–

»Oribalt Rīga« SIA ved advokāti A. Leškoviča og J. Taukačs samt ved vandeadvokaat Carri Ginter,

–

den lettiske regering ved I. Kucina og J. Davidoviča, som befuldmægtigede,

–

Europa-Kommissionen ved A. Sauka og F. Clotuche-Duvieusart, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 30, stk. 2, litra b) og c), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT 1992, L 302, s. 1), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 82/97 af 19. december 1996 (EFT 1997, L 17, s. 1) (herefter »toldkodeksen«), samt artikel 151, stk. 4, og artikel 152, stk. 1, litra b), i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2913/92 (EFT 1993, L 253, s. 1, herefter »gennemførelsesforordningen«).

2

Denne anmodning er indgivet i forbindelse med en tvist mellem »Oribalt Rīga« SIA, tidligere »Oriola Rīga« SIA, og Valsts ieņēmumu dienests (statsskatteforvaltningen, Letland) vedrørende en afgørelse fra dennes generaldirektør, som pålagde dette selskab at foretage en supplerende indbetaling af merværdiafgift (moms), morarenter og en bøde til statskassen.

3

Toldkodeksens artikel 29, stk. 1, har følgende ordlyd:

»Toldværdien af indførte varer er transaktionsværdien, dvs. den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne ved salg til udførsel til Fællesskabets toldområde, i givet fald justeret i henhold til artikel 32 og 33 […]«

4

Toldkodeksens artikel 30 bestemmer:

»1.   Når toldværdien ikke kan fastsættes i henhold til artikel 29, gennemgås stk. 2, litra a), litra b), litra c) og litra d) i nævnte rækkefølge, indtil der findes et litra, hvorefter toldværdien kan fastsættes, dog således at litra c) og litra d) på klarererens anmodning kan komme til anvendelse i omvendt rækkefølge; kun hvor toldværdien ikke kan fastsættes i henhold til et givet litra, kan bestemmelserne i det umiddelbart efterfølgende litra anvendes i den i dette stykke fastlagte rækkefølge.

2.   Ved anvendelse af denne artikel fastsættes toldværdien ved anvendelse af:

[…]«

5

Toldkodeksens artikel 31 fastsætter:

»1.   Hvis toldværdien af varerne ikke kan fastsættes i henhold til artikel 29 eller 30, fastsættes den på grundlag af de foreliggende data i Fællesskabet og ifølge rimelige fremgangsmåder, der er forenelige med grundprincipperne og de almindelige bestemmelser:

og

[…]«

6

Gennemførelsesforordningens artikel 142, stk. 1, fastsætter:

»I dette afsnit forstås ved:

[…]

[…]«

7

Forordningens artikel 151 har følgende ordlyd:

»1.   Ved anvendelse af [told]kodeksens artikel 30, stk. 2, litra b) (transaktionsværdien af lignende varer), fastsættes toldværdien som transaktionsværdien af lignende varer, som sælges i samme handelsled og i omtrent samme mængder som de varer, der skal værdiansættes. Forekommer sådanne salg ikke, anvendes transaktionsværdien af lignende varer, der er solgt i et andet handelsled og/eller i andre mængder, idet denne værdi justeres for at tage hensyn til de forskelle, der måtte skyldes handelsleddet og/eller varemængden, forudsat at sådanne justeringer, hvad enten de fører til en forhøjelse eller en nedsættelse af værdien, kan støttes på forelagt bevismateriale, som klart viser, at de er rimelige og nøjagtige.

[…]

4.   I medfør af denne artikel anvendes en transaktionsværdi af varer, der er fremstillet af en anden person, kun, hvis der ikke i henhold til stk. 1 kan fastsættes en transaktionsværdi af lignende varer fremstillet af den person, der har fremstillet de varer, der skal værdiansættes.

[…]«

8

Nævnte forordnings artikel 152 bestemmer:

»1.   

[…]

5.   I stk. 1, litra b), forstås ved »det nærmeste tidspunkt« det tidspunkt, hvor de indførte varer eller tilsvarende eller lignende indførte varer sælges i tilstrækkelig mængde, til at enhedsprisen kan fastslås.«

9

Bilag 23 til gennemførelsesforordningen med overskriften »Forklarende bemærkninger om toldværdi« fastsætter hvad angår fortolkningen af toldkodeksens artikel 31, stk. 1, at »de fremgangsmåder for værdiansættelse, som skal benyttes i medfør af [denne bestemmelse], bør være de i artikel 29 og artikel 30, stk. 2, [i denne kodeks] anførte, men en rimelig smidighed i anvendelsen af disse metoder vil være i overensstemmelse med målene og bestemmelserne i artikel 31, stk. 1[, [i nævnte kodeks]«. Nævnte bilag fastsætter i denne henseende visse eksempler med henblik på at belyse, hvad der skal forstås ved »rimelig smidighed«. Hvad angår anvendelsen af den deduktive metode er det således anført, at »fristen på »halvfems dage« [som fastsat i gennemførelsesforordningens artikel 152, stk. 1, litra b)] kan håndhæves smidigt«.

10

Sagsøgeren i hovedsagen, Oribalt Rīga, og det indiske selskab Ranbaxy Laboratories Ltd indgik i 2005 en konsignationsaftale, i henhold til hvilken Ranbaxy Laboratories udpegede Oribalt Rīga som eksklusiv leverandør af konsignationsoplagringsydelser i Letland, Litauen og Estland for generiske lægemidler indført af dette laboratorium (herefter »de omhandlede lægemidler«) og gav sagsøgeren ansvaret for deres angivelse til overgang til fri omsætning. Oribalt Rīga forpligtede sig til sikre tilstrækkelig varelagerplads og levering af ydelser til håndtering af ordrer fra Ranbaxy Laboratories’ kunder uden at erhverve ejerskabet til de omhandlede lægemidler.

11

Når Oribalt Rīga henførte de omhandlede lægemidler under en toldordning, foretog selskabet toldangivelser, hvori denne erklærede at være såvel modtager som klarerer af disse lægemidler.

12

Toldværdien af de omhandlede lægemidler blev af Oribalt Rīga beregnet på grundlag af den såkaldte »transaktionsværdimetode« som fastsat i toldkodeksens artikel 29, stk. 1. Denne toldværdi blev fastsat på baggrund af proformafakturaer udarbejdet af Ranbaxy Laboratories, indleveret til toldkontoret og indeholdende oplysninger om varetype, enhedspris på markedet på faktureringstidspunktet og samlet pris.

13

Ranbaxy Laboratories besluttede, hvem de indførte varer skulle sælges til, salgsvilkårene, varernes pris og eventuelle rabatter. I forbindelse med ordrenes gennemførelse udfyldte Oribalt Rīga fakturaerne med den salgspris, som Ranbaxy Laboratories havde fastsat.

14

Oribalt Rīga, som oplagrede de omhandlede lægemidler på sit lager, havde til opgave først at sælge de omhandlede lægemidler med den korteste udløbsdato. Der kunne dermed gå flere måneder mellem indførslen af disse lægemidler og salget heraf til de endelige kunder, således at deres værdi på salgstidspunktet kunne afvige fra deres markedsværdi på tidspunktet for deres indførsel. De omhandlede lægemidlers salgspris var også påvirket af de rabatter, som Ranbaxy Laboratories gav sine kunder. Efter salget af de omhandlede lægemidler udstedte Ranbaxy Laboratories således nye fakturaer til Oribalt Rīga, på grundlag af hvilke Oribalt Rīga betalte Ranbaxy Laboratories for de indførte varer, der skulle overgå til fri omsætning på Den Europæiske Unions område. Oribalt Rīga modtog kommission for at fungere som mellemled.

15

I perioden fra den 20. oktober 2010 til den 10. januar 2011 foretog Muitas audita pārvalde (ledelsen af toldkontrollen, Letland) en kontrol af beregning af betalingen og af bogføringen af den told og de øvrige afgifter forvaltet af toldmyndighederne, som Oribalt Rīga skulle betale for perioden fra den 1. februar 2008 til den 31. august 2010.

16

Ved afgørelse af 20. maj 2011 afviste den lettiske statsskatteforvaltning toldværdien af de omhandlede lægemidler, der var indført i denne periode, som fastsat af Oribalt Rīga under anvendelse af transaktionsværdimetoden. Ifølge denne afgørelse skulle værdien af de indførte varer have været fastsat i henhold til den deduktive metode som fastsat i toldkodeksens artikel 30, stk. 2, litra c), med udgangspunkt i den pris for de omhandlede lægemidler, som fremgik af de fakturaer, der var udstedt til Ranbaxy Laboratories’ kunder, men uden hensyntagen til de anvendte rabatter. Generaldirektøren for den lettiske statsskatteforvaltning pålagde således Oribalt Rīga et yderligere momsbeløb med morarenter og en bøde.

17

Efter at Administratīvā rajona tiesa (distriktsdomstol i forvaltningsretlige sager, Letland) ikke tog Oribalt Rīgas påstand om annullation af afgørelsen fra den lettiske skatteforvaltning til følge, iværksatte Oribalt Rīga kassationsanke for Administratīvā apgabaltiesa (appeldomstol i forvaltningsretlige sager, Letland) og gjorde gældende, at denne forvaltning burde og kunne opnå de nødvendige oplysninger for at fastsætte varernes toldværdi ifølge de først tilgængelige metoder for værdiansættelsen, og at, hvis nævnte forvaltning anvendte den deduktive metode som nævnt i toldkodeksens artikel 30, stk. 2, litra c), skulle den have anvendt oplysningerne om videresalget af disse varer eller identiske varer på et tidspunkt så tæt som muligt på tidspunktet for indførslen af de nævnte varer uden at overskride den frist på 90 dage, der er fastsat i gennemførelsesforordningens artikel 152, stk. 1, litra b). Endelig gjorde sagsøgeren gældende, at grundlaget for beregningen af toldværdien var den pris, som de omhandlede lægemidler faktisk var blevet solgt til, således at der skulle tages hensyn til den rabat, som Ranbaxy Laboratories kunder havde fået.

18

Da Administratīvā apgabaltiesa (appeldomstol i forvaltningsretlige sager) opretholdt den lettiske statsskatteforvaltnings afgørelse, har Oribalt Rīga iværksat kassationsanke ved Augstākā tiesa (øverste domstol, Letland).

19

Denne ret er af den opfattelse, at afgørelsen af den sag, som er indbragt for den, afhænger af Domstolens fortolkning af toldkodeksens artikel 30 og af gennemførelsesforordningens artikel 151 og 152. Under disse omstændigheder har Augstākā tiesa (øverste domstol) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

20

Med sit første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, hvilke fakturaer der skal tages hensyn til for at identificere »lignende varer«, når toldværdien af indførte varer, såsom de omhandlede lægemidler, beregnes under anvendelse af den deduktive metode som fastsat i toldkodeksens artikel 30, stk. 2, litra b).

21

Den forelæggende ret ønsker dette spørgsmål besvaret for at vide, om der med henblik på en sådan identifikation kun skal tages hensyn til sammensætningen af de lægemidler, der skal sammenlignes, eller også til de omstændigheder, der er knyttet til disse lægemidlers og deres fabrikanters position på det omhandlede farmaceutiske marked.

22

Først bemærkes, at den EU-retlige ordning vedrørende toldværdiansættelsen har til formål at indføre et retfærdigt, ensartet og neutralt system, som udelukker anvendelse af vilkårlige eller fiktive toldværdier. Toldværdien skal således afspejle den reelle økonomiske værdi af en importeret vare og derfor tage hensyn til samtlige de bestanddele af denne vare, som har en økonomisk værdi (dom af 20.12.2017, Hamamatsu Photonics Deutschland, C-529/16, EU:C:2017:984, præmis 24 og den deri nævnte retspraksis).

23

Dernæst præciseres, at den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne, normalt udgør grundlaget for beregningen af toldværdien, men at denne pris imidlertid er en faktor, som eventuelt skal justeres, hvis dette er nødvendigt for at undgå, at der fastsættes en vilkårlig eller fiktiv toldværdi (dom af 20.12.2017, Hamamatsu Photonics Deutschland, C-529/16, EU:C:2017:984, præmis 27 og den deri nævnte retspraksis).

24

Når toldværdien imidlertid ikke kan fastsættes på grundlag af transaktionsværdien for de indførte varer i henhold til toldkodeksens artikel 29, foretages toldværdiansættelsen i overensstemmelse med bestemmelserne i toldkodeksens artikel 30 ved successiv anvendelse af de fremgangsmåder, der er fastsat i denne bestemmelses stk. 2, litra a)-d) (dom af 16.6.2016, EURO 2004. Hungary, C-291/15, EU:C:2016:455, præmis 27 og den deri nævnte retspraksis).

25

Hvad angår anvendelsen af samme artikel 30 følger det af punkt 1 i bemærkningerne vedrørende toldkodeksens artikel 30, stk. 2, litra b), der findes i gennemførelsesforordningens bilag 23, at toldmyndighederne, hver gang det er muligt, benytter et salg af lignende varer, der er foretaget i samme handelsled og i omtrent samme mængde som salget af de varer, der skal værdiansættes (dom af 16.6.2016, EURO 2004. Hungary, C-291/15, EU:C:2016:455, præmis 34).

26

Endelig defineres begrebet »lignende varer«, som findes i nævnte artikel 30, stk. 2, litra d), i gennemførelsesforordningens artikel 142, stk. 1, litra d), som varer, der er fremstillet i samme land, og som uden at være ens i alle henseender har lignende egenskaber og består af lignende materialer, hvorved de kan tjene til samme formål og kan ombyttes i handelen. Denne bestemmelse præciserer, at varernes kvalitet, deres omdømme og forekomsten af et fabriks- eller varemærke faktorer, er blandt de faktorer, der skal tages i betragtning ved afgørelsen af, om der er tale om lignende varer.

27

Henset til den rummelige fortolkning af begrebet »lignende varer«, der, som generaladvokaten har anført i punkt 40 i forslaget til afgørelse, er baseret på en vurdering af de varer, som skal værdiansættes, på grundlag af en række faktorer, der er nævnt som eksempler, skal det fastslås, at dette begreb gælder bredt for alle varetyper, herunder lægemidler såsom de omhandlede lægemidler. Med henblik på identificeringen af de lignende lægemidler skal den kompetente nationale toldmyndighed således være i stand til at anvende alle de oplysninger, som den er i besiddelse af, for at definere toldværdien på den mest præcise og mest realistiske måde.

28

I tilfælde af generiske lægemidler skal der som anført af generaladvokaten i punkt 50 og 51 i forslaget til afgørelse tages hensyn til samtlige relevante faktorer, såsom disse lægemidlers sammensætning, deres substituerbarhed, henset til deres virkning, og om de kan ombyttes i handelen. Den kompetente nationale toldmyndighed skal således foretage en faktuel vurdering under hensyntagen til samtlige faktorer, som kan påvirke de nævnte lægemidlers reelle økonomiske værdi, herunder det indførte lægemiddels og dets fabrikants markedsposition.

29

Henset til det ovenstående skal det første spørgsmål besvares med, at toldkodeksens artikel 30, stk. 2, litra b), skal fortolkes således, at såfremt toldværdien af varer, såsom de i hovedsagen omhandlede lægemidler, beregnes i henhold til den deduktive metode som fastsat i denne bestemmelse, skal den kompetente nationale toldmyndighed med henblik på identificering af »lignende varer« tage hensyn til samtlige relevante faktorer, såsom disse varers sammensætning, deres substituerbarhed, henset til deres virkning, og om de kan ombyttes i handelen, ved således at foretage en faktuel vurdering under hensyntagen til samtlige faktorer, som kan påvirke de nævnte lægemidlers reelle økonomiske værdi, herunder den indførte vares og dens fabrikants markedsposition.

30

Med det andet og det tredje spørgsmål, der skal behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om gennemførelsesforordningens artikel 152, stk. 1, litra b), skal fortolkes således, at den frist på 90 dage, inden for hvilken de indførte varer skal være solgt i Unionen, som fastsat i artikel 152, stk. 1, litra b), med henblik på fastlæggelsen af enhedsprisen for de indførte varer i henhold til den metode, der er fastsat i toldkodeksens artikel 30, stk. 2, litra c), er en præceptiv frist, og i benægtende fald, hvilke oplysninger der skal gives prioritet for at fastlægge de indførte varers enhedspris.

31

Det bemærkes, at gennemførelsesforordningens artikel 152, stk. 1, litra a), opstiller princippet om, at fastlæggelsen af enhedsprisen for de indførte varer eller identiske eller lignende indførte varer, der sælges i Unionen, med henblik på at fastlægge toldværdien af de indførte varer som omhandlet i toldkodeksens artikel 30, stk. 2, litra c), skal ske på grundlag af enhedsprisen for de indførte varer eller de identiske eller lignende indførte varer ved salg af den største samlede mængde på samme eller næsten samme tidspunkt som indførelsen af de varer, der skal værdiansættes, til personer, der ikke er afhængige af sælgerne, dog med fradrag for de elementer, der er nævnt i denne forordnings artikel 152, stk. 1, litra a), nr. i)-iii).

32

Som undtagelse til dette princip fastsætter nævnte forordnings artikel 152, stk. 1, litra b), at hvis hverken de indførte varer eller identiske eller lignende indførte varer sælges på samme eller næsten samme tidspunkt, hvor de varer, der skal værdiansættes, indføres, beregnes toldværdien af de indførte varer på grundlag af enhedsprisen for de indførte varer eller identiske eller lignende indførte varer ved salg i Unionen i uforandret stand på det nærmeste tidspunkt efter indførslen af de varer, der skal værdiansættes, dog senest 90 dage efter indførslen.

33

Med henblik på fastsættelsen af den mest præcise og mest realistiske toldværdi i henhold til den metode, der er fastsat i toldkodeksens artikel 30, stk. 2, litra c), skal varernes toldværdi fastlægges på det nærmeste tidspunkt efter indførslen af varerne. Tidsfristen på 90 dage, som er fastsat i gennemførelsesforordningens artikel 152, stk. 1, litra b), er dermed en undtagelse til det i denne forordnings artikel 152, stk. 1, litra a), nævnte princip og skal derfor fortolkes strengt.

34

Denne bestemmelses ordlyd bekræfter denne fortolkning. Ifølge denne er den enhedspris, som skal danne grundlag for toldværdien, enhedsprisen for de varer, der sælges på det nærmeste tidspunkt efter indførslen af de varer, der skal værdiansættes, men under alle omstændigheder inden 90 dage efter denne indførsel, dvs. på et tidspunkt, som ikke springer denne frist.

35

Det fremgår desuden af opbygningen af toldkodeksens artikel 30, at der er et hierarki i metoderne for fastsættelse af toldværdien. Hvis de indførte varers toldværdi ikke kan fastlægges i henhold til den metode, der er nævnt i kodeksens artikel 30, stk. 2, litra c), dvs. hvis det ikke er muligt at fastsætte prisen på identiske eller lignende indførte varer ved salg i Unionen inden for en frist på 90 dage fra denne indførsel, skal der i henhold til nævnte hierarki anvendes den værdiansættelsesmetode, der er fastsat i nævnte kodeks’ artikel 30, stk. 2, litra d).

36

Det bemærkes, som generaladvokaten har anført i punkt 54 i forslaget til afgørelse, at selv om den forelæggende ret har henvist til de forklarende bemærkninger i bilag 23 til gennemførelsesforordningen, hvor det anføres, at betingelsen om 90 dage i denne forordnings artikel 152, stk. 1, litra b), kan anvendes smidigt, bør en sådan smidighed kun overvejes i forbindelse med anvendelsen af toldkodeksens artikel 31, stk. 1.

37

Den metode til fastsættelse af toldværdien, der foreskrives i toldkodeksens artikel 31, findes nederst i det hierarki af værdiansættelsesmetoder, der er fastsat i denne kodeks, som en sekundær metode. Sidstnævnte metode skal som sådan kun anvendes, hvis de indførte varers toldværdi ikke har kunnet fastlægges på grundlag af den nævnte toldkodeks’ artikel 29 eller 30.

38

Det er således kun, hvis det ikke er muligt at foretage en vurdering af de indførte varers toldværdi i henhold til toldkodeksens artikel 29 eller 30, at visse af reglerne vedrørende de metoder til vurdering af toldværdien, der er fastsat i toldkodeksens artikel 29 eller 30, kan anvendes smidigt inden for rammerne af denne kodeks’ artikel 31.

39

Gennemførelsesforordningens artikel 152, stk. 1, litra b), skal derfor fortolkes således, at den frist på 90 dage, inden for hvilken de indførte varer skal være solgt i Unionen, som fastsat i denne artikel 152, stk. 1, litra b), med henblik på fastlæggelsen af enhedsprisen for de indførte varer i henhold til den metode, der er fastsat i toldkodeksens artikel 30, stk. 2, litra c), er en præceptiv frist.

40

Med det fjerde spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om toldkodeksens artikel 30, stk. 2, litra c), skal fortolkes således, at der skal tages hensyn til rabatter på de indførte varers salgspris ved fastsættelsen af disse varers toldværdi i henhold til denne bestemmelse.

41

Denne bestemmelse fastsætter, at de indførte varers toldværdi fastsættes på grundlag af enhedsprisen ved salg i Unionen af den største samlede mængde af de indførte varer eller tilsvarende eller lignende indførte varer til personer, der ikke er afhængige af sælgerne.

42

Endvidere foreskriver gennemførelsesforordningens artikel 152, stk. 1, litra a), nr. i)-iii), at der skal tages hensyn til visse fradrag, herunder visse provisioner, sædvanlige transport- og forsikringsomkostninger samt importafgifter. De rabatter, som sælgeren har givet, nævnes ikke i denne artikel. Det fremgår imidlertid af ordlyden af denne bestemmelse, at denne liste af fradrag er udtømmende.

43

Ved at tage hensyn til enhedsprisen af den største samlede mængde af de indførte varer fastsætter toldkodeksens artikel 30, stk. 2, litra c), desuden allerede en hensyntagen til visse mængderabatter.

44

Endelig ville en hensyntagen til rabatter ved fastsættelsen af toldværdien risikere at føre til en toldværdi, der fjerner sig endnu mere fra den reelle økonomiske værdi af de varer, der er genstand for en sådan vurdering.

45

Det fremgår af disse betragtninger, at det fjerde spørgsmål skal besvares med, at toldkodeksens artikel 30, stk. 2, litra c), skal fortolkes således, at der ikke kan tages hensyn til rabatter på de indførte varers salgspris ved fastsættelsen af disse varers toldværdi i henhold til denne bestemmelse.

46

Da sagen i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Femte Afdeling) for ret: