Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 51996PC0044(06)

Forslag til RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. ... om fastsættelse for produktionsåret 1996/97 af de afledte interventionspriser for hvidt sukker, interventionsprisen for råsukker, minimumspriserne for A- sukkerroer og B- sukkerroer samt refusionsbeløbet til udligning af lageromkostninger

/* KOM/96/0044 ENDEL */

EFT C 125 af 27.4.1996, p. 10–11 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

51996PC0044(06)

Forslag til RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. ... om fastsættelse for produktionsåret 1996/97 af de afledte interventionspriser for hvidt sukker, interventionsprisen for råsukker, minimumspriserne for A- sukkerroer og B- sukkerroer samt refusionsbeløbet til udligning af lageromkostninger /* KOM/96/0044 ENDEL */

EF-Tidende nr. C 125 af 27/04/1996 s. 0010


Forslag til RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. . . .

af . . .

om fastsættelse for produktionsåret 1996/97 af de afledte interventionspriser for hvidt sukker, interventionsprisen for råsukker, minimumspriserne for A-sukkerroer og B-sukkerroer samt refusionsbeløbet til udligning af lageromkostninger (96/C 125/06)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1785/81 af 30. juni 1981 om den fælles markedsordning for sukker (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1101/95 (2), særlig artikel 3, stk. 5, artikel 5, stk. 5, og artikel 8, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

Ved Rådets forordning (EF) nr. . . . af . . . om fastsættelse for produktionsåret 1996/97 af visse sukkerpriser og af standardkvaliteten for sukkerroer (3) er interventionsprisen for hvidt sukker fastsat til 63,19 ECU/100 kg for områder, der ikke har underskud;

i artikel 3, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1785/81 er det bestemt, at der for hvert underskudsområde skal fastsættes afledte interventionspriser for hvidt sukker; ved denne prisfastsættelse bør der tages hensyn til de regionale prisforskelle for sukker, som kan forventes ved normal høst og fri omsætning af sukker, på grundlag af de naturlige betingelser for markedsprisdannelsen;

i produktionsområderne i Italien, Irland, Det Forenede Kongerige, Spanien, Portugal og Finland må der forventes forsyningsmangel;

i henhold til artikel 3, stk. 5, i forordning (EØF) nr. 1785/81 skal der fastsættes en interventionspris for råsukker; denne pris bør beregnes ud fra interventionsprisen for hvidt sukker;

ved forordning (EF) nr. . . . er basisprisen for sukkerroer fastsat til 47,67 ECU/ton; i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1785/81 er minimumsprisen for A-sukkerroer lig med 98 % af basisprisen for sukkerroer og minimumsprisen for B-sukkerroer er i princippet lig med 68 % af nævnte basispris, medmindre artikel 28, stk. 5, i nævnte forordning finder anvendelse;

i artikel 5 i Rådets forordning (EØF) nr. 1358/77 af 20. juni 1977 om fastlæggelse af almindelige regler for udligning af lageromkostninger, for så vidt angår sukker, samt om ophævelse af forordning (EØF) nr. 750/68 (4), senest ændret ved forordning (EØF) nr. 3042/78 (5), er det bestemt, at refusionens størrelse i forbindelse med udligning af lageromkostninger fastsættes pr. måned og pr. vægtenhed under hensyntagen til finansieringsomkostningerne, forsikringsomkostningerne og de egentlige lageromkostninger; der bør i forbindelse med finansieringsomkostningerne tages hensyn til rentesatser på 6 % -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For underskudsområderne i Fællesskabet fastsættes den afledte interventionspris for hvidt sukker til:

a) 64,65 ECU/100 kg for alle områder i Det Forenede Kongerige

b) 64,65 ECU/100 kg for alle områder i Irland

c) 64,65 ECU/100 kg for alle områder i Portugal

d) 64,65 ECU/100 kg for alle områder i Finland

e) 64,88 ECU/100 kg for alle områder i Spanien

f) 65,53 ECU/100 kg for alle områder i Italien.

Artikel 2

Interventionsprisen for råsukker fastsættes til 52,37 ECU/100 kg.

Artikel 3

1. Minimumsprisen for A-sukkerroer fastsættes for Fællesskabet til 46,72 ECU/ton.

2. Medmindre artikel 28, sk. 5, i forordning (EØF) nr. 1785/81 finder anvendelse, fastsættes minimumsprisen for B-sukkerroer for Fællesskabet til 32,42 ECU/ton.

Artikel 4

Refusionsbeløbet som omhandlet i artikel 8 i forordning (EØF) nr. 1785/81 fastsættes til 0,41 ECU/100 kg hvidt sukker pr. måned.

Artikel 5

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes for produktionsåret 1996/97.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i . . .

På Rådets vegne

. . .

(1) EFT nr. L 177 af 1. 7. 1981, s. 4.

(2) EFT nr. L 110 af 17. 5. 1995, s. 1.

(3) Se side 6 i denne Tidende.

(4) EFT nr. L 156 af 25. 6. 1977, s. 4.

(5) EFT nr. L 361 af 23. 12. 1978, s. 8.

Top