Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Europæisk erhvervsstatistik

Europæisk erhvervsstatistik

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 2019/2152 om europæisk erhvervsstatistik

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

Den fastsætter regler for:

  • udvikling, udarbejdelse og formidling af erhvervsstatistikker i Den Europæiske Union (EU)
  • en EU-ramme for statistiske virksomhedsregistre.

HOVEDPUNKTER

Europæisk erhvervsstatistik omfatter:

  • de forskellige statistiske enheders struktur, økonomiske aktiviteter og resultater, deres FoU- og innovationsaktiviteter, deres anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT), herunder e-handel samt globale værdikæder
  • produktionen af og den internationale handel med færdigvarer og tjenesteydelser.

Den europæiske ramme for statistiske virksomhedsregistre er den autoritative kilde til udledning af harmoniserede statistiske virksomhedsregisterpopulationer af høj kvalitet med henblik på udarbejdelse af europæiske statistikker. Den består af:

  • de nationale statistiske virksomhedsregistre, der omfatter alle firmaer, som udøver økonomiske aktiviteter, der bidrager til bruttonationalproduktet, og deres lokale enheder
  • EuroGroups-registret, der omfatter alle virksomheder og deres juridiske enheder, som udøver økonomiske aktiviteter, der bidrager til bruttonationalproduktet, som er en del af en multinational koncern
  • udveksling af data mellem dem.

Nationale statistikmyndigheder i EU-medlemsstater kan anvende følgende datakilder til udarbejdelse af erhvervsstatistikker og etablering af nationale statistikske virksomhedsregistre:

  • undersøgelser
  • administrative registre, herunder oplysninger fra skatte- og toldmyndigheder såsom årsregnskaber
  • udvekslede mikrodata
  • andre relevante data, der er sammenlignelige og lever op til de gældende specifikke kvalitetskrav.

Europæisk erhvervsstatistik dækker følgende områder:

  • konjunkturstatistik
  • landeniveau
  • regionalt
  • internationalt.

Hvert område skal omfatte et eller flere emner, f.eks. virksomhedspopulation, output og resultater, IKT-anvendelse og e-handel, input til FoU, globale værdikæder og international handel med varer og tjenesteydelser. Bilag I til forordningen beskriver emnerne nærmere.

Bilag II angiver hyppighed (månedlig, kvartalsvis, årlig eller over flere år), referenceperiode og den statistiske enhed for hvert emne.

Medlemsstaterne:

  • oprette et eller flere nationale statistiske virksomhedsregistre, der danner grundlag for:
    • udarbejdelse og koordinering af undersøgelser
    • information til statistisk analyse af virksomhedspopulationen og dens demografi
    • anvendelse af administrative data
    • identifikation og konstruktion af statistiske enheder
  • sikrer kvaliteten af de europæiske erhvervsstatistikker, de nationale statistiske erhvervsregistre og EuroGroups-registret
  • sende data samt kvalitetsrapporter og rapporter om metadata til Europa-Kommissionen (Eurostat).

Der gælder særlige regler for udveksling mellem Eurostat, nationale statistikmyndigheder og centralbanker og Den Europæiske Centralbank af fortrolige data om multinationale koncerner og handel med varer på EU’s indre marked, forudsat at det udelukkende er til statistiske formål.

Eurostat:

  • opretter EuroGroups-registret over multinationale koncerner
  • vurderer kvaliteten af de modtagne data
  • leverer årlige kvalitets- og metadatarapporter vedrørende EuroGroups-registret
  • kan iværksætte pilotundersøgelser, der gennemføres af de nationale myndigheder på frivillig basis, hvis der konstateres et behov for nye eller forbedrede data.

Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter med henblik på at ændre eller supplere lovgivningen, forudsat at disse retsakter ikke udgør en væsentlig yderligere omkostning eller byrde for de nationale myndigheder eller respondenter.

Eftersom nogle statistiske datasæt indsamles årligt, navnlig vedrørende emnet »IKT.anvendelse og e-handel«, vedtages nogle retsakter årligt for at specificere datakravene til disse sæt.

  • Gennemførelsesforordning (EU) 2022/2552 om de tekniske specifikationer for datakravene vedrørende emnet »industrielle produktionsstatistikker« over opdeling af industriprodukter (»Prodcom-listen list«).
  • Gennemførelsesforordning (EU) 2022/1344 om de tekniske specifikationer for datakravene vedrørende emnet »IKT-anvendelse og e-handel« for referenceåret 2023.
  • Gennemførelsesforordning (EU) 2022/1092 om tekniske specifikationer for datakravene vedrørende emnet »Innovation« i henhold til forordning (EU) 2019/2152.
  • Gennemførelsesforordning (EU) 2022/918 om tekniske specifikationer for datakravene vedrørende emnet »globale værdikæder« i henhold til forordning (EU) 2019/2152.
  • Gennemførelsesforordning (EU) 2021/1225 om fastsættelse af ordningerne for dataudveksling i henhold til forordning (EU) 2019/2152.
  • Delegeret forordning (EU) 2021/1704 om supplerende regler til forordning (EU) 2019/2152 med yderligere præcisering af de statistiske oplysninger, der skal fremlægges af skatte- og toldmyndigheder.
  • Gennemførelsesforordning (EU) 2020/1470 om den statistiske lande- og områdefortegnelse for europæisk statistik over international handel med varer og om geografisk opdeling for anden erhvervsstatistik.
  • Gennemførelsesforordning (EU) 2020/1197 om fastlæggelse af tekniske specifikationer og ordninger i henhold til forordning (EU) 2019/2152 om europæisk erhvervsstatistik og om ophævelse af ti retsakter på området erhvervsstatistik.

EU kan yde finansiel støtte til de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder til forskellige aktiviteter, f.eks. aktiviteter med henblik på at øge kvaliteten eller reducere omkostningerne.

Ophævelse

Forordningen ophæver:

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 01. januar 2021.

BAGGRUND

Tidligere var statistiske oplysninger om nationale virksomheders økonomiske aktiviteter baseret på forskellige retsakter. Det forhindrede konsistens mellem de individuelle statistiske områder og en integreret tilgang til udvikling, udarbejdelse og formidling af erhvervsstatistik. Den nye forordning løser disse problemer.

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2152 af 27. november 2019 om europæisk erhvervsstatistik og om ophævelse af ti retsakter på området erhvervsstatistik (EUT L 327 af 17.12.2019, s. 1-35).

Efterfølgende ændringer til forordning (EU) 2019/2152 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/918 af 13. juni 2022 lom tekniske specifikationer for datakravene vedrørende emnet »globale værdikæder« i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2152 (EUT L 159 af 14.6.2022, s. 43-51).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1092 af 30. juni 2022 om tekniske specifikationer for datakravene vedrørende emnet »Innovation« i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2152 (EUT L 176 af 1.7.2022, s. 10-20).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1344 af 1. august 2022 »IKT-anvendelse og e-handel« om de tekniske specifikationer for datakravene vedrørende emnet IKT-anvendelse og e-handel for referenceåret 2023 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EUT L 202 af 2.8.2022, s. 18-26).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2552 af 12. december 2022 om fastsættelse af de tekniske specifikationer for datakrav til den detaljerede variable statistik over industriproduktion til fastsættelse af en opdeling af klassifikationen af industriprodukter, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2152, og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1197 for så vidt angår produktklassifikationens dækning (EUT L 336 af 29.12.2022, s. 1-221).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1704 af 14. juli 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2152 for så vidt angår præcisering af, hvilke statistiske oplysninger der skal indberettes af skatte- og toldmyndighederne, og om ændring af bilag V og VI hertil (EUT L 339 af 24.9.2021, s. 33-39).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1225 af 27. juli 2021 om fastsættelse af ordningerne for dataudvekslingerne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2152 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1197 for så vidt angår medlemsstaten for eksport uden for Unionen og forpligtelser for indberettende enheder (EUT L 269 af 28.7.2021, s. 58-64).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1197 af 30. juli 2020 om fastlæggelse af tekniske specifikationer og ordninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2152 om europæisk erhvervsstatistik og om ophævelse af ti retsakter på området erhvervsstatistik (EUT L 271 af 18.8.2020, s. 1-170).

Se den konsoliderede udgave.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1470 af 12. oktober 2020 om den statistiske lande- og områdefortegnelse for europæisk statistik over international handel med varer og om geografisk opdeling for anden erhvervsstatistik (EUT L 334 af 13.10.2020, s. 2-21).

Rådets forordning (EF) nr. 1165/98 af 19. maj 1998 om konjunkturstatistik (EUT L 162 af 5.6.1998, s. 1-15).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 27.06.2022

Top