Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Tilsyn forud for domsafsigelse — gensidig anerkendelse

Tilsyn forud for domsafsigelse — gensidig anerkendelse

RESUMÉ AF:

Afgørelse 2009/829/RIA — tilsyn forud for domsafsigelse (alternativ til varetægtsfængsling)

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE RAMMEAFGØRELSE?

Den tillader EU-borgere, der afventer en retssag i et andet EU-land, at vende hjem, indtil retssagen begynder.

Deres hjemland fører tilsyn med dem ved hjælp af ikkefrihedsberøvende foranstaltninger (uden for fængsel). Det kan for eksempel være ved at bede dem om at henvende sig på en politistation hver dag.

På denne måde undgås længerevarende varetægtsfængsling i udlandet.

HOVEDPUNKTER

Hvis den mistænkte indvilliger i at vende hjem, beslutter det land, hvor retssagen skal afholdes, hvilken type tilsyn*, der skal føres.

Retssagslandet sender sin beslutning til hjemlandet med en attest.

Hjemlandet har 20 arbejdsdage til at anerkende beslutningen.

Det kan ske, at et land ikke anerkender en beslutning, hvis:

  • Lovovertrædelsen ikke er et strafbart forhold i henhold til national lovgivning
  • der er grunde til at afslå anerkendelse (hvis eksempelvis den ledsagende attest er ufuldstændig).

For visse strafbare forhold gælder, at landet skal anerkende beslutningen. Disse omfatter:

  • terrorisme
  • menneskehandel
  • at være en del af en kriminel organisation.

Hvis den mistænkte ikke møder op til retssagen, kan hjemlandet »overgive« vedkommende. Det betyder at tvinge personen til at vende tilbage ved hjælp af en europæisk arrestordre.

Siden 2014 har Det Forenede Kongerige (1) også været en del af denne ordning.

HVORNÅR TRÅDTE AFGØRELSEN I KRAFT?

Den 1. december 2012.

BAGGRUND

Gensidig anerkendelse af foranstaltninger forud for domsafsigelse.

VIGTIGE BEGREBER

* Tilsynsforanstaltninger kan kræve, at en person:

  • opholder sig et bestemt sted
  • ikke forlader landet
  • ikke fører et køretøj
  • giver myndighederne besked ved adresseændring
  • henvender sig til en bestemt myndighed (f.eks. politiet) på faste tidspunkter
  • ikke besøger/bor bestemte steder
  • ikke har kontakt med visse personer.

DOKUMENT

Rådets rammeafgørelse 2009/829/RIA af 23. oktober 2009 om anvendelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om tilsynsforanstaltninger som et alternativ til varetægtsfængsling

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Rammeafgørelse 2009/829/RIA

1.12.2009

1.12.2012

EUT L 294 af 11.11.2009, s. 20-40

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om medlemsstaternes gennemførelse af rammeafgørelse 2008/909/RIA, 2008/947/RIA og 2009/829/RIA om gensidig anerkendelse af retsafgørelser om frihedsstraffe eller frihedsberøvende foranstaltninger, om afgørelser om prøvetid og alternative sanktioner og om tilsynsforanstaltninger som et alternativ til varetægtsfængsling (COM(2014) 57 final af 5. februar 2014)

Kommissionens afgørelse 2014/858/EU af 1. december 2014 om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands meddelelse om, at det ønsker at deltage i Unionens retsakter på området politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager, der er vedtaget inden Lissabontraktatens ikrafttrædelse, og som ikke indgår i Schengenreglerne (EUT L 345 af 1.12.2014, s. 6-9)

seneste ajourføring 28.09.2015



(1) Storbritannien forlader EU og bliver dermed et tredjeland (ikke-EU-land) fra og med den 1. februar 2020.

Top