, sagde ØSU: »Efter ØSU's mening kan man ikke med rimelighed anvende den foreslåede tidsplan for infrastrukturliberaliseringen uden at have fastlagt begrebet universel tjeneste, begrundelsen herfor, konsekvenserne, sikringsmekanismerne, udviklingen og finansieringen.« 7.3.1. ØSU tilføjede: »ØSU tilslutter sig de foranstaltninger, Kommissionen agter at træffe med henblik på at fastlægge et klart og stabilt lovfundament, men må insistere på, at der ikke tages skridt til at åbne konkurrencen, før lovrammen er vedtaget, især hvad angår konkurrence, mediekoncentration, sikring af privatlivets fred, intellektuelle ejendomsrettigheder, databeskyttelse og finansieringen af en universel tjeneste, som på forhånd er nøje afgrænset og omfatter en så bred vifte som muligt af avancerede telekommunikationstjenester. ØSU påpeger, at begrebet universel tjeneste er af grundlæggende betydning. Det er denne tjeneste, der er afgørende for de europæiske borgeres muligheder for at få adgang til de nye informations- og kommunikationstjenester. Hvor rigt informations- og kommunikationsudbuddet bliver, vil afhænge af afgrænsningen af den universelle tjeneste, som vil være afgørende for, om social udstødelse kan undgås.« 7.3.2. Nu hvor ØSU er blevet anmodet om at udtale sig om grønbogen, konstaterer det at man knap nok er nået til at slå fast hvad der forstås ved begrebet universel tjeneste, og at finansieringen af samme, bortset fra en meget lidt modigt defineret universel tjeneste, ikke kommer til at påhvile operatørerne. Spørgsmålet er om ikke ØSU's bange anelser med hensyn til social udstødelse risikerer at blive til virkelighed. 7.4. ØSU bifalder grønbogens afsluttende plæderen for det nødvendige i at mangfoldigheden befæstes i alle sine udtryksformer og på alle niveauer. Således lægges der op til at man ved hjælp af lette foranstaltninger sætter gang i en debat der, i betragtning af hvor meget der står på spil, og hvor hurtig udviklingen er, bør være af permanent karakter. De politiske tiltag må ikke komme halsende efter de teknologiske nyskabelser, men bør i stedet ideelt set foregribe udviklingen og i hvert fald ledsage denne. 8. Hvis ikke der er en politisk vilje til stede hos beslutningstagerne, kan intet gøres 8.1. Beslutningstagernes politiske vilje afhænger af borgernes politiske mod. Borgernes engagement begrænser sig ikke til selve det at vælge politiske repræsentanter. Det kommer til udtryk gennem den enkeltes vilje til, som funktion af hans/hendes position, at tage aktiv del i en debat hvis resultat vil forme det fremtidige liv. Debatten om informations- og kommunikationsteknologierne er en oplagt mulighed for hver enkelt borger for at konkretisere sit engagement og dermed på bedste vis at udfylde sin funktion som borger. Bruxelles, den 23. april 1997. Tom JENKINS Formand for Det Økonomiske og Sociale Udvalg () ØSU's udtalelse om »Europa på vej mod informationsamfundet - en handlingsplan - Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget« - EFT nr. C 110 af 2. 5. 1995. () Erhvervsorganisationer, fagforeninger, andelsforeninger, forældreorganisationer, forbrugerorganisationer, ungdomsforeninger, ældreforeninger, handicaporganisationer, kulturforeninger osv. () EFT nr. C 309 af 13. 11. 1995. () EFT nr. C 108 af 29. 4. 1995.