–

Industriegewerkschaft Metall (IG Metall) og ver.di – Vereinte Dienstleistungsgewerkschaft ved Rechtsanwältin S. Birte Carlson,

–

SAP SE ved Rechtsanwälte K. Häferer-Duttiné, P. Matzke og A. Schulz,

–

Konzernbetriebsrat der SAP SE ved Rechtsanwalt H.-D. Wohlfarth,

–

Christliche Gewerkschaft Metall (CGM) ved Prozessbevollmächtigter G. Gerhardt,

–

den tyske regering ved J. Möller og R. Kanitz, som befuldmægtigede,

–

den luxembourgske regering ved avocat A. Rodesch,

–

Europa-Kommissionen ved G. Braun og B.-R. Killmann, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 4, stk. 4, i Rådets direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse (EFT 2001, L 294, s. 22).

2

Denne anmodning er blevet indgivet inden for rammerne af en tvist mellem Industriegewerkschaft Metall (IG Metall) og ver.di – Vereinte Dienstleistungsgewerkschaft, to fagforeninger, og SAP SE, et europæisk selskab (SE), og SE-Betriebsrat der SAP SE, bedriftsrådet i SAP, angående aftalen om ordninger for medarbejderindflydelse inden for SAP.

3

3., 5., 10., 15. og 18. betragtning til direktiv 2001/86 har følgende ordlyd:

[…]

[…]

[…]

[…]

4

Dette direktivs artikel 1 fastsætter:

»1.   Dette direktiv omhandler medarbejderindflydelse i europæiske aktieselskabers anliggender […], der er omhandlet i forordning [nr. 2157/2001].

2.   Med henblik herpå indføres der ordninger for medarbejderindflydelse i hvert SE-selskab i overensstemmelse med den i artikel 3 til 6 omhandlede forhandlingsprocedure eller, for så vidt angår forholdene i artikel 7, i overensstemmelse med bilaget.«

5

Direktivets artikel 2 med overskriften »Definitioner« har følgende ordlyd:

»I dette direktiv forstås ved:

[…]

6

Samme direktivs artikel 3, der findes i del II med overskriften »Forhandlingsprocedure«, bestemmer:

»1.   Når de deltagende selskabers ledelses- eller administrationsorganer udarbejder stiftelsesplanen for et SE-selskab, skal de snarest muligt efter offentliggørelsen af planen for fusion eller stiftelse af et holdingselskab eller efter vedtagelsen af en stiftelsesplan for et datterselskab eller en plan for omdannelse til et SE-selskab træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder oplysninger om navnene på de deltagende selskaber og berørte datterselskaber eller bedrifter (driftsenheder), og om antallet af medarbejdere, til at indlede forhandlinger med repræsentanterne for selskabernes medarbejdere om ordninger for medarbejderindflydelse i SE-selskabet.

2.   Med henblik herpå oprettes der et særligt forhandlingsorgan, der er repræsentativt for de deltagende selskabers og berørte datterselskabers eller bedrifters (driftsenheders) medarbejdere, i overensstemmelse med følgende bestemmelser:

[…]

3.   Det særlige forhandlingsorgan og de kompetente organer i de deltagende selskaber har til opgave ved skriftlig aftale at fastlægge ordninger for medarbejderindflydelse inden for SE-selskabet.

[…]«

7

Artikel 4 i direktiv 2001/86 vedrørende indholdet af aftalen om ordningen for medarbejderindflydelse i SE-selskabet bestemmer i stk. 2, litra g), og stk. 3 og 4:

»2.   Uden at det i øvrigt berører parternes aftalefrihed og med forbehold af stk. 4, fastsætter den i stk. 1 omhandlede aftale mellem de deltagende selskabers kompetente organer og det særlige forhandlingsorgan følgende:

[…]

[…]

3.   Aftalen er ikke – medmindre andet bestemmes – omfattet af referencebestemmelserne i bilaget.

4.   Hvis et SE-selskab stiftes ved omdannelse, skal aftalen fastsætte mindst samme niveau for alle aspekter af medarbejderindflydelse som det, der findes i det selskab, der skal omdannes til et SE-selskab, jf. dog artikel 13, stk. 3, litra a).«

8

Dette direktivs artikel 7, stk. 1, har følgende ordlyd:

»For at sikre virkeliggørelsen af målet i artikel 1 fastsætter medlemsstaterne med forbehold af stk. 3 referencebestemmelser om medarbejderindflydelse, som skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i bilaget.

[…]«

9

Direktivets artikel 11 har følgende ordlyd:

»Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen passende foranstaltninger for at undgå misbrug af et SE-selskab med det formål at fratage medarbejderne deres ret til medindflydelse eller nægte dem en sådan ret.«

10

Samme direktivs artikel 13, stk. 3, litra a), fastsætter:

»Dette direktiv begrænser ikke

11

Bilaget til direktiv 2001/86 indeholder de referencebestemmelser, der er nævnt i direktivets artikel 7.

12

§ 7 i Gesetz über die Mitbestimmung der Arbeitnehmer (lov om arbejdstagernes medbestemmelse) af 4. maj 1976 (BGBl. 1976 I, s. 1153), som ændret ved lov af 24. april 2015 (BGBI. 2015 I, s. 642 (herefter »MitbestG«), bestemmer:

»(1)   Bestyrelsen for en virksomhed, der

[…]

(2)   Blandt de medlemmer af bestyrelsen, som repræsenterer medarbejderne, skal der

[…]

(5)   De i stk. 2 omhandlede fagforeninger skal være repræsenteret i virksomheden selv eller i en anden virksomhed, hvis medarbejdere som omhandlet i denne lov deltager i valget af virksomhedens bestyrelsesmedlemmer.«

13

Denne lovs § 16 fastsætter for så vidt angår valget af fagforeningsrepræsentanter i bestyrelsen:

»(1)   De delegerede vælger de medlemmer af bestyrelsen, som repræsenterer fagforeningerne i henhold til § 7, stk. 2, ved hemmelig afstemning og efter forholdstalsprincippet […]

(2)   Valget sker på grundlag af valgforslag fra de fagforeninger, som er repræsenteret i virksomheden eller i en anden virksomhed, hvis medarbejdere som omhandlet i denne lov deltager i valget af virksomhedens bestyrelsesmedlemmer. […]«

14

§ 2 i Gesetz über die Beteiligung der Arbeitnehmer in einer Europäischen Gesellschaft (lov om arbejdstagernes indflydelse i et europæisk selskab) af 22. december 2004 (BGBl. 2004 I, s. 3675, 3686) i den affattelse, der har været gældende siden den 1. marts 2020 (herefter »SEBG«), har følgende ordlyd:

»[…]

(8)   Som medarbejderindflydelse betegnes enhver procedure – herunder underretning, høring og medbestemmelse – hvorved medarbejdernes repræsentanter kan øve indflydelse på beslutningstagningen i selskabet.

[…]

(12)   Som medbestemmelse betegnes medarbejdernes indflydelse på selskabets forhold ved

15

Denne lovs § 21 bestemmer:

»[…]

(3)   Såfremt parterne indgår en aftale om medbestemmelse, skal dennes indhold fastsættes. Navnlig skal følgende aftales:

[…]

(6)   Uden at det berører denne lovs forhold til andre bestemmelser om medarbejderes medbestemmelse i virksomheden, skal aftalen, hvis et SE-selskab stiftes ved omdannelse, fastsætte mindst samme niveau for alle aspekter af medarbejderindflydelse som det, der findes i det selskab, der skal omdannes til et SE-selskab. Dette gælder ligeledes i forbindelse med en omdannelse af selskabets tostrengede organisationsstruktur til en enstrenget organisationsstruktur og omvendt.«

16

Før SAP blev omdannet til et SE-selskab, havde det retlig form som et tysk aktieselskab og rådede i overensstemmelse med den nationale lovgivning over en bestyrelse bestående af otte medlemmer, der repræsenterede aktionærerne, og otte medlemmer, der repræsenterede medarbejderne, herunder seks ansatte i virksomheden og to fagforeningsrepræsentanter. De to fagforeningsrepræsentanter var i henhold til MitbestG’s § 16, stk. 2, blevet foreslået af de fagforeninger, der var repræsenteret i den selskabskoncern, som SAP er en del af, og var blevet valgt på grundlag af en særskilt valgprocedure i forhold til den, der anvendtes ved valget af de seks øvrige medarbejderrepræsentanter, der repræsenterede arbejdstagerne.

17

Siden SAP i 2014 blev omdannet til et SE-selskab, har selskabet haft en bestyrelse bestående af 18 medlemmer. I henhold til aftalen om ordningen for medarbejderindflydelse i SAP, der er indgået mellem SAP og det særlige forhandlingsorgan, der er nedsat inden for dette selskab (herefter »indflydelsesaftalen«), er 9 medlemmer af bestyrelsen medarbejderrepræsentanter. Denne indflydelsesaftale fastsætter bl.a. fremgangsmåden for udpegning af medarbejderrepræsentanter og angiver i denne henseende, at de fagforeninger, der er repræsenteret inden for den koncern, som SAP tilhører, har en eksklusiv ret til at foreslå kandidater til en del af de medarbejderrepræsentanter, der tilkommer Tyskland, og disse fagforeningsrepræsentanter vælges ved en særskilt valgprocedure i forhold til den, der anvendtes ved valget af de øvrige medarbejderrepræsentanter.

18

Indflydelsesaftalen indeholder ligeledes regler om dannelsen af en bestyrelse, som er reduceret til 12 medlemmer (herefter den »reducerede bestyrelse«), hvoraf seks er medarbejderrepræsentanter. Medarbejderrepræsentanterne til de første fire bestyrelsespladser, som tilkommer Forbundsrepublikken Tyskland, vælges af de medarbejdere, som er ansat i Tyskland. De fagforeninger, der er repræsenteret i den selskabskoncern, som SAP tilhører, kan foreslå kandidater til en del af de pladser, der er tildelt Forbundsrepublikken Tyskland, men der er ikke fastsat en særskilt valgprocedure i forhold til den, der anvendtes ved valget af de øvrige medarbejderrepræsentanter, med henblik på valget af disse kandidater.

19

Både i første instans og i appelsagen anfægtede sagsøgerne i hovedsagen uden held reglerne i indflydelsesaftalen om udpegelse af medarbejderrepræsentanter i den reducerede bestyrelse. De har som følge heraf iværksat appel ved Bundesarbeitsgericht (forbundsdomstol i arbejdsretlige sager, Tyskland), idet de er af den opfattelse, at de nævnte regler er i strid med SEBG’s § 21, stk. 6, og derfor skal annulleres med den begrundelse, at de ikke foreskriver, at fagforeningerne har en eksklusiv ret, dvs. ved en særskilt afstemning, til at få et vist antal medarbejderrepræsentanter i den reducerede bestyrelse.

20

SAP har for sit vedkommende gjort gældende, at fagforeningernes eksklusive ret til at foreslå kandidater til valget af medarbejderrepræsentanter til den reducerede bestyrelse, der er fastsat i MitbestG’s § 7, stk. 2, sammenholdt med denne lovs § 16, stk. 2, ikke er omfattet af SEBG’s § 21, stk. 6.

21

Den forelæggende ret finder, at den af sagsøgerne i hovedsagen nedlagte påstand om annullation af reglerne i indflydelsesaftalen om udpegelse af medarbejderrepræsentanter til den reducerede bestyrelse skal tages til følge alene på grundlag af national ret. SEBG’s § 21, stk. 6, første punktum, kræver nemlig, at parterne i en indflydelsesaftale, i forbindelse med et SE-selskabs stiftelse ved omdannelse, sikrer, at de elementer i procedurerne for medarbejderindflydelse som omhandlet i SEBG’s § 2, stk. 8, som præger medarbejdernes indflydelse på beslutningstagningen i selskabet, bevares på samme niveau i det SE-selskab, der skal stiftes. Disse elementer skal således først og fremmest fastlægges på grundlag af den relevante nationale ret, i hvert enkelt tilfælde i forhold til de procedurer for medarbejderindflydelse, der allerede er indført i det aktieselskab, der skal omdannes, som omhandlet i SEBG’s § 2, stk. 8. Dernæst skal de elementer, der karakteriserer medarbejdernes indflydelse på beslutningstagningen i et selskab, bevares på samme niveau i det SE-selskab, der skal stiftes. SEBG’s § 21, stk. 6, første punktum, pålægger ganske vist ikke fuld opretholdelse af de procedurer og den retstilstand, der forefindes i det selskab, som skal omdannes, men de processuelle elementer, der på afgørende vis kendetegner medarbejderrepræsentanternes indflydelse på beslutningstagningen i det selskab, der skal omdannes, bør kvalitativt sikres på samme niveau i den aftale om medarbejderindflydelse, som finder anvendelse på SE-selskabet. I overensstemmelse med national ret har anvendelsen af en særskilt valgprocedure for valget af de kandidater, som fagforeningerne har foreslået som medarbejderrepræsentanter i den reducerede bestyrelse, imidlertid netop til formål at styrke medarbejderrepræsentanternes indflydelse på beslutningstagningen inden for en virksomhed ved at sikre, at der blandt disse repræsentanter er personer, som har et indgående kendskab til virksomhedens forhold og behov, og som samtidig kan bidrage med ekstern sagkundskab.

22

I det foreliggende tilfælde overholder reglerne i indflydelsesaftalen vedrørende udpegelsen af medarbejderrepræsentanter i en reduceret bestyrelse imidlertid ikke de krav, der følger af SEBG’s § 21, stk. 6, idet de – selv om de tildeler de fagforeninger, der er repræsenteret i den selskabskoncern, som SAP tilhører, retten til at foreslå kandidater til valg af medlemmer til den nævnte bestyrelse, der repræsenterer arbejdstagerne – ikke fastsætter, at der afholdes en særskilt valgprocedure for valget af disse medlemmer, og således ikke sikrer, at der rent faktisk er en fagforeningsrepræsentant blandt medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen.

23

Den forelæggende ret ønsker imidlertid oplyst, om artikel 4, stk. 4, i direktiv 2001/86 ikke fastsætter et ensartet beskyttelsesniveau, der er anderledes og lavere end det, der er fastsat i tysk ret, og som i givet fald gælder for alle medlemsstater. I bekræftende fald er den forelæggende ret forpligtet til at fortolke SEBG’s § 21, stk. 6, på en måde, der er forenelig med EU-retten.

24

Bundesarbeitsgericht (forbundsdomstol i arbejdsretlige sager) har på denne baggrund besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Er [SEBG’s] § 21, stk. 6, […], hvoraf det vedrørende stiftelsen af et [SE-selskab] i Tyskland fremgår, at der skal fastsættes en særskilt udvælgelsesprocedure for personer, som foreslås af fagforeningerne, for så vidt angår et vist antal bestyrelsesmedlemmer, som repræsenterer medarbejderne, forenelig med artikel 4, stk. 4, i [direktiv 2001/86]?«

25

SAP er af den opfattelse, at det indledningsvis skal undersøges, om artikel 4, stk. 4, i direktiv 2001/86 er gyldig, og besvare spørgsmålet om, hvorvidt denne bestemmelse – idet den i aftalen om medarbejderindflydelse fastsætter strengere regler i tilfælde af stiftelsen af et SE-selskab ved omdannelse end ved stiftelse af et sådant selskab på anden vis som omhandlet i tiende betragtning til dette direktiv – er forenelig med den primære ret, navnlig med artikel 49, første afsnit, første punktum, TEUF og artikel 54, første afsnit, TEUF samt med artikel 16, 17 og 20 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

26

I denne henseende skal det bemærkes, at ifølge Domstolens praksis tilkommer det alene de nationale retter, som behandler tvisten, og som har ansvaret for den retsafgørelse, der skal træffes, at vurdere – under hensyn til hver enkelt sags særegenheder – både nødvendigheden af en præjudiciel afgørelse for at kunne afsige dom og relevansen af de spørgsmål, som de forelægger Domstolen (jf. bl.a. dom af 29.7.2019, Hochtief Solutions Magyarországi Fióktelepe, C-620/17, EU:C:2019:630, præmis 30 og den deri nævnte retspraksis).

27

I det foreliggende tilfælde vedrører det præjudicielle spørgsmål fortolkningen af artikel 4, stk. 4, i direktiv 2001/86, idet den forelæggende ret ikke har udtrykt tvivl om gyldigheden af denne bestemmelse.

28

Det følger desuden af fast retspraksis, at artikel 267 TEUF ikke udgør et retsmiddel, der står til rådighed for parterne ved den nationale ret, således at Domstolen ikke er forpligtet til at vurdere gyldigheden af EU-retten alene af den grund, at dette spørgsmål er blevet påberåbt for den af en af disse parter i vedkommendes skriftlige indlæg (dom af 5.5.2011, MSD Sharp & Dohme, C-316/09, EU:C:2011:275, præmis 23 og den deri nævnte retspraksis, og af 17.12.2015, APEX, C‑371/14, EU:C:2015:828, præmis 37).

29

Det følger heraf, at det i det foreliggende tilfælde er ufornødent, at Domstolen tager stilling til gyldigheden af artikel 4, stk. 4, i direktiv 2001/86.

30

Med det præjudicielle spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 4, stk. 4, i direktiv 2001/86 skal fortolkes således, at der i aftalen om ordninger for medarbejderindflydelse i et SE-selskab, der er oprettet ved omdannelse som omhandlet i denne bestemmelse, skal være fastsat en særskilt valgprocedure med henblik at vælge en vis andel af de kandidater, der foreslås af fagforeningerne, til medarbejderrepræsentanter i SE-selskabets bestyrelse, når den gældende lovgivning stiller krav om en sådan særskilt valgprocedure for så vidt angår sammensætningen af bestyrelsen for det selskab, som skal omdannes til et SE-selskab.

31

Ifølge fast retspraksis skal der i denne forbindelse ved fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse ikke blot tages hensyn til dennes ordlyd, men også til den sammenhæng, hvori den indgår, de mål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af, og eventuelt dens tilblivelseshistorie (dom af 19.12.2019, Nederlands Uitgeversverbond og Groep Algemene Uitgevers, C-263/18, EU:C:2019:1111, præmis 38 og den deri nævnte retspraksis).

32

Hvad for det første angår ordlyden af artikel 4, stk. 4, i direktiv 2001/86 fastsætter denne sidstnævnte bestemmelse, at hvis et SE-selskab stiftes ved omdannelse, skal aftalen om ordningen for medarbejderindflydelse i dette SE-selskab fastsætte »mindst samme niveau for alle aspekter af medarbejderindflydelse som det, der findes i det selskab, der skal omdannes til et SE-selskab«, jf. dog direktivets artikel 13, stk. 3, litra a).

33

Hvad angår udtrykket »alle aspekter af medarbejderindflydelse« i denne bestemmelse bemærkes, at direktiv 2001/86 i artikel 2, litra h), definerer »medarbejderindflydelse« som »enhver ordning, herunder information, høring og medbestemmelse, hvorigennem medarbejderrepræsentanter kan øve indflydelse på de afgørelser, der skal træffes i selskabet«. Det skal ligeledes bemærkes, at begrebet »medbestemmelse« er defineret i artikel 2, litra k), som »repræsentationsorganets og/eller medarbejderrepræsentanternes indflydelse på et selskabs anliggender i kraft af« […] »retten til at vælge eller udpege nogle af medlemmerne af selskabets tilsyns- eller administrationsorgan« eller »retten til at anbefale og/eller modsætte sig udpegelsen af nogle eller alle medlemmer af selskabets tilsyns- eller administrationsorgan«.

34

Det følger således for det første af disse definitioner, at »medbestemmelse« i sig selv udgør en mekanisme, hvorved medarbejderrepræsentanterne kan øve indflydelse på de beslutninger, der skal træffes i virksomheden, ved enten at udøve deres ret til at vælge eller udpege nogle af medlemmerne af selskabets tilsyns- eller administrationsorgan, eller deres ret til at anbefale eller modsætte sig denne udpegelse. Henset til udtrykket »alle aspekter«, der er anvendt i artikel 4, stk. 4, i direktiv 2001/86, må det derfor fastslås, at alle de faktorer, der karakteriserer den pågældende medbestemmelsesmetode, som gør det muligt for det organ, der repræsenterer medarbejderne, eller for deres repræsentanter at udøve indflydelse på selskabets anliggender, såsom navnlig de nærmere regler for udøvelsen af den ovennævnte valg-, udpegelses-, anbefalings- eller modsættelsesret, skal tages i betragtning inden for rammerne af en aftale om et SE-selskab, der er stiftet ved omdannelse.

35

For det andet henviser de nævnte definitioner til begrebet »medarbejderrepræsentanter« som i henhold til artikel 2, litra e), i direktiv 2001/86 omhandler »repræsentanter for medarbejderne i henhold til national lovgivning og/eller praksis«. Det må derfor konstateres, at EU-lovgiver ikke har defineret dette begreb, men har begrænset sig til i denne henseende at henvise til national lovgivning og/eller praksis.

36

Det samme gør sig gældende for så vidt angår udtrykket »mindst samme niveau […] som det, der findes i det selskab, der skal omdannes til et SE-selskab« i direktivets artikel 4, stk. 4.

37

For så vidt som disse udtryk henviser til det niveau for indflydelse, der fandtes i selskabet før dets omdannelse til et SE-selskab, henviser disse udtryk tydeligvis til national lovgivning og/eller praksis i den medlemsstat, hvor dette selskab har sit hjemsted, dvs. i det foreliggende tilfælde den tyske lovgivning. Heraf følger, at det påhviler parterne i aftalen om ordningen for medarbejderindflydelse i dette SE-selskab at sikre, at niveauet for medarbejderindflydelse, der er fastsat heri, for så vidt angår alle aspekter af denne indflydelse mindst svarer til det niveau, der er fastsat i denne lovgivning.

38

Gennemgangen af udtrykkene i artikel 4, stk. 4, i direktiv 2001/86 gør det således allerede klart, at EU-lovgiver for så vidt angår definitionen på medarbejderrepræsentanter og niveauet for medarbejderindflydelse, som skal bevares på mindst samme niveau i tilfælde af oprettelse af et SE-selskab ved omdannelse, har henvist til den nationale lovgivning og/eller praksis i den medlemsstat, hvor det selskab, der skal omdannes til et SE-selskab har sit hjemsted. Hvad navnlig angår medbestemmelsen er det både for at kunne fastlægge den personkreds, der er bemyndiget til at repræsentere medarbejderne, og for at fastlægge de elementer, der kendetegner medbestemmelsen, som gør det muligt for disse medarbejderrepræsentanter at udøve en indflydelse på de beslutninger, der træffes i virksomheden, takket være udøvelsen af de rettigheder, der er nævnt i dette direktivs artikel 2, litra k), nødvendigt at henvise til de vurderinger, som den nationale lovgiver har foretaget i denne forbindelse, og til den relevante nationale praksis. Som det fremgår af femte betragtning til direktiv 2001/86, har EU-lovgiver i øvrigt netop anført, at det var medlemsstaternes meget forskellige regler og praksis med hensyn til den måde, hvorpå medarbejderrepræsentanterne har indflydelse på beslutningstagningen i selskaberne, som gjorde, at det ikke var tilrådeligt at indføre en enkelt europæisk model for medarbejderindflydelse, som skal gælde for et SE-selskab.

39

Det følger heraf, at hvis et processuelt element, der er fastsat i den nationale lovgivning, såsom i det foreliggende tilfælde den særskilte valgprocedure for valget af kandidater foreslået af fagforeningerne til et bestemt antal pladser i et selskabs bestyrelse som medarbejderrepræsentanter i denne bestyrelse, udgør et element, der er kendetegnende for den nationale ordning for medarbejderrepræsentanters medbestemmelse, der er indført med henblik på at styrke medarbejdernes medbestemmelse i virksomheden, og denne lovgivning som i det foreliggende tilfælde tillægger denne ordning en ufravigelig karakter, skal dette processuelle element anses for at tilhøre »alle aspekter af medarbejderindflydelse« som omhandlet i artikel 4, stk. 4, i direktiv 2001/86. Der skal således tages hensyn til dette processuelle element i forbindelse med aftalen om ordningen for medarbejderindflydelse som omhandlet i denne bestemmelse.

40

Hvad for det andet angår den sammenhæng, hvori artikel 4, stk. 4, i direktiv 2001/86 indgår, støtter denne en ordlydsfortolkning af denne bestemmelse, for så vidt som EU-lovgiver har ønsket at give SE-selskaber, der stiftes ved omdannelse, en særlig behandling med henblik på, at der ikke gøres indgreb i de rettigheder med hensyn til medbestemmelse, som medarbejderne i selskabet, der skal omdannes til et SE-selskab, råder over i henhold til national lovgivning og/eller praksis.

41

Indledningsvis opregner dette direktivs artikel 4, stk. 2, således de forskellige elementer, som aftalen om ordningen for medarbejderindflydelse i et SE-selskab, skal indeholde, herunder i givet fald det antal medlemmer i SE-selskabets administrations- eller tilsynsorgan, som medarbejderne har ret til at vælge, udpege, anbefale eller modsætte sig, de nærmere regler for, hvorledes medarbejderne kan vælge, udpege, anbefale eller modsætte sig udpegelse af disse medlemmer, samt disse medlemmers rettigheder. Det er imidlertid fastsat i denne bestemmelse, at den finder anvendelse »med forbehold af stk. 4« i samme artikel, således at sidstnævnte stykke ikke kan fortolkes som en undtagelsesbestemmelse, der ville blive fortolket strengt.

42

Dernæst fremgår det af tiende betragtning til det nævnte direktiv, at EU-lovgiver er af den opfattelse, at der i tilfælde af stiftelse af et SE-selskab, navnlig ved hjælp af omdannelse, er en øget risiko for, at eksisterende former og praksis for medbestemmelse fortabes eller indskrænkes.

43

Den ordlydsfortolkning af artikel 4, stk. 4, i direktiv 2001/86, der er anført i denne doms præmis 39, er for det tredje i overensstemmelse med det formål, der forfølges med dette direktiv. I henhold til ordlyden af 18. betragtning til dette direktiv, er »[s]ikringen af medarbejdernes erhvervede ret til indflydelse på afgørelser i virksomheden […] et grundlæggende princip og et erklæret mål i [nævnte] direktiv«. Endvidere hedder det i denne betragtning, at »[d]e rettigheder, medarbejderne havde inden stiftelsen af europæiske selskaber, også [er] udgangspunktet for udformningen af deres ret til medindflydelse i SE-selskabet (»før og efter-princippet«)«. Det fremgår således af direktiv 2001/86, at EU-lovgiver tilsigter en sikring af erhvervede rettigheder, der ikke alene indebærer, at de rettigheder, der tilkom medarbejderne i det selskab, der skal omdannes til et SE-selskab, bevares, men også, at disse rettigheder udvides til samtlige berørte medarbejdere (jf. i denne retning dom af 20.6.2013, Kommissionen mod Nederlandene, C-635/11, EU:C:2013:408, præmis 40 og 41).

44

Det skal tilføjes, således som det ligeledes fremgår af 10. og 15. betragtning til direktiv 2001/86 og af samme direktivs artikel 11, at EU-lovgiver har ønsket at fjerne risikoen for, at oprettelsen af et SE-selskab, navnlig ved omdannelse, medfører en svækkelse eller endog en forsvinden af de indflydelsesrettigheder, som medarbejderne i det selskab, der skal omdannes til et SE-selskab, råder over i henhold til national lovgivning og/eller praksis.

45

Endelig støttes for det fjerde den ordlydsfortolkning, den kontekstuelle og teleologiske fortolkning af artikel 4, stk. 4, i direktiv 2001/86, som følger af denne doms præmis 32-44, yderligere af dette direktivs tilblivelseshistorie. Som alle de parter, der har afgivet indlæg, har anerkendt, og som det fremgår af den endelige rapport fra ekspertgruppen for »Europæiske Ordninger for Arbejdstageres Inddragelse«, Davignon-rapporten fra maj 1997 (C4-0455/97), udgjorde den ordning, der fandt anvendelse på SE-selskaber, der er stiftet ved omdannelse, nemlig på tidspunktet for forhandlingerne med henblik på vedtagelsen af nævnte direktiv den primære anstødssten. Navnlig den tyske regering havde givet udtryk for bekymring i denne henseende for så vidt angår risikoen for, at stiftelsen af et SE-selskab ved omdannelse medfører en nedsættelse af niveauet for medarbejderindflydelse i det selskab, som skal omdannes. Det var først ved indførelsen af en bestemmelse, der specifikt omhandler den situation, hvor der stiftes et SE-selskab ved omdannelse, og hvor denne stiftelse ikke medfører en svækkelse af det niveau af medarbejderindflydelse, der allerede fandtes i det selskab, der skal omdannes – en bestemmelse, der i sidste ende blev gentaget i artikel 4, stk. 4, i direktiv 2001/86 – at proceduren for vedtagelse af dette direktiv kunne fortsætte.

46

På baggrund af det ovenstående skal artikel 4, stk. 4, i direktiv 2001/86 fortolkes således, at der i aftalen om ordningen for medarbejderindflydelse i et SE-selskab, der er oprettet ved omdannelse, skal være fastsat en særskilt valgprocedure for at vælge en vis andel af de kandidater, der foreslås af fagforeningerne, til medarbejderrepræsentanter i SE-selskabets bestyrelse, når den gældende nationale lovgivning stiller krav om en sådan særskilt valgprocedure for så vidt angår sammensætningen af bestyrelsen for det selskab, som skal omdannes til et SE-selskab.

47

I den foreliggende sag er det derfor den tyske lovgivning, således som den fandt anvendelse på SAP inden selskabets omdannelse til SE-selskab, navnlig MitbestG’s § 7, stk. 2, sammenholdt med denne lovs § 16, stk. 2, der skal lægges til grund for vurderingen af, om indflydelsesaftalen sikrer mindst samme niveau af medarbejderindflydelse på beslutningstagningen i dette selskab efter dets omdannelse til SE-selskab.

48

Det skal endvidere præciseres, således som det er nævnt i denne doms præmis 43, at – for så vidt som EU-lovgiver tilsigter en sikring af erhvervede rettigheder, der ikke alene indebærer, at de rettigheder, som medarbejderne i det selskab, der skal omdannes til SE-selskab, har erhvervet, bevares, men også, at disse rettigheder udvides til samtlige berørte medarbejdere i SE-selskabet – skal alle medarbejderne i SE-selskabet, der er stiftet ved omdannelse, have de samme rettigheder som dem, der tilkommer medarbejderne i det selskab, der skal omdannes til SE-selskab.

49

Det følger heraf, at alle SAP’s medarbejdere skal kunne benytte sig af den valgprocedure, der er fastsat i den tyske lovgivning, også selv om denne lovgivning ikke indeholder nogen angivelse heraf. Som det fremgår af forelæggelsesafgørelsen og af punkt 55 i generaladvokatens forslag til afgørelse, skal det fastslås, at med henblik på fuldt ud at beskytte disse medarbejderes rettigheder, at fremme Unionens arbejdsmarkedsmæssige og sociale mål, således som de er beskrevet i tredje betragtning til direktiv 2001/86, og at sikre, at der findes procedurer for information og høring af medarbejdere og disses medbestemmelse på tværs af grænserne, kan retten til at foreslå en vis andel af kandidaterne til valg af arbejdstagerrepræsentanter til bestyrelsen i et SE-selskab, der er stiftet ved omdannelse, såsom SAP, ikke forbeholdes de tyske fagforeninger alene, men må udvides til at omfatte alle fagforeningerne i SE-selskabet, dets datterselskaber og driftssteder således, at der sikres ligebehandling af disse fagforeninger for så vidt angår denne rettighed.

50

Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 4, stk. 4, i direktiv 2001/86 skal fortolkes således, at der i aftalen om ordningen for medarbejderindflydelse i et SE-selskab, der er oprettet ved omdannelse som omhandlet i denne bestemmelse, skal være fastsat en særskilt valgprocedure med henblik at vælge en vis andel af de kandidater, der foreslås af fagforeningerne, til medarbejderrepræsentanter i SE-selskabets bestyrelse, når den gældende nationale lovgivning stiller krav om en sådan særskilt valgprocedure for så vidt angår sammensætningen af bestyrelsen for det selskab, som skal omdannes til et SE-selskab, idet der skal sikres ligebehandling af medarbejderne i dette SE-selskab, dets datterselskaber og driftssteder samt ligebehandling af de fagforeninger, der er repræsenteret i dette SE-selskab, i forbindelse med denne valgprocedure.

51

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Store Afdeling) for ret:

Artikel 4, stk. 4, i Rådets direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse

skal fortolkes således, at

der i aftalen om ordningen for medarbejderindflydelse i et europæisk selskab (SE), der er oprettet ved omdannelse som omhandlet i denne bestemmelse, skal være fastsat en særskilt valgprocedure med henblik at vælge en vis andel af de kandidater, der foreslås af fagforeningerne, til medarbejderrepræsentanter i SE-selskabets bestyrelse, når den gældende nationale lovgivning stiller krav om en sådan særskilt valgprocedure for så vidt angår sammensætningen af bestyrelsen for det selskab, som skal omdannes til et SE-selskab, idet der skal sikres ligebehandling af medarbejderne i dette SE-selskab, dets datterselskaber og driftssteder samt ligebehandling af de fagforeninger, der er repræsenteret i dette SE-selskab, i forbindelse med denne valgprocedure.