De nationale parlamenter

INDLEDNING

Siden 1989 har deputerede fra de nationale parlamenter såvel som fra Europa-Parlamentet holdt møder hvert halve år i regi af en Konference for Organer med Ansvar for EF-anliggender (COSAC). Formålet med disse møder har fortrinsvis været informationsudveksling.

Efter Maastricht-traktatens ikrafttræden blev de europæiske institutioners kompetence udvidet til også at omfatte områder, der traditionelt havde været nationale kompetenceområder, såsom retlige og indre anliggender. Derfor er det blevet vigtigt, at de nationale parlamenter får den bedst mulige information, og at dette sker så hurtigt som overhovedet muligt, således at de (og gennem dem Den Europæiske Unions borgere) kan blive bedre inddraget i Fællesskabets beslutningsproces og kan udøve en bedre kontrol med deres stats repræsentanter i Rådet.

Under henvisning til de forskellige nationale situationer har medlemsstaterne følt, at der var behov for at definere fælles principper for information af de nationale parlamenter og disses bidrag til beslutningsprocessen. En protokol om de nationale parlamenters rolle er derfor blevet knyttet som bilag til grundtraktaterne.

Den parlamentariske kontrol, der udøves over de enkelte nationale regeringer, henhører under den enkelte medlemsstats forfatningsmæssige praksis. Man har imidlertid fundet det vigtigt at tilskynde de nationale parlamenter til at deltage i Den Europæiske Unions aktiviteter og styrke deres evne til at udtrykke deres mening om spørgsmål, der måtte interessere dem.

INFORMERING AF MEDLEMSSTATERNES NATIONALE PARLAMENTER

Der er opstillet en præcis liste over dokumenter, der obligatorisk skal forelægges medlemmerne af de nationale parlamenter:

• hvidbøger;
• grønbøger;
• meddelelser;
• lovgivningsmæssige forslag.

I løbet af en procedure for vedtagelse af et lovgivningsforslag eller et forslag til foranstaltning, der henhører under afsnit VI i Traktaten om Den Europæiske Union (politisamarbejde og strafferetligt samarbejde), skal der forløbe en periode på mindst seks uger mellem det tidspunkt, hvor Kommissionen fremsætter et lovgivningsforslag eller et forslag til foranstaltning for Europa-Parlamentet og Rådet og det tidspunkt, hvor det sættes på Rådets dagsorden. Således har de nationale parlamenter tilstrækkelig tid til eventuelt at drøfte dette forslag, herunder især med deres respektive regeringer.

KONFERENCEN FOR ORGANER MED ANSVAR FOR EF-ANLLIGGENDER (COSAC)

I øvrigt anerkender den nye protokol COSAC's rolle. Denne kan forelægge ethvert bidrag, den måtte finde hensigtsmæssigt, for Unionens institutioner, navnlig på grundlag af lovgivningsforslag, som repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst kan beslutte at sende til den som følge af spørgsmålets art.

Især kan COSAC behandle ethvert lovgivningsforslag vedrørende indførelse af et område for frihed, sikkerhed og retfærdighed (med indflydelse på individets rettigheder og friheder). Dens bemærkninger oversendes til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

COSAC kan ligeledes sende de tre institutioner "sådanne bidrag til Unionens lovgivningsarbejde, som den finder hensigtsmæssige, især vedrørende anvendelsen af nærhedsprincippet, området med frihed, sikkerhed og retfærdighed samt spørgsmål vedrørende de grundlæggende rettigheder".

De nationale parlamenter kommer til at spille en større rolle i beslutningsprocessen, og de vil kunne bidrage til udarbejdelsen af Den Europæiske Unions lovgivning.