Formålet er at skabe og sikre et fælles EU-marked for audiovisuelle medietjenester*, der fungerer korrekt, samtidig med, at de bidrager til at fremme den kulturelle mangfoldighed og yder en passende beskyttelse af forbrugere og børn.

HOVEDPUNKTER

EU’s direktiv om audiovisuelle medietjenester (AVMSD) regulerer koordinering af national lovgivning i hele EU om alle audiovisuelle medier, både traditionelle tv-udsendelser og on-demand audiovisuelle medietjenester*.

Direktiv (EU) 2018/1808 opdaterer og ændrer AVMSD som en del af strategien for det digitale indre marked for at:

udvide visse audiovisuelle regler til at gælde videodelingsplatforme såvel som audiovisuelt indhold, der deles på visse sociale medietjenester
indføre fleksibilitet i restriktioner, der gælder for tv
fremme europæisk indhold
beskytte børn og behandle hadefulde ytringer mere effektivt
styrke de nationale tilsynsmyndigheders uafhængighed.

EU-lande skal sikre modtagelsesfrihed og må ikke begrænse transmissioner af audiovisuelle medier fra andre EU-lande. Strengere regler end reglerne i dette direktiv kan anvendes af lande under visse omstændigheder og efter specifikke procedurer. Nationale myndigheder skal tilskynde til samregulering og selvregulering gennem nationale adfærdskodekser.

Reklame

Audiovisuel reklame skal være let genkendelig og må ikke:

benytte teknikker, hvis formål er at påvirke underbevidstheden
forulempe den menneskelige værdighed
indeholde eller fremme diskrimination
opfordre til adfærd, der er skadelig for helbredet eller sikkerheden
opfordre til adfærd, der er groft skadelig for miljøet

Forbudt audiovisuel reklame omfatter:

reklame for cigaretter og tobak, herunder elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere
alkoholreklamer rettet specifikt mod mindreårige eller som opfordrer til umådeholden indtagelse, samt andre restriktioner
reklame for receptpligtig medicin og behandling
reklame, der udnytter børns manglende erfaring eller godtroenhed og tillid til voksne, eller på urimelig vis viser mindreårige i farlige situationer.

Yderligere krav dækker sponsorering og produktplacering, og tv-stationerne har øget fleksibilitet i forhold til annonceringstiden med en ny grænse på 20 % i perioden mellem 6.00 og 18.00 og perioden mellem 18.00 og 24.00.

Beskyttelse af børn

EU-landene skal træffe foranstaltninger for at sikre, at programmer, der kan »skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling«, kun er til rådighed på en sådan måde, at mindreårige normalt ikke vil høre eller se dem, ved at vælge et passende tidspunkt til udsendelse, værktøjer til alderskontrol eller andre tekniske foranstaltninger, der står i forhold til den mulige skadevirkning. Det mest skadelige indhold, såsom umotiveret vold og pornografi, er underlagt de strengest mulige foranstaltninger.

Mindreårige drager også fordel af et højere beskyttelsesniveau online: videodelingsplatforme skal etablere foranstaltninger for at beskytte mindreårige mod skadeligt indhold.

Produktplacering er også forbudt i børneprogrammer. EU-landene bør tilskynde til brug af selvregulering og samregulering gennem adfærdskodekser vedrørende upassende reklame i børneprogrammer for mad og drikke med et højt indhold af fedt, salt og sukker.

Hadefuld tale

Audiovisuelle medietjenester må ikke indeholde tilskyndelse til vold eller had rettet mod grupper eller et medlem af en gruppe baseret på forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering eller nationalitet i overensstemmelse med artikel 21 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder.

Offentlig opfordring til at begå en terrorhandling er også forbudt.

Tilgængelighed

Udbydere skal løbende og gradvis gøre deres tjenester mere tilgængelige for handicappede, og de opfordres til at udvikle handlingsplaner for tilgængelighed for at opnå dette.

EU-landene skal udpege et online kontaktpunkt, hvor der kan gives information om og modtages klager over tilgængelighed. Offentlige oplysninger i forbindelse med nødsituationer, der leveres gennem audiovisuelle medietjenester, for eksempel i tilfælde af naturkatastrofer, skal være tilgængelige for handicappede.

Videodeling

Videodelingsplatformstjeneste* udbydere skal træffe passende foranstaltninger for at beskytte mindreårige mod indhold, der kan skade deres fysiske, psykiske eller moralske udvikling, og offentligheden mod indhold, der tilskynder til vold eller offentlig opfordring til at begå en terrorhandling.

Sådanne foranstaltninger omfatter blandt andet:

mekanismer, som brugere kan benytte til at gøre opmærksom på indhold, der ikke overholder kravene, og effektive procedurer for brugerklager
tilvejebringelse af effektive mediekendskabsmæssige foranstaltninger og værktøjer og øgning af brugernes opmærksomhed om disse mål og værktøjer.

Udbydere af videodelingsplatformstjenester har de samme forpligtelser som udbydere af audiovisuelle tjenester med hensyn til reklamer og andre indholdsbegrænsninger under hensyntagen til den begrænsede kontrol, de kan udøve over reklamer på deres platforme, som ikke markedsføres, sælges eller arrangeres af dem.

Fremme af europæiske og uafhængige programmer

Leverandører af on-demand audiovisuelle medietjenester skal have en andel af europæiske programmer på mindst 30 % i deres kataloger og sikre, at disse programmer får en fremtrædende plads.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Den oprindelige AVMSD har været gældende siden den 5. maj 2010. Ændringerne i direktiv (EU) 2018/1808 trådte i kraft den 18. december 2018 og skal indarbejdes i EU-landenes lovgivninger inden den 19. september 2020.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

Direktiv om audiovisuelle medietjenester (AVMSD) (AVMSD) (Europa-Kommissionen)
Digitalt indre marked (Europa-Kommissionen).

VIGTIGE BEGREBER

Audiovisuel medietjeneste: en tjeneste, der leverer programmer under redaktionelt ansvar af en medietjenesteudbyder til offentligheden for at informere, underholde eller uddanne ved hjælp af elektroniske kommunikationsnetværk, enten udsendt eller on-demand.

On-demand audiovisuel medietjeneste: en audiovisuel medietjeneste, der leveres af en medietjenesteudbyder, til visning af programmer på det tidspunkt, brugeren har valgt, og på hans individuelle anmodning på grundlag af et katalog over programmer, der er udvalgt af medietjenesteudbyderen.

Videodelingsplatformstjeneste: en tjeneste, der tilbyder programmer, brugergenererede videoer eller begge dele til offentligheden, som udbyderen af videodelingsplatformen ikke har noget redaktionelt ansvar for, med henblik på at informere, underholde eller oplyse via elektroniske kommunikationsnet, hvis tilrettelæggelse fastlægges af udbyderen af videodelingsplatformen, herunder ved brug af automatiske metoder og algoritmer og navnlig gennem visning, tagging og sekvensering.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1-24).

Efterfølgende ændringer af direktiv 2010/13/EU er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA (EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6-21).

Se den konsoliderede udgave.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En strategi for et digitalt indre marked i EU (COM(2015) 192 final af 6.5.2015).

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EUT C 326 af 26.10.2012, s. 391-407).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (EUT L 108 af 24.4.2002, s. 33-50).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 17.05.2019

Top