61989J0368

++++

1. Praejudicielle spoergsmaal - Domstolens kompetence - graenser - spoergsmaal aabenbart uden betydning

(EOEF-Traktaten, art. 177)

2. Landbrug - faelles markedsordning - raatobak - fastsaettelse for en bestemt sort og en bestemt hoest af en maksimal garantimaengde efter dyrkningens paabegyndelse - tilbagevirkende gyldighed - tilsidesaettelse af retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning - ulovlighed

(Raadets forordninger nr. 1114/88 og nr. 2268/88)

1. Det er kun muligt at afvise en praejudiciel anmodning fra en national ret, hvis det viser sig, at den fortolkning af faellesskabsretten eller den efterproevelse af en faellesskabsregels gyldighed, som den paagaeldende ret har anmodet om, aabenbart savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand.

2. Forordning nr. 1114/88 om aendring af forordning nr. 727/70 om oprettelse af en faelles markedsordning for raatobak og forordning nr. 2268/88 om fastsaettelse for 1988-hoesten af maalpriser, interventionspriser og praemier til koebere af tobak i blade, afledte interventionspriser for tobak i baller, referencekvaliteter og produktionsomraader samt de maksimale garantimaengder og om aendring af forordning nr. 1975/87 er ugyldige, for saa vidt de fastsaetter en maksimal garantimaengde for tobak af sorten Bright hoestet i 1988 og nedsaetter praemierne til dyrkerne.

Disse to forordningers tilbagevirkende gyldighed, som, skoent den ikke udtrykkeligt er fastsat, for den foerste forordnings vedkommende fremgaar af, at den er offentliggjort, efter at dyrkerne havde truffet deres valg med hensyn til produktionen for det indevaerende aar, og for den anden forordnings vedkommende af, at den er offentliggjort paa en dato, hvor disse valg havde konkretiseret sig, er i strid med retssikkerhedsprincippet og kan ikke undtagelsesvis tillades, fordi det med disse to forordninger forfulgte formaal, nemlig at begraense tobaksproduktionen og haemme produktionen af sorter, der har afsaetningsvanskeligheder, ikke laengere kunne opnaas for det indevaerende aar paa datoen for deres offentliggoerelse. Hertil kommer den omstaendighed, at de beroerte erhvervsdrivendes berettigede forventning ikke er blevet respekteret, idet de trufne foranstaltninger, skoent de var forudselige, er blevet truffet paa et tidspunkt, hvor det ikke laengere var muligt at tage hensyn til dem ved placeringen af investeringerne.

1 Ved kendelse af 20. november 1989, indgaaet til Domstolen den 6. december s.aa., har Pretura circondariale di Perugia (Italien) i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt Domstolen et praejudicielt spoergsmaal vedroerende gyldigheden af Raadets forordning (EOEF) nr. 1114/88 af 25. april 1988 om aendring af forordning (EOEF) nr. 727/70 om oprettelse af en faelles markedsordning for raatobak (EFT L 110, s. 35) og af Raadets forordning (EOEF) nr. 2268/88 af 19. juli 1988 om fastsaettelse for 1988-hoesten af maalpriser, interventionspriser og praemier til koebere af tobak i blade, afledte interventionspriser for tobak i baller, referencekvaliteter og produktionsomraader samt de maksimale garantimaengder og om aendring af forordning (EOEF) nr. 1975/87 (EFT L 199, s. 20).

2 Dette spoergsmaal er blevet rejst under en tvist mellem Crispoltoni, der er tobaksavler i Lerchi, Umbrien, Perugia-provinsen, og Fattoria autonoma tabacchi di Città di Castello (herefter benaevnt "Fattoria"), en sammenslutning af producenter, som han er medlem af, og som varetager den foerste bearbejdning og behandling af tobak i blade.

3 I 1988 modtog Crispoltoni, efter at have leveret en vis maengde tobak i blade af sorten Bright til Fattoria, forskudsvis den praemie, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, i Raadets forordning nr. 727/70 af 21. april 1970 om oprettelse af en faelles markedsordning for raatobak (EFT 1970 I, s. 186).

4 Som Kommissionen senere har fastslaaet i forordning (EOEF) nr. 2158/89 af 18. juli 1989 om fastsaettelse af den faktiske produktion af, samt de priser og praemier, der i henhold til ordningen med maksimale garantimaengder skal betales for tobak fra 1988-hoesten (EFT L 207, s. 15), har produktionen af tobak af sorten Bright vaeret paa 42 105 tons, svarende til en overskridelse paa 10,8% af den maksimale garantimaengde for 1988, som var fastsat til 38 000 tons for sorten Bright i henhold til bilag V til forordning nr. 2268/88. Azienda di Stato per gli interventi sul mercato agricolo - Settore tabacco (interventionsorganet i den paagaeldende sektor, herefter benaevnt "AIMA") kraevede af Fattoria tilbagebetaling af 5% af den udbetalte praemie for den naevnte sort i henhold til artikel 4, stk. 5, som blev indsat i forordning nr. 727/70 ved artikel 1 i forordning nr. 1114/88.

5 Det bemaerkes, at artikel 4, stk. 5, i forordning nr. 727/70 med senere aendringer bestemmer, at interventionspriserne samt praemierne svarende til de forskellige tobakssorter nedsaettes med 1% for hver overskridelse paa 1% af den maksimale garantimaengde for en sort eller en gruppe af sorter, dog saaledes at nedsaettelsen ikke maa overstige 5% af disse priser og praemier for 1988-hoesten.

6 Efter at Fattoria havde overvaeltet AIMA' s krav om delvis tilbagebetaling af de udbetalte praemier paa sine medlemmer, besluttede Crispoltoni at indstaevne Fattoria for Pretura di Perugia med paastand om, at det konstateredes, at han ikke er forpligtet til at betale det kraevede beloeb, nemlig 3 320 000 LIT, fordi de faellesskabsbestemmelser, i henhold til hvilke der er fremsat krav om tilbagebetaling, er ugyldige.

7 Pretura besluttede at udsaette sagen, indtil Domstolen har truffet praejudiciel afgoerelse om "gyldigheden af Raadets forordninger nr. 1114/88 af 25. april 1988 og nr. 2268/88 af 19. juli 1988".

8 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder og de relevante retsregler i tvisten i hovedsagen samt de skriftlige indlaeg, der er indgivet for Domstolen, henvises i oevrigt til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

Domstolens kompetence

9 Raadet har anfoert, at sagen for den nationale domstol frembyder visse saeregenheder, navnlig for saa vidt det er Fattoria, som sagsoegeren i hovedsagen selv er medlem af, som sagen er anlagt mod, og ikke AIMA. Denne saeregenhed kan rejse tvivl om, hvorvidt det er noedvendigt, at Domstolen traeffer afgoerelse, for at den nationale domstol kan afsige dom i en reel tvist.

10 En saadan saeregenhed kan dog ikke anfaegte Domstolens kompetence. Ifoelge fast retspraksis (se bl.a. dom af 18.10.1990, sag C-297/88 og C-197/89, Dzodzi, Sml. I, s. 3763, praemis 34) tilkommer det udelukkende de nationale retsinstanser, for hvem de konkrete tvister er indbragt, og som har ansvaret for den retslige afgoerelse, som skal traeffes, paa grundlag af omstaendighederne i den konkrete sag at vurdere, saavel om en praejudiciel afgoerelse er noedvendig for, at de kan afsige dom, som relevansen af de spoergsmaal, som de forelaegger Domstolen.

11 Det er kun muligt at afvise en anmodning fra en national ret, hvis det viser sig, at den fortolkning af faellesskabsretten eller den efterproevelse af en faellesskabsregels gyldighed, som den paagaeldende ret har anmodet om, aabenbart savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand (se bl.a. kendelse af 26.2.1990, sag 286/88, Falciola, Sml. I, s. 191, grund 8). Dette er imidlertid ikke tilfaeldet i denne sag.

Realiteten

12 Det fremgaar af de faktiske omstaendigheder i hovedsagen, at det praejudicielle spoergsmaal kun vedroerer gyldigheden af forordning nr. 1114/88 og nr. 2268/88, for saa vidt disse fastsaetter en maksimal garantimaengde for tobak af sorten Bright hoestet i 1988.

13 Den nationale ret er herved i tvivl om de to naevnte forordningers gyldighed, fordi de kan vaere i strid med principperne om beskyttelse af den berettigede forventning, om at retsregler ikke maa have tilbagevirkende gyldighed og retssikkerhedsprincippet.

14 Det fremgaar af forelaeggelseskendelsen, at tobak af sorten Bright, som udelukkende produceres i Italien, ifoelge bilag III til forordning nr. 2268/88 saas i saerlige udsaaningsbede i februar, og at de unge planter udplantes paa marken inden udgangen af april. Det er den sidstnaevnte operation, som medfoerer de stoerste udgifter, og det er paa dette tidspunkt, at dyrkerne skal traeffe afgoerelse om udvidelse af de arealer, der dyrkes.

15 Forordning nr. 1114/88 er imidlertid blevet offentliggjort den 29. april 1988, dvs. efter at dyrkerne havde truffet deres valg med hensyn til produktionen for det indevaerende aar, og forordning nr. 2268/88 er foerst blevet offentliggjort den 26. juli 1988, paa et tidspunkt hvor disse valg var blevet foert ud i livet.

16 Det maa derfor laegges til grund, at disse forordninger har tilbagevirkende gyldighed, for saa vidt de foreskriver, at der ved overskridelse af den maksimale garantimaengde for tobak af sorten Bright hoestet i 1988 skal ske nedsaettelse af interventionspriserne og praemierne.

17 Det bemaerkes, at det fremgaar af Domstolens faste praksis (se bl.a. domme af 25.1.1979, sag 98/78, Racke, Sml. s. 69, praemis 20, og sag 99/78, Decker, Sml. s. 101, praemis 8), at selv om retssikkerhedsprincippet i almindelighed forbyder, at en faellesskabsretsakt gives gyldighed fra et tidspunkt, der ligger foer aktens offentliggoerelse, kan dette rent undtagelsesvis tillades, naar det tilstraebte formaal fordrer det, og naar de beroertes berettigede forventning respekteres behoerigt. Denne retspraksis gaelder ogsaa for det tilfaelde, at den tilbagevirkende gyldighed ikke udtrykkeligt er fastsat i retsakten selv, men foelger af dens indhold.

18 Som anfoert i den foerste betragtning til forordning nr. 1114/88, er formaalet med indfoerelsen af en maksimal garantimaengde at begraense enhver stigning i Faellesskabets tobaksproduktion og samtidig haemme produktionen af sorter, der har afsaetningsvanskeligheder. Dette formaal kunne imidlertid ikke opnaas for hoesten af tobak af sorten Bright i 1988 ved forordninger offentliggjort i slutningen af april og juli s.aa. Beslutningerne om udvidelse af dyrkede arealer var da allerede truffet, udplantningerne allerede foretaget og, stadig ifoelge forelaeggelseskendelsen, hoesten var allerede forlaengst paabegyndt ved offentliggoerelsen af forordning nr. 2268/88.

19 Raadet er i oevrigt blevet opmaerksom paa, at det er umuligt at begraense produktionen ved foranstaltninger truffet under saadanne omstaendigheder. Ved forordning (EOEF) nr. 1251/89 af 3. maj 1989 om aendring af forordning (EOEF) nr. 727/70 om oprettelse af en faelles markedsordning for raatobak (EFT L 129, s. 16) har det bestemt, at de maksimale garantimaengder fastsaettes hvert aar for hoesten det efterfoelgende aar for ifoelge den foerste betragtning til forordningen at goere det muligt at planlaegge tilplantningen.

20 Da der ikke er anfoert nogen anden grund i begrundelserne til forordning nr. 1114/88 og nr. 2268/88, maa det foelgelig konstateres, at den foerste betingelse for, at disse forordninger kan tillaegges tilbagevirkende gyldighed, nemlig at det tilstraebte formaal fordrer det, ikke er opfyldt, og at disse forordninger foelgelig er ugyldige, for saa vidt de fastsaetter en maksimal garantimaengde for tobak af sorten Bright hoestet i 1988.

21 I oevrigt har de omtvistede bestemmelser gjort indgreb i de beroerte erhvervsdrivendes berettigede forventning. Skoent disse nemlig maatte anse det for forudseligt, at der ville blive truffet foranstaltninger med det formaal at begraense enhver foroegelse af tobaksproduktionen i Faellesskabet og at haemme produktionen af sorter, der har afsaetningsvanskeligheder, kunne de imidlertid forvente, at eventuelle foranstaltninger, der havde indvirkning paa deres investeringer, ville blive meddelt dem rettidigt. Dette har imidlertid ikke vaeret tilfaeldet.

22 Det praejudicielle spoergsmaal maa derfor besvares med, at Raadets forordning nr. 1114/88 og nr. 2268/88 er ugyldige, for saa vidt de fastsaetter en maksimal garantimaengde for tobak af sorten Bright hoestet i 1988.

Sagens omkostninger

23 De udgifter, der er afholdt af Raadet og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, og af den italienske regering, som har deltaget i den mundtlige forhandling, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

vedroerende det spoergsmaal, som er forelagt af Pretura circondariale di Perugia ved kendelse af 20. november 1989, for ret:

Raadets forordning (EOEF) nr. 1114/88 af 25. april 1988 om aendring af forordning (EOEF) nr. 727/70 om oprettelse af en faelles markedsordning for raatobak og Raadets forordning (EOEF) nr. 2268/88 af 19. juli 1988 om fastsaettelse for 1988-hoesten af maalpriser, interventionspriser og praemier til koebere af tobak i blade, afledte interventionspriser for tobak i baller, referencekvaliteter og produktionsomraader samt de maksimale garantimaengder og om aendring af forordning (EOEF) nr. 1975/87 er ugyldige, for saa vidt de fastsaetter en maksimal garantimaengde for tobak af sorten Bright hoestet i 1988.