This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Combating counterfeiting of the euro (Pericles 2020)
Bekæmpelse af forfalskning af euroen (Pericles 2020)
Bekæmpelse af forfalskning af euroen (Pericles 2020)
This summary has been archived and will not be updated. See 'Bekæmpelse af forfalskning af euroen (Pericles IV)' for an updated information about the subject.
Bekæmpelse af forfalskning af euroen (Pericles 2020)
RESUMÉ AF:
HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?
Pericles 2020 støtter projekter, der har til formål at udveksle oplysninger om og erfaring med bekæmpelse af forfalskning af eurosedler og mønter samt lignende bedrageri, der er et evigt mål for organiseret international kriminalitet.
Projektet supplerer de nationale bestræbelser ved at tilbyde en tværfaglig og tværnational dimension, opfordre til samarbejde mellem lande via tværnationale projekter og bidrage til udviklingen af et tæt og regelmæssigt samarbejde samt udveksling af bedste praksis.
HOVEDPUNKTER
Hvordan fungerer Pericles?
Der aftales et årligt arbejdsprogram, og der tildeles midler til de identificerede indsatsområder. Der indkaldes herefter forslag. Der ydes finansiel støtte i form af tilskud eller offentlige udbud vedrørende tre typer af tiltag.
Informationsudveksling: uddannelseskurser og møder, der hovedsageligt involverer ansatte i nationale administrationer, der er ansvarlige for at identificere falskmøntneri, centralbanker og forretningsbanker, politi, møntanstalter og retsvæsenet. Specialister inden for tryk, gravering og afsløring af forfalskede sedler og mønter samt inden for overvågning, og enhver anden gruppe af berørte specialister kan også deltage.
Udvikling af teknisk, videnskabelig og operationel støtte, såsom undervisningsressourcer (f.eks. håndbøger, databaser), computerapplikationer, tværnationale undersøgelser og udvikling af tekniske procedurer (f.eks. påvisningsmetoder).
Køb af udstyr, der skal anvendes af særlige instanser inden for bekæmpelse af falskmøntneri, men kun som en del af en bredere strategi, herunder f.eks. undervisning.
Pericles 2020 løber fra 2014 til 2020 og har et budget på 7 344 000 EUR i denne periode. Pericles-programmet begyndte i 2002 og finansierede næsten 200 projekter, og omkring 6 000 eksperter fra næsten 100 lande blev uddannet.
Disse projekter fremmede:
Udvidelse af Pericles til lande uden for euroområdet
I begyndelsen var de lande, der var en del af Pericles 2020-programmet, EU-lande, der havde indført euroen som fælles valuta (landene i euroområdet).
Den 1. januar 2014 trådte forordning (EU) 2015/768 i kraft, og alle foranstaltninger, der var gennemført i henhold til Pericles-programmet, gælder både for EU-lande i og uden for euroområdet. Dette er for at sikre, at programmet gennemføres ensartet i hele EU, og at der er det samme beskyttelsesniveau i EU som helhed.
HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?
Den trådte i kraft den 1. januar 2014.
BAGGRUND
Yderligere oplysninger:
HOVEDDOKUMENT
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 331/2014 af 11. marts 2014 om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (»Pericles 2020«-programmet) og ophævelse af Rådets afgørelse 2001/923/EF, 2001/924/EF, 2006/75/EF, 2006/76/EF, 2006/849/EF og 2006/850/EF (EUT L 103 af 5.4.2014, s. 1-9)
TILHØRENDE DOKUMENTER
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om midtvejsevalueringen af programmet for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (»Pericles 2020«-programmet) (COM(2017) 0741 final af 6.12.2017)
Rådets forordning (EU) 2015/768 af 11. maj 2015 om udvidelse af anvendelsen af forordning (EU) nr. 331/2014 om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (»Pericles 2020«-programmet) til også at omfatte de medlemsstater, der ikke deltager i euroen (EUT L 121 af 14.5.2015, s. 1-2)
seneste ajourføring 23.07.2018