Krisestyring i finanssektoren

 

RESUMÉ AF:

Meddelelse (KOM(2010) 579 endelig) — En EU-ramme for krisestyring i finanssektoren

HVAD ER FORMÅLET MED MEDDELELSEN?

Den fastlægger de trin, der skal tages for at udstyre Den Europæiske Union (EU) med et sæt regler til krisestyring i finanssektoren.

HOVEDPUNKTER

Anvendelsesområde

Sættet af regler for krisestyring i finanssektoren vedrører:

• alle kreditinstitutter
• visse investeringsselskaber, nærmere bestemt dem, hvis fallit kunne udgøre en risiko for det finansielle system.

Målsætninger

Målet med disse regler er at sikre, at det finansielle system er stabilt, også i tilfælde af fallitter, og at:

• opfordre til forebyggelse og forberedelse for at reducere risiciene i det finansielle system
• forberede troværdige afviklingsværktøjer
• iværksætte hurtige og beslutsomme aktionsmidler
• mindske moralsk hasard ved at sikre, at aktionærerne bidrager til omkostningerne
• bidrage til gnidningsløs afvikling af grænseoverskridende koncerner for at sikre det indre marked
• garantere retssikkerheden
• begrænse konkurrenceforvridninger.

Indsatsområder

Meddelelsen udpegede foranstaltninger, som skulle træffes på de følgende områder:

• Myndigheder med ansvar for krisestyring — hvert EU-land skal udpege en afviklingsmyndighed, som er uafhængig af tilsynsmyndighederne.
• Forberedende og forebyggende foranstaltninger — inklusive gennemførelse af et tilsynsprogram for alle de institutioner, der føres tilsyn med, samt tilsyn på stedet.
• Udløsningsmekanismer — tidlig indgriben skal iværksættes, hvis en bank eller et investeringsselskab ikke kan opfylde kravene i kapitalkravsdirektivet.
• Tidlig indgriben — omhandler udvidelse og præcision af tilsynsmyndighedernes beføjelser. Banker og virksomheder skulle fremlægge en plan for, hvordan banken eller virksomheden ville gennemføre genopretning i tilfælde at finansielle vanskeligheder.
• Gældsnedskrivning — tillader en institution i vanskeligheder at fortsætte sine aktiviteter eller at ophøre med en del af dem for at begrænse risiciene for »afsmitningseffekt« til andre institutioner.
• Afvikling — reformering af lovgivningen om bankers insolvens, så nødlidende banker kan drage fordel af likvidationsprocedurer.

Gennemførte tiltag

• 1.

  Tilsynsmyndigheder

Der blev oprettet tre europæiske tilsynsmyndigheder i 2011:

• Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), som fører tilsyn med banker, herunder tilsyn med rekapitalisering af banker
• Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), som fører tilsyn med kapitalmarkeder og fører direkte tilsyn vedrørende kreditvurderingsinstitutter og transaktionsregistre
• Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA), som fører tilsyn inden for forsikringsområdet.

De 28 nationale tilsynsmyndigheder er repræsenteret i alle tre tilsynsmyndigheder.

Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici blev oprettet for at overvåge og evaluere potentielle trusler mod den finansielle stabilitet fra makroøkonomiske udviklinger i det finansielle system på overordnet plan.

• 2.

  Direktivet om genopretning og afvikling

Dette direktiv (direktiv 2014/59/EU) trådte i kraft i alle EU-lande i juli 2014. Det opretter en række regler til harmonisering og forbedring af redskaberne til håndtering af bankkriser overalt i EU, herunder at:

• bankerne skal udarbejde genopretningsplaner for at afhjælpe finansielle vanskeligheder
• myndighederne får en række beføjelser til at gribe ind i driften af bankerne for at undgå et sammenbrud
• myndighederne også får beføjelser til at gennemføre planer, som afvikler banker med problemer på en måde, der bevarer de mest kritiske funktioner og undgår, at skatteyderne skal komme dem til undsætning
• der blev oprettet en Fælles Afviklingsfond for lande i euroområdet i 2016; der er stadig særskilte nationale fonde for de EU-lande, der ikke er med i euroområdet
• der blev iværksat procedurer til forbedring af samarbejdet mellem nationale myndigheder.

• 3.

  Direktivet om indskudsgarantiordninger

Dette direktiv (direktiv 2014/49/EU) trådte i kraft i 2014. Det styrker det eksisterende system med nationale indskudsgarantiordninger som reaktion på svagheder i systemet, der blev afsløret under finanskrisen. De vigtigste elementer omfatter:

• universel garanti for indskud på op til 100 000 EUR
• lettere og hurtigere adgang til tilbagebetaling — en gradvis reduktion i tidsfrister for tilbagebetaling fra 20 arbejdsdage til 7 arbejdsdage
• en mere robust finansieringsordning
• bedre information til indskyderne.

BAGGRUND

• »Krisestyring« på Europa-Kommissionens websted
• Europa-Kommissionens pressemeddelelse »En ramme for EU’s reaktion på finanskrisen: markante fremskridt mod en stærk finansiel ramme for Europa og en bankunion for euroområdet«.

HOVEDDOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Centralbank — En EU-ramme for krisestyring i finanssektoren (KOM(2010) 579 endelig udg. af 20.10.2010)

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 149-178)

Efterfølgende ændringer af direktiv 2014/49/EU er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190-348)

seneste ajourføring 07.12.2016