Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62009CJ0518

    Domstolens Dom (Femte Afdeling) af 21. juli 2011.
    Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik.
    Traktatbrud - etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser - udøvelse af virksomhed på området for transaktioner vedrørende fast ejendom.
    Sag C-518/09.

    Samling af Afgørelser 2011 I-00105*

    ECLI identifier: ECLI:EU:C:2011:501





    Domstolens dom (Femte Afdeling) af 21. juli 2011 – Kommissionen mod Portugal

    (Sag C‑518/09)

    »Traktatbrud – etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser – udøvelse af virksomhed på området for transaktioner vedrørende fast ejendom«

    1.                     Etableringsfrihed – fri udveksling af tjenesteydelser – restriktioner – nationale retsforskrifter, der ikke sondrer mellem fri etablering og fri udveksling af tjenesteydelser for ejendomsmæglerselskaber og ejendomsmæglere – forpligtelse pålagt ejendomsmæglerselskaber og ejendomsmæglere etableret i en anden medlemsstat til at oprette et ejendomsmæglerkontor i den pågældende medlemsstat for at kunne udøve deres aktivitet dér – ikke tilladt – begrundelse – foreligger ikke (art. 49 TEUF og 56 TEUF) (jf. præmis 61-75 og 87 samt domskonkl.)

    2.                     Fri udveksling af tjenesteydelser – restriktioner – nationale retsforskrifter, der foreskriver dels at ejendomsmæglerselskaber og ejendomsmæglere skal tegne en forsikring i henhold til denne stats lovgivning og være i besiddelse af en positiv egenkapital, dels undergiver sådanne selskaber fuld disciplinærkontrol udøvet af det nationale organ med ansvar for byggesektoren – ikke tilladt – begrundelse – foreligger ikke (art. 56 TEUF) (jf. præmis 76-84 og 87 samt domskonkl.)

    3.                     Fri udveksling af tjenesteydelser – restriktioner – nationale retsforskrifter, der pålægger ejendomsmæglerselskaber en forpligtelse til at udøve deres virksomhed med eneret bortset fra ejendomsadministrationsydelser for tredjemand, og ejendomsmæglere en forpligtelse til at udøve deres aktivitet med eneret – ikke tilladt – begrundelse – foreligger ikke (art. 56 TEUF) (jf. præmis 64-66 og 85-87 samt domskonkl.)

    Angående

    Traktatbrud – tilsidesættelse af artikel 49 TEUF og 56 TEUF – udøvelse af virksomhed på området for transaktioner vedrørende fast ejendom.

    Konklusion

    1)

    Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 56 TEUF,

    –      idet den kun tillader ejendomsagenter eller -bestyrere at udøve virksomhed på området for ejendomsformidling

    –      idet den pålægger ejendomsmæglerselskaber og ejendomsagenter eller bestyrere, der er etableret i andre medlemsstater, en forpligtelse til at tegne en erhvervsansvarsforsikring i henhold til portugisisk lovgivning

    –      idet den pålægger ejendomsmæglerselskaber og ejendomsagenter eller bestyrere, der er etableret i andre medlemsstater, en forpligtelse til at være i besiddelse af en positiv egenkapital som omhandlet i denne lovgivning, og

    –      idet den undergiver ejendomsmæglerselskaber og ejendomsagenter eller bestyrere, der er etableret i andre medlemsstater, fuld disciplinærkontrol udøvet af Instituto de Construção e do Imobiliário IP.

    Den Portugisiske Republik har endvidere tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 TEUF og 56 TEUF,

    –      idet den bestemmer, at ejendomsmæglerselskaber, bortset fra ejendomsadministrationsydelser for tredjemand, har eneret til at udøve ejendomsformidlingsvirksomhed, og

    –      idet den bestemmer, at ejendomsagenter eller -bestyrere har eneret til at udøve ejendomsadministration.

    2)

    Den Portugisiske Republik betaler sagens omkostninger.

    Top