Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Fiskeri- og akvakulturforanstaltninger i området for Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM)

Fiskeri- og akvakulturforanstaltninger i området for Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM)

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 2023/2124 om visse bestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

  • Forordningen fastsætter regler for anvendelse i Middelhavet og Sortehavet af bevarelses-, forvaltnings-, udnyttelses-, overvågnings-, afsætnings- og håndhævelsesforanstaltninger for fiskevarer og akvakulturprodukter, som fastsættes af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM).
  • Den gælder for alle kommercielle fiskeri- og akvakulturaktiviteter samt på visse former for rekreativt fiskeri, der udøves af fiskerfartøjer fra Den Europæiske Union (EU) og statsborgere i EU-medlemsstater. Den gælder ikke for fiskeri, som udøves udelukkende med henblik på videnskabelige undersøgelser, med tilladelse fra den relevante medlemsstat.

HOVEDPUNKTER

Forvaltnings-, bevarelses- og kontrolforanstaltninger for visse arter

Forordningen fastsætter regler for målrettet, utilsigtet og rekreativt fiskeri i Middelhavet, som fastsat i bilag I. Dette omfatter særlige regler for:

  • europæisk ål, herunder tilladte fiskeredskaber og maskestørrelser, regler for tilladte overgangs- og brakvande samt udpegede landingssteder, med henblik på at bekæmpelse ulovligt, ureguleret og urapporteret (IUU) fiskeri
  • rød kæmpereje og blårød reje i Det Levantinske Hav, Det Ioniske Hav og Sicilienstrædet, herunder fartøjer med tilladelse og udpegede landingssteder
  • bundfisk*, herunder europæisk kulmule og dybvandsrosenreje i Sicilienstrædet og Adriaterhavet, med regler om områdebegrænsninger eller tidsmæssige begrænsninger, udpegede landingssteder, inspektionstilladelse og fiskeriforvaltning
  • små pelagiske* arter, herunder sardin og ansjos i Adriaterhavet, med regler om kapacitet, kontrol og forvaltning
  • spidstandet blankesten i Alboránhavet, herunder tekniske foranstaltninger og bevarelsesforanstaltninger, flådeforvaltning, kontrol og håndhævelse samt videnskabelig overvågning
  • guldmakrel, med en lukket periode for fiskeri ved hjælp af anordninger til tiltrækning af fisk mellem den 1. januar og den 14. august hvert år samt andre forvaltningsforanstaltninger
  • pighvar, herunder overvågning og kontrol med henblik på at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri, samt obligatoriske lukkede perioder i gydesæsonen
  • pighaj; bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse.

Bevarelse og bæredygtig udnyttelse af ædelkoral i Middelhavet

Forordningen fastlægger regler og begrænsninger, herunder:

  • tilladelser og tilladte redskaber
  • mindstedybde for høst diameter af kolonier
  • sæsonlukninger
  • registrering af fangster, fangstgrænser og sporbarhed
  • landing i udpegede havne alene, med forbud mod omladning* til havs.

Forordningen fastsætter også foranstaltninger, der skal:

  • mindske fiskeriets indvirkning på visse arter, herunder:
    • hajer og rokker, som ikke må opbevares om bord, omlades, landes, overføres, lagres, sælges, frembydes eller udbydes til salg; medlemsstaterne skal sikre en høj grad af beskyttelse i udpegede områder
    • utilsigtede fangster: havfugle, havskildpadder, munkesæler og hvaler skal genudsættes uskadte og levende, i det omfang det er muligt
  • oprette områder med fiskeribegrænsninger for at beskytte følsomme levesteder, sårbare marine økosystemer og følsomme dybhavslevesteder
  • oprette område- eller sæsonlukninger
  • præcisere anvendelse af fiskeredskaber i bestemte områder.

Forordningen indeholder desuden forskellige kontrolforanstaltninger, herunder følgende.

  • Registrering af fartøjer med tilladelse. Senest den 30. november hvert år skal hver medlemsstat indsende en liste over fartøjer med tilladelse i GFCM-aftaleområdet. Denne liste skal omfatte fiskerfartøjer, der er registreret på medlemsstatens område, som har en længde på over 15 meter, og som fører medlemsstatens flag.
  • Havnestatsforanstaltninger for ikke-EU-fartøjer. Medlemsstaterne kan nægte ikke-EU-fartøjer adgang til at benytte deres havnefaciliteter, herunder bunkrings- og andre forsyningstjenester, hvis fartøjet ikke opfylder kravene i denne forordning eller ikke har en gyldig tilladelse.
  • Pligt til rapportering af formodet IUU-fiskeri.Medlemsstaterne skal dokumentere al formodet IUU-fiskeri til Europa-Kommissionen mindst 140 dage før GFCM’s årsmøde.
  • Samarbejde og oplysninger. Kommissionen og medlemsstaterne skal udveksle oplysninger med GFCM’s sekretariat med henblik på at fremme effektiv anvendelse af forordningen.
  • Regionalt forskningsprogram. Medlemsstater, hvis fiskerfartøjer udøver kommercielt fiskeri efter blåkrabbe i Middelhavet eller havsnegl i Sortehavet, skal deltage i det forskningsprogram, der tager sigte på at opnå en bæredygtig udnyttelse.

Denne forordning ophæver forordning(EU) 1343/2011 om visse bestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for GFCM.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 1. november 2023.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

Bundfisk. Fiskearter, der lever på eller tæt ved havbunden.
Pelagiske. Fiskearter, der lever på åbent hav.
Omladning. Overførsel af en fangst fra et mindre fiskerfartøj til et større, som så inkorporerer den i et større parti til afsendelse.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2124 af 4. oktober 2023 om visse bestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) (omarbejdning) (EUT L 2023/2124 af 12.10.2023).

seneste ajourføring 24.04.2024

Top