Europæisk beskyttelsesordre — støtte til ofre for kriminalitet over hele EU

RESUMÉ AF:

Direktiv 2011/99/EU — den europæiske beskyttelsesordre

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

• Det giver ofre for vold, navnlig vold i hjemmet og stalking, mulighed for fortsat at være beskyttet mod lovovertrædere, når de flytter til et andet EU-land.
• Det fastsætter regler, som sætter en dommer eller tilsvarende myndighed i ét EU-land i stand til at udstede en europæisk beskyttelsesordre, hvis den beskyttede person flytter til et andet EU-land.
• Direktivet fungerer sammen med forordning (EU) nr. 606/2013, der indfører en enkel certificeringsprocedure, således at en ordre udstedt i ét EU-land hurtigt og nemt kan anerkendes i et andet.

HOVEDPUNKTER

For at udstede en europæisk beskyttelsesordre skal der være en eksisterende national beskyttelsesforanstaltning i det EU-land, der pålægger forbud eller restriktioner for den person, der forårsager fare for den beskyttede person:

• et forbud mod at opholde sig på bestemte steder eller definerede områder, hvor den beskyttede person bor eller er på besøg
• et forbud mod eller begrænsning af enhver form for kontakt med den beskyttede person, herunder pr. telefon, e-mail, almindelig post eller telefax eller på enhver anden måde, eller
• et forbud mod eller begrænsning af at komme tættere på den beskyttede person end en nærmere angivet afstand.

Udstedelse af en ordre

Der er flere betingelser, herunder at

• den beskyttede person beslutter at bo eller opholde sig eller allerede bor eller opholder sig i et andet EU-land
• den beskyttede person selv anmoder om ordren
• den person, der forårsager fare, har ret til at blive hørt og til at anfægte beskyttelsesforanstaltningen, hvis personen ikke havde denne rettighed før vedtagelsen af den oprindelige beskyttelsesforanstaltning.

Det er muligt at anmode om ordren enten i det EU-land, hvor den beskyttede person bor eller opholder sig på nuværende tidspunkt (fuldbyrdelseslandet), eller i det land, hvor ordren skal udstedes (udstedelseslandet).

Afvisning af en ordre

Fuldbyrdelseslandet kan af en række årsager nægte at anerkende en ordre, herunder hvis:

• ordren er ufuldstændig eller ikke er blevet kompletteret inden for den frist, der er fastsat i fuldbyrdelseslandet
• beskyttelsesforanstaltningen vedrører en handling, der ikke udgør en strafbar handling i fuldbyrdelseslandet
• beskyttelsesforanstaltningen ikke pålægger et eller flere forbud eller begrænsninger som angivet ovenfor.

Hvis fuldbyrdelseslandet nægter at anerkende ordre, skal det:

• underrette den beskyttede person og udstedelseslandet om, at ordren ikke er blevet anerkendt og om årsagerne til dette
• underrette den beskyttede person om muligheden for at anmode om en beskyttelsesforanstaltning under dets nationale lovgivning
• underrette den beskyttede person om ethvert gældende retsmiddel, der er til rådighed efter dens nationale lovgivning for at klage over en sådan afgørelse.

Fuldbyrdelse af en ordre

Fuldbyrdelseslandet er ansvarligt for at træffe og fuldbyrde foranstaltninger for at håndhæve ordren. Hvis ordren overtrædes, kan landet:

• pålægge strafferetlige sanktioner og enhver anden foranstaltning, hvis overtrædelsen udgør en strafbar handling i det pågældende land
• træffe enhver anden ikkestrafferetlig afgørelse i forbindelse med overtrædelsen
• træffe enhver hastende og midlertidig foranstaltning for at bringe overtrædelsen til ophør, før udstedelseslandet træffer en efterfølgende afgørelse.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 10. januar 2012. EU-landene skulle indarbejde det i deres nationale lovgivnings bestemmelser inden den 11. januar 2015.

BAGGRUND

Se »Ofre« på Europa-Kommissionens websted for retlige anliggender.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/99/EU af 13. december 2011 om den europæiske beskyttelsesordre (EUT L 338 af 21.12.2011, s. 2-18)

Efterfølgende ændringer til direktiv 2011/99/EU er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 606/2013 af 12. juni 2013 om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål (EUT L 181 af 29.6.2013, s. 4-12)

seneste ajourføring 25.01.2016