Temastrategi for jordbundsbeskyttelse

Kommissionen foreslår en ramme og fælles målsætninger for at forebygge jordbundsforringelse, bibeholde jordbundens funktioner og genoprette forringet jordbund. Denne strategi og det forslag, som indgår heri, omhandler bl.a. kortlæggelse af risikoområder og forurenede grunde og genoprettelse af forringet jordbund.

FORSLAG

Meddelelse fra Kommissionen af 22. september 2006 - Temastrategi for jordbundsbeskyttelse [KOM(2006) 231 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 22. september 2006 om rammebestemmelser om beskyttelse af jordbunden og om ændring af direktiv 2004/35/EF.

RESUMÉ

I EU's temastrategi for jordbundsbeskyttelse foreslås foranstaltninger til beskyttelse af jordbunden og bevarelse af dens evne til at opfylde sine økologiske, økonomiske, sociale og kulturelle funktioner *.

Strategien omfatter udformning af en rammelovgivning med beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af jorden som vigtigste formål, inddragelse af jordbundsbeskyttelse i udarbejdelsen og gennemførelsen af medlemsstaternes og Fællesskabets politik, udfyldelse af de åbenbare huller i den nuværende viden og større offentlig bevidsthed om behovet for at beskytte jorden.

Direktivforslaget er et af de væsentligste elementer i strategien, og det vil give medlemsstaterne mulighed for at vedtage foranstaltninger, der er afstemt efter de lokale forhold. Det indeholder foranstaltninger med det formål at fastslå problemerne, forebygge jordbundsforringelse og genoprette forurenet eller forringet jordbund.

Risikoforebyggelse, afhjælpning og genopretning

Blandt direktivforslagets foranstaltninger kan nævnes, at medlemsstaterne skal kortlægge områder, der er udsat for risiko for erosion, tab af organisk materiale, jordpakning, tilsaltning og jordskred, eller hvor en af disse forringelsesprocesser er forekommet. Denne kortlægning skal ske på grundlag af kriterier, der er fastsat i forslaget.

De bør dernæst opstille mål og vedtage indsatsprogrammer til nedbringelse af nævnte risiko og bekæmpelse af følgerne. De skal ligeledes fastsætte foranstaltninger til begrænsning af arealbefæstelsen, bl.a. ved at genetablere forladte industrigrunde eller dæmpe befæstelsens virkninger, når den er nødvendig.

Jordforurening

Direktivforslaget indeholder endvidere bestemmelser om, at medlemsstaterne skal gøre en indsats for at undgå jordforurening med farlige stoffer.

De skal ligeledes kortlægge grunde, der er forurenet af sådanne stoffer, når stoffernes koncentration udgør en væsentlig risiko for menneskers sundhed eller for miljøet, og grunde, hvor der tidligere har fundet aktiviteter sted (deponeringsanlæg, lufthavne, havne, militære anlæg, aktiviteter, der falder ind under IPPC-direktivet osv.). Forslaget indeholder en liste over disse potentielt forurenende aktiviteter.

I forbindelse med salg af en sådan grund skal ejeren eller den potentielle køber forsyne den kompetente nationale myndighed og den anden part i transaktionen med en rapport om jordens tilstand. Rapporten skal udfærdiges af et godkendt organ eller en person, der er anerkendt af medlemsstaten.

Medlemsstaterne skal siden hen sanere * forurenede grunde ifølge en national strategi, hvori der fastsættes prioriteter. Hvis det ikke er muligt at få den ansvarlige til at bære omkostningerne ved saneringen, skal den pågældende medlemsstat selv finde midler til at sanere grunden.

Folkeoplysning og udveksling af oplysninger

Ifølge direktivforslaget skal medlemsstaterne orientere borgerne om betydningen af jordbundsbeskyttelse og sikre, at de har mulighed for at deltage i udarbejdelse, ændring og revision af indsatsprogrammer vedrørende risikoområder og nationale saneringsstrategier.

Medlemsstaterne skal indberette en række oplysninger til Kommissionen, bl.a. fortegnelsen over risikoområder, indsatsprogrammerne og de nationale saneringsstrategier.

Kommissionen planlægger endvidere at oprette en platform for udveksling af oplysninger mellem medlemsstater og berørte parter om kortlægning af risikoområder og metoder til risikovurdering.

Integrering

Medlemsstaterne og fællesskabsinstitutionerne skal lade problemerne vedrørende jordbundsforholdene indgå i de sektorpolitikker, der kan have en betydelig indvirkning herpå, bl.a. landbrugs-, regionaludviklings-, transport- og forskningspolitikken.

Kommissionen har navnlig til hensigt at gennemgå gældende lovgivning, bl.a. direktivet om slam fra rensningsanlæg og direktivet om integreret forureningsforebyggelse og -kontrol (IPPC). Den evaluerer også mulige synergieffekter mellem den nuværende strategi og rammedirektivet om vand og den tematiske strategi for havmiljøet.

Forskning

Kommissionen fremhæver betydningen af at fortsætte forskningen for at udfylde hullerne i den nuværende viden om jordbunden og styrke grundlaget for den vedtagne politik, navnlig for så vidt angår jordbundens biodiversitet.

Det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (2007-2013) indeholder en del, der skaber mulighed for at yde støtte til forskning i jordbundsbeskyttelse og -funktioner.

Behov for jordbundsbeskyttelse

Jordbunden defineres generelt som det øverste lag af jordskorpen. Jordbunden udgør et stærkt dynamisk system med mangeartede funktioner * og ydelser, som er af central betydning for menneskets aktiviteter og økosystemernes overlevelse. Dannelses- og regenereringsprocesserne er uhyre langsomme, hvilket gør den til en ikke-fornyelig ressource.

De vigtigste forringelsesprocesser, som jordbunden er udsat for i EU, er erosion, tab af organisk materiale, forurening, tilsaltning, jordpakning, nedgang i jordbundens biodiversitet, arealbefæstelse, oversvømmelser og jordskred.

Jordbundsforringelse udgør et alvorligt problem i Europa. Den forårsages eller forværres af menneskelige aktiviteter som uhensigtsmæssige landbrugs- eller skovbrugsmetoder, industrivirksomhed, turisme, udbredelse af by- og industribebyggelse og bygge- og anlægsarbejder.

Resultatet bliver tab af frugtbarhed, kulstof og biodiversitet, forringet vandbindingsevne, afbrydelse af luftarters og næringsstoffers kredsløb og formindsket nedbrydelse af forurenende stoffer. Jordbundsforringelsen har således direkte indflydelse på vand- og luftkvaliteten, biodiversiteten og klimaændringen. Den kan også skade borgeres sundhed og true fødevare- og fodersikkerheden.

Den konsekvensanalyse, der er foretaget efter Kommissionens retningslinjer på grundlag af de foreliggende data, viser, at jordbundsforringelsen kan komme til at koste op til 38 mia. EUR om året.

Kontekst

Hidtil er der ikke blevet iværksat særlige foranstaltninger til jordbundsbeskyttelse på EU-plan. Jordbundsbeskyttelsen henhører under en række forskellige bestemmelser i forbindelse med miljøbeskyttelse og andre politikområder som f.eks. landbrug og landbrugsudvikling. Disse bestemmelser skaber imidlertid ikke mulighed for at sikre tilstrækkelig jordbundsbeskyttelse, fordi deres formål og anvendelsesområder er forskellige.

Der er behov for en koordineret indsats på EU-plan, fordi jordbundens tilstand har indvirkning på andre miljøaspekter og aspekter vedrørende fødevaresikkerhed, som omfattes af Fællesskabets lovgivning, og på grund af risiko for forvridning af det indre marked i forbindelse med sanering af forurenede grunde, eventuel grænseoverskridende påvirkning og den internationale dimension af problemet.

Denne strategi er en af de syv tematiske strategier i det sjette miljøhandlingsprogam, der blev vedtaget i 2002. Den bygger på en grundig undersøgelse og en bred høring af offentligheden og de berørte parter.

Seneste ajourføring: 06.09.2011