EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Europæisk center for udvikling af erhvervsuddannelse (Cedefop)

Europæisk center for udvikling af erhvervsuddannelse (Cedefop)

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 2019/128 om oprettelse af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

HOVEDPUNKTER

Mål

Som et af EU’s decentraliserede agenturer er dets mål at støtte Kommissionen, andre EU-institutioner og -organisationer, EU-landene og arbejdsmarkedets parter med henblik på at fremme, udvikle og gennemføre EU’s politikker inden for erhvervsuddannelse, færdigheder og kvalifikationer.

Det søger at nå dette mål ved at:

  • styrke og udbrede viden
  • tilvejebringe dokumentation og tjenesteydelser med henblik på politikudformning, herunder forskningsbaserede konklusioner og
  • fremme vidensdeling blandt aktører i Unionen og mellem nationale aktører.

Opgaver

Cedefop har med fuld respekt for EU-landenes ansvar til opgave:

  • at analysere tendenser i politikker og systemer for erhvervsuddannelse, færdigheder og kvalifikationer og foretage sammenlignende analyser deraf på tværs af landegrænser
  • at analysere tendenserne på arbejdsmarkedet med hensyn til færdigheder og kvalifikationer samt erhvervsuddannelse
  • at analysere og bidrage til udviklingen i forbindelse med udformning og tildeling af kvalifikationsbeviser
  • at analysere og bidrage til udviklingen med hensyn til validering af ikke-formel og uformel læring
  • at udføre eller bestille undersøgelser om og udføre forskning i relevant socioøkonomisk udvikling og dertil knyttede politiske spørgsmål
  • at skabe fora for udveksling af erfaringer og oplysninger mellem regeringerne, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter på nationalt plan
  • at bidrage til gennemførelse på nationalt plan af reformer og politikker
  • at formidle oplysninger med henblik på at bidrage til politikker og øge kendskabet til og forståelsen af erhvervsuddannelses potentiale med hensyn til at fremme menneskers beskæftigelsesegnethed, produktivitet og livslang læring
  • at forvalte og tilbyde redskaber, datasæt og tjenesteydelser til borgere, virksomheder, politiske beslutningstagere, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter
  • at fastlægge en strategi for forbindelser med tredjelande og internationale organisationer for så vidt angår spørgsmål, der hører under Cedefops kompetenceområde.

Organisation

Cedefop, der har hjemsted i Berlin, Tyskland, har en bestyrelse, et forretningsudvalg og en administrerende direktør.

Bestyrelsen

Den består af:

  • en repræsentant fra hvert EU-land
  • en repræsentant for arbejdsgiverorganisationerne i hvert EU-land
  • en repræsentant for arbejdstagerorganisationerne i hvert EU-land
  • tre repræsentanter for Kommissionen
  • en uafhængig ekspert, der er udnævnt af Europa-Parlamentet.

Bestyrelsens primære funktioner er at:

  • udstikke de strategiske retningslinjer for Cedefops aktiviteter
  • vedtage Cedefops programmeringsdokument
  • vedtage Cedefops budget
  • vedtage forretningsordenen (herunder forretningsudvalgets forretningsorden), finansielle bestemmelser, regler for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og en strategi til bekæmpelse af svig
  • udnævne den administrerende direktør.

Forretningsudvalget

Forretningsudvalget bistår bestyrelsen ved at:

  • forberede dens afgørelser
  • tilse passende opfølgning på resultaterne og henstillingerne fra de interne eller eksterne revisionsberetninger samt fra undersøgelser, der foretages af OLAF
  • rådgive den administrerende direktør i gennemførelsen af bestyrelsens afgørelser med henblik på at styrke tilsynet med den administrative og budgetmæssige forvaltning.

Den administrerende direktør

Den administrerende direktør er ansvarlig for:

  • ledelsen af Cedefop og udførelsen af Cedefops opgaver og budget
  • at udarbejde et udkast til programmeringsdokument indeholdende et flerårigt og årligt arbejdsprogram i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1271/2013 om de finansielle regler, der er vedtaget af EU’s agenturer og organer.

Arbejdsprogrammer

Udkastet til programmeringsdokument forelægges for bestyrelsen til godkendelse og derefter for Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. januar hvert år.

Det flerårige arbejdsprogram fastsætter:

  • den overordnede strategiske programmering, herunder mål
  • forventede resultater og resultatindikatorer
  • ressourceprogrammering, herunder det flerårige budget og personale.

Det årlige arbejdsprogram skal være i overensstemmelse med det flerårige arbejdsprogram og indeholde:

  • detaljerede mål og forventede resultater, herunder resultatindikatorer
  • en beskrivelse af de tiltag, der skal finansieres, herunder planlagte foranstaltninger, der har til formål at øge effektivitet
  • oplysninger om de finansielle ressourcer og personaleressourcer, der afsættes til hvert tiltag
  • mulige tiltag med henblik på forbindelserne med tredjelande og internationale organisationer.

Begge programmer skal undgå overlapning med arbejde udført af andre EU-agenturer. Cedefop koordinerer nøje med to andre trepartsorganer: Det Europæiske Agentur for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen (EU-OSHA) og Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound). Det arbejder også tæt sammen med Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut.

Budget

Der udarbejdes hvert regnskabsår et overslag over alle Cedefops indtægter og udgifter, og de opføres i Cedefops budget. Indtægter og udgifter på budgettet skal balancere.

  • Indtægtssiden består af:
    • et bidrag fra EU’s almindelige budget
    • frivillige finansielle bidrag fra EU-landene
    • betaling for publikationer og andre tjenester ydet af Cedefop
    • bidrag fra tredjelande, der deltager i Cedefops arbejde.
  • Udgiftssiden omfatter:
    • vederlag til personale
    • administrations- og infrastrukturudgifter og
    • driftsudgifter.

Evaluering

Senest den 21. februar 2024 og hvert femte år herefter sikrer Kommissionen, at der foretages en evaluering for at vurdere Cedefops resultater i forhold til dets mål, mandat og opgaver.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 20. februar 2019.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/128 af 16. januar 2019 om oprettelse af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 337/75 (EUT L 30 af 31.1.2019, s. 90-105).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/126 af 16. januar 2019 om oprettelse af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2062/94 (EUT L 30 af 31.1.2019, s. 58-73).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/127 af 16. januar 2019 om oprettelse af Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1365/75 (EUT L 30 af 31.1.2019, s. 74-89).

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42-68).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1339/2008 af 16. december 2008 om oprettelse af et europæisk erhvervsuddannelsesinstitut (omarbejdning) (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 82-93).

seneste ajourføring 20.05.2019

Top